Holdet 23-z-HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Haderslev Katedralskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Anders Hauberg Rasmussen, Louise Dalby, Signe Meyer Rode Nielsen, Thor Niels Fejerskov Jensen
Hold 23-z-HI (23-z-HI, 23-z-HI, 23-z-HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Romerriget
Titel 2 Fra enevælde til Kvinders valgret (1660-1915)
Titel 3 Ruslands Ret
Titel 4 Danmarks Tilblivelse
Titel 5 Kolonitidens kulturmøder
Titel 6 Folkedrab
Titel 7 Revolutioner og ideologier
Titel 8 Krigens århundrede 1, 1914-1945
Titel 9 Krigens århundrede 2, Den kolde krig
Titel 10 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Romerriget

Romerriget.
Et forløb, der dækker en periode før år 500 og som strækker sig over Romerrigets eksistens fra bystater, over republik til kejserrige.

Særlige fokuspunkter:
Puniske krige, Provinser, styreformer, klientsystemet, slaveri, overgang til kejserdømme, ovegang til kristendom, diskussion af årsager til rigets undergang.

Relevante problemstillinger:
- Hvilke styreformer møder vi i Romerriget, og hvad kendetegner disse?
- Hvilken samfundsform finder vi i Romerriget (klientsystem, slaveri)?
- Hvorfor bliver republikken overtaget af Augustus' kejserdømme?
- Hvilke årsagsforklaringer er der på Romerrigets fald?
- Hvilken arv har vi fra antikken?

Antal læste sider: 60

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie.
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analyserer historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.

Kernestof:
- Hovedlinjer i Europas historie fra Antikken til i dag.
- Forskellige styreformer og samfundsorienteringer.
- Historiebrug og -formidling.

Materiale:
(I kompendier)
Carlsen, Jesper & Løfholm, Hanne (1987): "Slaver i Romerriget." Systime.
S. 8-27
Steg, Christian Jepsen (2015): "På sporet af Romerriget". Lindhardt og Ringhof
S. 7-33, 39-43, 49-57, 71-74.

Kilder:
"Cicero om staten"
"Den lille bog om at stille op til valg"
Taget fra Danielsen m.fl.: Fokus 1: Fra antikken til reformationen, Gyldendal 2010, s. 51-52

Augustus: Mine bedrifter (Res Gestae). Fra Jepsen: På sporet af Romerriget, L&R, 2015, s. 55-57 øverst.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Fra enevælde til Kvinders valgret (1660-1915)

Formål med fællesforløbet i dansk og historie

Formålet med forløbet er at skabe historisk overblik og sammenhæng mellem de to fag.
Desuden skal forløbet klæde eleverne på til opgaveskrivningen i de to fag i uge 16

Faglige spørgsmål vi vil søge svar på undervejs:
• Hvilke samfundsforhold gør sig gældende i perioden ca. 1660-1915?
• Hvordan påvirkes litteraturen af samfundsforholdene?
• Kan litteraturen også påvirke samfundet og måske være med til at skabe forandringer?

Der er fokus på følgende:
- Nationalisme og national identitet
- Grundloven
- Fattigvæsen
- Arbejdernes vilkår
- Kvindernes kamp for ligestilling og stemmeret.

Metode, som vi skal arbejde med:
- Historisk kildekritik (kildeanalyse)
- Danskfaglig analyse og fortolkning
- Hvordan man skriver man tværfaglige opgave i gymnasiet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ruslands Ret

Formål:

At undersøge forholdet mellem Ukraine og Rusland i historisk perspektiv fra Stalintiden til nutid med fokus på Putins brug af historien i sin propaganda.

Holdet har beskæftiget sig med

- Holodomor
- 2.verdenskrig (Den store fædrelandskrig) som propaganda
- Historiebrug
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Danmarks Tilblivelse

En gennemgang af Danmarks tilblivelse indtil reformationen, med særlig fokus på magtforhold og Danmarks overgang til kristendommen.

Kernstof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- hovedlinjer i Danmarks historie
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelse
- nationale konflikter
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Relevante problemstillinger:
• Hvem har haft magten i Danmark fra vikingetiden frem til reformationen og hvorfor? (stormænd/småkonger - én kongemagt og rigsråd, dvs. valgkongedømme)
• Hvorfor har magtfordelingen ændret sig gennem tiden, og hvordan hænger det sammen med samfundsstrukturerne (feudalisme og stændersamfund)?
- Hvorfor overgik Danmark til kristendommen og hvilken betydning fik det for samfundet og magtfordelingen?
• Hvordan kan vi perspektivere til i dag?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kolonitidens kulturmøder

Globale forbindelser og voksende europæisk magt ca. 1500-180.

Problemstillinger til forløbet:
- Hvad kendetegnede kulturmøderne i Amerika, Afrika og Asien fra ca. 1500 til 1800?
- Hvordan gav kulturmøderne anledning til etableringen af globale handelsstrømme og af europæiske koloniriger?
- Og hvorfor blev det lige Europa, der i disse århundreder øgede sin magt rundt om på kloden?

Kernestof:
Forskellige samfundsorganiseringer
Kulturer og kulturmøder i Europa og verdens historie.
Globale konflikter og samarbejdsrelationer
Globalisering
Historiebrug og -formidling
Historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Folkedrab

Forløbet har haft fokus på folkedrab, hvor vi har arbejdet med Stantons 10 stadier i forhold til folkedrab og vi har ligeledes haft fokus på udviklingen af menneskerettighederne i samme periode.

Klassen blev delt i mindre grupper, hvor de hver gruppe fik et folkedrab de kunne gå i dybden med, og videreformidle.

Som afslutning så vi "The Act of Killing" med et fokus på gerningsmændene.


Kernestofpunkter:
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Relevante problemstillinger:
- Hvad er folkedrab?
- Hvordan udvikler folkedrab sig (med fokus på Holocaust)? (før-under-efter)
- Hvorfor benægtes Holocaust?
- Hvordan kan vi perspektivere til andre folkedrab?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Revolutioner og ideologier

Formål: I skal
- Opnå viden om oplysningstidens tanker og undersøge hvor ideologierne stammer fra.
- Opnå kendskab til de store revolutioner (den amerikanske, den franske og den industrielle) og deres baggrund.
- Arbejde med årsagsforklaringer, kildeanalyse og historiesyn
- Udarbejde problemstillinger


Vi skal arbejde med følgende problemstillinger:
- Hvordan opstod liberalismen (hvor kommer idéerne fra og hvilke samfundsforhold katalyserer disse tanker)?
- Hvad fører de nye tanker med sig - hvilke årsagsforklaringer kan vi udlede til den amerikanske og franske revolution (struktur/aktør, bagvedliggende og udløsende faktorer)
- hvilken virkning får de to revolutioner - på kort sigt og på længere sigt?
- hvad er baggrunden for den industrielle revolution og hvordan påvirker denne udviklingen af socialismen?
- hvordan adskiller konservatismen sig fra liberalismen?


Grundbog:
Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2, Columbus 2020, s. 64, 73-105, 110-115, 117-119, 124-126

Film:
BBC:
Verdenshistorie, afsnit 6, Revolutioner, DR2 2012 (50 min.)
Verdenshistorien, afsnit 7, Industrialiseringen, DR2 2012 (50 min)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Krigens århundrede 1, 1914-1945

Formål

I forløbet fokuseres på ideologiernes kamp i perioden 1914-1945 - fra 1.verdenskrigs udbrud til 2.verdenskrigs afslutning.

Fokuspunkter/problemstillinger

- Hvad var årsagerne til og forløbet af 1.verdenskrig, og hvad blev konsekvenserne for Tyskland?
- Hvad var årsagerne til og konsekvenserne af den russiske revolution?
- Hvorfor opstod nazismen i kølvandet 1.verdenskrig, og hvordan kom Hitler til magten?
- Hvordan var livet i Nazityskland og hvordan blev befolkningen nazificeret (med fokus på ungdommen)
- Hvordan kunne folkedrabet på jøderne finde sted?


Materiale:

Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 3, Columbus 2019, s. 14-15, 32-37, 40-42, 46-47, 52-56, 68-73, 76-89, 111-126.
Madsen, Maria m.fl.: KS-bogen, Columbus s. 76 (om fjendebilleder) (1 s.)

Kilder:
Propagandaplakater (1 s.)
En tysk skolepiges syn på jøderne (1 s.)

Film:
"Intet nyt fra Vestfronten" (15 s.) Den gamle version på MitCFU.
"Første verdenskrig": https://www.youtube.com/watch?v=t6OGzNYbQz4 (5 s.)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Krigens århundrede 2, Den kolde krig

Formål:
I skal kunne:
• dokumentere viden om centrale udviklingslinjer under den kolde krig, herunder sammenhænge mellem den europæiske og globale udvikling
• dokumentere viden om forskellige samfundsformer samt ideologierne det liberale demokrati og kommunismen
- opnå viden om Danmark under den kolde krig.
- opnå viden om tiden efter den kolde krig i korte træk (ny verdensorden og globalisering)
• formulere historiske problemstillinger
• forklare samfundsmæssige forandringer (struktur/aktør, historiesyn,)
• forklare måder at forme og styre samfund på og se konsekvenserne heraf for individets vilkår.
• bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til det ved hjælp af kildeanalyse og diskursanalyse.
-Formidle og remediere historisk viden

Problemstillinger:
- Hvad var årsagerne til, at den vestlige verden og Sovjetunionen opbyggede et fjendskab i tiden efter 2. verdenskrig?
- Hvordan skabtes Østblokken og Vestblokken?
- Hvilke rolle spillede atombomben og udviklingen af våbenkapløbet?
- Hvorfor blev Berlinmuren opført?
- Hvorfor faldt Berlinmuren, og hvorfor brød socialismen sammen i Østblokken?
- Hvordan udviklede DK sig under den kolde krig?
- Hvordan ser den ny verdensorden ud efter den kolde krig?


Grundbogsmateriale:

Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3, Columbus 2021, s. 123-126, 131-140, 213-215, 221-230, 256-257, 260-261, 274-277.


Øvrigt materiale:

- En vesttysk skolebog om årsagen til Berlinmuren, 1976 (1 s)
- En østtysk skolebog om årsagen til Berlinmuren, 1977 (1 s)
- BNP pr. indbygger i Østeuropa og Vesteuropa (0,5 s)
- Billede af Berlinmurens fald, 1989 (0,5 s)

Pjecen "Hvis krigen kommer", Statsministeriet 1962 (uddrag), (3 s.)
"Duck and cover", uddrag fra youtube.

NATO: Defence and Article 5 (1 s).
DR: Om Donroe-doktrinen (0,5 s)

Film:
DR2 dokumentar: Den kolde krig, afsnit 1; Kammerater (7 s)
Berlinmurens fald, dokumentar DR2 (4 s)
DR: Historien om Danmark, afsnit 10 (6 s)

Besøge Det Civile Beredskabs Kommandobunker fra den kolde krigs tid. Den er placeret under Haderslev Katedralskole, som stod færdigbygget i 1967. Bunkeren er nu indrettet som museum.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kronologiforløb

Formål:

- At give eleverne historisk overblik og sammenhæng.
- At repetere forløbene, vi har været igennem i løbet af de 3 år.
- At kigge på periodisering.

Eleverne arbejder i grupper med de gennemgåede forløb, som sættes i kronologisk sammenhæng. De får tildelt en kilde til forløbet, som skal kobles med den historiske kontekst og danne udgangspunkt for udarbejdelsen af problemstillinger til kilden/forløbet. Forløbet afsluttes med fremlæggelse for de andre i klassen.

Kilder til forløbet

Romerriget:
Tacitus: Augustus’ overtagelse af magten, (ca. 100 e.Kr.)

Danmarks tilblivelse:
”Christoffer 2.’s håndfæstning”: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/christoffer-2s-haandfaestning-1320 (1320)

Fra enevælde til kvinders valgret:
Louis Pio: "Fabrikarbejderne", 1871: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/louis-pio-fabrikarbejderne-1871

Kolonitidens kulturmøder:
Sahagun:”Aztekernes beretning om europæernes indtog” (1529-1590)

Revolutioner og ideologier
The Massachusetts Gazette: ”Teselskabet i Boston” (1773)

Krigens århundrede 1:
Keynes:”Versaillesfreden og dens følger” (1919)

Folkedrab:
Goebbels ”Den evige Jøde” (1940)

Krigens århundrede 2:
”Ambassadør Novikov om USA’s politik” (1946)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer