Holdet 22-e-HI - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Haderslev Katedralskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Henrik Sommerlund, Signe Meyer Rode Nielsen
Hold 22-e-HI (22-e-HI, 22-e-HI, 22-e-HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Emne 1: Danmarks tilblivelse
Titel 2 Emne 2: Dk's hist. fra Reformation - Oplysningstid
Titel 3 Emne 3: Danmark i 1800-tallet (DHO)
Titel 4 Emne 4  Romerriget
Titel 5 Emne 5: Israel Palæstina
Titel 6 Emne 6: Europæisk middelalder med fokus på korstog
Titel 7 Emne 7: Imperialisme
Titel 8 Emne 8: Århundredets katastrofe
Titel 9 Emne 9: Danmark 1945-1960
Titel 10 Emne 10: Kronologi-forløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Emne 1: Danmarks tilblivelse

Vores første forløb handler om Danmarks tilblivelse hvor vi ser på oldtiden, vikingetiden samt middelalderen. Undervejs introducerer vi kildekritik på et par udvalgte kilder.

Kernestof:
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

Materiale:
Nationalmuseet: "Overgang til kristendommen."
https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/tro-og-magi-doed-og-ritual/overgang-til-kristendommen/

Søndberg, Olaf (1996): "Danmarks historie." Systime
S. 19-38
Sørensen, Carl H. og Sørensen, Esben H. (1979): "Danmark i vikingetiden." Gyldendal. S. 99-103

Sider:40

Forløbet er før år 500

Heraf kilder:
Ibn Fadlan,
Harald Herdal om Ibn Fadlan
Palle Lauring om Ibn Fadlan.
Forskellige uddrag fra kirkeårbøger alle fra Carl og Esben Harding Sørensen "Danmark i vikingetiden" Gyldendal 1979. jf. side 2 i materialet der ligger under holdet i det første forløb. Samt Danmarks første håndfæstning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Emne 2: Dk's hist. fra Reformation - Oplysningstid

I forløbet bevæger vi os fra Reformationen over Renæssancen op til indførelsen af Enevælden og slutter ved overgangen til den oplyste enevælde(ca. 1750'erne i DK). Forløbet tager udgangspunkt i Danmarks historie og har sin hovedvægt i tiden mellem 1500 og 1900.

Kernestof:
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner

Materiale:
Søndberg, Olaf (1996): "Danmarks historie". Systime. S.  38-51 + 55-64

Heraf kilder:
Rigsdagen 1536
Martin Luther bryder med romerkirken
Poul Helgesen angriber reformationsbevægelsen
Christiern Pedersen om kristendom på dansk
Tridentinerkonciliet,
Sandheden rummes i skriften og traditionen
Tyge Brahe om astrologi, Tyge Brahes selvbiografi fra 1598.

Antal læste sider: 40
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Emne 3: Danmark i 1800-tallet (DHO)

Danmark i 1800-tallet: et forløb til DHO
Forløbet tager udgangspunkt i Danmarks historie og ligger i perioden 1500-1900

Særlige fokuspunkter:
Treårskrigen, Grundloven, Krigen 1884, Nationalisme og nationalliberale, Industrialisering, arbejderbevægelse, partier, forfatningskamp, systemskiftet 1901


Afdækket kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- politiske og sociale revolutioner  

Materiale:
Brunbech, Peter Yding: "Krigen 1864". Danmarks Nationalleksikon. https://danmarkshistorien.lex.dk/Krigen_i_1864_(2._Slesvigske_Krig)

Hansen, Lars Peter Vistisen m.fl. (2011): "Overblik - Danmarks historie i korte træk". Gyldendal. S. 79-85 + 91-93 + 95-98

Nørgaard, Engelst Anne: "Den almindelige stemmeret, 1848-". Danmarks Nationalleksikon. https://danmarkshistorien.lex.dk/Den_almindelige_stemmeret,_1848-

Wendel-Hansen, Jens: "Forfatningskampen 1866-1901". Danmarks Nationalleksikon. https://danmarkshistorien.lex.dk/Forfatningskampen_1866-1901

Wolter, Jonas (2015): Danmarkshistorisk Grundbog." Det ny forlag. s. 158-159

Heraf kilder:
- Uwe Lornsen om deling af Slesvig og Holsten, 1830. https://danmarkshistorien.lex.dk/Om_Uwe_Jens_Lornsen_og_forfatningssagen_i_Slesvig-Holsten_1830
- Arbejdsreglement på Eickhoffs Maskinfabrik og Støberi i
København, 1872
- Smedens arbejdsdag, 1891
- Lægens vidnesbyrd, Emil Hornemann, 1871


Film:
Historien om Danmark afsnit 8 "Grundloven, folket og magten". DR-TV 2017. https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-grundloven-folket-og-magten_474372

Antal læste sider: 40
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Emne 4 Romerriget

Romerriget.
Et forløb, der dækker en periode før år 500 og som strækker sig over Romerrigets eksisten fra bystater, over republik til kejserrige.

Særlige fokuspunkter:
Puniske krige, Provinser, styreformer, klientsystemet, slaveri, overgang til kejserdømme, ovegang til kristendom, diskussion af årsager til rigets undergang.

Kernestof:
- Hovedlinjer i Europas historie fra Antikken til i dag.
- Forskellige styreformer og samfundsorienteringer.
- Historiebrug og -formidling.

Materiale:
Bennike, Christian (8/4/2020): "Diktatoren kommer: Historien om Orbán er først og fremmest en historie om magt." Information.
https://www.information.dk/udland/2020/04/diktatoren-kommer-historien-orban-foerst-fremmest-historie-magt

Carlsen, Jesper & Løfholm, Hanne (1987): "Slaver i Romerriget." Systime.
S. 8-27

Danielsen, Kim, B. m. fl. (2010): "Fokus kernestof i historie. Fra antikken til reformationen." Gyldendal.
S. 51-52

Frederiksen, Peter (2019): "Vores verdenshistorie." Columbus.
S. 50-85

Hansen, Adam R. H. (28/3/2022): "En ekstra måneds pension: Orban sender pengeregn som aldrig før ud over ungarerne." Politiken.
https://politiken.dk/internationalt/art8655683/Orban-sender-pengeregn-som-aldrig-f%C3%B8r-ud-over-ungarerne

Steg, Kristian Jepsen (2017): "På sporet af Romerriget." Lindhardt og Ringhof.
S. 38-43 + 48-57 + 60-63 + 70-79

Heraf kilder:
Polyb om Roms forfatning, ca. 150 f.v.t.
Livius om retfærdig krig, ca. 20 f.v.t.
Flavius Josefus om den romerske hær, ca. 70 e.v.t.
Dio Cassius om mordet på Cæsar, ca. 200-230 e.v.t.
Marcus Tullius Cicero om staten, 54-51 f.v.t.
"Den lille bog om at stille op til valg" (i uddr.) af Quintus Cicero, 1. årh. f.v.t.
Augustus: Mine bedrifter,  omkring år 0
Edward Gibbon: Det romerske riges forfald og undergang, 1781
Michael Rostovtzeff: Roms historie, 1926
Leo Hjortsø og Erling Bjøl: Politikens verdenshistorie bind 5: Romerriget, 1983

Antal læste sider: 80
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 16,44 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Emne 5: Israel Palæstina

Israel-Palæstina.
Et forløb, der kulturgeografisk ligger uden for Europa og USA, og som dækker perioden fra de første tanker om Zionismen i sidste halvdel af det 19. årh. og frem til begyndelsen af det 21. årh.

Særlige fokuspunkter:
Zionismen og de første tanker om en jødisk stat, 1. vk og Balfour-erklæringen, mandatperioden, 2. vk., oprettelsen af staten, FN, junikrigen 1967, Camp David- aftalerne, Duer & Høge, Olsoaftalerne, tiden efter Oslo-aftalerne.

Kernestof:
- Hovedlinjer i verdens historie
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

Anvendt materiale:
Bender, Johan (1999): Palæstinaproblemet. Krig. Krise. Fredsproces. Gyldendal. S. 74-80 + 151-151 + 171
Fafner, Hans Henrik m.fl. (2014): Israel-Palæstina. Historie, samfund, religion. Systime. S. 111-117
Jano, David (2015): Israel 1948-2015. Frydenlund. S. 13-43
Mortensen, Henrik Wiwe (2011): Israel- en stat i Mellemøsten. Systime. S. 21 + 28-30 + 91 + 98-99 + 128 +
172+ 183-190

Heraf kilder:
Hussein-McMahon-brevudveksling, 1915-1916
- Sykes-Picot- aftalen, 1916
- Balfour-erklæringen, 2. nov. 1917
- Einsteins vurdering af jødernes situation, 1938
- Israels officielle standpunkt til flygtningeproblemet,
1955
- Tabel over befolkningstal 1882-2009
- Rabin om Seksdageskrigen, 28. juni 1967
- FN-resolution 242, nov. 1967
- Sadats tale i Knesset, 1977
- Osloaftalens principerklæring, 1993
- Peres om fred i Mellemøsten, 1994

Film:
Monte Carlo elsker jøderne, DRTV, 2013: afsnit 1 + 3 + 7

Antal læste sider: 75
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Emne 6: Europæisk middelalder med fokus på korstog

Europæisk middelalder med fokus på korstog.
Forløbet tager udgangspunkt i europæisk historie og har sin hovedvægt i perioden 500-1500.

Særlige fokuspunkter:
Et forløb, der strækker sig over perioden fra Romerrigets fald og frem med Renæssancen, og som fokuserer på middelalderens  feudale samfund samt korstogene til Levanten. Herunder de politiske kampe mellem den verdslige og den gejstlige magt.

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer i Europas historie
-  redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til og forstå problemer i nutiden.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.  

Kernestof:
- Hovedlinjer i Europas historie.
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie.
- historiefaglige teorier og metoder

Materiale:
(I kompendie):
Fredriksen, Peter m.fl. (2013): "Grundbog til historie. Fra oldtiden til enevældens samfund".
Systime, s. 128 + 134-136 + 138 + 148-150
Grubb, Ulrik m.fl (2016): "Fokus kernestof i historie. Fra Antikken til europæisk ekspansion".
Gyldendal. S. 111-124 + 142-143 + 145-165 + 168-170 + 175-176.



Heraf kilder:
Einhard om Karl den Stores forhold til Pavemagten i Rom, 829-836
Pave Gregors diktat, 1075
Kong Henrik afsætter pave Gregor 7., 24. januar 1076
Kongen lyses i band, Pave Gregor 22. februar 1076
Konkordatet i Worms
Brev om lensrettigheder- og pligter i Frankrig, 1020
Pave Urban 2.'s tale i Clermont, 1095
Jerusalems erobring, 1099

Antal læste sider: 50
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Emne 7: Imperialisme

Forløbet strækker sig geografisk over primært Europa og Afrika inden for perioden 1500-1900

Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶politiske og sociale revolutioner
  - Historiefaglig teori og metode

Materiale:
Bender, Johan & Gade, Hans-Kurt (1986): "Imperialismen og 1. Verdenskrig 1870-
1918. Belyst ved kilder". Munksgaard. s. 46-47 + 73-75
Bryld, Carl-Johan (2019): "Verden efter 1914". Systime. Taget fra iBog
Frederiksen, Peter m.fl. (2010): "Grundbog til historie. Fra de store revolutioner til 2.
verdenskrig." Systime. S. 80-85 + 101-104 + 106-109
Frederiksen, Peter (2019): "Vores verdenshistorie 2". Columbus. S. 32-34 + 36 + 194-200
Holten, Birgitte (2016): „Fra oplysningstid til europæisk integration." Gyldendal. S.
197-202
Kuhle, Ebbe (2005): "Globalhistorie. 500 års forandringer og dilemmaer". Gyldendal.
S. 11-17
Nielsen, Henrik S. (1983): "Den hvide mands byrde. Imperialismen 1870-1914".
Gjrellerup. s. 43-50

Heraf kilder:

Columbus´ logbog, startet august 1492
Columbus om mødet med "de vilde",  
Columbus om mødet med de fremmede, 1493
Cecil Rhodes planer for engelsk overherredømme, 1877 (kilden har overskriften "Den hvide mands byrde")
Rudd-koncessionen, 1888
Lobengulas klage til dronning Victoria, april 1889
Dronning Victorias svar til Lobengula, november 1889
Den tyske udenrigsminister von Bülows tale til Rigsdagen, 1899
Mr. Eyre Crowes memorandum om Englands forhold til Tyskland

Antal læste sider:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14,47 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Emne 8: Århundredets katastrofe

Forløbet "Århundredets katastrofe" er et forløb, som tager sit udgangspunkt i Europa og dækker perioden fra ca 1900 og op til Nürnberglovene i 1935.

Særlige fokuspunkter:
1. Verdenskrig, nationalisme, alliancer, konsekvenser af fredstraktat, politisk og økonomisk udvikling i Tyskland efter krigen, Nazisme, idelogier, magtovertagelse, jødeforfølgelse og Holocaust.

Kernestof:
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Holocaust og andre folkemord
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metode

Materiale:

Bender, Johan og Gade, Hans-Kurt (1996): "Imperialismen og 1. Verdenskrig 1870-1918. Belyst ved kilder". Munksgaard. S. 80-81 + 101 + 118.

Frederiksen, Peter (2004): "Det tredje rige. Fællesskab og forbrydelse." Systime. S. 155-158

Fredriksen, Peter m.fl. (2010): "Grundbog til historie. Fra de store revolutioner til til 2. verdenskrig". Systime. S. 117-130 + 234-244 + 138-140 + 150-156 + 158-159 + 254-256 + 259-260 + 269

Heraf kilder:
- Tal og tabeller for industri, udgifter til hær og flåde, tabstal under 1. verdenskrig
- Østrig-Ungarns ultimatum til Serbien + Serbiens svar, juli 2014
- No mans Land: Thomas Dinesen, 1928
- Tysk stormangreb på vestfronten, Harald Nielsen i Sønderjyske soldaterbreve, 1915
- De første angreb for giftgas, telegrammer i the New York Tribune, 1915
- Clemenceau: Regnskabets time
- Nazisternes partiprogram, 1924
- For fanen vil vi dø, Melita Maschmann, 1963
- Bemyndigelsesloven, 1933
- Nürnberglovene, 1935

Film:
Berger, Edward (isntr.): "Im Westen nichts Neues". Netflix. 2022

Antal læste sider: 60
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Emne 9: Danmark 1945-1960

Forløbet tager udgangspunkt i Danmarks historie og har sin hovedvægt i tiden efter 1900.

Særlige fokuspunkter:
Kort om centrale begivenheder før og under besættelsen, knaphedssamfund, rationeringer, Marshallhjælp, mekanisering af landbrug, urbanisering, arbejdsløshed og storkonflikt, internationale begivenheders påvirkning af dansk politik (fx. Ungarn).
NATO, Grundlovsændring. Generelt et fokus på sammenkædning af økonomisk politik og sikkerhedspolitik.
Kønsroller og ungdom.

Kernestof:
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Globalisering
- Historiefaglige teorier og metode

Materiale:
Friisberg, Claus (1990): "Kilder til det ny Danmark 1914-1985. Lange linjer." Munksgaard.
S. 91-93 +106-108
Hansen, Niels Erik (2000): "Når der kommer en båd med bananer". Columbus.
S. 10-23 + 36-38 + 41-50 + 63-66
Jacobsen, Anette F. & Løkke, Anne (2008): "Familieliv i Danmark. 1550 til år 2000." Systime.
S. 106-108 + 239-243  254

Heraf kilder:
- Kapitalisme og oprustning. Leder i "Land og Folk" 19. marts 1949
- Handelsminister Jens Otto Krags radiotale til det danske folk 12. marts 1948
- Den Nordatlantiske Traktat, 4. april 1949:
https://www.nato.int/cps/en/natohq/official_texts_17120.htm?selectedLocale=da
- Den danske velfærdsstat og den kritikere, Kronik af Jens Otto Krag 1956
- Husmoderens påklædning, Kvindernes Hvem Hvad Hvor 1958
- Seksuel hygiejne, Uddrag af håndbog i seksuel oplysning 1957
- De nemme og de oprørske, Ugebladet Tidens Kvinder, 1960
- Valgdeltagelse ved Europaparlamentsvalg: https://www.eu.dk/da/danmark-i-eu/indflydelse-i-eu/europaparlamentsvalg
- Statsminister Lars Løkke Rasmussens Grundlovstale 2009: https://www.stm.dk/statsministeren/taler/grundlovstale-af-statsminister-lars-loekke-rasmussen-terndruplund-fredag-den-5-juni-2009/

Film:
Programserie fra DR: "Store danskere - Jens Otto Krag." 2003

Antal læste sider: 55
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer