Holdet 2024 vf25ps-2 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Alssundgymnasiet Sønderborg
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Jane Larsen
Hold 2024 vf25ps-2 (vf25ps-2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Barndommens aftryk
Titel 2 Livet som gymnasieelev
Titel 3 Konflikter og ondskab
Titel 4 Digitale medier: ven eller fjende?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Barndommens aftryk

Forløbet har fokus på at undersøge hvilken betydning de tidlige år har for ens videre liv. Vi har arbejdet med udviklingsteoretikerne Erikson, Bowlby og Ainsworth, hvor centrale begreber som tilknytning, tilknytningsmønstre, indre arbejdsmodeller og Eriksons to første faser er i fokus. Desuden inddrages Baumrinds forskellige opdragelsestyper. Vi arbejder også med de forskellige former for omsorgssvigt og børns reaktioner herpå og undersøger hvilken betydning det kan have for børns udvikling. Her inddrages de rumænske børnehjemsbørn og Harlows abeforsøg. Eleverne undersøger hvordan det står til med trivslen, kvaliteten osv. i de danske daginstitutioner. Desuden er et vigtigt fokus i forløbet begreberne risiko og resiliens, hvor eleverne har fået kendskab til Kauai undersøgelsen. Udviklingspsykologien er den primære disciplin i forløbet, men også elementer af personlighedspsykologien inddrages fx i forbindelse med resiliensfaktorer og i kendskabet til børns forskellige temperament. Desuden inkluderes den kognitive psykologi, da vi slutteligt i forløbet beskæftiger os kort med tænkningens udvikling forstået af Piaget og Vygotsky.


Kernestof:
- Menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur
- Tilknytning, sårbarhed og resiliens
- Identitet og personlighed
- Individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder stress og coping
- Perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen

Faglige mål:
- Demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
- Redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
- Inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
- Argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
- Demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden

Forløbets materiale fra grundbogen "Psykologiens Veje" ibog, afsnit:
- Erik H. Erikson
- John Bowlby og Mary Ainsworth
- Medfødte forskelle
- Temperament
- Omsorgssvigt
- Børns reaktioner på omsorgssvigt
- Eksperiment med abeunger
- Risiko og resiliens (uddrag heraf)
- Opdragelse, familie og dagsinstitution
- Fire opdragelsesstile
- Fra lydighed til selvstændighed
- Tænkningens udvikling (OBS: ikke hele kapitlet, men kun den side)
- Kritik af Piaget
- Lev Vygotsky og den kulturhistoriske skole

Andet materialer:
- Film: Er du mors lille dreng?
- Film: sådan overlever du en lortebarndom?
- Case: Joey, Erin og Jenine
- Artikel: "Professor i børn: mangel på opdragelse gør vores børn syge"
- Case: "Når de blå mærker mangler"
- Artikel: "Familiepolitisk Netværk: Kig på vuggestuerne for at finde årsagen til de unges mistrivsel"
- Case: "Camilla har fået hjælp til at kæmpe sig ud af barndommens skygger"
- Videoklip: Eksempler på Piagets teori om tænkningens udvikling (3. fase)
- Videoklip: Eksempler på Strange Situation
- Afsnit 4.4 Hvordan gik det de rumænske børnehjemsbørn? fra "Undersøgelser i psykologi"
- OneNote til arbejdsspørgsmål, opgaver, fælles noter osv.

Svarende til i alt ca. 64 normalsider inklusiv film
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Livet som gymnasieelev

Formålet med forløbet er at undersøge hvordan det er at være gymnasieelev i Danmark. Det gælder med hensyn til identitet, personlighed, læring og hvilke udfordringer man evt. kan møde, og hvordan disses tackles. Forløbet startes ud med en forståelse af ungdomsperioden og hvorfor den er essentiel, når vi taler om identitet samt hvordan samfundet har ændret sig. I den forbindelse arbejder vi med Giddens, Erikson og Gergens forståelse af identitet samt hvordan det senmoderne samfund kan karakteriseres.  Dernæst retter vi fokus på grupper, og hvilken betydning grupper har for mennesker og identiteten. Her inddrages Aschs stregforsøg og den sociale identitetsteori. I forløbet beskæftiger vi os kort med køn og identitet, og den kulturelle og biologiske tilgang til køn stilles op mod hinanden som forklaringer på eventuelle kønsforskelle mellem mænd og kvinder.  Herefter dykker vi ned i menneskers personlighed med afsæt i the big five samt den risikovillige og forsigtige type. Vi diskuterer forholdet mellem arv og miljø ift. personlighed. Undervisning og læring indgår som et essentielt element i gymnasieelevers hverdag og derfor undersøger vi også hvordan vi mennesker lærer noget. Vi arbejder med den behavioristiske og kognitive læringsteori samt imitation. Desuden beskæftiger vi os med hvad der skal til for at vi mennesker overhovedet husker/lærer noget, hvorfor vi også arbejder med opmærksomhed (og dertilhørende begreber), hukommelse, perception og motivation. Ligeledes har vi i forløbet fokus på stress og coping, hvorfor begreber som akut og kronisk stress, indre/ydre faktorer, OSN og krav-kontrol modellen inddrages samt emotions- og problemfokuseret coping. I den forbindelse diskuterer vi hvorfor mennesker er forskellige, når det gælder udviklingen af stress og håndteringen af dette.

Kernestof:
-  Psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse
- Perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen
- Identitet og personlighed
- Individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder stress og coping
- Menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur
- Social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse

Faglige mål:
- Demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
- Redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
- Formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
- Inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
- Demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
- Vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
- Argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
- Demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Forløbets materiale fra grundbogen "Psykologiens Veje" ibog, afsnit:
- Flodbølge af muligheder
- Tvangen til at vælge
- Hvad er identitet
- Sociale arenaer, roller og identitet
- Solomon Asch (under afsnittet "gruppepres og social kontrol")
- Køn og kønsforskelle
- Kønsforskelle i barndom og ungdom
- Kønnet som biologi
- Kønnet som kultur (dog ikke "behaviorisme og socialindlæringsteori" + "eksistentiel psykologi"
- Den forsigtige og den risikovillige type
- Dobbeltheden i neuropsykologisk belysning
- The big five
- Opmærksomhed
- Top down og bottom up processer
- Hukommelse: den sensoriske hukommelse, korttidshukommelsen, langtidshukommelsen, den eksplicitte hukommelse, den implicitte hukommelse
- Tavs og sproglig viden
- Læringsformer
- Motivationsprocesser
- Zonen for nærmeste udvikling
- Stress og coping
- Akut og kronisk stress
- Stress: Et samspil mellem ydre og indre faktorer (dog ikke "oplevelse af sammenhæng OAS" + attributionsteori)
- Coping


Andet materiale:
- Film "Alexander er en fiasko" dr.dk
- Afsnit 3.5 Gruppetilhørsforhold og venskaber fra "PsykC"
- Afsnit 3.5.1 Social identitetsteori fra "PsykC"
- Film: "flokdyr eller egotripper?" dr.dk
- Artikel (uddrag) ”det ved vi (ikke) om kønsforskelle i hjernen” fra videnskab.dk
- Artikel "Arv eller miljø - hvad bestemmer vores personlighed?" fra videnskab.dk
- Case: "Kasper i sit nye job"
- Video: Banduras Bobo doll eksperiment: https://www.youtube.com/watch?v=XHIhkM1cAv4  
- Undersøgelse: Vil du have 100 kr. for at spille fodbold? fra "Undersøgelser i psykologi"
- Case: "Alexander besvimede af stress, mens han børstede tænder: 'Jeg stillede for store krav til mig selv'"
- Bilag "Unges stresssymptomer. Udpluk fra undersøgelse."
- OneNote til arbejdsspørgsmål, opgaver, fælles noter osv.

Svarende til i alt ca. 80 normalsider inklusiv film.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Konflikter og ondskab

Vi undersøger i forløbet hvad ondskab er, hvordan vi kan forstå ondskab, hvorfor mennesker begår onde handlinger og hvordan/hvorfor konflikter kan opstå. Vi tager afsæt i Svendsens forståelse af ondskab og ondskabstyper. Vi arbejder med forskellige årsager til hvorfor mennesker begår onde handlinger og tager udgangspunkt i Baron-Cohens teori om ondskab som fraværet af empati, Hirschi og Gottfredsons teori om lav selvkontrol samt Goldberg fokus på opvækstens betydning. Vi beskæftiger os også med Banduras teori om moralsk frakobling. Eleverne arbejder kort med dyssocial personlighedsforstyrrelse. Vi arbejder med den socialpsykologiske tilgang til ondskab og konflikter, hvor den sociale identitetsteori og intergruppekonflitker inddrages og i forlængelse heraf forskellige eksperimenter: Zimbardos fængselseksperiment, Sunsteins gruppepolariseringseksperiment og Tajfels minimalgruppeeksperiment. Derudover inddrages også stereotyper, fordomme og diskrimination. Slutteligt i forløbet arbejder eleverne med kontaktteorien af Allport for at blive klogere på, hvordan man kan mindske fordomme og konflikter mellem grupper.

Kernestof:
- Stereotyper, fordomme og diskrimination
- Social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse
- Tilknytning, sårbarhed og resiliens
- Identitet og personlighed

Faglige mål:
- Redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
- Formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
- Inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
- Demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
- Argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
- Vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger

Forløbets materiale fra grundbogen "Psykologiens Veje" ibog, afsnit:
- Det onde som frihed
- Opvækstens betydning
- Fravær af empati
- Fravær af selvkontrol
- Moralsk frakobling
- Intergruppekonflikter (dog ikke underafsnittet "Robbers Cave")
- Gruppepolarisering (under afsnittet "gruppepres og social kontrol")
- Kontaktteori + uddannelse og viden (under afsnittet "kulturmøder")

Andet materiale:
- Case "virksomhedsdoktoren" (omhandlende Carsten)
- Udsendelse: "hvorfor har vi brug for andre" CFU.dk
- Valgfrie internetsider omhandlende dyssocial personlighedsforstyrrelse
- "Stanford Prison Experiment" (fra "Undersøgelser i psykologi)
- Video: "The Stanford Prison Experiment Was One of the Most Disturbing Studies Ever" youtube.com
- Stereotyper, fordomme og diskrimination (fra "temaer i psykologi")
- Udsendelse "konfrontation" CFU.dk
- Case: "vi er ligesom søstre ik'"
- Bilag: "undersøgelse om konsekvenser af at være udsat for dehumanisering" (fra "PsykC")
- OneNote til arbejdsspørgsmål, opgaver, fælles noter osv.

Svarende til i alt ca. 48 normalsider inklusiv film
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Digitale medier: ven eller fjende?

Formålet med forløbet er at undersøge om digitale medier kan ses som en ven eller fjende for os mennesker. Det gælder både ift. menneskers udvikling, identitet og læring. For at kunne belyse dette har vi bl.a. arbejdet med Stern og hans begreber affektiv afstemning, ansigtsduetter, følelsesmæssige smitte, selektive afstemninger, fejlafstemninger, RIG'er og fremkaldte ledsagere dvs. vi har ikke arbejdet med hele hans udviklingsteori, men udvalgte begreber, som har særlig relevans for dette forløb. Vi har beskæftiget os med hvilke positive og negative aspekter, der kan være ved digitale medier for børns udvikling og deres relation til deres omsorgspersoner. I den forbindelse har vi igen snakket om forældres forskellige opdragelsesstile og kort om imitation som indlæringsform. Vi har også beskæftiget os med hvilken betydning digitale medier kan have for vores læring, hvor nye begreber som switchtasking og google-effekten er blevet inddraget samt tidligere teorier/begreber om opmærksomheden og hukommelsen. Derudover har vi arbejdet med hvilken betydning digitale medier kan have for unges identitetsdannelse, hvorfor teoretikerne Gergen, Giddens og Erikson igen er blevet inddraget. Ligeledes er Goffman og hans begreber om face, frontstage og backstage samt sammenligningsteori heraf både den nedadgående og opadgående sammenligning blevet inddraget. Dette for at kunne diskutere muligheder og begrænsninger ved digitale medier for identitetsdannelsen. Derudover har vi beskæftiget os med kommunikation og især den nonverbale kommunikation og hvilken rolle det spiller for vores kommunikation med andre mennesker. Desuden har vi snakket om hvordan man kan forstå mobning her med afsæt i den individual- og gruppepsykologiske tilgang og hvordan digital mobning adskiller sig fra/ligner den "normale mobning".

Kernestof:
- Kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier
- Menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur
- Tilknytning, sårbarhed og resiliens
- Psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse
- Identitet og personlighed

Faglige mål:
- Demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
- Redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
- Argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
- Demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
- Formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
- Inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger

Forløbets materiale fra grundbogen "Psykologiens Veje" ibog, afsnit:
- Daniel Stern OBS ikke hele Sterns udviklingsteori, men begreberne: affektiv afstemning, ansigtsduetter, følelsesmæssige smitte, selektive afstemninger, fejlafstemninger, RIG'er og fremkaldte ledsagere
- Social sammenligning
- Hvad er identitet?
- Sociale arenaer, roller og identitet
- Kommunikation
- Non-verbal kommunikation
- Mobning (under gruppepres og social kontrol)
- Fire opdragelsesstile (vi har ikke direkte læst afsnittet i dette forløb, men vi har refereret til det og inddraget det i analysearbejdet)

Andet materiale:
- Forskellige bilag om unges brug af digitale medier
- Afsnit - Digitalt fraværende forældre og børn fra "Temaer til psykologi"
- Uddrag af udsendelsen "Mød dit urmenneske - forældre og børn" med fokus på still face eksperimentet
- Video (uddrag): Skærmtid i småbørnsfamilien https://www.youtube.com/watch?v=3z5pPRw5818
- Case: Jenny, 3 måneder fra "PsykC bogen"
- Artikel: "Når skærmene styrer familien" fra tv2.dk
- Film: "Når skærmene styrer familien" afsnit 2, tv2.dk
- Forskellige bilag om digitale medier i familien
- Afsnit 4.2 - Opmærksomheden fra "PsykC bogen"
- Afsnit 4.2.1- Opmærksomheden i en digitaliseret verden fra "PsykC bogen"
- Afsnit 4.3.6 -  Hukommelsen i en digitaliseret verden (uddrag) fra "PsykC bogen"
- Kort uddrag fra rapporten "Skærmbrug og koncentration blandt børn og unge - En litteraturgennemgang" om skærmtid og læring
- Film: "FOMO" fra dr.dk
- Video: med eksempler på hadefulde beskeder/kommentarer på digitale medier: https://www.dr.dk/nyheder/indland/vi-skider-paa-din-gravkiste-video-saetter-fokus-paa-digital-mobning
- Afsnit - Den digitale mobnings særtræk fra "PsykB bogen"
- Goffmans begreber: face, fronstage og backstageidentitet
- OneNote til arbejdsspørgsmål, opgaver, fælles noter osv.

Svarende til i alt ca. 42 normalsider inklusiv film.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer