|
Titel
2
|
Stjerner og HR-diagrammet
Stjerners spektre, absorptionsspektre, lysstyrke, radius, temperatur, stjernedannelse, hydrostatisk ligevægt, hovedserien, grundstofdannelse, pp-proces, CNO cyklus, kæmpestjerner, stjernedød, størrelsesklasser, magnitude, afstandsbestemmelse med stjerner, HR-diagrammet.
Portfolio:
Tegneserie om stjernedannelse:
Billede 1: Hvad er temperaturen og sammensætningen af gassskyer typisk? Tegn en gassky. Beskriv hvad hydrostatisk ligevægt er. (B-niveau: tegn de to kræfter ind på tegningen med vektorpile)
Billede 2: Oplist de 3 ting der kan gøre, at gasskyen i billede 1 begynder at trække sig sammen. Hvad gælder der nu om de to kræfter der virker i gasskyen? Tegn gasskyen der begynder at trække sig sammen.
Billede 3: Tegn at gasskyen trækker sig mere sammen, og forklar hvad der sker med temperaturen og tætheden (densiteten) af gasskyen.
Billede 4: En protostjerne er dannet. Forklar hvad temperaturen er i centrum og på overfladen af protostjernen. Tegn Solen ind lige ved siden af, så man kan se, om protostjernen er større eller mindre end en "færdig" sol. (For rigtigt størrelsesforhold spørg MG eller søg på nettet)
Billede 5: Hvad sker der med størrelsen af protostjernen der er så varm på overfladen og hvorfor? Tegn det.
(B-niveau: Benyt formlen for Lysstyrke af en stjerne til at forklare hvorfor den først "ikke bliver varmere" ved sammentrækningen og så derefter begynder at blive varmere ved sammentrækningen)
Billede 6: Når protostjernen har trukket sig meget sammen, så kan der ske noget i centrum af den. Hvad sker der og hvorfor sker det? Herefter kaldes objektet for en stjerne., og stjernen er nu i hydrostatisk ligevægt. Hvor lang tid vil den ca. være det? (en stjerne som solen)
Billede 7 (dobbeltbillede):
Tegningen til vores tegneserie om stjerner på hovedserien består af to billeder i ét/ved siden af hinanden/over hinanden/find selv på.
a. Store stjerners liv på hovedserien
- Tegn en stor stjerne i en passende farve og skriv nedenunder hvorfor den lever et kort liv på hovedserien, og hvilke processer der dominerer i dens indre
b. Billede 5: Store stjerners liv på hovedserien
- Tegn en lille stjerne i en passende farve og skriv nedenunder hvorfor den lever et langt liv på hovedserien, og hvilke processer der dominerer i dens indre.
Billede 8: (Kapitel 5.6)
Tegn hvad der sker med en stjerne når den bliver til en kæmpestjerne. Forklar nedenunder hvorfor denne udviking starter. I din forklaring skal du benytte følgende ord: Brint, tryk, sammentrækning, skalkilde, svulme op.
Billede 9: (Kapitel 5.6)
Tegn solsystemet med de inderste 4 klippeplaneter samt Solen i midten. Solen skal have den størrelse som den har når den er blevet en rød kæmpe. Skriv i teksten nedenunder hvornår det kommer til at ske. (Hint: vær lidt snu når du kigger på figur 5.23 eller kig i kapitel 5.3 hvor det står)
Billede 10:
Et billede af hvordan 3 forskellige stjerner slutter deres liv. Èn på 1 solmasse, én på 12 solmasser, og én på 25 solmasser.
|