Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Alssundgymnasiet Sønderborg
|
|
Fag og niveau
|
Oldtidskundskab C
|
|
Lærer(e)
|
Sandra Julie Løwenhertz-Zacho Vestergård
|
|
Hold
|
2025 s26ol (s26ol)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Ovids Mytiske Univers
Forløbet har til formål at undersøge de antikke myter og deres relevans i samfundet dengang og i dag.
Eleverne har lært at analysere myterne gennem begreber som kosmologi, -goni eller -grafi, teologi eller -goni, atropologi eller -goni, + eskatologi. Ligeledes er eleverne bekendt med ætiologien bag myterne og forstår forskellen mellem den deskriptiv og normative forklaring.
Inden for emnet har vi kigget på følgende underemner:
- hybris/nemesis
- guders interaktion med mennesker
- destruktiv kærlighed
- Verdenshierarkiet (Guder>Underguder>Mennesker)
KERNETEKSTER:
Fra Ovids Metamorfoser Overs. af Otto Steen Due, 2005:
- Aktaion (3.138-)
- Ikaros' død (8.183-235)
- Ekko og Narkissos (3.341-510)
- Apollon og Dafne (1.452-567)
- Pygmalion (10.243-297)
- Pyramus og Thisbe (4. 55-166)
PERSPEKTIV:
Carol Ann Duffy: Pygmalion's Bride fra værket Worlds Wives (1999)
Udvalgte ikonografier af myterne.
SUPPLERENDE MATERIALE
Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen (2012): Paideia - grundbog til oldtidskundskab. s. 30
Oldportalen læringsvideoer:
- Hvad er en Myte
- Hvad er forholdet mellem myte og religion?
Omfang: ca. 20 ns
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Det Gode Liv
Spørgsmålet om, hvad der udgør det gode liv, har optaget mennesker til alle tider og på tværs af kulturer. I dette forløb undersøges problemstillingen både ud fra et moderne perspektiv og gennem klassiske filosofiske tekster fra antikken. Indledningsvist blev der taget afsæt i nutidige forestillinger om lykke, hvor forskellige livsvalg og dilemmaer blev inddraget for at belyse, hvordan det moderne menneske kan forstå og stræbe efter et godt liv. Dette synliggjorde, at opfattelser af lykke ofte er sammensatte og påvirket af samtidens værdier og idealer.
Herefter blev fokus rettet mod antikkens filosofi gennem arbejdet med Platon og Seneca. Hos Platon fremstår det gode liv som tæt forbundet med erkendelse, harmoni i sjælen og orientering mod det gode i en mere absolut forstand. Seneca repræsenterer den stoiske tradition, hvor lykken forstås som afhængig af indre ro, selvbeherskelse og evnen til at acceptere livets vilkår frem for at lade sig styre af ydre omstændigheder.
På tværs af disse perspektiver belyser forløbet det centrale spørgsmål: Hvad gør mennesket lykkeligt, og hvordan kan livet leves i stræben efter lykke eller godhed? Ved at sammenholde moderne refleksioner med antikke tanker skabes et grundlag for både historisk forståelse og nutidig perspektivering.
BASISTEKSTER
Uddrag fra Platons dialog Staten :
- 4. bog, 427d-434c (Byens egenskaber: Visdom, tapperhed, besindighed og retfærdighed)
- 7. bog 514a-520a (Hulelignelsen)
Senecas breve/Epistulae Morales ad Lucilium:
- 1 (Om Tiden)
- 7 (Mennesker i Flok)
- 18 (At øve sig i Fattigdom)
- 16 (Lykken i Filosofien)
- 107 (Find dig i skæbnen)
Perspektivmateriale:
- Oscar Cordes Hvass (2022): "Vi er unge og deprimerede, og kuren hedder stoicisme" (Artikel, Berlingske)
- David Fideler (2022): Breakfast with Seneca, Preface (XI-XV)
Omfang: ca. 25 ns
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Hævnens Pris
Vi skal i dette forløb se på tragedien "Medea" af Euripides, der i 431 f.v.t. endte på en sidsteplads ved Dionyssosfesten i Athen. Euripides er kendt for at være stærkt optaget af menneskets psykologi, hvilket ses i tragedien Medea der er et mesterligt psykologisk portræt af en uligevægtig person.Vi vil derfor undersøge hvordan karakteren Medea igennem stykket er splittet mellem følelser og fornuft, og hvad der i sidste ende får hende til at fremstå enten som skurk eller tragisk heltinde. Ydermere fokuserer vi også på tragediens opbygning ift. parodos, stasimon, episode og exodos, samt karakteristiske begreber, såsom Deux Ex Machina, oikos, hybris, nemesis, metis, etc.
Som perspektivtekst anvendes filmen "Kærlighed for Voksne" med fokus på marginaliseret brug af antikken.
BASISTEKSTER:
- Euripides: Medea. På dansk ved Marcel Lysgaard Lech, Hans Reitzels Forlag 2016
- prolog
- parodos
- 1. episode
- 2. episode og stasimon.
- 3. episode
- 4. episode
- 5. episode og stasimon.
- exodos
PERSPEKTIVTEKST:
Dir. Barbara Topsøe-Rothenborg: Kærlighed for Voksne (2022)
Supplerende tekst:
- Brian Andreasen m.fl. "Paideia" (2012), s. 101-122.
ca. 50 ns.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Sandt eller falsk drama.docx
-
Medea spørgsmål prolog .docx
-
Jason og Argonauterne baggrund.docx
-
Brian Andreasen m.fl: Paideia, Systime; sider: 101-111
-
Medeas monolog, vers 214-268
-
Oversat af Marcel Lysgaard Lech: Euripides Medea, Hans Reitzels; sider: 15-18, 30-37, 40-46, 59-68
-
Spørgsmål til parodos:
-
Hævnens Pris modul 3.pptx
-
Medbring bogen og jeres svar fra sidst.
-
Til modulet: Medea spørgsmål 2. episode
-
Spørgsmål til Medea 3. episode.docx
-
Som kort opsamling får I i dag en opdelt lektie:
-
Opgave til 4. episode:
-
I skal i dag se filmen "kærlighed for voksne". Jeres fokus under filmen bliver at karakterisere Christian og Leonora og holde dem op imod deres antikke modstykke (Christian><Jason, Leonora><Medea).
-
Spørgsmål til "Medea", 5. episode, vers 1002-1115: (løses i modulet)
-
Læs 5. episode, vers 1116-1250 hjemmefra.
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Skulptur
OBS: der eksamineres i ukendte skulpturer!
I dette forløb har eleverne arbejdet med antikkens kropsidealer i græsk og romersk kultur. Forløbet har haft fokus på at undersøge, hvad der blev anset som smukt og ideelt i antikkens skulpturkunst, og hvordan skulpturerne afspejler samtidens værdier, menneskesyn og idealforestillinger.
Eleverne har arbejdet med skulpturer fra perioden ca. 600 f.v.t. til 180 e.v.t. og analyseret udviklingen i fremstillingen af menneskekroppen — fra de tidlige arkaiske idealer til den klassiske perfektion og de senere mere naturalistiske og individualiserede portrætter. Desuden har forløbet inddraget overvejelser om forskelle mellem græske og romerske krops- og skønhedsidealer.
I forløbet er der arbejdet med følgende skulpturer:
New York Kouros
Kroisos (Anavyssos-kouros)
Aristodikos
Peplos-Koren
Kritiosdrengen
Artemision-Bronzen
Doryforos (Spydbæreren)
Den Sårede Amazone
Afrodite fra Knidos
Portræt af Demostenes
Laokoon
Pan, Afrodite og Eros (slipper-slapper-gruppen)
Sovende Hermafrodit
Augustus af Prima Porta
Rytterstatuen af Marcus Aurelius
Undervejs har eleverne diskuteret og perspektiveret antikkens kropsidealer i forhold til nutidens skønhedsopfattelser og kulturelle normer.
Som perspektiv har vi kigget på følgende efterantikke perioder:
Renæssancen
Barokken
Nyklassicisme
Modernisme
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Civilisationer og barbarer
I dette forløb undersøges forholdet mellem civilisation og barbari med udgangspunkt i Homers Odyssé. Gennem læsning af udvalgte sange (1., 4., 6. og 10.) sættes der fokus på, hvilke normer og værdier der kendetegner det græske samfund, og hvordan disse kommer til udtryk i mødet med det fremmede. Centralt i denne sammenhæng står begrebet xenia – gæstevenskab – som fungerede som en grundlæggende social og religiøs forpligtelse i den græske verden, og som markerer grænsen mellem det civiliserede og det barbariske.
Samtidig belyser forløbet det antikke helteideal gennem begreberne time (ære), kleos (ry) og arete (duelighed/ekspertise). Disse begreber er afgørende for forståelsen af Odysseus’ handlinger og hans måde at navigere i forskellige sociale og moralske situationer. Odysseus fremstår som en kompleks helt, der både handler strategisk og til tider udfordrer de normer, han samtidig repræsenterer.
Kontrasten mellem civilisation og barbari tydeliggøres især i mødet med laistrygonerne i 10. sang, hvor fraværet af gæstevenskab og respekt for sociale regler fremhæver, hvad der opfattes som ikke-græsk og dermed ukultiveret. Gennem denne sammenstilling synliggør forløbet, hvordan forestillinger om identitet og kulturel overlegenhed kommer til udtryk i teksten.
På den baggrund tematiserer forløbet spørgsmålet om, hvad der definerer en civilisation, og hvordan grækerne selv konstruerede billedet af “de andre” som barbarer.
BASISTEKSTER
Homers Odysséen:
1. Sang (v.1-323)
4. sang (v.1-331)
6. Sang
10. Sang (v. 1-495)
PERSPEKTIV
Stephen Fry "Odyssey" (2025), s. 183-189
supplerende tekst :
- Paideia, s. 11-30.
ca. 40 ns.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/161/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d57424132319",
"T": "/lectio/161/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d57424132319",
"H": "/lectio/161/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d57424132319"
}