Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2017/18 - 2019/20
Institution Deutsches Gymnasium für Nordschleswig
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e)
Hold 2017 da/ a (1a da, 2a da, 3a da)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Argumentation og retorik
Titel 2 Folkeviser og folkeeventyr
Titel 3 Traditionel journalistik
Titel 4 Barokken
Titel 5 Familieformer og kønsroller (DaGeDeu)
Titel 6 DaGeDeu-forløb
Titel 7 Oplysningstiden
Titel 8 Dokumentaren som genre / medieværk
Titel 9 Romantikken
Titel 10 Platonisme
Titel 11 Det moderne gennembrud (periodelæsning)
Titel 12 Fortællende journalistik
Titel 13 Modernisme-realisme I (1900-1950)
Titel 14 Modernisme-realisme II (1960-2000)
Titel 15 Nyeste tid

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Argumentation og retorik

Formål:
- træne argumentationsanalyse og retorisk analyse.
- træne deabtterende artikel som opgavegenre.

Indhold
Fokus på argumentanalyse + analyse af appelformer i autentisk argumentation, herunder en tale.
Fokus på debatterende artikel som genre - redegørelse + diskussion (mundtlige diskussionsøvelser) (forarbejde til skriftlig opgave).

Eleverne arbejder i grupper med at skrive en juletale til klassen.

I forbindelse med forløbet skriver eleverne 'mikro-kronik'.


Materiale:
Lærernoter til grundelementer i argumentation + gode råd til brug af appelformerne.
"Retorik" I: Krydsfelt. Grundbog i dansk, Gyldendal 2010, s. 258-259.
Skriftlig vejledning til redegørelse og diskussion samt formuleringer til redegørelse og diskussion
(lærernoter).
Ulla Dahlerup: "Tale til Dansk folkepartis årsmøde".
Dorte Ågård: "Ud med mobiltelefonerne i timerne" (30-7-2017)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Juletale 20-12-2017
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Folkeviser og folkeeventyr

Formål:
- tekster fra tiden før 1700: folkeviser og folkeeventyr.
- viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund
- analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt


Indhold:
Give eleverne forståelse for perioden samt for forskellen mellem slægts- og
individorienterede samfund samt kendskab til indholds- og udtryksmæssige træk i folkeviser og folkeeventyr. Filmatiseringen af Karen Blixen "Ringen" indgår i forløbet, fordi den også tematiserer en indre psykologisk konflikt (en overgangshistorie) gennem et ydre handlingsforløb.

Filmen Arven af Per Fly indgår i forløbet, fordi den tematiserer konflikten mellem individ og slægt gennem en nutidiig
historie.

I forløbet indgår en skriftlig opgave, hvor eleverne skal omskrive en tekst til et moderne eventyr.

Materiale
Karen Blixen: Ringen (film)
Per Fly: Arven (film)
Harpens Kraft
Torbens datter
Kong Lindorm

Lærernoter + analysemodel til folkeviser
Afsnittene "Folkeviser" og "Folkeeventyr" i:  Litteraturhistorien på langs og på tværs, Systime, 2014
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Traditionel journalistik

Formål:
• udtrykke sig præcist, nuanceret og personligt såvel mundtligt som skriftligt
• anvende et tekstanalytisk begrebsapparat i en nuanceret og metodisk bevidst analyse,
fortolkning, perspektivering og vurdering af litterære og ikke-litterære tekster,
herunder kunne give en sproglig karakteristik
aflæse og uddrage betydningen af trykte og elektroniske medietekster med blik for
samspil mellem skrift og billeder
• navigere i skærmbaserede tekster samt kunne indsamle, sortere og anvende materiale i
trykt og elektronisk form.
• anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og
argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
• analysere og vurdere primært ikke-fiktive tekster i alle medier
•sprogiagttagelse


Indhold:
I forløbet har eleverne arbejdet med analyse af forskellige selvvalgte nyhedstekster. Fokus på begreber som:
- nyhedsartiklens layout, nyhedstrekanten, nyhedskriterier, avistyper og sproglige virkemidler (sproglig analyse).

Materiale

Noteseddel: De fem nyhedskriterier, sproglige virkemidler i journalistik + oversigt over avistyper I: Krydsfelt, Gyldendal, 2010
Læreroplæg til nyhedsformidling
Selvvalgte avisartikler fra forskellige danske aviser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Barokken

Tekster fra tiden før 1700
• tekster fra barokken
• analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier
• dokumentere kendskab til en bred repræsentation af centrale danske litterære værker
gennem tiderne med
• demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på
samspillet mellem tekst, kultur og samfund
- remediering og multimodalitet

Indhold
Barokken:
Barokkens samfund:
- enevælde
- symmetri og overblik
- iscenesættelse

Barokkens livssyn:
Fokus på vanitas som begreb, eksistentiel kedsomhed og vanitassymboler i litteratur og kunst.

I forløbet indgår en opgave, hvor der arbejdes med remediering og multimodalitet, hvor begreberne vanitas og eksistentiel kedsomhed formidles i en nutidig sammenhæng, fx med udgangspunkt i en personlig oplevelse eller i en aktuel begivenhed. Opgaven kan have form af debat- eller blogindlæg - eller et facebookopslag. Opslaget skal følges af et billede, der illustrerer budskabet. Ud over selve opgaveteksten, skal opgaven indeholde et afsnit med overvejelser om målgruppe, valg af medie og form (dvs. sprog og virkemidler).  Opgaven publiceres evt. som autentisk opslag  og afleveres som et screenshot.


Materiale
Uddrag af afsnit om Barokken (s. 56-64) I: Litteraturhistorien på langs og på tværs. Systime, 2013.

Tekster:
Thomas Kingo: "Keed af Verden, og kier ad Himmelen" (1681). I Litteraturudvalg, bind 1, Gyldendal.
Lukasevangeliet 16, 19-31 om den rige mand og Lazarus
Jens Steen Sehesteds "Hvad er min Lefvet-tiid" (1670)
Stilleben af Baltasar van Ast: Basket of Fruits (1632)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 3 30-04-2018
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 DaGeDeu-forløb

Forløbet bygger op til DaGeDeu-opgaven.

Fokus på tekstanalyse og litterær metode.

Fokus på temaet familie og kønsroller belyst gennem udvalgte tekster fra forskellige litteraturhistoriske perioder.

Njals Saga (uddrag)

Olivia Levision: "Støv" (1885). Essay

Vita Andersen: "Hun ser godt ud" (1977). Prosadigt.

Ida Jessen: "Ude på vandet" (1997). Novelle

Eleverne har arbejdet med analytisk med teksterne med særligt fokus på forløbets overordnede tema.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Oplysningstiden

Formål
tekster fra tiden før 1700
• tekster fra oplysningstid
• analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier
• dokumentere kendskab til en bred repræsentation af centrale danske litterære værker
gennem tiderne med
• demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på
samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Indhold:
Arbejde med tekster fra oplysningstiden +  introducere til begreberne rationalisme, deisme, klassicisme, det klassiske drama + rokoko og pietisme.


Materiale

Ludvig Holberg: Erasmus Montanus, (VÆRK)
Lærernoter til oplysningstiden og Erasmus Montanus
Litteraturhistorien på langs og på tværs, afsnit om oplysningstiden
H.A. Brorson: Den yndigste Rose er funden (1732)
Lærernoter om pietisme og rokoko

Supplerende
Erasmus Montanus (tv-drama)
DR-dokumentar: 1000 års tro: Troen skal styrke riget (4:6)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Dokumentaren som genre / medieværk

Indhold
Introduktion til dokumentaren som genre.
Fakta- og fiktionskoder
Filmiske virkemidler
Analyse af levende billeder
Medieværk

Formål
- arbejde med dokumentaren som genre, herunder de forskellige undergenrer: Observerende dokumentar, dybdeborende dokumentar, poetisk dokumentar, deltagende dokumentar, den poetiske dokumentar og den dramatiserende dokumentar.
- kendskab til filmiske virkemidler og fakta og fiktionskoder
- analysere et medieværk

I forløbet udarbejder eleverne i grupper en analyse af en selvvalgt dokumentar (set i forløbet)

Materiale:

Håndbog i dansk, sider fra afsnittet om dokumentaren som genre
Dramaturgiske modeller


Sete dokumentarfilm i forløbet:
66 scener fra Amerika
Valomanden
Christianias børn
Den hemmelige krig
Min barndom i helvede



Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Unge og Alkohol analyse kampagnefilm 29-10-2018
Analyse af dokumentar 05-12-2018
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Romantikken

Formål
Faglige mål og indhold (fra læreplan)
Eleverne skal kunne:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt
- beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatikken og stilistikkens
grundbegreber
- anvende centrale skriftlige formidlingsformer med formidlingsbevidsthed
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af centrale danske litterære værker gennem
tiderne med perspektiv til Norden, Europa og den øvrige verden
- demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem
tekst, kultur og samfund.
- tekster fra romantik og romantisme
- mindst en tekst fra hver af forfatterne Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen Steensen
Blicher og H.C. Andersen.
- genrebegreber
- litteraturteori og litterær metode
- litteratur-, kultur- og bevidsthedshistoriske fremstillinger


Indhold
Gennem arbejdet med en række eksemplariske tekster introduceres eleverne for de forskellige
strømninger og deres grundlæggende ideer samt udviklingen i perioden: førromantik,
universalromantik, nyplatonisme, nationalromantik, biedermeier/poetisk realisme, romantisme.

Kernetekster
Heinrich Steffens: af “Indledning til filosofiske forelæsninger” (1803), Krydsfelt Antologi, Gyldendal,
2010
Johannes Ewald: “Rungsteds lyksaligheder” (1775). Krydsfelt Antologi, Gyldendal, 2010
Adam Oehlenschläger: “Guldhornene” (1803). Krydsfelt Antologi, Gyldendal, 2010
Schack von Staffeldt: “Indvielsen” (1804). Krydsfelt Antologi, Gyldendal, 2010
Adam Oehlenschläger: “Fædrelandssang” (1819). Krydsfelt Antologi, Gyldendal, 2010
N.F.S. Grundtvig: “Danmarks Trøst” (1820)
Thomasine Gyllembourg: “Den lille Karen” (1830). Krydsfelt Antologi
Steen Steensen Blicher: “Præsten i Thorning” (1824). Litteraturudvalg 2, Gyldendal, 1981.
H.C. Andersen: “Moderen med barnet” (1829).
Emil Aarestrup: “Til en Veninde” og “Angst” (1838). Litteraturudvalg 2, Gyldendal, 1981.

Supplerende
Dokumentar om perioden fra DR's serie "1800-tallet på vrangen"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 43 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Platonisme

Formål: Flerfagligt forløb med Oltidskundskab

Indhold: Fokus på den platonistiske idelære i dansk romantik.

I samarbejde med oldtidskundskabskundskab har eleverne læst tekster af Schack von Staffeldt, hvor den platonistiske dualisme får et litterært udtryk. Eleverne har desuden arbejdet med aspekter af Platons idelære i både dansk og old.

Materiale:
Artikel om hulelignelsen i Litteraturhåndbogen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Det moderne gennembrud (periodelæsning)

Det moderne gennembrud
Formål (faglige mål fra læreplan)
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder analysere
- analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster
demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund
mindst en tekst fra hver af forfatterne: Herman Bang og Henrik Pontoppidan
tekster fra naturalismen

Indhold
Forløbet skal give eleverne en forståelse for de gennembrud, der er centrale i perioden 1870-1890: det naturvidenskabelige og tekniske gennembrud, det politiske og sociale gennembrud, det urbane gennembrud, det religionskritiske gennembrud, det kønspolitiske gennembrud og det moderne gennembrud fortrinsvis i litteraturen. I arbejdet med tekster og baggrundsstof introduceres eleverne til de begreber, der er centrale for forståelsen af perioden: positivisme, kritisk realisme, sædelighedsfejde, naturalisme, impressionisme.

Jacobsen, J. og Paldam, C.: De moderne gennembrud 1870-1914. Systime, 2011. Heri læst s. 8-11.

Georg Brandes: af "Indledningen til emigrantlitteraturen" (1872): side 134, linie 1-20 + side 135  linie 1-15.
Henrik Pontoppidan: “Nådsensbrød” (1887). Fra Krydsfelt Antologi
Olivia Levison: “Støv” (1885) Fra Krydsfelt Antologi
Victoria Bennedictsson: "Sorg" 1884 (svensk)
Amalie Skram: uddrag af Constance Ring (norsk), 1885
J. P. Jacobsen: uddrag af Fru Marie Grubbe, 1876
Herman Bang: Den sidste Balkjole, 1887
Henrik Ibsen: Gengangere, 1881 (VÆRK)
Dramatisering af Gengangere, filmatiseret opsætning på Det Kongelige Teater. (VÆRK)

Supplerende
"Før frosten" (film)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Modernisme-realisme I (1900-1950)

Formål:
mindst en tekst fra hver af forfatterne: Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen og Martin A. Hansen.

tekster fra 1900-tallet, herunder realistiske og modernistiske tekster
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske fremstillinger.
- genrebegreber, litteraturteori og litterær metode
- verdenslitteratur i oversættelse

Indhold:
Arbejde med 1900-tallets litteratur gennem en opdeling i to overordnede retninger, som på hver deres måde repræsenterer to måder at afspejle og bearbejde modernitetserfaringen på: realisme vs. modernisme. Realismens sproglige gennemsigtighed - værket viser ud mod verden - ‘sproget som en rude’ vs. modernismens mere utilgængelige sprog, der påkalder sig opmærksomhed og ‘står i vejen for læseren’.

Udgangspunktet for forløbet har været elevernes tekstanalytiske arbejde med en række periodeeksemplariske tekster. Fokus på litteraturhistorisk perspektivering. Eleverne har derudover arbejdet med baggrunden for de enkelte teksters periodetypiske træk (sproglige som indholdsmæssige) inden for flg. strømninger i perioden 1890-1945:


Forløbsbeskrivelse / tekster fordelt på de forskellige strømninger:

Tidlig modernisme (1890-1945):  Mellem symbolisme og ekspressionisme: Johannes V. Jensen: “Paa Memphis Station” (1906)

Folkelig realisme (1900): Martin Andersen Nexø: "Tobaksarbejderskerne" (1903), Uddrag af Pelle Erobreren (1906-10) + filmatisering

Socialrealisme (her 30'ernes kollektivroman): uddrag af Hans Kirk: Daglejerne (1936)

Futurisme: Filippo Marinetti: af Futurismens manifest (1909) + Emil Bønnelycke: “Århundredet” (1918)  + Jais Nielsen: Afgang! (1918)

Ekspressionisme: Tom Kristensen “Det blomstrende slagsmål” (1922) + Rudolf Broby-Johansen: "Bordelpige dræber ufødt" (1922)


Efterkrigsmodernisme (1945-1960):
Heretica: Ole Sarvig: digte fra Jeghuset (1944): “Eftermiddag” + “Sen eftermiddag” + “Min sorg”
Kristen eksistentialisme: Martin A. Hansen: “Agerhønen” (1947)


Materiale:

1890-2000: udvalgte sider i afsnittet Modernisme og realisme I: Kjær-Hansen og Serup Bertelsen: Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Systime 2012
Lærernoter/sammenfatninger til nogle af de enkelte strømninger



Litterære tekster:

Johannes V. Jensen: “Paa Memphis Station” (1906)
Tom Kristensen “Det blomstrende slagsmål” (1922) I: Krydsfelt. Antologi. Gyldendal, 2010.
Filiippo Marinetti: af Futurismens manifest (1909) I: Krydsfelt. Antologi. Gyldendal, 2010
Emil Bønnelycke: “Århundredet” (1918) I: Krydsfelt. Antologi. Gyldendal, 2010 + Jais Nielsen: Afgang! (1918)
Rudolf Broby-Johansen: "Bordelpige dræber ufødt" (1922)
Martin Andersen Nexø: "Tobaksarbejderskerne" (1903)
Uddrag af Pelle Erobreren (1906-10) + filmatisering
Hans Kirk: Daglejerne (1936)
Ole Sarvig: digte fra Jeghuset (1944): “Eftermiddag” + “Sen eftermiddag” + “Min sorg” I: Falkenstjerne Dansk litteratur 3. Gjellerup og Gad, 1991
Martin A. Hansen: “Agerhønen” (1947) I: Auring og Svendsen: Realismer- Modernismer. Systime, 2010


Supplerende:
Ole Sarvig: digtet "Min sorg" oplæst: http://www.youtube.com/watch?v=y4X_nzxWtmk
Filmatisering af Pelle Erobreren
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Modernisme-realisme II (1960-2000)

Formål:
mindst en tekst fra hver af forfatterne: Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.
tekster fra 1900-tallet, herunder realistiske og modernistiske tekster
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske fremstillinger.
- genrebegreber, litteraturteori og litterær metode


Indhold:
Gennem en række nedslag i litteraturhistorien 1960-200 arbejdes tekstanalytisk med forskellige periodeeksemplariske tekster.

60’er-modernisme (1960-1970):

Konfrontationsmodernisme: Klaus Rifbjerg: "Terminologi" + "Livet i badeværelset" (1960)

Prosaen i 60'erne/atetistisk eksistentialisme: Peter Seeberg: “Hjulet” (1962)
Leksikonartikler om ateistisk eksistentialisme og det absurde I: Litteraturens Veje


Politisk digtning og bekendelseslitteratur/knækprosa (1970'erne)
Benny Holst: Sangen om merværdi (1971)

Vita Andersen: "Hun ser godt ud" (1977) + perspektivering til et af Lone Hørslevs digte fra samlingen "Jeg ved ikke om den slags tanker er normale - skilmisse" (2009) (om den nye performative bekendelsestendens)

Formel modernisme (1970-1980):
Per Højholt: "henry ind i landskabet" (1968)


Storbymodernisme / 80'er-lyrik (1980-1990):

Michael Strunge: "Berlin, mit hoved" (1984) + Søren Ulrik Thomsen: "Jeg er levende" (1981)
Klip fra litteraturudsendelsen Bazaar 1984 med Pia Tafdrup og Michael Strunge vs. Kristen Bjørnkær og Lola Baidel


Minimal modernisme/minimalisme og kortprosa (1990-2000):

Helle Helle: En stol for lidt (1996) + Tor Ulven (norsk): Ikke noe annet enn (1991)
Noter om kortprosaen som genre.


Materiale
Udvalgte sider om perioderne fra Litteraturhistorien på langs og på tværs, Systime, 2013.
Lærernoter til enkelte strømninger

Litterære tekster:

Klaus Rifbjerg: "Terminologi" + "Livet i badeværelset", Konfrontation, Gyldendal, 1960.
Peter Seeberg: “Hjulet”. Eftersøgningen 1962.

Benny Holst: Sangen om merværdi (1971). I: Litteraturhistorien på langs og på tværs, Systime, 2013
Vita Andersen: "Hun ser godt ud", 1977. I: Krydsfelt. Antologi. Gyldendal, 2010.
Per Højholt: "henry ind i landskabet" (1968), Samlede digte, Gyldendal, 2005.

Michael Strunge: "Berlin, mit hoved", 1984, I: Krydsfelt. Antologi. Gyldendal, 2010.
Søren Ulrik Thomsen: "Jeg er levende", 1981, I: Krydsfelt. Antologi. Gyldendal, 2010.

Helle Helle: 'En stol for lidt', Rester. Samlerens, 1996.
Tor Ulven (norsk): 'Ikke noe annet', Fortæring, 1991

Supplerende :
Steffen Brandt og Halfdan E's Henry Ind I Landskabet fra cd'en Tilbage til turbo, 2001
Klip fra litteraturudsendelsen Bazaar 1984 med Pia Tafdrup og Michael Strunge vs. Kristen Bjørnkær og Lola Baidel: http://vimeo.com/18998203
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Nyeste tid

Formål:
tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste 5 år
- værklæsning
- genrebegreber
- litteraturteori og litterær metode
- modernisme og realisme

Indhold:
Fokus på tendenser i litteraturen efter 2000 samt seneste fem år.

I forlængelse af modernisme-realismeforløbet arbejder vi med tendenser i den nyeste litteratur.

På det indholdsmæssige plan særligt fokus på temaer som national identitet, racisme og politisk digtning, performativ biografisme og klima. Perspektivering til 70'ernes bekendelseslitteratur og politiske digtning.

På det formelle plan især fokus på paratekst, readymade og sampling som litterær teknik, fakta- og fiktionskoder, humor, sprogleg + litteraturens forhold til det politiske.

Tekster:
Maja Lee Langvad: Find Holger Danske, 2006 (VÆRK)
Mette Moestrup: "Vi Mennesker, readymade cirka" fra Kingsize 2006.
Lone Hørslev: af Jeg ved ikke om den slags tanker er normale. Skilsmissedigte, 2009  (uddrag)
Asta Olivia Nordenhof: af Det nemme og det ensomme (2013) (uddrag)
Yahya Hassan: af Yahya Hassan, Gyldendal 2013  (uddrag)
Yahya Hassan: af Yahya Hassan II, Gyldendal 2019 (uddrag)
Hassan Preisler: af Brun mands byrde, 2013  (uddrag)
R. Kipling: Hvid mands byrde, 1899 (perspektiveringstekst)
Forside til Lille sorte Sambo, 1937 (læst som perspektivering til forsiden på Preislers bog)
Theis Ørntoft: af Digte 2014.
Caspar Eric: "jeg går ud på badeværelset" af 7/11, 2014, Gyldendal

Materiale:
"Fra pære til banan". Interview med Maja Lee Langvad fra Litteratursiden.
Uddrag af bogen Selvfortalt - Autofiktioner på tværs. Dansklærerforeningen, 2015.
Uddrag af bogen Hybriddigte - tendenser i ny dansk poesi. Dansklærerforeningen, 2012.
Uddrag af bogen Temaer og tendenser i ny dansk litteratur, det ny forlag, 2018

Netsider/elektroniske materialer brugt i undervisningen:

Links:

https://www.linguee.de/

https://de.glosbe.com/de/da/

https://de.langenscheidt.com/deutsch-daenisch/

https://dade.dict.cc/?s=Deutschland

www.ordnet.dk

iBøger/e-bøger:

De seneste fem år, Systime.dk

Eksamensgenrerne i dansk, Systime.dk

Håndbog til dansk, Systime.dk

Litteraturhistorien på langs og på tværs, Systime.dk

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Terminsprøve 25-02-2020
Analyseopgave Find Holger Danske 15-03-2020
Opgave C 04-05-2020
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer