Holdet 23-f-ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Haderslev Katedralskole
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Karen Amalie Vest Eriksen
Hold 23-f-ol (23-f-ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Eros i mennesket
Titel 2 Tragedie: Medea
Titel 3 Epos
Titel 4 Lykken er....
Titel 5 Skulptur

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Eros i mennesket

Vi har i dette forløb lært de olympiske guder at kende og kredset om begrebet eros og dets afarter belyst af et udvalg af både græsk og romersk litteratur. Hovedvægten har ligget på Ovid og kendetegn for myterne.

Nøglebegreber:
-ate - hybris - nemesis
- apollinsk - dionysisk
- eros
- filia
-storge
-filautia
-epithymia
- aidos
- metamorfose
- lignelser
- myten som deskriptiv, normativ, kosmologisk og antropologisk
- pæderasti


Kernestof:

Sappho: ”Til Aphrodite” (Holger Friis Johansen: "Fri mands tale" (Centrum 1997) s. 80)
Ovid: ”Pygmalion” (Steen Otto Due: "Ovids forvandlinger" (Centrum 1996) s. 319-321)
Dokumentar: ”Sexrobotterne kommer” (lånt ved CFU)
Ovid: ”Myrrha” (Steen Otto Due: "Ovids forvandlinger" (Centrum 1997) s. 321-330
Ovid: ”Narcissus” (Steen Otto Due: "Ovids forvandlinger" (Centrum 1997) s. 89-95
Platon: Aristofanes´ tale om eros (Jørgen Meyer og Chr. Gorm Gorm Tortzen: "Kend dig selv" (Gyldendal 2001) s. 113-118).

Antal sider antik kernetekst i alt: 26

Supplerende stof:

Guder i den græske mytologi (Kristeligt dagblad 2/7 2018)
Græsk mytologi: Det apollinske og det dionysiske livssyn (religion.dk)
Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen: "Paideia" (Systime 2012)  s. 30 + 37-38)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Tragedie: Medea

Det antikke værk, Medea, har været bearbejdet i undervisningen med særlig fokus på tragedien som genre og centrale begreber, som knytter sig til genren - herunder begreber fra Aristoteles' værk "Poetikken".Vi har i analysen særligt analyseret forholdet  mellem Jason og Medea. Vi har bl.a. inddraget følgende begreber: barbar/hellener, thymos/buleumata, kvinde/mand, ekdikesis.

Perspektiverende har vi læst: Ovid: "Procne og Philomela"
Desuden har vi set og analysere et uddrag af "Medealand" (2010) metodisk ud fra vores læsning af "Medea" og set og analyseret filmen "Kærlighed for voksne" (2022)


Materialer anvendt i forløbet:
1) Euripides, Medea. Oversat af Marcel Lysgaard Lech: Medea - ny hård udgave, Hans Reitzels Forlag
2) Aristoteles "Poetikken" (Samlerens Bogklub, 2005)
3) Ovid: "Procne og Philomela"
4) Barbara Topsøe-Rothenborg: "Kærlighed for voksne" (2022)

Antal sider antik kernetekst: 82
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Epos

Et lille forløb om det homeriske epos "Odysseen" med særligt fokus på helten, særligt den reflekterende helt, som vi møder i Odysseus.

Forløbet har med afsæt i en forforståelse for det homeriske helts værdier og idealer, tilstræbt at nuancere og udvide elevernes forståelse af helten, som vi ser hos Odysseus.
Følgende begreber er anvendt i tekstarbejdet: hero, metis, prometis, andreia, areté, timé, kléos, sofrosyne, nostos, civilisation/barbari, hybis/nemesis og gæstevenskab.

Eleverne har ligeledes arbejdet lidt med nogen grad af sproglig analyse af teksterne med fokus på patronymer, epiteter, lignelser, formelvers og daktylisk hexameter.

Fortællerteknisk har jeg-fortælleren (med reference til elevernes viden om den utroværdige jeg-fortæller fra danskfaget), har stået centralt i en kritik analyse af Odysseus' fortælling om hans møde med Polyfemos.

Som perspektivtekst er Kavafis: "Ithaka" desværre kke nået læst, men hovedpointen i digtet er berørt under vores læsning af 9. sang.

Antal sider antik kernetekst: 14

Anvendt Litteratur:
Homer: "Odysseen" oversat af Otto Sten Due (2001)
Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen: "Paideia" (2012).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Lykken er....

I dette forløb, som primært består af filosofiske tekster, undersøger vi forskellige syn på, hvad lykke er.
Vi starter med lidt romersk carpe diem-digtning, som efterfølges af en anden og mere moralfilosofisk variant i Xenofons "Herakles ved skillevejen". Vi præsenteres her for begreberne hero, arete, time og kleos.

Under næste variant af lykke læser vi Seneca og Epiktet, som repræsenterer stocismen. Her indlæser vi begreber som moira/fata, ratio, affectus, autarkeia og ataraxia.
Overfor stoikerne sætter vi epikurærerne og kigger på ligheder og forskelle. Her inddrages også Aristoteles´ venskabsetik.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Skulptur

Vi har arbejdet med græsk skulptur fra arkaisk tid til hellenismen samt med romersk skulptur. Vi har arbejdet med fritstående skulpturer.

Hovedfokus i analyserne har ligget på datering, og vi har således kun i mindre grad arbejdet med egentlig fortolkning af statuerne. Med datering menes her det at genkende stiltræk, således at det er muligt at placere de græske statuer inden for følgende fem perioder: arkaisk tid, tidlig klassisk tid, højklassisk tid, senklassisk tid og hellenistisk tid, samt romersk tid.

Af vigtige begreber fra vores analyse kan blandt andet nævnes: stiliseret, idealiseret, naturaliseret og realistisk, kouros, kore, perlelokker, arkaisk smil, frontalitet, kontrapost, streng stil, kalokagathia, wetlook/våddraperi, individualisering, patos, hellenistisk barok, hellenistisk rokoko, ad locutio.

Som afslutning på forløbet har vi kort arbejdet med efterantikke skulpturer med antik indflydelse.


DER EKSAMINERES I KENDT ANTIK SKULPTUR TIL EKSAMEN!

Antik skulptur
Arkaisk tid: New York kouros og Anavysos Kouros, auxerre koren og peploskoren.
Tidlig klassisk tid: Kritiosdrengen og Zeus eller Poseidon
Højklassisk tid: Spydbæreren, Såret Amazone og karyatide
Senklassisk tid: Afrodite fra Knidos, Hermes og Dionysosbarnet
Hellenismen: Laokoon-gruppen, Pan-Eros-Afrodite-gruppen, Den baberinske faun og Afrodite Kallipygos.
Romersk tid: Kejser Augustus

Efterantik skulptur:
Donatello: "David" (1444-46)
Bernini: "Apollon og Dafne (1618-1625)
Michelangelo: "David" (1501-1504)
Rudolph Shadow: "Prins Paris" (1812)
Bertel Thorvaldsen: "Venus" (1812-1815)
Antonio Canova: "De tre gratier" (1814-1817)

Anvendt litteratur i forløbet:
Ann Bolbjerg Øe, Louise Lund Knudsen, Marcel Lysgaard Lech: "Oldbogen" (2025) og Johnny Thiedecke."Antikkens skulptur og dens efterliv" (2007)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer