Holdet 22-t-ol - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Haderslev Katedralskole
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Pernille Hegnby Sørensen
Hold 22-t-ol (22-t-ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 EROS
Titel 2 Lykken og det gode liv
Titel 3 Medea
Titel 4 Skulptur
Titel 5 Nostos

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 EROS

Eros, Filia, Agape.... længsel, smerte, idealisering, sorg, forbudt kærlighed.

Kærlighedsbegrebet er kompleks og fremstår i mange former. Som en smerte og som en længsel. Som en åbenbaring og en skuffelse. Som en lykke og som en tragedie.

I dette forløb udfoldes kærlighedsbegrebet gennem en læsning af en række græske myter, samlet og nedskrevet af den romerske digter Ovid. Disse myter er læst sammen med Aristofanes' tale fra Platons "Symposion" som et filosofisk perspektiv på kærlighedsbegrebet.

Eleverne har arbejdet med teksterne gennem en autoptisk læsning, som er sat i perspektiv til nyere tekster. Som indgang til forløbet har eleverne fået afklaret antikkens forhold mellem guder og mennesker og begrebspar som kosmos-kaos, hybris-nemesis, deskriptiv - normativ - ætiologisk, logos - mythos, subjektiv skyld - objektiv skyld.

Kernetekster
1) Pygmalion ("Metamorfoser", 10. sang, v. 241 - 297)
2) Myrrha ("Metamorfoser", 10,. sang, v. 298 - 502)
3) Narcissus og Ekko (Metamorfoser, 3. sang, v. 341 - 510)
4) Orfeus og Eurydike ("Metamorfoser", 10. sang, v. 1 - 85)
3) Aristofanes' tale (af Platon, "Symposion")

Perspektivtekster
1) Emil Aarestrup, "På Sneen" (1838)
2) Pernille Aalund, "Kærlighedens grundvold"  (2016)
3) Pernille Aalund, "Jeg kan ikke holde op med at elske dig" (2016)
4) Louise Lyrstrand, "Narcissistisk personlighedsforstyrrelse" (forfatterens egen hjemmeside. Paralleltekst til myten om Narcissus)

Materialer anvendt i forløbet
1) Andreasen, Brian & Poulsen, Refslund Jens: "Paideia" (Systime, 2012)
2) Due, Otto Steen, "Ovids metamorfoser" (Klassikerforeningens kildehæfter, 2005)
3) Mejer, Jørgen og Tortzen, Chr. Gorm, "Platon II. Samlede værker i ny oversættelse (Gyldendal, 2010)
4) Pernille Aalund, "10 taler om kærlighed" (People's Press, 2016)

Anslået sideomfang
27 sider
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Pararbejde
Titel 2 Lykken og det gode liv

Hvad er det gode liv og hvordan opnår vi det gode liv?

Forløbet har taget afsæt i et uddrag af Morten Albæk, "Falske sandheder i livet" med fokus på, hvordan vi som mennesker skaber et lykkeligt liv, griber momentet, får eksistentiel succes og bliver gode til at være mennesker.

Vi har indledt forløbet med at læse digte af Catul og Horats med det formål at belyse sindstemninger fra de store opture til de store nedture. Desuden blev Xenofons tekst "Herakles ved skillevejen" brugt som afsæt til en diskussion om dyder og det rette liv.

Stoicismen og epikuræismen har været det filosofiske omdrejningspunkt for forløbet med læsning af Seneca, Epikur, Theokrit og Platon. Aristoteles er læst som perspektiv, og eleverne har kun diskuteret centrale citater fra "Den nichomacheiske etik" - særligt venskabsetikken som perspektiv på stoicismen.
Forløbet afsluttes med læsning af Platon, "Hulelignelsen" med fokus på den rette viden og indsigt som vejen til det gode liv/det gode samfund.

De græske begreber: Logos, fysis, ataraxia, autárkeia, animus, ratio, affectus, moira, sofrosyne, fortuna, hedone, kosmos/kaos er anvendt systematisk i tekstlæsningen - dels analytisk i den tekstnære læsning, dels som perspektiv på elevernes eget liv og forståelse af det gode liv i et moderne samfund.
Undervejs i forløbet har eleverne arbejdet eksperimentelt og  brugt AI til at "indgå i en dialog" med Seneca og nye filosoffer (Sven Brinkmann, Morten Albæk og Niels Overgaard)

Kernetekster:
1) Catul, "Leve skal vi, min Lesbia, og elske!"
2) Horats, "Ode I, 11"
3) Xenofon, "Herakles ved skillevejen"
4) Seneca, af "Om sjælefred"
5) Seneca, af "Om det lykkelige liv"
6) Epikur, af "Brev til Menoikos"
7) Theokrit, "Kyklopen"
8) Aristoteles, af "Den nikomachæiske etik" (8. bog)
9) Platon, "Hulelignelsen" af "Staten", 9. bog


Perspektivtekster:
1) Morten Albæk, "At være god til at være menneske"
2) Emil Aarestrup, "Angst" (1838)
3) Karen Blixen, af "Sandhedens hævn" (1926)
4) Sven Brinkmann, "Forbrugersamfundet" - www.youtube.com

Materialer anvendt i forløbet:
1) www.oldportalen.dk
2) Andreasen, Brian & Poulsen, Refslund jens: "Paideia" (Systime, 2012)
3) Albæk, Morten "Falske sandheder i livet" (Gyldendal, 2022)
4) Nielsen, Kai Møller, "Jalousi - og andre billeder fra hellenismen" (Gyldendal, 1990)

Anslået sideomfang:
44 sider
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 3 Medea

Det antikke værk, Medea, har været bearbejdet i undervisningen med særlig fokus på tragedien som genre og centrale begreber, som knytter sig til genren - herunder begreber fra Aristoteles' værk "Poetikken".
Filia har stået centralt i analysen af tragedien for at nå frem til en dybereliggende forståelse af den centrale konflikt mellem Medea og Jason. Her ligger det naturligvis også ligefor at inddrage følgende begrebspar: barbar/hellener, mythos/logos, kvinde/mand, kosmos/kaos, hybris/nemesis, objektiv-/subjektiv skyld, oikos/polis.

Med reference til elevernes forløb om argumentationsanalyse i danskfaget, har de retoriske virkemidler løbende været inddraget i analysen, særligt i læsningen af Jason og Medeas agon.
Aristoteles, "Poetikken" har været inddraget og centrale begreber som "mimesis", "plot", "peripeti", "omslag", "genkendelse", "anagnorisis", "katharsis", "ate" har været anvendt i en diskussion om genrens kendetegn.

Som introduktion til forløbet så eleverne traileren til "Medealand" (Aalborg Teater) og som afslutning og perspektiv på forløbet så eleverne filmen "Kærlighed for voksne" (Netflix, 2022)

Kernetekster:
1) Euripides, "Medea"
2) Seneca, "Medea", af 5. akt, v. 849 - 1027
3) Aristoteles, af "Poetikken" (fokus på nævnte begreber)

Perspektivtekster
1)Trailer til opførelsen af "Medealand" på Aalborg Teater (Youtube)
2) Videomateriale til opførelsen af "Medea" på Århus Teater (Youtube)
3) Barbara Topsøe-Rothenborg, "Kærlighed for voksne" (Film, 2022)

Materialer anvendt i forløbet
1) Euripides, "Medea". Oversat af Marcel Lysgaard Lech: Medea - ny hård udgave, (Hans Reitzels Forlag, 2016)
2) Laursen, Simon og Pedersen, Lasse, "Medea i romersk litteratur" (Klassikerforeningens kildehæfter, 2017)
3) Dahl, Christian og Lech, Marcel, Lysgaard, "Aristoteles, Poetikken" (Hans Reitzels Forlag, 2022)


Anslået omfang:
77 sider
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Pararbejde
Titel 4 Skulptur

Projektorienteret forløb om antikkens skulptur og dens efterliv.
Skulptur

Projektorienteret forløb om antikkens skulptur og dens efterliv.
Klassen har arbejdet med græsk skulptur fra arkaisk tid til hellenismen samt med romersk skulptur. Vi har primært arbejdet med fritstående skulpturer. Forløbet har været projektorienteret, idet klassen har arbejdet i grupper, der har haft ansvar for hver deres tidsperiode, som de har skullet forberede og afholde oplæg om for klassen. Forløbet har inddraget kreative arbejdsformer, AI billedgenerering og stationslæring som en del af fremlæggelsen.

Hovedfokus i analyserne har ligget på datering, og vi har således kun i mindre grad arbejdet med egentlig fortolkning af statuerne. Med datering menes her det at genkende stiltræk, således at det er muligt at placere de græske statuer inden for følgende fem perioder: arkaisk tid, tidlig klassisk tid, højklassisk tid, senklassisk tid og hellenistisk tid.

Begreber, som er anvendt i analysen kan nævnes: frontalitet, aksial symmetri, stiliseret, naturalistisk, idealiseret, realistisk, kouros, kore, perlelokker, arkaisk smil, snegleører, kontrapost, streng stil, wetlook/våddraperi, individualisering, patos, hellenistisk barok m.fl.

Som afslutning på forløbet har vi arbejdet med antikkens indflydelse på vestens kunsthistorie fra renæssancen og frem til i dag. Her har vi kort arbejdet med tre kunsthistoriske perioder: renæssance, barok og nyklassicisme, ligesom vi har kigget på enkelte skulpturer fra det 20. og 21. århundrede.


DER EKSAMINERES I KENDT ANTIK SKULPTUR TIL EKSAMEN

Kernestof
Følgende kendte skulpturer er analyseret og fremlagt i undervisningen:
Arkaisk tid: Kouros fra Anavyssos, Peplos-koren
Tidlig klassisk tid: Kritios-drengen, Spydbæreren
Højklassisk tid: Doryphoros (Spydbæreren), såret Amazone
Senklassisk tid: Afrodite fra Knidos, Hermes og Dionysosbarnet
Hellenismen: Laokoon-gruppen, Pan-Eros-Afrodite-gruppen, Sovende satyr

Efterantik skulptur
Eleverne har lavet øvelser fra i-bogen "Kunsten at se på skulptur"

Materialer anvendt i forløbet
1) Kluge, Maja og Holm, Katja, "Kunsten at se på skulptur" - i bog (Systime, 2023)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Projektarbejde
Titel 5 Nostos

Læsning af Homer, Odysseen, 1. sang, 5. sang, 11. sang samt 23. sang i uddrag.

Forløbet undersøger hjemrejsen som mere end en fysisk rejse – som en rejse mod identitet, erindring og tilhørsforhold. Eleverne arbejder med udvalgte episoder fra Odysseen, der belyser Nostos i forskellige perspektiver: som savn, længsel, udvikling og erkendelse. Centralt står forståelsen af Odysseus som en kompleks og flertydig helt, der adskiller sig fra andre heroiske skikkelser i den græske mytologi ved sin list, intelligens og menneskelighed.  Odysseus’ hjemrejse ses som en fysisk -  og en indre rejse, hvor han langsomt genvinder sig selv som kriger, far, konge og ægtemand.


Eleverne har arbejdet med epos som genre, sproglige - og stilistiske virkemidler, centrale begreber som kléos, time, aréte, teofani, antropomorfisme, do ut des, moira og kardinaldyder.

Kernetekster
1) Odysseen, 1. sang, v. 1-95
2) Odysseen, 5. sang, v. 43 - 227
3) Odysseen, 11. sang, v. 151 - 221
4) Odysseen, 23. sang, v. 1 - 122

Perspektivtekster
1) Suzanne Vega, "Calypso" (1987, tekst + musik)
2) Henrik Nordbrandt, "På vej mod Ithaka" (1976)
3) Irene Vallejo, af "Evigheden i et siv" (afsnittet om Homer og det homeriske epos)

Anvendt materiale til forløbet
1) Due, Otto Steen, "Homers Odyssé" (Gyldendal, 2002)
2) www.oldportalen.dk
3) www.youtube.com
4) Irene Vallejo, "Evigheden i et siv" (Gutkind, 2023)

Anslået omfang
18 sider
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Pararbejde