Holdet 2025 n26ol - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Alssundgymnasiet Sønderborg
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Sandra Julie Løwenhertz-Zacho Vestergård
Hold 2025 n26ol (n26ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Den homeriske helt
Titel 2 Vejen til Indsigt
Titel 3 Venuskrigene
Titel 4 Den smukke krop
Titel 5 Hævnens pris

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Den homeriske helt

Forløbet introducerer eleverne for centrale passager i Iliaden, der tilsammen giver et helhedsindtryk af fortællingen og dets helte. Eposets efterliv perspektiveres gennem klip fra filmen Troy , samt en perspektivtekst af Henrik Christensen.

Forløbets tematiske omdrejningspunkt, det homeriske helteideal, danner grundlag for en løbende diskussion af heltens 'bedsthed'/arete, forstået som bestemte midler (fx mod/andreia, talegaver, at ære guderne) til at opnå bestemte mål (fx slægtens berømmelse/kleos, samt ære/time). I sammenhæng med dette tema belyser forløbet de græske guder, menneskets status i forhold til guderne, samt skæbnen (moira).
Eleverne stifter desuden bekendtskab med de stilistiske træk, der kendetegner eposet hos Homer, og med genrens afsæt i en mundtlig tradition. Dele af filmen Troy vises løbende som oplæg til en diskussion om forskelle og ligheder mellem Homer og Hollywood.

Basistekster:

Iliaden , Homer/Otto Steen Due
1.sang, vers 1-246.
3. sang (alle 461 vers)
6.sang, vers 370-529.
22.sang, vers 90-465.

Perspektivmateriale:
Morrissey "First of the Gang to Die" (2004)
Klip fra filmen Troy fra 2004

Supplerende materiale:
Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen (2012): Paideia - grundbog til oldtidskundskab. Udvalgte sider fra kapitlet epos s. 11-30

Omfang: ca. 45 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Vejen til Indsigt

I dette undervisningsforløb, “Vejen til indsigt”, arbejder vi med spørgsmålet om, hvordan mennesket opnår viden, og hvad det vil sige at kende sandheden. Forløbet undersøger både klassiske filosofiske tekster og moderne kulturelle udtryk for at belyse, hvordan indsigt forstås, opnås og udfordres.

Vi tager udgangspunkt i Platons dialog “Menon”, hvor vi diskuterer, hvad “det gode” eller “dygtighed” (areté) egentlig er, og undersøger om sand viden (episteme) kan læres, eller om den allerede findes i mennesket som en form for erkendelse, der skal vækkes (anamnesis). Herfra bevæger vi os videre til Platons hulelignelse, som introducerer hans idélære og et dualistisk verdenssyn, hvor der skelnes mellem den sanselige verden (fænomenernes verden) og idéernes mere sande virkelighed (ideernes verden). Lignelsen danner grundlag for at forstå erkendelsesprocessen som en bevægelse fra uvidenhed til indsigt.

Afslutningsvis perspektiveres de filosofiske problemstillinger i filmen The Matrix, hvor spørgsmålet om virkelighed, illusion (doxa) og bevidsthed sættes i en moderne kontekst. Filmen giver et nutidigt billede af den samme grundlæggende problematik: hvordan kan vi vide, om det, vi oplever, er sandt – og hvad kræver det at “vågne op” til en dybere forståelse af virkeligheden?

BASISTEKSTER
- Platons "Menon", læst fra "QED - Platon og Euklid tegner og fortæller" af Chr. Gorm Tortzen og Christian Marinus Taisbak.
_ Platons "Hulelignelse" taget fra dialogen Statens 7. bog og oversat af Christian Gorm Tortzen og Jørgen Mejer i bogen "kend dig selv - et Platon-udvalg"

PERSPEKTIV
Dir. Wachowskis (2000): "The Matrix" (uddrag).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Venuskrigene

I dette forløb dykker vi ned i antikkens digtekunst (lyrik) og undersøger, hvordan kærligheden beskrives som en kamp – en slags krig, hvor følelser, begær og guddommelig indgriben spiller centrale roller. Romerne kaldte dette Venuskrigene, med reference til kærlighedens gudinde, Venus (Afrodite), der sammen med sin søn, Amor (Eros), ikke kun bringer fryd, men også lidelse.

Eleverne har læst og analyseret digte af Sapfo, Kallimachos, Tibul og Ovid. Gennem disse tekster har vi bl.a. undersøgt:
- Hvordan kærligheden bliver italesat og beskrevet
- Hvilket forhold digterjeget har til kærligheden og til guderne
- Hvilke modsætninger og forhindringer (f.eks. begær/frygt, frihed/binding, lyst/skam) digterjeget kæmper med.

Afslutningsvis har vi perspektiveret til moderne kærlighedssange og set, hvordan mange af de samme temaer – længsel, kamp, magt og afmagt – stadig er aktuelle i dag.
Forløbet lægger op til både tekstnær læsning, diskussion og sammenligninger på tværs af tid og genre.

BASISTEKSTER

- Sapfos fragment 1, 16 og 31.
- Kallimachos' epistel 12.71, 12.139 og 12.134.
- Ovids Amores 1.9, 2.12 og 3.11b.
- Tibuls carmen 1.1 og 1.2.

PERSPEKTIV
Richard Aldington: "The Singer" (1926)
Udvalg af moderne sange med samme tematik eks. "Dancing on my Own" af Robyn (2011) og "Luk mig ind" af Annika (2025)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Den smukke krop

OBS: der eksamineres i ukendte skulpturer!

I dette forløb har eleverne arbejdet med antikkens kropsidealer i græsk og romersk kultur. Forløbet har haft fokus på at undersøge, hvad der blev anset som smukt og ideelt i antikkens skulpturkunst, og hvordan skulpturerne afspejler samtidens værdier, menneskesyn og idealforestillinger.

Eleverne har arbejdet med skulpturer fra perioden ca. 600 f.v.t. til 180 e.v.t. og analyseret udviklingen i fremstillingen af menneskekroppen — fra de tidlige arkaiske idealer til den klassiske perfektion og de senere mere naturalistiske og individualiserede portrætter. Desuden har forløbet inddraget overvejelser om forskelle mellem græske og romerske krops- og skønhedsidealer.

I forløbet er der arbejdet med følgende skulpturer:

New York Kouros
Kroisos (Anavyssos-kouros)
Aristodikos
Peplos-Koren
Kritiosdrengen
Artemision-Bronzen
Doryforos (Spydbæreren)
Den Sårede Amazone
Afrodite fra Knidos
Portræt af Demostenes
Laokoon
Pan, Afrodite og Eros (slipper-slapper-gruppen)
Sovende Hermafrodit
Augustus af Prima Porta
Rytterstatuen af Marcus Aurelius

Undervejs har eleverne diskuteret og perspektiveret antikkens kropsidealer i forhold til nutidens skønhedsopfattelser og kulturelle normer.

Som perspektiv har vi kigget på følgende efterantikke perioder:

Renæssancen
Barokken
Nyklassicisme
Modernisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hævnens pris

Vi skal i dette forløb se på tragedien "Medea" af Euripides, der i 431 f.v.t. endte på en sidsteplads ved Dionyssosfesten i Athen. Euripides er kendt for at være stærkt optaget af menneskets psykologi, hvilket ses i tragedien Medea der er et mesterligt psykologisk portræt af en uligevægtig person.Vi vil derfor undersøge hvordan karakteren Medea igennem stykket er splittet mellem følelser og fornuft, og hvad der i sidste ende får hende til at fremstå enten som skurk eller tragisk heltinde. Ydermere fokuserer vi også på tragediens opbygning ift. parodos, stasimon, episode og exodos, samt karakteristiske begreber, såsom Deux Ex Machina, oikos, hybris, nemesis, metis, etc.


Som perspektivtekst anvendes filmen "Kærlighed for Voksne" med fokus på marginaliseret brug af antikken.

BASISTEKSTER:

- Euripides: Medea. På dansk ved Marcel Lysgaard Lech, Hans Reitzels Forlag 2016
- prolog
- parodos
- 1. episode
- 2. episode og stasimon.
- 3. episode
- 4. episode
- 5. episode og stasimon.
- exodos


PERSPEKTIV:
Dir. Barbara Topsøe-Rothenborg: Kærlighed for Voksne (2022)


Supplerende tekst:

- Brian Andreasen m.fl. "Paideia" (2012), s. 101-122.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer