Holdet 22-ad-HI - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Haderslev Katedralskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Steen Schønheyder
Hold 22-ad-HI (22-ad-HI, 22-ad-HI, 22-ad-HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Danmarks tilblivelse
Titel 2 Identitetsdannelse i det traditionelle og moderne
Titel 3 Fra jæger-samlere til landbrugscivilisationer
Titel 4 Fortidens imperier
Titel 5 Israel-Palæstina-konflikten
Titel 6 Kolonitidens kulturmøder
Titel 7 Kapitalisme og kriser, vækst og velfærd
Titel 8 Holocaust og folkedrab
Titel 9 Dansk sikkerhedspolitik fra 1914 til i dag
Titel 10 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Danmarks tilblivelse

I det første forløb i historie arbejder vi med Danmarks historie i vikingetiden og middelalderen under overskriften "Danmarks tilblivelse". Forløbet har fokus på ting som samfundsstruktur, religion og magt.

Samtidig giver forløbet den første introduktion til nogle af de vigtigste elementer af historisk metode, herunder kildekritik og historiebrug.

I slutningen af forløbet arbejder vi helt overrodnet med tiden mellem middelalderen og 1800-tallet for også at have et vis kendskab til de store udviklingslinjer i danmarkshistorien.

Faglige mål, der i varierende grad arbejdes med i forløbet:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof, der i varierende grad arbejdes med i forløbet:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag (nærmere bestemt Danmarks historie fra vikingetid til oplysningstid)
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Identitetsdannelse i det traditionelle og moderne

I dette forløb arbejder vi med danmarkshistorien gennem 1800-tallet og det tidlige 1900-tal. I forløbet kigger vi på forskelle aspekter af, hvordan livet blev levet i perioden, og ikke mindst, hvordan rammerne for livet forandrede sig. Derfor overskriften: Identitetsdannelse i det traditionelle og moderne samfund. Dvs., at vi i høj grad kigger på perioden "nedefra", på det almindelige menneskes liv, men vil selvfølgelig også behandle de større historiske begivenheder og politiske udviklinger, der former livet, herunder nationalismen og demokratiets indførelse, industrialiseringen samt den begyndende velfærdsstat.

Samtidig vil forløbet yderligere og mere systematisk introducere historiefagets grundlæggende metoder, ikke mindst kildeanalysen og kildekritikken, og arbejdet med historiske problemstillinger.

Endelig fungerer forløbet også som optakt til DHO, hvor det vil være muligt at vælge mellem tre forskellige emner at arbejde med: 1) Nationalisme (treårskrigen), 2) Industrialiseringen og Arbejdernes forhold og 3) Kvindens vilkår og muligheder.

Faglige mål, der i varierende grad arbejdes med i forløbet:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof, der i varierende grad arbejdes med i forløbet:̶
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag (nærmere bestemt Danmarks historie fra enevælde til det 20. århundrede første halvdel)
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Fra jæger-samlere til landbrugscivilisationer

Forløbet giver en generel indføring i nogle af de helt store forandringer i verdenshistorien: Overgangen til landbrug, udviklingen af stater, skabelsen af øget økonomisk ulighed og fremvæksten af patriarkalske strukturer. Derudover beskriver forløbet nogle kendetegn ved jæger-samlersamfund (kortfattet) og ved hierarkiske landbrugssamfund (mere omfattende).

Udover selve arbejdet med de tidligste samfund præsenterer forløbet også nogle af de fortællinger om og fortolkninger af de tidligste samfund, som har kendetegnet den moderne vestlige verden.

Forløbet er primært baseret på endnu uudgivet undervisningsmateriale udarbejdet af Anders Troelsen, lektor ved Sank Annæ Gymnasium.

Forløbet belyser dermed kernestofpunkter fra læreplanen som:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- statsdannelser (fra: stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks)
- sociale revolutioner (fra: politiske og sociale revolutioner)
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Fortidens imperier

Årets første forløb i har overskriften Fortidens imperier. I forløbet arbejder vi med tre forskellige imperier: Romerriget (med fokus på kejsertiden), de muslimske kalifater samt det kinesiske kejserrige (med fokus på Qin-, Han- og Sung-dynastierne)

Forløbet er et forsøg på at tydeliggøre, at den førmoderne verden i høj grad var domineret af imperier, som havde en række fællestræk – selv om der selvfølgelig også var væsentlige forskelle imperierne imellem. Fokus er på, hvordan hvert imperium opstod, hvordan de blev opretholdt, hvordan imperiedannelserne skabte grobund for fx økonomisk, teknologisk og kulturel udvikling, og hvordan de gik til grunde eller oplevede andre former for kollaps/tilbageslag.

Forløbet forsøger at belyse kernestofpunkter som forandringer i levevilkår, teknologi og produktion – herunder også tilbageslag, Statsdannelser samt styreformer og samfundsorganiseringer. Kulturer og kulturmøder belyses også i en vis grad, fx agrarcivilisationer overfor ’barbarer’ og hestenomader, eller den muslimske verden overfor den kristne verden. Forløbet er ligeledes med at sikre, at fagets spredningskrav overholdes, idet der bl.a. arbejdes med samfund og kulturer udenfor Europa og med både tiden før år 500 e.Kr. og perioden 500-1500 e.Kr.

Forløbet er primært baseret på endnu uudgivet undervisningsmateriale udarbejdet af Anders Troelsen, lektor ved Sank Annæ Gymnasium.

Faglige mål, der i varierende grad arbejdes med i forløbet:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie (her: verdens historie)
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling (her: både national, regional, europæisk og global udvikling)
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof, der i varierende grad arbejdes med i forløbet:
  - forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Anslået tekstmængde: ?? sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Israel-Palæstina-konflikten

Årets andet forløb handler om Israel-Palæstina-konflikten. Forløbet tager udgangspunkt i de aktuelle begivenheder i oktober 2023, specifikt Hamas' terrorangreb den 7. oktober, idet vi først forsøger at forstå, hvad der rent faktisk skete i angrebet, og hvorfor Hamas' udførte det.

Herefter dykker vi ned i den historiske baggrund for den nuværende situation, idet vi arbejder med de sidste godt 120 år, begyndende med zionismens opståen i slutningen af 1800-tallet. Forløbet koncentrerer sig således om den moderne nationalistiske og religiøse konflikt frem for på Palæstinas flere tusinde års historie som et omstridt område.

Faglige mål, der er i varierende grad er arbejde med i forløbet:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie (her: verdens historie)
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof, der er i varierende grad er arbejde med i forløbet:
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Kolonitidens kulturmøder

Forløbet beskæftiger sig med et relativt klassisk emne: de europæiske opdagelser og den kolonisering der fulgte. Foruden klassiske pointer om europæernes motiver, forudsætninger og handlinger har ambitionen med grundteksten været at tydeliggøre
a) hvordan ikke-europæiske aktører gennem deres handlinger ofte medvirkede til, at koloniseringen kunne lade sig gøre. Ideelt får eleverne den indsigt, at europæerne (endnu) ikke var kendetegnet ved massiv overlegenhed, og at de ofte var særdeles afhængige af andre folkeslags vilje til at indgå samarbejder.
b) At der fortsat findes forskningsmæssige uenigheder inden for emnet, at historie som fag fag er præget af løbende diskussion om fortolkningen af fortiden, men også, at nogle forklaringer og fortolkninger er mere overbevisende end andre.

Forløbet er primært baseret på endnu uudgivet undervisningsmateriale udarbejdet af Anders Troelsen, lektor ved Sank Annæ Gymnasium.

Forløbet belyser kernestofpunkter som:
- forskellige samfundsorganiseringer-
- kulturer og kulturmøder
- konflikter og samarbejdsrelationer
- globalisering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Kapitalisme og kriser, vækst og velfærd

Årets første forløb i historie handler om Vestens økonomiske udvikling i de sidste godt 100 år. I forløbet arbejdes ud fra denne overordnede problemstilling: Hvordan har den moderne industrielle kapitalisme siden slutningen af 1800-tallet skabt både vækst, velstand, kriser og frustrationer i den vestlige verden, og hvordan har de vestlige lande i samme periode på forskellig vis søgt at tøjle og frigøre kapitalismens kræfter?

Forløbet er primært baseret på endnu uudgivet undervisningsmateriale udarbejdet af Anders Troelsen, lektor ved Sank Annæ Gymnasium.

I forløbet arbejdes der med kernestofpunkter som:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Holocaust og folkedrab

I dette forløb arbejder vi først med at forstå, hvad folkedrab er, og hvordan folkedrab opstår. Kernen i denne del af forløbet er at forstå Gregory Stantons model for folkedrabets 10 stadier. I samme omgang kigger vi yderst kortfattet på en række forskellige folkedrab.

Efterfølgende fokuserer vi på ét eksempel på folkedrab, nemlig holocaust. Her fokuserer vi først og fremmest på at forstå, hvordan holocaust kunne finde sted ved at kigge på, hvordan nazisterne kom til magten, og hvordan de omformede det tyske samfund, inden vi også kigger på, hvordan nogle af de folk, der tog del i folkedrabet, og på hvordan holocaust rent faktisk forløb.

Kernestof, der i varierende grad arbejdes med i forløbet:̶
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Dansk sikkerhedspolitik fra 1914 til i dag

I dette forløb arbejder vi igen med det 20. og 21. århundredes historie, men med et andet perspektiv end det økonomiske, nemlig Danmarks placering i verden, idet vi kigger på dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik igennem de sidste ca. 100 år.

Forløbet er samtidig i høj grad eksamenstrænende, idet arbejdet er koncentreret omkring arbejdet med tre forskellige kildesæt.

I forbindelse med forløbet har vi været på besøg i bunkeren under katedralskolen, der under Den kolde krig fungerede som bunker for civilkommando Region III.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Kronologiforløb

Kronologi- og repetitionsforløb.

Ingen eksamensspørgsmål i dette forløb.
Indhold
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer