Holdet n26SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Alssundgymnasiet Sønderborg
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Jane Holmboe Larsen, Rene Buus Bundgaard
Hold 2023 n26SA (n26SA, n26SA, n26SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Politiske værdier
Titel 2 Økonomi og velfærd
Titel 3 Unge og identitet 1
Titel 4 Demokrati i Danmark
Titel 5 Unge og identitet 2
Titel 6 Ulighed, integration og velfærd
Titel 7 Ideologi, valg og vælgeradfærd
Titel 8 Køn og ligestilling: mænd og kvinder i 2025
Titel 9 Økonomien driver værket?
Titel 10 Danmark i en verden i forandring

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Politiske værdier

Om forløbet (1.g. C-niveau)

Her har der bl.a. været fokus på de politiske partier i Danmark. I arbejdet hermed har vi set nærmere på det seneste folketingsvalg og hvordan partierne har klaret sig og hvad der kendetegner deres politik og vælgere. Her er der blevet set nærmer ideologi samt værdi og fordelingspolitik. Der har i den forbindelse været fokus på partiernes vælgertyper, samt værdi- og fordelingspolitik .
I forlængelse her er der blevet set nærmere på partiadfærd, partityper og partiernes rolle i det danske demokrati. Der også blevet arbejdet med det danske demokrati og dets kendetegn og set nærmere på de demokratiske udfordringer, samt hvordan det danske demokrati fungere. I den forbindelse har vi bl.a. set nærmere på demokratiformer, rettigheder og pligter. Som en del af forløbet er der også blevet arbejdet med mediernes rolle i demokratiet, politisk kommunikation og den demokratiske samtale. Særligt har der været fokus på om sociale medier skader demokratiet - her har eleverne arbejdet i grupper med udvalgte artikler der relatere sig dertil

Fokuspunkter
- demokratiformer
- konkurrence- og deltagelsesdemokrati
- Politiske systemer
- den demokratiske samtale
- Magtbegreber
- Rettigheder og pligter
- Idelogier
- Molins model
- Downs model
- Fordelings og værdipolitik
- Issue-voting
- Klassepartier og catch all partier
- Medialisering
- Mediernes rolle i demokratiet


Litteratur
Luk samfundet op!, 3 udg. 2018, Columbus, s. 108-173

Artikler
Hvem stemmer på Konservative, Liberal Alliance og Alternativet? Kom tættere på deres vælgere.altinget.26.09.2020
Valgforskere forventer rekordhøj vælgerflugt.tv2nord.07.10.2022
Fire ting vi vil huske valget for - og to vi snart vil glemme.Vid og sans.04.11.22.docx
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Økonomi og velfærd

Om forløbet (1.g. C-niveau)

Vi har arbejdet med forskellige velfærdsmodeller og deres ideologiske fundament - den korporative, den residuale og den universelle model. Vi har set på forholdet mellem stat, marked og civilsamfund i hver model.
Vi har arbejdet med den universelle velfærdsstats udfordringer i form af de forskellige pres modellen er under: Omkostningspresset, det stigende forventningspres, demografiske ændringer og globalisering.

Vi har i forløbet også arbejdet med økonomi. Vi har set på det typiske konjunkturforløb og hvad der kendetegner henholdsvis højkonjunktur og lavkonjunktur. Vi har i den forbindelse snakket om, hvordan finanspolitikken kan være med til at sikre et mere jævnt konjunkturforløb.  
Vi har især anvendt det økonomiske kredsløb som model. Vi har set på hvordan forskellige beslutninger i husholdninger, virksomheder, den finansielle sektor samt politiske beslutninger kan påvirke den samlede økonomi - fx en skattelettelse eller en offentlig investering - men også hvordan politiske beslutninger eller hændelser i udlandet kan have stor indflydelse på den danske økonomi.
Vi har arbejdet med økonomiske mål i form af højt BNP-niveau og høj BNP-vækst, høj beskæftigelse, lige fordeling af velstand, miljømæssig bæredygtighed, stabil og lav inflation, balance på betalingsbalancen, lav udlandsgæld, balance på de offentlige finanser og lav statsgæld. Vi har i forlængelse af dette diskuteret hvordan disse mål kan være i konflikt med hinanden. Vi har i forlængelse heraf set nærmere på hvordan Coronakrisen har påvirket dansk økonomi. Vi har også arbejdet med strukturpolitik, hvor vi har talt om særlig uddannelsespolitik


Fokuspunkter
Fokuspunkter
- det økonomiske kredsløb
- de samfundsøkonomiske mål
- Økonomisk politik - Finanspolitik, pengepolitik og valutapolitik
- Strukturpolitik
- Velfærdsmodeller
- velfærdsstaten udfordringer og mulige løsninger
- stat, marked og civilsamfund


Litteratur
Luk samfundet på!, 3 udg. 2018, Columbus, s. 174-220

Artikler
Høj skat hindrer ikke vækst og velstand.05.02.2016.www.b.dk.pdf
Konkurrencestaten er et åndløst sted at være. Men det virker jo. Her er manden, der forsvarer tidens yndlingsskurk.Zetland.29.03.2019.Uddrag.docx
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Unge og identitet 1

Om forløbet (1.g. - c-nivaeu)

I dette forløb har der været fokus på identitetsdannelse og unge i det senmoderne samfund. Der er bl.a. blevet set nærmere på socialisation og der er blevet inddraget forskellige teorier om det senmoderne samfund (Giddens, Ziehe og Honneth), samt sociale mediers betydning.
Endvidere er der blevet set nærmere på hvilke udfordringer indvandrer har i forbindelse med identitetsdannelsen. Som en del af forløbet er der også blevet arbejdet med social differentiering, med fokus på bl.a. ulighed, hvor teorier fra Bourdieu og Basil Bernstein er blevet anvendt. Her er der blevet set nærmere på årsager og konsekvenser i forbindelse med social arv, samt hvad der kan fremme og hæmme mønsterbrydere


Centrale begreber og teori
- Den traditionel og moderne samfund
- Giddens teori om det senmoderne samfund
- Ziehes teori om det senmoderne samfund
- Honneths teori om anerkendelse
- Primær og sekundær socialisation, dobbeltsocialisation
- Goffman – Front stage og back stage
- Branding og image
- Jeg- og vi-kultur
- Den rene identitet, bindestregsidentitet og den kreolske identitet
- Integrations-typer
- Livsstil
- Bourdieus teori – kapitalerformer, habitus og felter
- Bernsteins sprogkodeteori
- Sociale klasser
- Social arv og social mobilitet
- Mønsterbryder
- Relativ og absolut fattigdom
- Ligestilling

Litteratur
Luk samfundet op s. 30-77 + 81-107

Artikler
Ny bølge af unge andengenerationsindvandrere kræver patent på deres identitet og frihed.Berlingske.19.06.2020.docx
Dine forældres socialklasse har stor betydning for din uddannelse.AE.02.11.2019.docx
Man vælger ikke selv, om man vil være mønsterbryder.Information.22.12.2016.docx
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Demokrati i Danmark

I dette forløb vil der bl.a. være fokus på de rettigheder og pligter man som borger i DK besidder, og det undersøges og diskuteres bl.a. hvorledes de udmønter sig og om de kan styrkes. Derudover diskuteres der nærmere, hvilke demokratiske udfordringer vi samfundet står overfor. Fx i forhold til sociale medier, den demokratiske samtale, engagement, repræsentativitet. Disse emne anskues fra forskellige vinkler. Endvidere ses der nærmere magt og det politiske system, hvor vi har undersøgt hvordan magten er fordelt i Danmark. Det er også blevet set nærmere på forskelle og ligheder mellem det danske og europæiske politiske system. Der er i forløbet blevet arbejdet med EU, hvor fokus har været på magt og demokratiske udfordringer. I forlængelse heraf er blevet set nærmere, hvilken rolle EU spiller for danske samfundsforhold.

Udvalgte teori og begreber
- demokratiformer
- konkurrence, deltagelse og deliberativt demokratisk
- magtopfattelser og magtbegreber
- Rettigheder og pligter, samt medborgerskab

Der skal arbejdes videre med den demokratiske samtale, politiske systemer, herunder EU

Litteratur
Politikkens Kernestof kap. 11 (demokrati)
Politikbogen 170-177 (Magtbegreber) og s. 193-198 (medborgerskabstyper)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Unge og identitet 2

Er en videreførelse af et forløb fra 1.g I dette forløb har der været fokus på identitetsdannelse og unge i det senmoderne samfund. Særligt er der blevet arbejdet med hvorfor mange unge i dag oplever stigende mistrivelse og hvorfor mange unge har ondt i identitet.  Der er bl.a. blevet set nærmere på socialisation og der er blevet inddraget forskellige teorier om det senmoderne samfund (Giddens, Ziehe og Honneth), samt sociale mediers betydning. Der har forløbet været fokus på bl.a. hvordan de sociale medier medvirker til at forme vores identitet. Endvidere er der blevet set nærmere på hvilken rolle forbruget har for ungelivet. Der er også blevet arbejdet med hvordan det stigende acceleration i samfundet kan forklare det pres unge oplever i dag. Der også indgået projektarbejde i forløbet, hvor elever skulle lave deres egen undersøgelse/rapport. Her var fokus på ungelivet og identitet. Her skulle eleverne udarbejde egne problemstillinger og lave egne kvalitative interviews samt indsamle materiale i form af statistik og artikler til besvarelsen af deres problemstillinger. Her indgik bl.a. display, i forbindelse med bearbejning af egne interviews. Endvidere har der i forløbet også været på fokus på ungelivet i Norden, hvor elever har lavet virtuelle interviews af svenske gymnasieelever.

Udvalgte teori og begreber
- Socialisation
- Giddens teori om det senmoderne samfund
- Honneths teori om anerkendelse
- Goffman og Meyrowitz
- Hartmund Rosa og accelerationssamfundet
- Foucault
- Singularisering
- Habermas - livsverden og system
- Neostamme og Mafesoli

Sociologiens kernestof
2,4-9,11,16
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Ulighed, integration og velfærd

Om forløbet
I dette forløb har været fokus på den sociale differentiering, kulturelle mønstre og den danske velfærdsstat. Der er i den forbindelse blevet set nærmere på hvilke sociale og kulturelle skillelinjer, der findes i særligt det danske samfund. Der er arbejdet med ulighed og fattigdom i Danmark. Her er der blevet set nærmere på ulighed og fattigdom i det danske samfund. I forlængelse heraf er der blevet arbejdet med social arv, og hvordan det kommer til udtryk i det danske samfund, her er der bl.a. set nærmere på uddannelse. Endvidere er der i forløbet også blevet arbejdet med indvandring og integration i Danmark. Her er der blevet set nærmere hvor godt integreret indvandrere er i det danske samfund og på arbejdsmarkedet. Der er i den forbindelse blevet set nærmere på konsekvenser og udfordringer i forbindelse med integration. Generelt er der i forløbet også blevet set nærmere på løsninger i forbindelse med ulighed, social arv og integration.
I arbejdet med den danske velfærdsmodel er der bl.a. blevet set nærmere på velfærdsstatens kendetegn. Der er blevet arbejdet med velfærdsstatens udfordringer såsom bl.a. ældrebyrden, globalisering, EU- det indre marked, flygtningepres. Der er endvidere blevet arbejdet med mulige løsningsforslag


Begreber og teorier
Bourdieus teori
Honneths teori
Hofstedes kulturanalyse
Giddens teori
Basil Bernsteins sprogkodeteori
Socialisering
Gini-koefficient
Funktionalistisk teori og marxistisk teori
Ressource-beholdere
Absolut og relativ fattigdom
Struktur-aktør
Integration, assimilation, segregration
Jeg-kultur og vi-kultur
Velfærdsmodeller
velfærdsstaten udfordringer og mulige løsninger
stat, marked og civilsamfund
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Ideologi, valg og vælgeradfærd

Der har i dette forløb været fokus på dansk politik og de politiske partier. Der er i den forbindelse blevet set nærmere på ideologi, politiske skillelinjer, fordelings og værdipolitik. Elever har som en del af forløbet bl.a. set på SVM-regeringens udfordringer, særligt er der blevet fokuseret Ventres udfordringer og manglende tilslutning, ligesom hvad partiet kan gøre for at øge deres deres vælgertilslutning med anvendelse af bl.a. partiadfærd og vælgeradfærd. Der er der blevet arbejdet med medier og politisk kommunikation. Elever har i forløbet arbejdet med Surveybank og undersøgt blandt på baggrund af egne problemstilling forskellige tendenser på baggrund FV22 og baggrundsvariabler.

Litteratur
Politikkens kernestof kap. 2-8

SVM-regeringen fylder et år: Tilliden til politikerne er styrtdykket, og vælgerne flygter fra de tre partier
Statsministeren er blevet sin egen værste fjende.
BLOKPOLITIK: De uønskede
Stemte dit barn også på Vanopslagh? Forsker peger på et markant paradoks
Regeringen har lavet 66 politiske aftaler i 2024 - men katastrofale målinger skaber frustration. 23. december 2024 Børsen.docx
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Køn og ligestilling: mænd og kvinder i 2025

Formålet med forløbet er at undersøge hvordan det står til med ligestillingen mellem kønnene i Danmark og i forlængelse heraf hvilken betydning køn har for dit liv bl.a. ift. identitet, uddannelse og job og hvordan det er at være mænd og kvinder i 2025. Vi undersøger/diskuterer om og hvilken betydning køn kan have for ens identitet (jeg, personlig, social og kollektiv) samt hvilken rolle socialisering, normer og roller kan spille for vores køn. Vi undersøger hvilke forskelle der er tilstede mellem kønnene fx afspejlet i løn, sundhed, levetid, uddannelses- og jobvalg og politisk tilslutning. Vi arbejder kort med feminismen, det smalle og brede politikbegreb samt undersøger kønnets rolle for politik og demokrati både ift. repræsentation og deltagelse. Vi diskuterer om der skal gøres mere for at skabe ligestilling mellem kønnene fx med afsæt i positiv særbehandling. Her inddrages de klassiske ideologier, de forskellige lighedsforståelser (formel lighed, chancelighed, resultatlighed) samt aktør/struktur perspektivet. Vi har desuden kort gennemgået teoretiske perspektiver på køn forstået ved Beauvoir og Butler og biologisk determinisme og slutteligt undersøgt hvordan parforhold og familier har ændret og udviklet sig.

Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler  
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.


Kernestof:
- Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- Politiske ideologier
- Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene


Afsnit fra ibogen "Køn og ligestilling" (tilladt at tilgå via internettet):
- Afsnit 1.1 kun "Normer og kønsroller"
- Afsnit 1.2 "Socialisering hjemme og ude"
- Afsnit 2.1 "Det kønsopdelte arbejdsmarked" + "Historiske forklaringer på det kønsopdelte arbejdsmarked"
- Afsnit 2.2 "Løn- og indkomstforskelle mellem mænd og kvinder"
- Afsnit 3.1 "Politik, magt og demokrati"
- Afsnit 3.2 (uddrag) "Demokrati, repræsentation og deltagelse"
- Udvalgt empiri fra afsnit "Er der forskel på mænds og kvinders politiske deltagelse?" (under 3.2)
- Uddrag af "arbejdsmarkedet under forandring" (under afsnit 2.3)
- "Sundhed og køn i velfærdssamfundet" (under afsnit 2.5)
- "Simone de Beauvoir, teorier om patriarkatet og diskursteorier" (under afsnit 1.7)
- Afsnit 3.5 "Mål og midler i ligestillingspolitikken"
- "Nye familietyper" (under afsnit 1.1)

Andet materiale:
- Film "DR2 uden køn"
- Artikel "hvad er køn egentlig" (videnskab.dk)
- Artikel "Hadefulde kommentarer betød, at jeg måtte trække mig som udlændingeordfører" (information.dk)
- Case videoklip: https://www.tv2kosmopol.dk/koebenhavn/det-er-virkelig-gaet-op-for-mig-hvor-privilegeret-det-var-at-leve-som-mand
- OneNote til arbejdsspørgsmål, empiri, PowerPoints osv.

I alt svarende til ca. 55 sider inklusiv film
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Økonomien driver værket?

Formålet med forløbet er, at eleverne skal have kendskab til hvordan økonomien i et land (Danmark) hænger sammen. Vi arbejder derfor med det økonomiske kredsløb, og hvordan påvirkning i en sfære kan påvirke de andre sfærer. De får viden om hvad der kendetegner en god økonomi herunder de syv økonomiske mål og hvordan forskellige mål spiller sammen og/eller er i konflikt med hinanden. I den forbindelse dykker vi bl.a. også ned i multiplikatorvirkningen, kritik af BNP, markedsfejl og eksternaliteter, forholdene på det danske arbejdsmarked (flexicurity og den danske model) og det danske progressive skattesystem. Ligeledes undersøger vi hvad der kendetegner forskellige konjunktursvingninger i økonomien og vi beskæftiger os med hvordan økonomien og svingninger kan påvirkes af forskellige beslutninger og økonomiske politikker heriblandt finans-, penge- og strukturpolitik og vurderer hvordan disse eventuelt vil påvirke det økonomiske kredsløb. Der introduceres kort til valutapolitik. Med afsæt i de økonomiske teorier (primært fokus på Keynesianisme og monetarisme/liberal tilgang) diskuterer vi hvorvidt økonomien skal have frit spil eller om den skal tøjles og hvilke fordele/ulemper, der kan være herved. Vi dykker ned i Danmarks handel med andre lande og i den forbindelse inddrages konkurrenceevne, handelsteorier, EU og økonomisk integration og globalisering samt forskellige syn på dette og fordele/ulemper herved. Vi bliver klogere på prisdannelse ift. udbud og efterspørgsel samt hvordan dette kan påvirkes af fx afgifter og told. Desuden snakker vi kort om hvordan behovsopfyldelse og økonomi hænger sammen, og Maslows behovspyramide inddrages.

Da forløbet foregår på samme tid som kommunalvalget, beskæftiger vi os også med dette i nogle moduler. Det ligger dog uden for forløbets fokus.


Kernestof:
- Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- Makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt
- Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf (primært fokus på sidstnævnte)
- Statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag
- Argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Materiale

Fra bogen "Økonomiens Kernestof " af Jacob Grave Sørensen (1. udgave, 2. oplag):
- Kapitel 1 "Introduktion"
- Kapitel 2 "Økonomiske mål"
- Kapitel 3 "Hvordan hænger økonomien egentlig sammen?"
- Kapitel 4 "Konjunktursvingninger"
- Kapitel 5 "Markedsmekanismen"
- Kapitel 6 "Makroøkonomiske teorier - pendulet svinger"
- Kapitel 7 "Økonomisk vækst, velstand og nationalregnskab"
- Kapitel 8 "Beskæftigelse og arbejdsmarked" (dog ikke afsnit 8.1 + 8.2)
- Afsnit 9.3 "Finanspolitik" (uddrag)
- Afsnit 12.2 "Pengemængde, rente og pengepolitik"
- Kapitel 13 "Bæredygtig vækst og økonomisk natur" (dog ikke afsnit 13.1-13.3)
- Kapitel 15 "Den globaliserede økonomi"
- Kapitel 16 "EU's økonomiske integration"

Andet materiale:
- Afsnit "Keynes og efterspørgslens rolle" + "Monetarisme - og økonomisk politik" fra "ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi" (ibog)
- Afsnit "Interne udfordringer: Mangel på fælles politik eller mangel på opbakning?" og "Eksterne udfordringer: EU’s konkurrenceevne og handel med omverdenen" fra bogen "EU" af Sebastian Lang-Jensen
- Udsendelse: "Ikke i min baghave" (uddrag) DR.dk
Explainer video "hvad er fastkurspolitik og hvorfor har vi den" nationalbanken.dk
- Udsendelse: "Top 10 UK Industries That Collapsed After Brexit" youtube.com
- Video: "How Did Brexit Happen?" youtube.com
- Kort om Brexit på lex.dk: https://lex.dk/Brexit
- Uddrag af bogen "Underskud" af Emma Holten (ca. side 128-143)
- Uddrag af AE-analyse "Danmark mangler 99.000 faglærte i 2030": https://www.ae.dk/analyse/2021-03-danmark-mangler-99000-faglaerte-i-2030
- Hvilke jobs har vi brug for i fremtiden? https://arbejdsmarkedsbalancen.dk/#   
- Video: "Hvad er inflation?" youtube.com
- Video: "Betalingsbalancen – hvad måler man og hvorfor er den vigtig?" youtube.com
- Video om donutmodellen, politiken.dk
- Artikel: "Trumps protektionisme vil skade USA's arbejdere og virksomheder" information.dk
- Vismandsspillet.dk
- Den samfundsfaglige regnemaskine
- Rap mellem Keynes og Hayek: https://www.youtube.com/watch?v=d0nERTFo-Sk&list=RDd0nERTFo-Sk&start_radio=1
- Desuden forskelligt statistisk empiri i form af grafer, figurer og tabeller om fx konkurrenceevne, skattesystemet, BNP, ledighed og eksport/import

I alt svarende til 185 sider inklusiv film
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Danmark i en verden i forandring

Formålet med forløbet er, at eleverne opnår indsigt i det internationale politiske system og udvikler deres evne til at analysere og forklare staters og andre aktørers adfærd i en verden præget af forandring. Gennem arbejdet med internationale relationer, magtforhold og globale udfordringer skal eleverne opnå forståelse for, hvordan det internationale system er opbygget, og hvilke strukturelle og aktørmæssige forhold der former international politik. Til dette inddrages de IP-teoretiske perspektiver (neo)realisme, liberalisme og konstruktivisme. Vi arbejder med hvordan den liberale verdensorden er under forandring med særlig fokus på USA/Trumps ændrede position. Vi diskuterer derfor aktuelle problemstillinger som Venezuela, Grønland, krigen i Ukraine og krigen i Mellemøsten. Ligeledes diskuterer vi forholdet mellem USA og Kina (mister USA sin position?) og mellem USA og Europa (kan/skal vi klare os uden USA, hvis ja, hvordan?). Et vigtigt fokus er også sikkerhed, trusler og magt herunder hvilke former der findes, og hvordan trusselsbilledet har ændret sig de senere år. Vi har undersøgt staters udenrigspolitik ift. deres mål (sikkerhed, princip, prestige, udenrigsøkonomiske) og midler (determinanter, kapabiliteter, instrumenter). Vi har haft særlig fokus på Danmarks udenrigspolitik, og hvordan Danmark som småstat skal navigere i en verden under forandring. Her har vi kigget på hvordan Danmark historisk har ført udenrigspolitik (mellem tilpasning og aktivisme), og netop hvor Danmark står i dag: udfordringer og muligheder. Derudover og i forbindelse hermed har vi kigget på internationale organisationer (NATO, FN, EU) og hvilken rolle de spiller for det internationale system samt Danmarks sikkerhed og handlemuligheder. Vi har især fokuseret på EU, og hvordan dets politiske system fungerer. Desuden har vi undersøgt de forskellige dimensioner og positioner i forhold til globaliseringen (optimister og pessimister) samt sat fokus på de positive og negative konsekvenser af globaliseringen. I den forbindelse undersøger eleverne også lande på forskellige udviklingstrin ligesom vi tidligere har været inde på svage/skrøbelige stater.

Desuden introduceres eleverne til den komparative metode i forløbet og arbejder kort hermed.

Kernestof:
- Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- Mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- Globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin
- Komparativ metode og casestudier
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU (EU i fokus)

Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed  
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder  
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.


Anvendt materiale:

Fra grundbogen "International politiks kernestof" af Jacob Graves Sørensen:
- Kapitel 1: "Hovedteorier i international politik (IP)"
- Kapitel 2: "Det internationale politiske system under forandring"
- Kapitel 3: "USA, Kina, Rusland og Indien: målsætninger og udenrigspolitik" (dog ikke afsnit 3.4)
- Kapitel 4: Sikkerhed, krige og trusler (dog ikke afsnit 4.5 og 4.6)
- Afsnit 5.1 + 5.2 + 5.6: "Typer af IGO'er og teoretiske synsvinkler på dem" + "FN - IGO'ernes konge" + "NATO - demokratiets forsvar" (desuden tekstboks 5.2 om integrationsteorier)
- Afsnit 6.1 + 6.2: "Økonomiske ismer i den neoliberale verdensøkonomi" + "Den neoliberale verdensøkonomi fra ca. 1980"
- Kapitel 9: Danmark - krigsnation i EU's periferi? (dog ikke afsnit 9.4)

Fra bogen "EUropa" (ibog) af Sebastian Lang-Jensen:
- Kapitel 1: "hvad er EU?" (dog ikke afsnittet "EU-samarbejdet og de fire grundlæggende problemstillinger")

Fra "IP-bogen" (ibog) af Jesper Hjarsbæk Rasmussen og Jakob Sinding Skött:
- Afsnit 1.5: "Hvad er magt i international politik?"
- Afsnit 7.5: "Hvilke forskellige opfattelser af globaliseringen er der?"
- Afsnit 7.6: "Hvad er globaliseringens konsekvenser for samfundsudviklingen i lande på forskellige udviklingstrin?"
- Afsnit 7.7: "Diskussion: Skaber globaliseringen en global monokultur?"

Fra "Global Politik" (ibog) af Hans Branner
-  Afsnit: "Teorien om sikkerhedsliggørelse og konstruktivismen"
- Figur 3.6: "Med hvilke midler føres sikkerhedspolitikken?"

Fra "Udenrigspolitik - forløb til samfundsfag" (ibog) af Jakob Glenstrup Jensby
- Kapitel 9: "Dansk udenrigspolitik mellem unipolaritet og multipolaritet"
- Kapitel 10: "EU's betydning for dansk udenrigspolitik"

Supplerende materiale:
- Video om "den liberale verdensorden"
- Uddrag af rapport fra om Global Soft Power Index 2025
- Artikel: "Alt under himlen er i kaos", weekendavisen, d. 9/1/2026
- Artikel: "USA abdicerer fra sine internationale forpligtelser. Det er en gave for Kina", information.dk, 12/02/25 (uddrag)
- Artikel: "Analytiker om ny trusselsrapport: - Det bliver bare værre og værre", tv2.dk, 10/12/25
- Video om sikkerhedsliggørelsesteorien: "Securitisation theory - International Relations". Youtube.com
- Data fra "global peace index"
- Data fra "fragile states index"
- Artikel: "Selvforsvarsstrategi", weekendavisen.dk, d. 25/1/26
- Artikel: "Har du svært ved at genkende USA? Så er det, fordi vi har glemt fortiden, siger historiker" dr.dk, 20/1/26
- Artikel: "Tre punkter, hvor Kina og Rusland vil det samme – og ét, hvor de er uenige" dr.dk, 22/3/23
- Artikel: "USA vinker farvel til gamle venner i ny forsvarsstrategi" (uddrag), tv2.dk, 24/1/26
- Artikel: "Taiwan er ved at blive isoleret af Kinas militær" (uddrag), tv2.dk, 26/11/25
- Artikel: "Enormste våbenpakke nogensinde", weekendavisen.dk, 23/12/25
- Artikel: "Var 20 års krig det hele værd? Her er tre veteraners svar" tv2.dk,  15/4/21
- Artikel: "Danmark kan klare sig uden Trump - hvis vi gider", berlingske.dk,  24/1/26
- Artikel: "Stort flertal ser nu USA som modstander - ikke som allieret", dr.dk,  3/2/26
- Artikel: "Nu må Danmark vælge EU til fuldt og helt – og droppe sine forbehold", information.dk, 3/3/25
- Videoer om EU's institutioner: https://www.eu.dk/da/undervisning/ungdomsuddannelser
- Video om magttyper i IP: https://www.youtube.com/watch?v=lbhW36k_xAU
- Afsnit 4.1 + 4.3: "Hvad er komparativ metode?" + "Hvordan gennemfører du din komparative undersøgelse?" fra "Metodebogen" (ibog) af Vibeke Allerup Petersen, Anders Hassing & Per Henriksen
- Den samfundsfaglige regnemaskine

I alt svarende til ca. 187 sider inklusiv videoer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer