Holdet 23-c-re - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Haderslev Katedralskole
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Steen Schønheyder
Hold 23-c-re (23-c-re)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til religion
Titel 2 Senmoderne religiøsitet og konversion
Titel 3 Buddhisme
Titel 4 Kristendom
Titel 5 Islam

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til religion

Vi lægger ud med et miniforløb, der introducerer, hvad religion er som fag og fænomen: hvad er religion overhovedet for noget, og hvordan arbejder vi med emnet i det her fag? Endelig arbejder vi meget kort med at skabe et samlet overblik over verdensreligionernes historie. (ikke et eksamensforløb)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Senmoderne religiøsitet og konversion

I årets første egentlige forløb arbejder vi ikke med en bestemt religion. I stedet arbejder vi med, hvordan folk er religiøse, og hvilken rolle religion spiller i samfundet i dag. I den forbindelse anvender vi en række begreber om religionens rolle i det senmoderne samfund, herunder genfortryllelse, individualisering, den religiøse aktør, synkretisme, polarisering m.v. Indledningsvis kigger vi kort på, hvor religionens rolle har ændret sig gennem det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund.

Undervejs i forløbet kigger vi nærmere på en bestemt religiøst fænomen, nemlig konversion. I den forbindelse arbejder vi bl.a. med Rambos konversionsmodel.

Faglige mål, der er centrale i forløbet:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- redegøre for væsentlige sider af yderligere én valgfri religion eller et veldefineret religionsfagligt emne
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof, der er centralt i forløbet:
- væsentlige sider af yderligere én valgfri religion, et veldefineret religionsfagligt emne eller en religionsvidenskabelig teori
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Anslået tekstmængde: 37 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Buddhisme

Årets andet forløb handler om buddhismen. Forløbet handler først og fremmest om at prøve at forstå buddhismens grundtanker og grundbegreber. Dvs. at vi kigger på Buddhas person og betydning og på buddhismens lære, dharma (herunder begreber som karma, samsara, genfødsel/reinkarnation, livshjulet, de fire ædle sandheder, den otteledede vej, lidelsen, illusionen om et jeg og nirvana).

I slutningen af forløbet kigger vi kort på buddhismens hovedretninger (med fokus på den grundlæggende forskel på Theravada- og Mahayana-buddhisme samt et kortfattet arbejde med den japanske shinbuddhisme for at vise religionens mangfoldighed) og på buddhismen i vesten i dag (herunder forskellen på immigrant- og konvertitbudhisme. I den forbindelse gives der også korte introduktioner til buddhistiske ritualer og til Spiros typologi for former for buddhistisk praksis (nirvanisk, karmisk og apotropæisk buddhisme).

Faglige mål, der er centrale i forløbet:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- redegøre for væsentlige sider af yderligere én større, nulevende religion med en længere historie og global betydning og udbredelse
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof, der er centralt i forløbet:
- væsentlige sider af en anden af de større, nulevende religioner med en længere historie og global betydning og udbredelse. I arbejdet skal indgå både tekster fra religionens historie samt nutidige tekster
  - religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Anslået tekstmængde: 37 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Kristendom

Årets tredje forløb handler om kristendommen. I forløbet arbejder vi bl.a. med den gammeltestamentlige/antikke jødedom som en forudsætning for at forstå kristendommen. I den forbindelse kigger vi bl.a. på, hvordan Kristus-fortællingen kan forstås som en løsningsmyte og de gammeltestamentlige skabelses- og sydefaldsberetninger som oprindelses- og problemmyter, ligesom vi kigger på messiasforventningerne i GT, og hvordan Jesus fremstår som svaret på disse i NT.

Med udgangspunkt i Lignelsen om den barmhjertige samaritaner og Bjergprædiken arbejder vi med kristen etik, og hvordan de nytestamentlige fortællinger kan forstås meget forskelligt i en nutidig kontekst (flygtningekrisen). I den forbindelse arbejder vi bl.a. med, hvordan kristendommens næstekærlighedsbud både kan forstås som en individuel og en social pligt.

Derefter arbejder vi med kristendommens ritualer. Her analyserer vi dåben vha. Podemann Sørensen og van Gennep, ligesom vi kort kigger på protestantismens og katolicismens forskellige forståelser af de mest centrale ritualer (sakramenter). I den sammenhæng arbejder vi også med billedanalyse i religionsfaget.

Faglige mål, der er arbejdes med i forløbet:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser og rolle i europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter

Kernestof, der arbejdes med i forløbet:
- kristendom set i globalt perspektiv, med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer.
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Anslået tekstmængde: 70 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Islam

I årets sidste forløb i religion har vi arbejdet med islam. Først har vi fået en overordnet introduktion til religionen, hvor vi bl.a. har kigget på islams opståen, profetens Muhammeds rolle, koranens betydning og grundlæggende trosforestillinger og praksis. Herefter er gået mere i dybden med forskellige temaer: islams ritualer (med fokus på bønnen og hajj), koranen betydning, koranens og enkelte hadithers syn på dommedag, kvinders rolle i islam (herunder spørgsmålet om tørklædets betydning) og i mindre grad islam i Danmark (samfundssyn, sharia m.v.).

I forløbet har vi bl.a. inddraget forskellig ritualteori (Podemann Sørensen og van Gennep) og Jan Hjärpes model til kategorisering af religiøse udøvere.

Faglige mål, der er arbejdes med i forløbet:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- redegøre for væsentlige sider ved islam, herunder formative og nutidige skikkelser
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter

Kernestof, der arbejdes med i forløbet:
- Islam set i globalt perspektiv med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Koranen og hadithsamlinger samt nutidige tekster
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Anslået tekstmængde: 41 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer