Holdet 22-ad-ol - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Haderslev Katedralskole
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Steen Schønheyder
Hold 22-ad-ol (22-ad-ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til oldtidskundskab
Titel 2 Medea
Titel 3 Mythos og logos
Titel 4 Antik skulptur
Titel 5 Odysseen - helten og kvinderne
Titel 6 Det gode liv - hellenistisk filosofi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til oldtidskundskab

Som introduktion til oldtidskundskab har vi talt om, hvad vi arbejder med i faget, og om hvorfor man overhovedet skal have det i gymnasiet. Derudover har vi forberedt og afholdt oplæg om de græske guder.

(ikke et eksamensforløb)
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Medea

I årets andet forløb har vi arbejdet med den græske tragedie. Indledningsvis har vi arbejdet med det athenske drama mere generelt, herunder dramaets tidlige historie og forhold til det athenske demokrati, teatrets arkitektur (skene, orkestra m.v.) og tragediens opbygning (prologos, parodos m.v.).

Forløbet har dog primært fungeret som værklæsning af Euripides' Medea. Tragedien er læst i sin helhed, fokus har dog været på episoderne snarere end korsangene, idet korsangene primært er blevet læst med henblik på at undersøge, i hvilken grad koret udviser sympati for Medea (og Jason) eller ej.

Læsningen har bl.a. fokuseret på fremstillingen af Medea som noget over-/umenneskeligt, som ikke-græker (barbar) og som kvinde, samt på spørgsmålet om ære og nødvendigheden af hævn/oprejsning pga. ærekrænkelsen.

Læsningen mundede ud i en samlet fortolkning af tragedien ud fra Aristoteles' dramateori  - herunder en diskussion af, i hvilken grad teorien passer på Euripides' tragedie.

Til sidst har vi arbejdet med to perspektiv-/paralleltekster i form af Lars von Triers bearbejdning af tragedien i sin Medea-film og musikvideoen til Beyoncés Hold Up, hvor vi kiggede på, hvorfor Trier lægger så meget tid/fokus på børnedrabene, og på kvindefremstillingen i de to film.

Af vigtige begreber kan blandt andet nævnes: skene, orkestra, teatron, parodos, prologos, parodos, episode, stasimon, exodos, stikomyti, oikos, polis, tragisk ironi, hybris, nemesis, peripeti, anagnorisis, katharsis.

Medea er læst i Marcel Lysgaard Lechs oversættelse.

Faglige mål, der er centrale i forløbet:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof, der er centralt i forløbet:
- oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at både Homer og romersk litteratur skal indgå
- væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund
- antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt.

Anslået mængde basistekst: 71 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Mythos og logos

Årets andet forløb i oldtidskundskab har overskriften Mythos og logos. I forløbet har vi arbejdet både med det antikke, mytologiske verdensbillede og antik kritik af det selvsamme verdensbillede.

Forløbet har bl.a. vist, at forholdet mellem mythos og logos ikke nødvendigvis er et enten-eller (eller en entydig tidslinje: først mythos, så logos), men måske snarere et både-og, idet myterne lever videre på trods af kritikken.

Således har vi læst to korte uddrag af Hesiod og to fortællinger fra Ovids Metamorfoser, inden vi har beskæftiget os med den tidlige græske filosofi og dens forhold til religion/myterne, bla. vha. af læsning af fragmenter af førsokratikeren Xenofanes og af flere sofister, først og fremmest Kritias. Endelig har vi arbejdet med Platon, der på den ene side kan kritisere myterne i Staten og på den anden side selv skrive en myte i Symposion, og med Herodot, der på den ene side afviser myternes forklaringskraft, men som på den anden side selv i høj grad gør brug af fortællinger.

Som perspektivering har vi arbejdet med to moderne tekster (eller rettere: videoer) og deres brug af og referencer til antik mytologi: musikvideoen til Lil Nas Xs Montero (Call Me By Your Name) samt et kort uddrag af filmen Hedwig and the Angry Inch.  Derudover har vi set på forskelle og ligheder mellem det græske mytologiske verdensbillede og det gammeltestamentlige ved at sammenligne Hesiod med skabelsesberetningen i GT.

I forløbet har vi arbejdet med flere af antikkens væsentlige litterære genrer: først og fremmest eposset, både hos Hesiod og Ovid, mens vi er blevet introduceret til andre: historiografi og prosa i det hele taget hos Herodot og den filosofiske dialog hos Platon.

Faglige mål, der er centrale i forløbet:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof, der er centralt i forløbet:
- oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at både Homer og romersk litteratur skal indgå
- væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund
- antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt.

Anslået mængde basistekst: 38 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Antik skulptur

NB! DER EKSAMINERES I UKENDT SKULPTUR!

Årets tredje forløb i oldtidskundskab er et kunstforløb, hvor vi har arbejdet med græsk skulptur fra arkaisk tid til hellenismen samt med romersk skulptur. Vi har primært arbejdet med fritstående skulpturer, men også kigget på enkelte relieffer, gavlskulpturer, buster m.v.

Forløbet har været knyttet op på en studietur til København, hvor vi har besøgt Glyptoteket. Som optakt til turen har vi haft en kort introduktion til antikkens kunsthistorie og til antikkens indflydelse på vestens kunsthistorie fra renæssancen og frem til i dag. Arbejdet med antikkens skulptur kan sige at være projektorienteret, idet klassen har arbejdet i grupper, der har haft ansvar for hver deres tidsperiode, hvor de så har skullet videreformidle deres viden om den specifikke periode til andre i klassen. Som hjælp til arbejdet med den enkelte tidsperioder har klassen primært anvendt kunstafsnittene i Paideia.

Hovedfokus i skulpturanalysen har ligget på datering, og vi har således kun i mindre grad arbejdet med egentlig fortolkning af statuerne. Med datering menes her det at genkende stiltræk, således at det er muligt at placere de græske statuer inden for følgende fem perioder: arkaisk tid (hvor vi også har kigget på udviklingen inden for perioden), tidlig klassisk tid, højklassisk tid, senklassisk tid og hellenistisk tid, ligesom vi har lært at identificere en statue som romersk snarere end græsk.

Af vigtige begreber fra vores analyse kan blandt andet nævnes: stiliseret, naturalistisk, idealiseret, realistisk, kouros, kore, perlelokker, arkaisk smil, frontalitet / frontal positur, kontrapost, fri positur, streng stil, kalokagatia, wetlook/våddraperi, individualisering, patos, hellenistisk barok.

Ift. antikkens indflydelse på vestens kunsthistorie har vi meget kort arbejdet med tre kunsthistoriske perioder: renæssance, barok og nyklassicisme, ligesom vi har kigget på enkelte skulpturer fra det 20. og 21. århundrede.

I undervisningen op til turen har vi arbejdet med følgende skulpturer (nogle af disse kun ganske overfladisk):

Arkaisk tid:
  - Kleobis og Biton
  - Berlinerkoren
  - Pebloskoren
  - Sounion Kouros
  - Kroisos / Anavyssos kouros
  - Aristodikos´ Kouros

- Tidlig klassisk tid:
  - Kritios-drengen (datering ifølge Paideia, men reelt fra fra 480 f.Kr.)
  - Hesperiderners æbler, metope fra Zeus-templet i Olympia
  - Apollon, gavlstatue fra Zeus-templet i Olympia (østgavlen)
  - Artemission Zeus/Poseidon
  - Vognstyreren fra Delfi

- Højklassisk tid:
  - Polyklet: Spydbæreren
  - Karyatide fra Erechtheion-templet på Akropolis, Athen
  - Paionios: Nike
  
- Senklassisk tid:
  - Praxiteles: Hermes med Dionysos-barnet
  - Praxiteles: Afrodite fra Knidos
  - Lysippos: Skraberen
  
- Hellenistisk tid:
  - Laokoon-gruppen
  - Athene og Nike kæmper mod giganten Alkyoneus, relief fra Pergamonalteret
  - Fuld, gammel kone
  - Venus fra Milo
  - Nike fra Samothrake
  - Galler dræber sig selv og sin hustru
  
- Romersk skulptur:
  - buste af patricier, 1. årh. f.Kr. ("Cato den ældre", Torlonia-samlingen)
  - buste: Portræt af Lucius Caecilius Iucundus, Pompeji
  - buste: Vitellius, kejser april-december 69 e.Kr. (fra Ny Carlberg Glyptotek)
  - Augustus Prima Porta
  - Claudius som Jupiter (Vatikanmuseet)

Følgende perspektiverende monumenter er blevet behandlet i undervisningen (nogle kun ganske overfladisk):

- førantikke:
  - Stående mandsfigur med korslagte arme, kykladisk, 3. årtusinde f.Kr (fra Nationalmuseet)
  - Statue af Ramses II fra Abu Simbel, 13. årh. f.Kr.

- Renæssance:
  - Donatello: David, ca. 1440
  - Michelangelo: Bacchus, 1496-97
  - Michelangelo: David, 1501-1504
  - Benvenuto Cellini: Perseus med Medusas hoved, 1545-1554

- Barok:
  - Bernini: Hades røver Persefone, 1621-1622
  - Bernini: David, 1623-1624

- Nyklassicisme:
  - Bertel Thorvaldsen: Jason med det gyldne skind, 1803

- 20. og 21. århundrede:
  - Salvador Dalí: Venus fra Milo med skuffer, 1936 (udgave 2 af 5, Museum Boymans van Beuningen)
  - Astrid Noack: Stående kvinde, 1939-1945
  - Salvador Dalí: Perseus Homage, 1976
  - Christian Lemmerz: Adam Kadmon, 1998
  - Christian Lemmerz: The Undead (Michael Jackson), 2002-03

På studieturen har vi arbejdet med følgende skulpturer på Glyptoteket:
- Arkaisk tid:
  - kouros og kore (to skulpturer, hvor kun torsoen er bevaret)
  - Mandshoved fra Naxos
  - Rayet-hovedet

- Højklassisk tid:
  - Døende niobide (liggende figur)
  - Apollon
  - vindgudinde
  - Den sårede amazone (romersk statue, men diskussion om højklassiske træk i den)
  
- Senklassisk tid:
  - Den sandalbindende Hermes
  
- Hellenistisk tid:
  - Ifegenia og Artemis
  
- Romersk skulptur:
  - diverse portrætbuster fra tidlig kejsertid
  - statue af kejser Trajan

På studieturen har klassen også arbejdet med perspektivkunst på Glyptoteket, men i grupper på egen hånd, hvorfor der her ikke kan nævnes specifikke værker.

NB! DER EKSAMINERES I UKENDT SKULPTUR!
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Odysseen - helten og kvinderne

I årets fjerde forløb har vi arbejdet med en af antikkens vigtigste tekster, idet vi har læst et større uddrag af Homers Odyssé.

Under læsningen har vi bl.a. haft fokus på, hvad der kendetegner Odysseus som en homerisk helt, og på forskelle og ligheder mellem (nogle af) de kvinder, som han møder på sin rejse. Vi har også arbejdet med temaer som xenia/gæstevenskab og forholdet mellem mennesker, guder og skæbnen, ligesom vi har beskæftiget os med epos som genre (herunder genretræk som musepåkaldelsen, det daktyliske heksameter, epiteter, homeriske lignelser og andre stilistiske virkemidler).

Blandt de græske begreber, vi har behandlet, kan nævnes: areté, kléos, timé, oíkos, xenia.

Vi har desuden arbejdet med af en moderne genfortælling af Odysseen, nærmere bestemt gensynet mellem Odysseus og Penelope i Margaret Atwoods Penelopiaden.

Vi har læst følgende uddrag af Odysséen (i Otto Steen Dues oversættelse):
- 1. sang, vers 1-135
- 5. sang, vers 75-227
- 6. sang (hele sangen)
- 9. sang, vers 1-36
- 10. sang, vers 135-347
- 23. sang (153-372)

Faglige mål, der er centrale i forløbet:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof, der er centralt i forløbet:
- oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at både Homer og romersk litteratur skal indgå
- væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund
- antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt.

anslået mængde basistekst: 34 sider
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Det gode liv - hellenistisk filosofi

Årets sidste forløb handler om antikkens syn på lykken og det gode liv. Forløbet er et filosofiforløb. Efter først at have arbejdet med, hvad lykken og det gode liv er for os i dag, og have kigget lidt på, hvad alle de tekster og forløb, som vi har læst indtil nu, har at sige, om emnet, dykker vi ned i den hellenistiske filosofi, hvor vi arbejder med to af periodens vigtigste filosofiske retninger, nemlig stoicismen og epikuræismen.

Anslået mængde basistekst: 12 sider.

Faglige mål, der er centrale i forløbet:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof, der er centralt i forløbet:
- oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at både Homer og romersk litteratur skal indgå
- væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund
- antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer