Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Haderslev Katedralskole
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Ole Bo Andreasen
|
|
Hold
|
22-c-HI (22-c-HI, 22-c-HI, 22-c-HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Identitetsdannnelse i historisk perspektiv
Forløb om identitetsdannelse og familietyper og familielivet i det traditionelle, moderne og senmoderne samfund.
- Landbrugssamfund, industrielsamfund, informationssamfund.
- Identitet, og hvilken påvirkning samfundet har på identitet.
- Hovedlinjerne i dansk historie fra år 800 til i dag
- Natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
Fokuspunkter/begreber:
Vikingetiden
Forhistorisk- og historisk tid
Kristendommens indførelse 965
Feudalisme
Stændersamfund
Adelsvælde
Håndfæstning
Sex og ægteskab i det traditionelle samfund
Reformationen 1517
Enevælde
Oplysningstiden
Oplyst enevælde
Stavnsbånd
Grundloven 1849
"Demokratiets" indførelse
De 7 F'er
Industrisamfund
Urbanisering
Sekularisering
Kernefamilie
Kvindekamp (kvinders stemmeret 1915).
Materiale:
Maria Madsen et al. KS-bogen. 2. udgave. 2018. Side 10-38.
Historien om Danmark. 3. Vikingetiden.
Historien om Danmark 6. Reformation og renæssance.
Historien om Danmark. 7. Enevælde og oplysningstid.
Historien om Dannmark 8. Grundloven. Folket og magtenn.
Historien om Danmark 9. Det svære demokrati.
Camilla Arnsberg. Historiker: DR's fremstilling af kristendom er makværk. Kristeligt Dagblad. 2017
Uddrag af: Kong Christian den femtes Danske Lov af 15. april 1683. G. E. C. Gads Forlag, København 1929., bog 6, kapitel 13, stk. 1, 8.og 9.
Erik Klippings håndfæstning. 1282.
Widukind om Haralds overgang til kristendommen
Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen
-. begge i Frederiksen m.fl. Grundbog til Dannmarkshistorien. Systime. 2006. s. 44.
Uddrag af Grundloven 1849.
Frederik Hagemann-Nielsen m.fl. Sundhedsøkonom adva- rer: Børnepsykiatrien er på vej til at blive som voksentandplejen med egenbetaling. Artikel, DR. 2022.
Marie Madsen et al. KS-Bogen. 2018. Side 15-37.
”Det gamle samfund” (Fra: ”Familieliv i Danmark”, s. 24-27),
Inger Adriansen. Fokus 2. Fra oplysningstid til imperialisme. 2008. "Nationale identiter" side 88-93.
Lars Peter Visti Hansen et al. Overblik. Danmarkshistorie. side 57-102.
Klip fra "Historien om Danmark":
Blodbadet i Roskilde, Saxo er Danmarks historieskriver, Kan man stole på Saxos Danmarkshistorie.
”Arbejderbevægelsens første partiprogram 1871” og ”Venstres første partiprogram 1872”
Fredrik Bajer i Folketinget 1888 og Carl Ploughs tale I Landstinget, 1888.
Maria Madsen et al. KS-bogen. Columbus. 2015. s. 10-37.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
25,00 moduler
Dækker over:
26 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
DHO (ikke eksamen)
Introduktion til historisk metode og kildekritik.
Begreber:
Det funktionelle begreb
1. og 2. håndskilde
Sen/samtidig
Lev/beretning
Periodisering
Introduktion til Blooms taksonomi
3 problemformuleringer udleverdes i romatikken og det moderne gennembrud
Emner:
1864
Tilbagetoget fra Dannevirke
H. Holbø11: En Brigadeadjutants Erindringer fra Krigen 1864 (1912), s. 78-80
Industrialiseringen og arbejdernes forhold
Kilde: Smedens arbejdsdag, 1891.
Kvindekamp
Carl Plogh og Fredrik Bajer om kvinders stemmeret. 1888.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Kulturmøder og kultursammenstød 1
I dette forløb ser vi på, hvordan Vesteuropas 'katolske årtusinde' havde indflydelse på både kongemagt og bondeliv, kultur og moral ledet af middelalderens måske mægtigste mand paven. Selvom middelalderen af nogle karakteriseres som "mørk", var det det også en periode, hvor europærerne ekspanderede - på godt og ondt.
Kernestof
- Hovedlinjer i Europas og verdens historie i middelalderen
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Fokusområder:
Periodisering
Samfundsform i middelalderen (feudalisme)
Korstog
Kristendom og islam:
Kim Bech Danielsen. Fokus 2: Fra antikken til reformationen. Gyldendal, 2010. side 125-142.
Kalif Omars pagt med de kristne. I Fokus 2: Fra antikken til reformationen. Gyldendal, 2010. side 143-144.
Pave Urban 2's tale i Clermont, 1095. Fokus 2: Fra antikken til reformationen. Gyldendal, 2010. side 144-146.
Opdagelsesrejser (den nye verden)
Problemstillinger:
- Baggrunden for den europæiske ekspansion
- Konsekvenser for den oprindelige befolkning og for Europa
- Hvad er menneskerettigheder og i hvor høj grad gjaldt de for alle mennesker?
Inge Adriansen et al. Fra oplysningstid til imperialisme. Gyldendal, 2009. s. 9-22.
Verden før 1914, s. 157-160 og 166-171.
Flemming Madsen og Henrik Skovgaard Nielsen. Opdagelserne. Gyldendal, 1999. s. 46-52.
Aztekernes rige
"Aztekernes samfund" (fra Aztekerriget og den spanske erobring, s. 22-28)
Spanierne i Amerika
Film: ”Krigere 5 – Hernan Cortes”
"Kultur, fremmedmøder og kulturmøder" (fra Kulturmøder- i dansk kolonihistorie),
"Den spanske erobring" (fra Aztekerriget og den spanske erobring, s. 41-49)
Processen i Valladolid:
"Er indianerne rigtige mennesker?" (fra Opdagelserne, s. 46-52
"Fra Valladolid til menneskerettighederne" (fra Opdagelserne, s. 52-55
Pave Urban 2's tale i Clermont 1095. Fra Kim Beck Danielsen. Fokus 2. Fra antikken til reformationen. Gyldendal, 2010. 144-146.
kalif Omars pagt med de kristne
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Kulturmøder og kultursammenstød 2 (imperialisme)
Kulturmøder mellem Vesteuropa og islam i historisk perspektiv. Fra middelalderens kulturmøde i form af islams fremvækst og korstogene til nutidens dansk-muslimske kulturmøde.
Historie kernestof, der berøres i dette forløb:
• Dansk historie og identitet
• Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag
• globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
• historiefaglige metoder
• historiebrug.
Fokuspunkter og begreber
Civilisation
Etnocentrisme
Racisme
Eurocentrisme
Kolonialisme
Imperialisme
Berlinkonferencen
Socialdarwinisme
Normativ og faktuel.
Anvendt materiale:
Fremstilling:
Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914 – i dansk perspektiv, Systime 2008-2013, s. 103-121.
Reimick, Sofie m.fl.: Kultur og Samfund, Systime 2009-10, s. 167-169 (2 sider)
Grubb m.fl. Europa og de andre - historie på tværs. Gyldendal, 2012. s. 7-15.
Kim Beck Danielsen. Fokus 2. Fra antikken til reformationen. Gyldendal, 2010. s. 125-142
Peter Frederiksen m.fl. Fra de store revolutioner til 2. verdenskrig. Systime, 2010. S. 75-89.
Maria Madsen m.fl. KS-bogen. 2. udgave. 2018. side 91-103
Kilder:
Cecil Rohdes. Den Hvide mands byrde (1877)
To forskellige syn på fremmedarbejdere:
Direktør Jens Fisker, Dansk Arbejdsgiverforening. Kronik 1970.
Hanne Reintoft, medlem af Folketinget for Danmarks Kommunistiske Parti.
Tale i Folketinget 1970.
DR2 (2003): 100 års indvandring: http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=030304272220
Tintin i Congo:
Tintin på anklagebænken.Rasmus Bo Sørensen. 23 Nov 2010. Information
Tegneserie-kultur: Har du sagt 'neger' i dag? Kristian Villesen. Information. Oktober 2008.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
25,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Demokratiets historie/begrebshistorie
Forløbet introducerer eleverne til termen "begrebshistoire" Vi kigger på begrebet "demokrati, og hvordan dette begreb har udviklet sig fra det ældste betydningslag (Athens demokrati), det ældre betydningslag (oplysningstiden) til den moderne fortolkning af begrebet (nutidig betydning).
Anvendt materiale:
Anders Hassing. Da demokratiet blev genopfundet. 2011 (40 sider)
Mikkel Thorup.Oplyst ene-vælde – viden og autoritet i det post-faktuelle samfund. 2014.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Holocaust
Forløb om begrebet Holocaust som betegnelse, for de systematiske folkemord, som blev begået af NSDAP mod især jøder i årene 1933-1945.
Definiton folkedrab
Forskellen mellem jødeforfølgelse og Holocaust
Hitlers vej til magten (Versaillesfreden og dolkestødslegenden)
Nazificering
Jødeforfølgelsens 4 faser
Alt materiale er hentet fra Historieportalkens forløb "Nazisme og holocaust":
https://historieportalen.systime.dk/?id=1516
Begreber:
Antisemitisme (ikke opfundet af nazisterne)
Positiv/negativ racehygiejne
Socialdarwinisme (Videnskabeliggørelsen af jødehad)
Wannseekonferencen
Kilder:
Nürnberglovene:
Rigsborgerloven (15. september, 1935)
Lov til beskyttelse af det tyske blod og ære (15. september, 1935)
Martin Luther om jøderne. 1542.
Film:
Drengen i den stribede pyjamas. 2008 (fokus på historiebrug - og muligheder problemer ved filmen som historisk medie)
Artikler om filmen "Drengen i den stribede pyjamas:
‘The Boy in the Striped Pyjamas’ Set Holocaust Education Back by
Decades. Now It’s Getting a Sequel. By Ally Goldberg Apr 5, 2022
The Boy in the Striped Pajamas: A Failed Holocaust Fable
RICHARD SCHICKEL NOVEMBER 7, 2008.
The Boy in the Striped Pajamas - This well-meaning book ends up
distorting the Holocaust by Rabbi Benjamin Blech. 2008.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
ideologernes kamp - den kolde krig
Forløbet dækker perioden 1945-1990 og perioden.
Fokuspunkter:
Multipolaritet vs bipolaritet
Defintion af en kold krig.
Forskelle i styreform (USA og Sovjetunionen - det liberale demokrati vs en etparti stat)
Politiske ideologier.
Markedsøkonomi vs planøkonomi
Jerntæppet
Tysklands inddeling
Amerikansk udenrigspolitik i perioden - fra isolationisme (Monroe-doktrin til inddæmningspolitik)
Marshall-plan
Truman-doktrin
Domino-teori
Cubakrise
Berlinmurens opførelse - hvorfor?
Proxy-krige (stedfortræderkrige)
Vietnamkrigen
Sport som stedfortræderkrig
OL under den kolde krig - doping, boykot og atletaktivisme
Podcast: https://idraetshistorie.dk/med-kroppen-ind-i-kulturen/kapitel-5/supplerende-materiale/#:~:text=Under%20den%20kolde%20krig%20kunne,blev%20forløst%20via%20fredelig%20kappestrid
Hvem var skyld i den kolde krig - traditionalister vs revisionister.
Litteratur om den kolde krig (i henhold til ovenstående emner fra e-bogen "Ideologiernes kamp".
https://ideologi.systime.dk/?id=221
Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg. Fra Koldkrig til globalisering. Systime. 2010. Side 69-81.
Kilder:
Fjendebilleder:
George Kennans syn på Sovjetunionen 1946.
Nikolai Novikovs syn på USA. 1946
En vesttysk skolebog om årsagen til opførelsen af Berlinmuren.
President Kennedys tv-tale. 22. oktober, 1962
Sovjetisk erklæring, 28. oktober. 1962.
Dokumentar:
Berlinmuren 1958-1963
https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=030611091910
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
FF5 - opgives ikke til eksamen
Flerfagligt forløb med musik og engelsk:
Fokus på USA's uafhængighed.
Den amerikanske revolution.
Uafhængighedserklæringen 1776.
Montesquieu om "Lovenes ånd", 1748.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Velfærdsstatens historie
Fokus velfærdsstatens udviklingstrin:
1. 1890-1920
Ideen om at samfundet skal have ansvar for sine borgere.
Begreber:
Alderdomsunderstøttelse 1891
Værdighedstænkning
Skønsprincip
Velfærdstatens to søjler:
Forsørgelseslinjen (staten)b - forsikringslinjen (sygekasser)
Tabte borgerrettigheder
2. 1920 -1955
Kanslergadeforlig
Retsprincip (dog stadigt skønsprincip over for alkoholikere og prostituerede)
3. 1956-1970
Universalisme
Folkepension 1956
Velfærdsstatens guldalder
1960'erne - højkonjunktur
1961 forsorgsloven
4. 1975-2000
Velfærdstatens krise
Oliekrise
Lavkonjunktur
revurdering af offentlige udgifter
5. 2000-
modernisering
Work for welfare
Tilbagevenden til skønsprincippet?
Materiale:
Lars Andersen m.fl.: Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal 2006, side 48-74 (Fokus 3)
Jacob Knudsen. Det offentlige fattiogvæsen præmierer æresløsheden (1908). I: Lars Andersen m.fl.: Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal 2006, side 63(Fo kus 3)
Skildring af en uværdigt trængende familie: Johan Christopher Holck: Værdigt og uværdigt trængende faMge i København, 1869.
Skildring af en værdigt trængende familie: Johan Christopher Holck: Værdigt og uværdigt trængende faMge i København, 1869.
Anders Fogh. Et samfund med tryghed, dynamik og fleksibilitet. 2005.
DR-dokumentar. "Fra Vugge til grav".
DR-dokumentar: "Indvandringens historie" - Gæsterne der blev.
DR-dokumentar: "En syg forskel" - del 1. 2016.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Kronologiforløb
Kronologi og repetitionsforløb.
Opgives ikke til eksamen
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/163/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51465119730",
"T": "/lectio/163/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51465119730",
"H": "/lectio/163/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51465119730"
}