Holdet 2024 d27sa - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Alssundgymnasiet Sønderborg
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Rene Buus Bundgaard
Hold 2024 d27sa (d27sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Politiske værdier
Titel 2 Unge og identitet
Titel 3 Økonomi og velfærd

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Politiske værdier

Om forløbet

Her har der bl.a. været fokus på de politiske partier i Danmark. I arbejdet hermed har vi set nærmere på det seneste folketingsvalg og hvordan partierne har klaret sig og hvad der kendetegner deres politik og vælgere. Her er der blevet set nærmer ideologi samt værdi og fordelingspolitik. Der har i den forbindelse været fokus på partiernes vælgertyper, samt værdi- og fordelingspolitik .
I forlængelse her er der blevet set nærmere på partiadfærd, partityper og partiernes rolle i det danske demokrati. Der også blevet arbejdet med det danske demokrati og dets kendetegn og set nærmere på de demokratiske udfordringer, samt hvordan det danske demokrati fungere. I den forbindelse har vi bl.a. set nærmere på demokratiformer, rettigheder og pligter. Som en del af forløbet er der også blevet arbejdet med mediernes rolle i demokratiet, politisk kommunikation og den demokratiske samtale. Særligt har der været fokus på om sociale medier skader demokratiet - her har eleverne arbejdet i grupper med udvalgte artikler der relatere sig dertil

Fokuspunkter
- demokratiformer
- konkurrence- og deltagelsesdemokrati
- Politiske systemer
- den demokratiske samtale
- Magtbegreber
- Rettigheder og pligter
- Idelogier
- Molins model
- Downs model
- Fordelings og værdipolitik
- Issue-voting
- Klassepartier og catch all partier
- Medialisering
- Mediernes rolle i demokratiet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Unge og identitet

Om forløbet

I dette forløb har der været fokus på identitetsdannelse og unge i det senmoderne samfund. Der er bl.a. blevet set nærmere på socialisation og der er blevet inddraget forskellige teorier om det senmoderne samfund (Giddens, Ziehe og Honneth), samt sociale mediers betydning.
Endvidere er der blevet set nærmere på hvilke udfordringer indvandrer har i forbindelse med identitetsdannelsen. Som en del af forløbet er der også blevet arbejdet med social differentiering, med fokus på bl.a. ulighed, hvor teorier fra Bourdieu og Basil Bernstein er blevet anvendt. Her er der blevet set nærmere på årsager og konsekvenser i forbindelse med social arv, samt hvad der kan fremme og hæmme mønsterbrydere


Centrale begreber og teori
- Den traditionel og moderne samfund
- Giddens teori om det senmoderne samfund
- Ziehes teori om det senmoderne samfund
- Honneths teori om anerkendelse
- Primær og sekundær socialisation, dobbeltsocialisation
- Goffman – Front stage og back stage
- Branding og image
- Jeg- og vi-kultur
- Den rene identitet, bindestregsidentitet og den kreolske identitet
- Integrations-typer
- Livsstil
- Bourdieus teori – kapitalerformer, habitus og felter
- Bernsteins sprogkodeteori
- Sociale klasser
- Social arv og social mobilitet
- Mønsterbryder
- Relativ og absolut fattigdom
- Ligestilling

Litteratur
Luk samfundet op s. 30-77 + 81-107
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Økonomi og velfærd

Om forløbet
Vi har arbejdet med forskellige velfærdsmodeller og deres ideologiske fundament - den korporative, den residuale og den universelle model. Vi har set på forholdet mellem stat, marked og civilsamfund i hver model.
Vi har arbejdet med den universelle velfærdsstats udfordringer i form af de forskellige pres modellen er under: Omkostningspresset, det stigende forventningspres, demografiske ændringer og globalisering.

Vi har i forløbet også arbejdet med økonomi. Vi har set på det typiske konjunkturforløb og hvad der kendetegner henholdsvis højkonjunktur og lavkonjunktur. Vi har i den forbindelse snakket om, hvordan finanspolitikken kan være med til at sikre et mere jævnt konjunkturforløb.  
Vi har især anvendt det økonomiske kredsløb som model. Vi har set på hvordan forskellige beslutninger i husholdninger, virksomheder, den finansielle sektor samt politiske beslutninger kan påvirke den samlede økonomi - fx en skattelettelse eller en offentlig investering - men også hvordan politiske beslutninger eller hændelser i udlandet kan have stor indflydelse på den danske økonomi.
Vi har arbejdet med økonomiske mål i form af højt BNP-niveau og høj BNP-vækst, høj beskæftigelse, lige fordeling af velstand, miljømæssig bæredygtighed, stabil og lav inflation, balance på betalingsbalancen, lav udlandsgæld, balance på de offentlige finanser og lav statsgæld. Vi har i forlængelse af dette diskuteret hvordan disse mål kan være i konflikt med hinanden. Vi har i forlængelse heraf set nærmere på hvordan Coronakrisen har påvirket dansk økonomi. Vi har også arbejdet med strukturpolitik, hvor vi har talt om særlig uddannelsespolitik.

Fokuspunkter
- det økonomiske kredsløb
- de samfundsøkonomiske mål
- Økonomisk politik - Finanspolitik og pengepolitik
- Strukturpolitik
- Velfærdsmodeller
- velfærdsstaten udfordringer og mulige løsninger
- stat, marked og civilsamfund
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer