Holdet 23-t-ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Haderslev Katedralskole
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Pernille Hegnby Sørensen
Hold 23-t-ol (23-t-ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 EROS
Titel 2 Antigone
Titel 3 Det gode liv
Titel 4 Skulptur
Titel 5 Nostos

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 EROS

Eros, Filia, Agape.... længsel, smerte, idealisering, sorg, forbudt kærlighed.

Kærlighedsbegrebet er kompleks og fremstår i mange former. Som en smerte og som en længsel. Som en åbenbaring og en skuffelse. Som en lykke og som en tragedie.

I dette forløb udfoldes kærlighedsbegrebet gennem en læsning af en række græske myter, samlet og nedskrevet af den romerske digter Ovid.

Eleverne har arbejdet med teksterne gennem en autoptisk læsning, som er sat i perspektiv til nyere tekster. Som indgang til forløbet har eleverne fået afklaret antikkens forhold mellem guder og mennesker og begrebspar som kosmos-kaos, hybris-nemesis, deskriptiv - normativ - ætiologisk, logos - mythos, subjektiv skyld - objektiv skyld.

Kernetekster
1) Pygmalion ("Metamorfoser", 10. sang, v. 241 - 297)
2) Myrrha ("Metamorfoser", 10,. sang, v. 298 - 502)
3) Narcissus og Ekko (Metamorfoser, 3. sang, v. 341 - 510)
4) Orfeus og Eurydike ("Metamorfoser", 10. sang, v. 1 - 85)


Perspektivtekster
1) Emil Aarestrup, "På Sneen" (1838)
2) Pernille Aalund, "Kærlighedens grundvold"  (2016)


Materialer anvendt i forløbet
1) Andreasen, Brian & Poulsen, Refslund Jens: "Paideia" (Systime, 2012)
2) Due, Otto Steen, "Ovids metamorfoser" (Klassikerforeningens kildehæfter, 2005)
3) Pernille Aalund, "10 taler om kærlighed" (People's Press, 2016)

Anslået sideomfang
24 sider
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Pararbejde

Titel 2 Antigone

I årets andet forløb har vi arbejdet med tragedien. Indledningsvis har vi arbejdet med det athenske drama mere generelt, herunder dramaets tidlige historie og forhold til det athenske demokrati, teatrets arkitektur (skene, orkestra m.v.) og tragediens opbygning (prologos, parodos m.v.).

Forløbet har dog primært fungeret som værklæsning af Sofokles’ Antigone. Tragedien er læst i sin helhed, fokus har dog været på episoderne snarere end korsangene. Således er korsangene efter 2. stasimon kun overfladisk behandlet. Læsningen har bl.a. fokuseret på forholdet mellem fysis og nomos samt oikos og polis og spøgsmålet om, hvilket af de to fællesskaber der er vigtigst. Læsningen mundede ud i en diskussion af, hvem der er tragediens egentlige hovedperson, Antigone eller Kreon, ud fra begrebet om den tragiske helt og Aristoteles' dramateori.

Af vigtige begreber kan blandt andet nævnes: skene, orkestra, teatron, parodos, prologos, parodos, epeisodion, stasimon, exodos, sticomythi, fysis, nomos, oikos, polis, tragisk ironi, ate, hybris, nemesis, subjektiv skyld, objektiv skyld, skæbne,  peripeti, anagnorisis.


Kernetekst i forløbet
1) Sofokles, "Antigone" (oversat af Marcel Lysgaard Lech, Hans Reitzels Forlag, 2019)

Perspektivering
1) Teater ZeBu med forestillingen "Antigone" (2025)

Øvrige materialer anvendt i forløbet
1) Andreasen, Brian & Poulsen, Refslund Jens: "Paideia" (Systime, 2012)


Anslået sideomfang: 78 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Det gode liv

Hvad er det gode liv og hvordan opnår vi det gode liv?

Forløbet har taget afsæt i et uddrag af Morten Albæk, "Falske sandheder i livet" med fokus på, hvordan vi som mennesker skaber et lykkeligt liv, griber momentet, får eksistentiel succes og bliver gode til at være mennesker.

Stoicismen og epikuræismen har været det filosofiske omdrejningspunkt for forløbet med læsning af Seneca, Epikur, Epiktet og Platon. Aristoteles er læst som perspektiv, og eleverne har kun diskuteret centrale citater fra "Den nichomacheiske etik" - særligt venskabsetikken som perspektiv på stoicismen.

De græske begreber: Logos, fysis, ataraxia, autárkeia, apatia, ratio, affectus, moira, sofrosyne, fortuna, hedone, kosmos/kaos er anvendt systematisk i tekstlæsningen - dels analytisk i den tekstnære læsning, dels som perspektiv på elevernes eget liv og forståelse af det gode liv i et moderne samfund.


Kernetekster:
1) Seneca, af "Om sjælefred"
2) Epiktet, af "Stoiske leveregler", nr. 5, 8, 10, 14, 17, 18, 26, 28, 37, 39, 44, 51
3) Epikur, af "Brev til Menoikos" (nyoversættelse af Marcel Lysgaard Leth, 2024)
4) Platon, af "Gorgias" (491d-492c + 493d-494c + 506c-508c)
5) Platon, "Hulelignelsen" af "Staten", 9. bog
6) Aristoteles, af "om Selvdisciplin" (Den nikomacheiske etik)
7) Aristoteles, af "om Venskaber" (Den nikomacheiske etik)


Perspektivtekster:
1) Morten Albæk, "At være god til at være menneske"
2) Bryan Due, "Trumps begær. 5 pointer om demagogen forstået gennem Platon statsteori", Copenhagen Review of Communcation, 27. januar, 2025
3) Niels Overgaard, "Den stoisk rolige vej til lykke" (Carsten Ortmann, "Supertanker", DR lyd, P1, 19. august, 2019)
4) "The Matrix" (4 minutters uddrag på Youtube)

Materialer anvendt i forløbet:
1) Andreasen, Brian & Poulsen, Refslund jens: "Paideia" (Systime, 2012)
2)
3) Albæk, Morten "Falske sandheder i livet" (Gyldendal, 2022)
4) Podcasten "Supertanker", DR Lyd, P1

Anslået sideomfang:
40 sider
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Skulptur

Projektorienteret forløb om antikkens skulptur og dens efterliv.
Klassen har arbejdet med græsk skulptur fra arkaisk tid til hellenismen samt med romersk skulptur. Vi har primært arbejdet med fritstående skulpturer. Forløbet har været projektorienteret, idet klassen har arbejdet i grupper, der har haft ansvar for hver deres tidsperiode, som de har skullet forberede og afholde oplæg om for klassen.

Hovedfokus i analyserne har ligget på datering, og vi har således kun i mindre grad arbejdet med egentlig fortolkning af statuerne. Med datering menes her det at genkende stiltræk, således at det er muligt at placere de græske statuer inden for følgende fem perioder: arkaisk tid, tidlig klassisk tid, højklassisk tid, senklassisk tid og hellenistisk tid, samt romersk tid.

Af vigtige begreber fra vores analyse kan blandt andet nævnes: stiliseret, naturalistisk, idealiseret, realistisk, kouros, kore, perlelokker, arkaisk smil, frontalitet, kontrapost, streng stil, wetlook/våddraperi, individualisering, patos, hellenistisk barok, erotik.

Som afslutning på forløbet har vi kort arbejdet med antikkens indflydelse på vestens kunsthistorie fra renæssancen og frem til i dag. Her har vi meget kort arbejdet med tre kunsthistoriske perioder: renæssance, barok og nyklassicisme, ligesom vi har kigget på enkelte skulpturer fra det 20. og 21. århundrede.

DER EKSAMINERES I KENDT ANTIK SKULPTUR TIL EKSAMEN

Antik skulptur
Arkaisk tid: Kouros fra Sounion, Kouros fra Anavyssos, Kouros Aristodikos, Peplos-kore, Euthydikos-kore
Tidlig klassisk tid: Zeus eller Poseidon (bronze), Tyrandræberne, Gudinden fra Taranto, Apollon og lapithens kamp mod kentauren
Højklassisk tid: Riace-statuerne, Polyklet, "Diadoumenos", såret Amazone, Paionios' Nike
Senklassisk tid: Marathon-drengen, Hermes og Dionysosbarnet, Apollon Belvedere
Hellenismen: Bokseren på Palazzo Massimo, Pan-Eros-Afrodite-gruppen, Den sovende hermafrodit, Doidalsas, "Afrodite"
Romersk tid:  Augustus som Prima Porta, Kejser Tiberius som Jupiter, Kejser Claudius som Jupiter, Buste af Kejser Caligula, Marmorbuste af Claudius

Efterantik skulptur:
Renæssancen: David af Donatello (1444-46), Pièta af Michelangelo (1499)
Barokken: Apollon og Dafne af Bernini (1622-1625)
Klassicismen: Paulina Borghese af Canova (1804-1808)
20. århundrede: Afrodite af Rudolph Tegner (1939)
21. århundrede: "Mennesket ved havet" (1995)

Anvendt litteratur i forløbet:
1) Kluge, Marie og Holm, Katja: "Kunsten at se på skulptur" (Systime i-bog. 2023)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Nostos

Læsning af Homer, Odysseen, 1. sang, 5. sang, 9. sang  i uddrag.

Forløbet undersøger hjemrejsen som mere end en fysisk rejse – som en rejse mod identitet, erindring og tilhørsforhold. Eleverne arbejder med udvalgte episoder fra Odysseen, der belyser Nostos i forskellige perspektiver: som savn, længsel, udvikling og erkendelse. Centralt står forståelsen af Odysseus som en kompleks og flertydig helt, der adskiller sig fra andre heroiske skikkelser i den græske mytologi ved sin list, intelligens og menneskelighed.  Odysseus’ hjemrejse ses som en fysisk -  og en indre rejse, hvor han langsomt genvinder sig selv som kriger, far, konge og ægtemand.


Eleverne har arbejdet med epos som genre, sproglige - og stilistiske virkemidler, centrale begreber som kléos, time, aréte, teofani, antropomorfisme, xenia, moira andreia, sofrosyné

Kernetekster
1) Odysseen, 1. sang, v. 1-95
2) Odysseen, 5. sang, v. 43 - 227
3) Odysseen, 9.. sang, v. 105 - 317


Perspektivtekster
1) Suzanne Vega, "Calypso" (1987, tekst + musik)
2) Henrik Nordbrandt, "På vej mod Ithaka" (1976)


Anvendt materiale til forløbet
1) Due, Otto Steen, "Homers Odyssé" (Gyldendal, 2002)
2) https://www.youtube.com/@coursehero


Anslået omfang
17 sider
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Pararbejde