|
Titel
3
|
Unge i det senmoderne
UNGE I DET SENMODERNE SAMFUND
I dette forløb om unge i det senmoderne samfund har vi, på den ene side arbejdet med sociologiske perspektiver, der understreger individualiseringen, frisættelsen fra traditionelle normer og værdier, og de mange valgmuligheder og den høje grad af frihed, som det senmoderne samfund tilbyder individet. På den anden side, har vi arbejdet med sociologiske perspektiver, der understreger de samfundsmæssige strukturer, der begrænser individets valgmuligheder (eksempelvis kønsroller, socialisering, den sociale arv, kulturel baggrund, ulighed).
Indledningsvist har vi gennemgået forskellige samfundstyper, det traditionelle og moderne samfund, for bedre at kunne forstå forskellige sociologers karakteristik af det senmoderne samfund. Vi har arbejdet med Anthony Giddens perspektiv på det senmoderne samfund og med de centrale begreber som individualisering og aftraditionalisering samt Thomas Ziehes begreber om kulturel frisættelse og formbarhed. Vi har ligeledes kigget Ziehes ’reaktionsmønstre’ på det senmoderne samfund (subjektivisering, ontologisering og potensering) og på potentielle negative konsekvenser af senmoderniteten for individet hos Giddens (ontologisk usikkerhed, eksistentiel angst). Vi har ganske kort også inddraget Ulrich Becks begreber om valgbiografi og institutionaliseret individualisering til at beskrive hvordan samfundets institutioner også bidrager til individualiseringen.
I forløbet har vi også stillet skarpt på sociale mediers rolle i identitetsdannelsen. Eksempelvis sociologen Erving Goffmans begreber om face, setting, frontstage og backstage i relation til individets identitetsarbejde på de sociale medier: Hvordan de sociale medier på den ene side er et udstillingsvindue for ens identitet og på den anden side udfordrer individets muligheder for at trække sig tilbage og lade op backstage.
I forløbet har vi også stillet skarpt på kropsidealer og kropsdyrkelsen på de sociale medier. Her har vi blandt andet kigget på ’manfluencers’ på de sociale medier og hvordan man forklare tiltrækningskraften til disse hos unge mænd i lyset af samfundsudviklingen, hvor mænd i et historisk perspektiv har lidt et statustab. Vi har også arbejdet med perfekthedskulturen på de sociale medier og det pres, som mange unge, især piger, kan føle, når de ikke lever op til deres idealer.
Et tredje tema i forløbet har været unges uddannelsesvalg og uddannelsesvej, hvor fokus har været på de sociologiske forklaringer på, hvorfor uddannelsesvalg og præstationer i skolen kan være forbundet med et vidst pres på individet, hvor man i det senmoderne samfund i højere grad har ansvaret for valg, succeser og nederlag. Vi har ligeledes draget nogle perspektiver til begrebet konkurrencestat og Hartmut Rosas beskrivelse af samfundet som et accelerationssamfund og hvordan det påvirker individet.
I anden del af forløbet har vi arbejdet med perspektiver, der i højere grad understreger betydningen af sociale strukturer for individets valgmuligheder. Vi har blandt andet arbejdet med Bourdieus teori om habitus og kapitaler til at forklare hvorfor den sociale arv i Danmark er stærk på trods af en veludbygget velfærdsstat. Vi har arbejdet med socialisering (særligt i forhold til køn), hvor kønsrollemønstret tydeligt afspejler sig i drenge og pigers uddannelses- og karrierevalg. Derudover har vi også arbejdet med det kulturelle aspekt, den kollektive identitet samt hvilke udfordringer, nogle unge med minoritetsbaggrund oplever, når de skal integrere sig i Danmark. I den forbindelse har vi også brugt Axel Honneths teori om anerkendelsens betydning for integration og identitetsdannelse.
Afslutningsvist har vi diskuteret hvorvidt individet er frisat i det senmoderne samfund eller om det er begrænset af samfundets strukturer. Vi har ligeledes diskuteret årsagerne og potentielle løsninger til den stigende mistrivsel blandt unge kvinder med brug af teorier og begreber fra forløbet.
Samfundstyper:
-kendetegn ved det traditionelle, moderne og senmoderne samfund
Identitet og identitetsdannelse
-jeg identitet, personlig, social og kollektiv
-image og branding
Anthony Giddens karakteristik af det senmoderne samfund:
-aftraditionalisering
-individualisering
-udlejring af sociale relationer
-øget refleksivitet
-ontologisk usikkerhed og eksistentiel angst
Thomas Ziehe
-kulturel frisættelse
-formbarhed
-reaktionsmønstre: potensering, subjektivisering, ontologisering
Kropsidealer og perfekthedskultur
Ulrich Beck
-valgbiografi
-institutionaliseret individualisering
Erving Gofman
-Facework
-indtryksstyring
-frontstage/backstage
Præstationspres og karakterpres
Hartmut Rosa (repetition fra grundforløb)
-accelerationssamfund
-teknologisk acceleration, acceleration af social forandring og acceleration af livstempo
-fremmedgørelse
-resonans
Socialisering:
-primær, sekundær og dobbeltsocialisering
-sociale roller
-normer
-sanktioner
-kønsroller og normer
Pierre Bourdieu
-habitus
-kapitaler: økonomisk, social, kulturel
-felt
Integration og identitetsstrategier for unge med minoritetsbaggrund
-integrationstyper: pluralistisk integration, assimilation, segregation
-identitetsstrategier: ren identitet, bindestregsidentitet, kreolsk identitet
Axel Honneth
-anerkendelsens betydning
-retslig anerkendelse, kærlighedsanerkendelse, solidarisk anerkendelse.
Materiale:
Brøndum et al (2017): Luk Samfundet op, 3 udg, kap 2 og 3 + si 95-107
Supplerende:
DR, Hård Udenpå, s1e1, første 15 min, lokaliseret på: https://www.dr.dk/drtv/se/haard-udenpaa_47417
Jensen, Malene (2024): Radikalisering: Unge mænd kan ikke undgå manosfæren, Weekendavisen, 9. august 2024, sektion 4, side 3
Lund, Julie Bruun (2023): Josephines billeder ses af 260.000 - og det er vigtigt lige nu, mener ekspert, alt.dk, lokaliseret på: https://www.alt.dk/artikler/sociale-medier-filtre-tiktok-instagram/2973442
Lisa Storinggaard Nygaards tale til Nordisk Talefest 12.05.2023, lokaliseret på: https://www.youtube.com/watch?v=RzzNQyHm1iY
Genstart: Klassen forfølger dig, 13. januar, 2023, lokaliseret på: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2023/klassen-forfoelger-dig-11802350025
Freije, Layal (2017): Jeg bliver aldrig rigtig dansk – og aldrig rigtig arabisk. Men betyder det, at jeg er ingenting?, politiken.dk, lokaliseret på:
https://politiken.dk/kultur/art6047688/Jeg-bliver-aldrig-rigtig-dansk-%E2%80%93-og-aldrig-rigtig-arabisk.-Men-betyder-det-at-jeg-er-ingenting
DR, Deadline: Det mørke pigesind, S2026E53, lokaliseret på: https://www.dr.dk/drtv/episode/deadline_-det-moerke-pigesind_588386
|