Holdet vf26as (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet vf26as (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Alssundgymnasiet Sønderborg
Fag og niveau	Astronomi C
Lærer(e)	Martin Glitrup
Hold	2025 vf26as (vf26as)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Solsystemet og Keplers love
Titel 2	Stjerner og HR-diagrammet
Titel 3	Exoplaneter og astrobiologi
Titel 4	Mælkevejen og galakser
Titel 5	Sorte huller
Titel 6	Kosmologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Solsystemet og Keplers love Det elektromagnetiske spektrum, lysets hastighed, teleskoper, nordlys, solsystemets dannelse, planeterne, Keplers love, Albedo, gravitationskraften, banebevægelser. I skal forberede en præsentation som I holder for klassen. Emnerne er planeterne i solsystemet. Krav til præsentationen: - I skal blive gode til at fortælle mundtligt, og derfor lære det udenad. Derfor: - Der skal være gode billeder og kun lidt tekst - f.eks. Temperaturer osv. men ingen lange sætninger. - I skal koble jeres præsentation sammen med det, I læste i Kapitel 3.3 om overflade-processer - I skal formidle det meste af den viden, I får fra kapitlet i bogen. - I skal også finde andre billeder og viden på nettet. - I skal sandsynliggøre på præsentationen at jeres kilder er troværdige. Præsentationen skal tage 10 minutter. Portfolio: - Din planche omkring nordlys - Din præsentation af planeter/objekter i Solsystemet - Dit pin hole billede af solens bane over himlen i løbet af efteråret. (Eller en af de andres hvis dit ikke blev til noget)
Indhold	Kernestof: i-bog Medbring en tom dåse - gerne 0,5 liter, men ellers 0,33 liter. Ren og tør. 2.1 Hvad er lys? \| Astronomi 2.2 Tilbage til fortiden \| Astronomi 2.7 Andre fænomener \| Astronomi 2.8 Teleskoper \| Astronomi 3.1 Planeters og rumsonders baner og bevægelse i Solsystemet \| Astronomi 3.1.1 Keplers love og gravitationsloven \| Astronomi 3.2 Hvordan opstod Solsystemet, og hvorfor ser det ud, som det gør? \| Astronomi 3.3 Hvilke processer former overfladen og atmosfæren på planeterne og månerne? \| Astronomi Præsentationer af solsystemet 3.4 Merkur \| Astronomi 3.5 Venus \| Astronomi 3.6 Mars \| Astronomi 3.7 Solsystemet uden for Mars \| Astronomi
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Stjerner og HR-diagrammet Stjerners spektre, absorptionsspektre, lysstyrke, radius, temperatur, stjernedannelse, hydrostatisk ligevægt, hovedserien, grundstofdannelse, pp-proces, CNO cyklus, kæmpestjerner, stjernedød, størrelsesklasser, magnitude, afstandsbestemmelse med stjerner, HR-diagrammet. Portfolio: Tegneserie om stjernedannelse: Billede 1: Hvad er temperaturen og sammensætningen af gassskyer typisk? Tegn en gassky. Beskriv hvad hydrostatisk ligevægt er. (B-niveau: tegn de to kræfter ind på tegningen med vektorpile) Billede 2: Oplist de 3 ting der kan gøre, at gasskyen i billede 1 begynder at trække sig sammen. Hvad gælder der nu om de to kræfter der virker i gasskyen? Tegn gasskyen der begynder at trække sig sammen. Billede 3: Tegn at gasskyen trækker sig mere sammen, og forklar hvad der sker med temperaturen og tætheden (densiteten) af gasskyen. Billede 4: En protostjerne er dannet. Forklar hvad temperaturen er i centrum og på overfladen af protostjernen. Tegn Solen ind lige ved siden af, så man kan se, om protostjernen er større eller mindre end en "færdig" sol. (For rigtigt størrelsesforhold spørg MG eller søg på nettet) Billede 5: Hvad sker der med størrelsen af protostjernen der er så varm på overfladen og hvorfor? Tegn det. (B-niveau: Benyt formlen for Lysstyrke af en stjerne til at forklare hvorfor den først "ikke bliver varmere" ved sammentrækningen og så derefter begynder at blive varmere ved sammentrækningen) Billede 6: Når protostjernen har trukket sig meget sammen, så kan der ske noget i centrum af den. Hvad sker der og hvorfor sker det? Herefter kaldes objektet for en stjerne., og stjernen er nu i hydrostatisk ligevægt. Hvor lang tid vil den ca. være det? (en stjerne som solen) Billede 7 (dobbeltbillede): Tegningen til vores tegneserie om stjerner på hovedserien består af to billeder i ét/ved siden af hinanden/over hinanden/find selv på. a. Store stjerners liv på hovedserien - Tegn en stor stjerne i en passende farve og skriv nedenunder hvorfor den lever et kort liv på hovedserien, og hvilke processer der dominerer i dens indre b. Billede 5: Store stjerners liv på hovedserien - Tegn en lille stjerne i en passende farve og skriv nedenunder hvorfor den lever et langt liv på hovedserien, og hvilke processer der dominerer i dens indre. Billede 8: (Kapitel 5.6) Tegn hvad der sker med en stjerne når den bliver til en kæmpestjerne. Forklar nedenunder hvorfor denne udviking starter. I din forklaring skal du benytte følgende ord: Brint, tryk, sammentrækning, skalkilde, svulme op. Billede 9: (Kapitel 5.6) Tegn solsystemet med de inderste 4 klippeplaneter samt Solen i midten. Solen skal have den størrelse som den har når den er blevet en rød kæmpe. Skriv i teksten nedenunder hvornår det kommer til at ske. (Hint: vær lidt snu når du kigger på figur 5.23 eller kig i kapitel 5.3 hvor det står) Billede 10: Et billede af hvordan 3 forskellige stjerner slutter deres liv. Èn på 1 solmasse, én på 12 solmasser, og én på 25 solmasser.
Indhold	Kernestof: 4. Introduktion til stjernerne \| Astronomi 4.1 Hvad kan vi se og måle? \| Astronomi 4.2.1 Absorptionsspektret \| Astronomi Absorptionslinjer Lav aktivitet 4.3.2. Brug evt. et regneark - det er nemmest. 4.3.1 Astronomiske størrelsesklasser \| Astronomi 4.3.2 Absolutte størrelsesklasser og afstandsmodulet \| Astronomi 4.4 Hertzsprung-Russell-diagrammet \| Astronomi Lav aktivitet 4.4.2 5.2 Hvad kendetegner en stjerne? \| Astronomi 5.3 Et overblik over stjerneudviklingen \| Astronomi 5.4 Stjernedannelse \| Astronomi 5.5 Hovedserien \| Astronomi 5.6 Kæmpestjerner \| Astronomi 5.7 Stjernernes endeligt \| Astronomi 5.8 HR-diagrammet \| Astronomi
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Exoplaneter og astrobiologi Exoplaneters dannelse, lyskurver, transitmetoden, planettyper, biosignaturer, den habitable zone, iltkoncentration i Jordens atmosfære, komplekse livsformer. Portfolio: I skal nu lave aktivitet 6.2.2. Når I er færdige skal I have 4 grafer med flere tidsserier på hver, så man kan se hvordan de forskellige parametre påvirker lyskurvens udseende. Hvis I kan, så forklar også hvorfor lyskurven ændrer sig som den gør. Aktivitet 6.2.5 Vis jeres graf over lyskurven sammen med datapunkterne når I har lavet beregningerne. Skriv hvilke informationer I har fået om systemet og planeten og sammenlign planeten med noget, vi kender (Jorden/Jupiter/…) både på temperatur, afstand, stjernen osv.
Indhold	Kernestof: 6. Exoplaneter og astrobiologi \| Astronomi 6.1 Dannelse og opbygning af exoplanetsystemer \| Astronomi Nasa Exoplaneter Encyclopaedia of exoplanetary systems 6.2 Observationer af exoplaneter \| Astronomi 6.2.1 Planetpassager og Kepler-missionen \| Astronomi Nasa exoplaneter 6.2.2 Data fra Kepler-missionen \| Astronomi AN 6 2012livderude2.pdf Læs artiklen "Er der liv derude?"
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Mælkevejen og galakser Mælkevejen, rotationskurver, mørkt stof, Mælkevejens centrum, sorte huller, massebestemmelse af Sag A*, det interstellare medium, galakseklassifikation, galaksesammenstød. Portfolio: Dit stemmegaffel diagram - Lav nu jeres eget stemmegaffel-diagram med eksempler på galakser fra hjemmesiden. Tag skærmbilleder og sæt dem op i et diagram sammen med klassificeringen.
Indhold	Kernestof: 7.1 Mælkevejens opbygning \| Astronomi 7.2 Mælkevejens centrum \| Astronomi 8. De andre galakser \| Astronomi 8.1 Galakseformer \| Astronomi 8.2 Galakseudvikling, -dannelse og -sammenstød \| Astronomi
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Sorte huller Rumtiden, gravitationskraft, begivenhedshorisont, Schwarzschild radius, undslippelseshastighed, singularitet, dannelse af sorte huller, antal sorte huller i Mælkevejen, forskellige typer sorte huller (masse), kollision af sorte huller, tidsforlængelse (lysur indenfor speciel relativitetsteori). Portfolio: Saml din viden om sorte huller på et a4-ark i form af billeder. Inkludér f.eks.: - Billedet fra Interstellar - En krum rumtid - Sorte hullers størrelse (find evt. billede af sammenligning på nettet
Indhold	Kernestof: 9. Sorte huller \| Astronomi 9.1 Hvad er et sort hul? \| Astronomi 9.2 Store og små sorte huller \| Astronomi 9.5 Ormehuller og hvide huller (supplerende) \| Astronomi
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Kosmologi Den kosmiske baggrundsstråling, homogenitet og isotropi, lysets hastighed, universets udvidelse, Hubbles lov, universets alder, rødforskydning, universets storstruktur, det kosmologiske princip, evidens for Big Bang teorien. Portfolio: - Et par skærmbilleder fra Aktivitet 10.2.1 - Det rigtige billede fra Aktivitet 10.2.2 og/eller det rigtige billede fra Aktivitet 10.2.7 - Tre billeder, der viser de tre "beviser" for at Big Bang teorien er den bedste forklaring vi har lige nu på universets dannelse.
Indhold	Kernestof: 10. Big Bang \| Astronomi 10.1 Hvad kan vi se eller måle? \| Astronomi 10.2 Universets udvidelse \| Astronomi 10.3 Big Bang-teorien \| Astronomi
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb