|
Titel
1
|
Den gode danske økonomi.
Kernefaglige mål:
Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og disku- tere løsninger herpå̊
Målet lægger op til at anvende det økonomiske kernestof på konkrete problemer. Arbejdet med målet knyttes til makroøkonomiske problemstillinger vedrørende mål-konflikter (fx vækst contra lighed) eller til et eller flere politik-områder med konkrete prioriteringsproblemstillinger (fx velfærd contra skattelettelser). Det diskuteres, om det er et valg mellem to alternativer, eller om det er muligt at opnå begge dele samtidig. På det nationale plan kan der tages afsæt i politiske initiativer (fx finanslov eller politiske forlig), mens man på det regionale plan typisk vil se på EU, herunder de politisk-økonomiske prioriteringer, der sker her (fx stabile priser contra lav arbejdsløshed). På det globale plan vil det være oplagt at se på fx bæredygtig udvikling i forhold til økonomisk vækst og at inddrage internationale organisationer som FN, WTO og G7/G20. Eleverne lærer, at knaphed på goder skaber behov for en prioritering og fordeling – enten ved markedskræfterne eller en politisk prioritering.
Kernestof:
Økonomi
Eleverne lærer at anvende økonomisk teori om prisdannelse til at kunne forklare hvordan udbud og efterspørgsel og ændringer heri bestemmer pris og mængde (markedsmekanismen) og hvordan politisk påvirkning heraf fx i form af afgifter og tilskud kan ændre pris og mængde. Eksempler på markedsfejl (eksternaliteter) kan indgå, og hvordan politisk styring fx i form af afgifter og kvoter kan afhjælpe markedsfejl. Klimapolitik, miljøpolitik, trafikpolitik og sundhedspolitik er velegnet til at eksemplificere politisk styring af markedsmekanismen.
Arbejdsmarkedsforhold omfatter den danske model og flexicurity. Der indgår, at løn- og arbejdsvil- kår i princippet ved overenskomstforhandlinger aftales af arbejdsmarkedets parter uden statslig indblanding (den danske model), og at lønmodtagerne til gengæld for kortere opsigelsesvarsler har en vis indkomsttryghed (socialt sikkerhedsnet) fra velfærdsstaten (flexicurity). Begreber som erhvervsfrekvens, arbejdsudbud, arbejdsløshedstyper og beskæftigelsesfrekvens indgår. Forskellige arbejdsmarkedspolitiske strategier (opkvalificering, stramning) undersøges, og hvordan de påvirker arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedets betydning for fordeling af levevilkår og for integration af ind- vandrere, efterkommere og flygtninge kan naturligt indgå. Arbejdsmarkedsforhold ses i sammen- hæng med EU’s indre marked, herunder hvordan den øgede tilgang af arbejdskraft fra EU-landene påvirker løndannelse (løndumping?) og udfordrer den universelle velfærdsstat (velfærdsturisme?) samt om den danske model kan opretholdes. Eleverne lærer om, hvordan globaliseringen påvirker arbejdsmarkedet i form af outsourcing og insourcing, fremmer den teknologiske udvikling (fx robotter og kunstig intelligens) og medfører strukturelle ændringer på arbejdsmarkedet som fx øget mobilitet, voksende prekariat og øget behov for efteruddannelse.
Makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt,
regionalt og globalt.
Makroøkonomiske sammenhænge omfatter en kredsløbsmodel af den danske økonomi med en række sektorer og sammenhænge mellem dem. Eleverne lærer om sammenhænge mellem den monetære og reale del af økonomien. I makroøkonomiske sammenhænge indgår økonomisk vækst, og hvordan den kan måles i faste og løbende priser.
Bæredygtig udvikling kan gennemgås i sammenhæng med forskellige instrumenter til politisk sty- ring af markedet, og vil naturligt indeholde et internationalt perspektiv (EU, FN) vedrørende international regulering af miljøforhold. Klima- og miljøpolitik er velegnet til at illustrere markedsstyring, eksterne omkostninger og markedssvigt, og diskutere om styringsinstrumenterne skal være afgifter, omsættelige kvoter eller tilskud. Eleverne lærer at kende forskellige indikatorer for bæredygtig udvikling.
Som forudsætning for forståelsen af målkonflikter lærer eleverne at kende de økonomiske mål (karakteristika for en god økonomi). Eleverne opnår en eksplicit forståelse for målkonflikter og forskel- lige politiske prioriteringer nationalt og regionalt (EU). Eksempelvis om der er målkonflikter mellem bæredygtig udvikling og økonomisk vækst, mellem lighed og vækst og mellem inflation og beskæftigelse.
Styring nationalt, regionalt og globalt omfatter styring på makroplan (finans-, penge-, valuta- og strukturpolitik) og styring på mikroplan (politisk påvirkning af markedsmekanismen og adfærd). Mikroplanet vil kunne knyttes til stat, marked og civilsamfundet og til politikområder som fx miljø- og klimapolitik. I arbejdet med styring inddrages begreberne markeds-, blandings- og planøkonomi. I styring regionalt og globalt indgår markedsstyring og internationale organisationer som EU, WTO og G7/G20.
Når eleverne skal lære om samfundsøkonomiske sammenhænge kan der med fordel tages ud- gangspunkt i privatøkonomiske forhold. Fx kan der ved behandling af finanspolitik og skat tages udgangspunkt i en årsopgørelse. Rentens betydning for privatøkonomiske beslutninger om opta- gelse af lån til køb af bolig og bil er et godt afsæt for pengepolitik, og man kan herunder inddrage renten ved forskellige låneformer. Samspillet mellem privatøkonomi og samfundsøkonomi kan illu- streres ud fra en families budget, og hvordan finans- og strukturpolitiske indgreb påvirker familiens økonomi. Og omvendt hvordan familiens privatøkonomiske beslutninger fx om at øge opsparingen eller optage lån til forbrug vil påvirke samfundsøkonomien.
Eleverne lærer at anvende forskellige modsatrettede økonomiske teorier, herunder keynesianisme overfor liberal økonomisk teori som fx den nyklassiske skole, monetaristisme og/eller udbudsside- økonomi, herunder hvordan de forholder sig til styring af økonomien. Desuden kan man med fordel inddrage en eller flere andre økonomiske teorier som fx økologisk økonomi eller marxisme.
|