Holdet 22-x-ol - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Haderslev Katedralskole
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Steen Schønheyder
Hold 22-x-ol (22-x-ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til oldtidskundskab
Titel 2 Mythos og logos
Titel 3 Antigone
Titel 4 Antik skulptur
Titel 5 Det gode liv - hellenistisk filosofi
Titel 6 Odysseen - helten og kvinderne

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til oldtidskundskab

Som introduktion til oldtidskundskab har vi talt om, hvad vi arbejder med i faget, og om hvorfor man overhovedet skal have det i gymnasiet. Derudover har vi forberedt og afholdt oplæg om de græske guder.

(ikke et eksamensforløb)
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Mythos og logos

Årets første forløb i oldtidskundskab har overskriften Mythos og logos. I forløbet har vi arbejdet både med det antikke, mytologiske verdensbillede  og antik kritik af det selvsamme verdensbillede.

Forløbet har også vist, at forholdet mellem mythos og logos ikke nødvendigvis er et enten-eller (eller en entydig tidslinje: først mythos, så logos), men måske snarere et både-og, idet myterne lever videre på trods af kritikken.

Således har vi læst to korte uddrag af Hesiod og to fortællinger fra Ovids Metamorfoser, inden vi har beskæftiget os med den tidlige græske filosofi og dens forhold til religion/myterne, bla. vha. af læsning af fragmenter af førsokratikeren Xenofanes og af flere sofister, først og fremmest Kritias. Endelig har vi arbejdet med Platon, der på den ene side kan kritisere myterne i Staten og på den anden side selv skrive en myte i Symposion, og med Herodot, der på den ene side afviser myternes forklaringskraft, men som på den anden side selv i høj grad gør brug af fortællinger.

Som perspektivering har vi arbejdet med to moderne tekster (eller rettere: videoer) og deres brug af og referencer til antik mytologi: musikvideoen til Lil Nas Xs Montero (Call Me By Your Name) samt et kort uddrag af filmen Hedwig and the Angry Inch.  Derudover har vi set på forskelle og ligheder mellem det græske mytologiske verdensbillede og det gammeltestamentlige ved at sammenligne Hesiod med skabelsesberetningen i GT.

I forløbet har vi arbejdet med flere af antikkens væsentlige litterære genrer: først og fremmest eposset, både hos Hesiod og Ovid, mens vi er blevet introduceret til andre: historiografi og prosa i det hele taget hos Herodot og den filosofiske dialog hos Platon.

Faglige mål, der er centrale i forløbet:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof, der er centralt i forløbet:
- oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at både Homer og romersk litteratur skal indgå
- væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund
- antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt.

Anslået mængde basistekst: 38 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Antigone

I årets andet forløb har vi arbejdet med tragedien. Indledningsvis har vi arbejdet med det athenske drama mere generelt, herunder dramaets tidlige historie og forhold til det athenske demokrati, teatrets arkitektur (skene, orkestra m.v.) og tragediens opbygning (prologos, parodos m.v.).

Forløbet har dog primært fungeret som værklæsning af Sofokles’ Antigone. Tragedien er læst i sin helhed, fokus har dog været på episoderne snarere end korsangene. Således er korsangene efter 2. stasimon kun overfladisk behandlet. Læsningen har bl.a. fokuseret på forholdet mellem oikos og polis og spøgsmålet om, hvilket af de to fællesskaber der er vigtigst. Læsningen mundede ud i en diskussion af, hvem der er tragediens egentlige hovedperson, Antigone eller Kreon, ud fra begrebet om den tragiske helt og Aristoteles' dramateori.

Til sidst i forløbet har vi sammenlignet Antigone (herunder forholdet mellem karaktererne Antigone og Kreon) med et uddrag af filmen Sophie Scholl - Die letzten Tage (herunder karaktererne Sophie Scholl og Robert Mohr).

Af vigtige begreber kan blandt andet nævnes: skene, orkestra, teatron, parodos, prologos, parodos, epeisodion, stasimon, exodos, stikomyti, fysis, nomos, oikos, polis, tragisk ironi, ate, hybris, nemesis, subjektiv skyld, objektiv skyld, skæbne, den sofokleiske helt / den tragiske helt, peripeti, anagnorisis.

Antigone er læst i Marcel Lysgaard Lechs oversættelse. Dog er 1. stasimon også læst i Otto Foss'  oversættelse.

Faglige mål, der er centrale i forløbet:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof, der er centralt i forløbet:
- oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at både Homer og romersk litteratur skal indgå
- væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund
- antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt.

Anslået mængde basistekst: 78 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Antik skulptur

NB! DER EKSAMINERES I UKENDT SKULPTUR!

Årets tredje forløb i oldtidskundskab er et kunstforløb, hvor vi har arbejdet med græsk skulptur fra arkaisk tid til hellenismen samt med romersk skulptur. Vi har primært arbejdet med fritstående skulpturer, men også kigget på enkelte relieffer, gavlskulpturer, buster m.v.

Forløbet har været projektorienteret, idet klassen har arbejdet i grupper, der har haft ansvar for hver deres tidsperiode, som de har skullet forberede og afholde oplæg om for klassen.

Hovedfokus i analyserne har ligget på datering, og vi har således kun i mindre grad arbejdet med egentlig fortolkning af statuerne. Med datering menes her det at genkende stiltræk, således at det er muligt at placere de græske statuer inden for følgende fem perioder: arkaisk tid (hvor vi også har kigget på udviklingen inden for perioden), tidlig klassisk tid, højklassisk tid, senklassisk tid og hellenistisk tid, ligesom vi har lært at identificere en statue som romersk snarere end græsk.

Af vigtige begreber fra vores analyse kan blandt andet nævnes: stiliseret, naturalistisk, idealiseret, realistisk, kouros, kore, perlelokker, arkaisk smil, frontalitet, kontrapost, streng stil, kalokagatia, wetlook/våddraperi, individualisering, patos, hellenistisk barok.

Som afslutning på forløbet har vi kort arbejdet med antikkens indflydelse på vestens kunsthistorie fra renæssancen og frem til i dag. Her har vi meget kort arbejdet med tre kunsthistoriske perioder: renæssance, barok og nyklassicisme, ligesom vi har kigget på enkelte skulpturer fra det 20. og 21. århundrede.

Følgende antikke skulpturer er blevet analyseret i oplæggene (alle skulpturerne er i Paideia):
- Arkaisk tid:
  - Sounion Kouros
  - Aristodikos´ Kouros
  - Kore fra Akropolis / Chiotissa-koren

- Tidlig klassisk tid:
  - Kritios-drengen
  - Artemission Zeus/Poseidon
  - Diskoskasteren

- Højklassisk tid:
  - Polyklet: Spydbæreren
  - Karyatide fra Erechtheion-templet på Akropolis, Athen
  - Nike retter på sin sandal, relief fra Athene Nike-templet på Akropolis, Athen
  - Den sårede amazone, Metropolitan Museum
  
- Senklassisk tid:
  - Praxiteles: Hermes med Dionysos-barnet
  - Praxiteles: Afrodite fra Knidos
  - Euripides, portrætbuste (fra Ny Carlsberg Glyptotek)
  
- Hellenistisk tid:
  - Galler dræber sig selv og sin hustru
  - Athene og Nike kæmper mod giganten Alkyoneus, relief fra Pergamonalteret
  - Fuld, gammel kone
  
- Romersk skulptur:
  - Portrætbuste af en mand, 1. årh. f.Kr.
  - Augustus Prima Porta
  - Rytterstatue af Marcus Aurelius

Følgende perspektiverende monumenter er blevet analyseret i oplæggene:
  - Astrid Noack: Stående kvinde, 1939-1945
  - stillbillede af diskoskaster fra Leni Rifensthals Olympia, 1936
  - Vandbæreren, fransk gipsfigur fra ca. 1900
  - Bertel Thorvaldsen: Den triumferende Amor
  - Bernini: David, 1623-1624
  - Jacques-François-Joseph Saly: rytterstatue af Frederik V

I undervisningen har vi derudover været omkring, men mere overfladisk behandlet, følgende skulpturer:

- Arkaisk tid:   
  - Kleobis og Biton
  - Berlinerkoren
  - Pebloskoren

- Tidlig klassisk tid
  - Hesperiderners æbler, metope fra Zeus-templet i Olympia

- Hellenistisk tid
  - Venus fra Milo
  - Laokoon-gruppen
  
Følgende perspektiverende monumenter er blevet behandlet i undervisningen (nogle kun ganske overfladisk):

- førantikke:
  - Stående mandsfigur med korslagte arme, kykladisk, 3. årtusinde f.Kr (fra Nationalmuseet)
  - Statue af Ramses II fra Abu Simbel, 13. årh. f.Kr.

- Renæssance:
  - Donatello: David, ca. 1440
  - Michelangelo: David, 1501-1504
  - Benvenuto Cellini: Perseus med Medusas hoved, 1545-1554

- Barok:
  - Bernini: Hades røver Persefone, 1621-1622
  - Bernini: David, 1623-1624

- Nyklassicisme:
  - Bertel Thorvaldsen: Jason med det gyldne skind, 1803

- 20. og 21. århundrede:
  - Salvador Dalí: Venus fra Milo med skuffer, 1936 (udgave 2 af 5, Museum Boymans van Beuningen)
  - Astrid Noack: Stående kvinde, 1939-1945
  - Salvador Dalí: Perseus Homage, 1976
  - Christian Lemmerz: Adam Kadmon, 1998
  - Christian Lemmerz: The Undead (Michael Jackson), 2002-03

NB! DER EKSAMINERES I UKENDT SKULPTUR!
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Det gode liv - hellenistisk filosofi

Årets næstsidste forløb handler om antikkens syn på lykken og det gode liv. Forløbet er et filosofiforløb. Efter først at have arbejdet med, hvad lykken og det gode liv er for os i dag, og have kigget lidt på, hvad alle de tekster og forløb, som vi har læst indtil nu, har at sige, om emnet, dykker vi ned i den hellenistiske filosofi, hvor vi arbejder med to af periodens vigtigste filosofiske retninger, nemlig stoicismen og epikuræismen.

Anslået mængde basistekst: 12 sider.

Faglige mål, der er centrale i forløbet:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof, der er centralt i forløbet:
- oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at både Homer og romersk litteratur skal indgå
- væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund
- antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Odysseen - helten og kvinderne

I årets sidste forløb har vi arbejdet med en af antikkens vigtigste tekster, idet vi har læst et større uddrag af Homers Odyssé.

Under læsningen har vi bl.a. haft fokus på, hvad der kendetegner Odysseus som en homerisk helt, og på forskelle og ligheder mellem (nogle af) de kvinder, som han møder på sin rejse. Vi har også arbejdet med temaer som xenia/gæstevenskab og forholdet mellem mennesker, guder og skæbnen, ligesom vi har beskæftiget os med epos som genre (herunder genretræk som musepåkaldelsen, det daktyliske heksameter, epiteter, homeriske lignelser og andre stilistiske virkemidler).

Blandt de græske begreber, vi har behandlet, kan nævnes: areté, kléos, timé, oíkos, xenia.

Vi har desuden arbejdet med af en moderne genfortælling af Odysseen, nærmere bestemt gensynet mellem Odysseus og Penelope i Margaret Atwoods Penelopiaden.

Vi har læst følgende uddrag af Odysséen (i Otto Steen Dues oversættelse):
- 1. sang, vers 1-135
- 5. sang, vers 75-227
- 6. sang (hele sangen)
- 9. sang, vers 1-104
- 10. sang, vers 135-347
- 23. sang, v. 153-372

Faglige mål, der er centrale i forløbet:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof, der er centralt i forløbet:
- oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at både Homer og romersk litteratur skal indgå
- væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund
- antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt.

anslået mængde basistekst: 34 sider
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer