Holdet 2024 a27sa - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Alssundgymnasiet Sønderborg
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Jane Larsen
Hold 2024 a27sa (a27sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Partier, politik og demokrati
Titel 2 Danmarks økonomi og velfærd
Titel 3 Identitet i dag: fri til at vælge?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Partier, politik og demokrati

Eleverne præsenteres for og arbejder med de tre klassiske ideologier: socialisme, konservatisme og liberalisme. De arbejder kort med de ideologiske forgreninger såsom socialliberalisme, nationalkonservatisme, populisme osv. I forløbet introduceres og arbejder vi med den værdi- og fordelingspolitiske akse hertil hvor de forskellige danske partier er placeret, og hvad det betyder. Derudover arbejder vi med hvordan man kan forklare partiers adfærd. Dette gøres med afsæt i Downs teori, Molins model og Strøms begreber. Desuden arbejder vi med vælgeradfærd. Vi behandler begreberne catch-all, klasseparti, kerne- og marginalvælgere, issue-voting, class- voting og rational choice voting samt hvad der kan være med til at forklare de skift i vælgeradfærd, der har været. Derudover har forløbet fokus på hvad demokrati er, og hvilke forskellige former for demokrati der findes samt hvordan det politiske system i Danmark fungerer. Vi arbejder med indirekte og direkte demokrati og diskuterer fordele og ulemper ved de to former. Ligeledes arbejder vi med begreberne konkurrence- og deltagelsesdemokratiet. Vi arbejder kort med Eastons model over det politiske system for at få en grundlæggende forståelse for hvordan det politiske system fungerer. Derudover arbejder vi med magtens tredeling, lovgivningsprocessen og den parlamentariske styringskæde. Eleverne undersøger begrebet medborgerskab, og hvilke rettigheder og pligter man som borger har i Danmark. Slutteligt i forløbet beskæftiger vi os med mediernes rolle i et demokratisk samfund, og diskuterer om (sociale) medier er gode eller dårlige for demokratiet. Her kommer vi blandt ind på forskellige medietyper, politisk kommunikation, fake news, ekkokamre og de forskellige hunde.

Kernestof:
- Politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund


Faglige mål:
- Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammen- hænge
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Materiale
Kernestof:
"Luk samfundet op" 3. udgave:  
- Side 108-124 kapitel 5 "politiske ideologier"
- Side 125-142, figur 6.19, 6.20 og 6.21 i kapitel 6 "det politiske system i Danmark"
- Side 159-173 kapitel 7 "mediernes rolle og den demokratiske samtale"
Tekstboks 9.1 fra "Politikbogen" om medborgere og modborgere
Afsnit 2.4 fra "samfundsfag C" ibog om Strøms partiadfærdsbegreber

Supplerende stof:
- Voxmeter meningsmålinger + figur over valgresultatet til Folketingsvalget 2022
- Artikel: Hvem sætter kryds ved Støjberg? Her er den typiske danmarksdemokrat
- Empiri om vælgeradfærden i Danmark
- Artikel: "Højeste andel af akademikere i Folketinget siden 1800-tallet"
- Tabel: "MF’ernes og befolkningens uddannelsesniveau" fra Altinget.dk
- Kronik: "demokrati er ikke kun en tilskuersport. Det overser kritikerne af klimaaktionen på Folkemødet"
- Forskelligt empiri om medborgerskab og demokratiets status
- Indfødesretsprøven
- Undervisningsfilm fra Folketinget: "demokratiformer", "fra ide til lov"
- OneNote til arbejdsspørgsmål, opgaver, fælles noter osv.

I alt svarende til ca. 65 sider
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Danmarks økonomi og velfærd

Formålet med dette forløb er, at eleverne skal have kendskab til hvordan økonomien hænger sammen. Vi snakker derfor om udbud og efterspørgsel og det økonomiske kredsløb, og hvordan påvirkning i en sfære kan påvirke de andre sfærer. De får viden om hvad der kendetegner en god økonomi herunder de økonomiske mål og hvordan forskellige mål spiller sammen og/eller er i konflikt med hinanden. Eleverne lærer om forskellige former for økonomiske politikker heriblandt finans-, penge- og strukturpolitik og vurderer hvordan disse eventuelt vil påvirke det økonomiske kredsløb. Ligeledes er formålet, at eleverne skal blive i stand til at se hvordan behovsopfyldelse og økonomi hænger sammen, hvorfor vi kort arbejder med Maslows behovspyramide. Udover økonomi arbejder vi med velfærd. Eleverne beskæftiger sig med de tre velfærdsmodeller: den universelle, den residuale og den korporative. Vi diskuterer udfordringerne for den danske velfærdsstat, hvilke løsninger der kan være på disse udfordringer og om konkurrencestaten er ved at erstatte velfærdsstaten. Eleverne arbejder derudover med økonomisk ulighed forstået ved ginikoefficienten, og hvilke fordele og ulemper økonomisk ulighed har for et samfund. Gennem forløbet inddrages og arbejdes der også med ideologierne liberalisme, socialisme og konservatisme - specielt de to førstnævnte.

Kernestof:
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.
- Politiske partier i Danmark og politiske ideologier

Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- Undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Materiale
Kernestof:
"Luk samfundet op" 3. udgave:
- Side 174-198 i kapitel 8 "økonomi og behovsopfyldelse i Danmark"
- Side 201-220 kapitel 9 "velfærdsstat eller konkurrencestat"
Afsnit om gini-koefficienten fra "ulighedens mange ansigter"

Supplerende stof:
- Video "hvordan fungerer markedet" + "indkomstudviklingen i Danmark" fra luksamfundetop.dk
- Udsendelse (uddrag) "er ulighed et problem i Danmark?" dr.dk
- Artikel: "Konkurrencestaten ødelægger uddannelserne"
- Artikel (uddrag): "Otte ud af ti danskere har store forventninger til velfærden" ritzau.dk
Artikel (uddrag): "for fjerde år i træk føder vi færre børn, men hvor skidt er det egentlig for Danmark?" videnskab.dk
- Artikel (uddrag): "er velfærdsstaten truet af indvandring?" information.dk
- Diverse forskellige grafer, tabeller, figurer omhandlende Danmarks økonomi og udfordringer for velfærdsstaten
- OneNote til arbejdsspørgsmål, opgaver, fælles noter osv.

I alt svarende til ca. 55 sider
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Identitet i dag: fri til at vælge?

Vi stiller i forløbet spørgsmålet "identitet i dag: fri til at vælge?". Formålet med forløbet er dermed at blive klogere på i hvilken grad vi selv kan vælge/skabe vores identitet og om vi har frit valg på alle hylder. I den forbindelse skal eleverne have en forståelse for samspillet mellem individ og samfund. De skal forstå hvordan identitetsdannelsen er påvirket af samfundet og heraf hvilke konsekvenser forskellige samfundstyper har for identitetsdannelsen. I den forbindelse arbejder vi med de tre samfundstyper og snakker om hvordan samfundet har ændret sig fra tidligere til nu. Fokus er på det senmoderne samfund, hvor både Anthony Giddens og Ulrich Beck og deres begreber inddrages som forklarende for identitetsdannelsen i det senmoderne samfund. De fire identitetsniveauer inddrages: jeg, personlig, social og kollektiv identitet. Vi beskæftiger os med Erving Goffman og de sociale medier og deres betydning for individet og dets identitetsdannelse i det senmoderne samfund.  Vi undersøger de sociale og kulturelle forskelle, der eksisterer i samfundet og beskæftiger os bl.a. med køn, kønsroller, socialisering og ulighed. Hertil inddrages Pierre Bourdieus begreber habitus og kapitalformer samt begreber som social arv og social mobilitet. Derudover fokuserer vi på Axel Honneths anerkendelsesteori specielt i forbindelse med de udfordringer kulturelle minoriteter kan møde i det danske samfund og heraf også kort de tre identitetsvalg; bindestregsidentiteten, den rene identitet og den kreolske identitet. Ligeledes beskæftiger vi os med de tre former for integration. Eleverne undersøger hvordan det står til med unges trivsel, og hvilke årsager, der kan være til fundene. Vi diskuterer i hvor høj grad identiteten er et individuelt valg i det senmoderne samfund eller om normer, kultur, social arv og familie osv. fortsat har en betydning.

Kernestof:
- Identitetsdannelse og socialisering
- Sociale og kulturelle forskelle
- Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler

Materiale
Kernestof:
"Luk samfundet op" 3. udgave:
- Side 30-40 i kapitel 2 "Identitet i forandring" (DOG ikke om familietyper, og sociale roller)
- Slut side 44-62 i kapitel 2 "Identitet i forandring"
- Side 63-74 i kapitel 3 "Samfund og individ"
- Side 77-88 i kapitel 3 "Samfund og individ"
- Side 13-20 i kapitel 1 "Samfundsfag og ligestilling mellem kønnene"
- Side 101-104 i kapitel 4 "Forskellige liv i Danmark"
- Side 96-98 i kapitel 4 "Forskellige liv i Danmark"

Supplerende stof:
- Video fra luksamfundetop.dk "Hvad handler socialisering om?"
- Video fra luksamfundetop.dk "Diskrimination"
- Film: FOMO
- Film: Uddrag af "en syg forskel" afsnit 1
- Forskellig empiri i form af diverse tabeller og figurer
- Afsnit - Socialisering 2.0 fra "Grundbog i samfundsfag C"
- Elevernes eget fundet empiri om unges trivsel i Danmark
- OneNote til arbejdsspørgsmål, opgaver, fælles noter osv.

I alt svarende til ca. 83 sider inklusiv film
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer