Titel
4
|
Fortidens imperier
Årets første forløb i har overskriften Fortidens imperier. I forløbet arbejder vi med tre forskellige imperier: Romerriget (med fokus på kejsertiden), de muslimske kalifater samt det kinesiske kejserrige (med fokus på Qin-, Han- og Sung-dynastierne)
Forløbet er et forsøg på at tydeliggøre, at den førmoderne verden i høj grad var domineret af imperier, som havde en række fællestræk – selv om der selvfølgelig også var væsentlige forskelle imperierne imellem. Fokus er på, hvordan hvert imperium opstod, hvordan de blev opretholdt, hvordan imperiedannelserne skabte grobund for fx økonomisk, teknologisk og kulturel udvikling, og hvordan de gik til grunde eller oplevede andre former for kollaps/tilbageslag.
Forløbet forsøger at belyse kernestofpunkter som forandringer i levevilkår, teknologi og produktion – herunder også tilbageslag, Statsdannelser samt styreformer og samfundsorganiseringer. Kulturer og kulturmøder belyses også i en vis grad, fx agrarcivilisationer overfor ’barbarer’ og hestenomader, eller den muslimske verden overfor den kristne verden. Forløbet er ligeledes med at sikre, at fagets spredningskrav overholdes, idet der bl.a. arbejdes med samfund og kulturer udenfor Europa og med både tiden før år 500 e.Kr. og perioden 500-1500 e.Kr.
Forløbet er primært baseret på endnu uudgivet undervisningsmateriale udarbejdet af Anders Troelsen, lektor ved Sank Annæ Gymnasium.
Faglige mål, der i varierende grad arbejdes med i forløbet:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie (her: verdens historie)
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling (her: både national, regional, europæisk og global udvikling)
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof, der i varierende grad arbejdes med i forløbet:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Anslået tekstmængde: ?? sider
|