Holdet 23-t-re - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Haderslev Katedralskole
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Thomas Gregers Mortensen
Hold 23-t-re (23-t-re)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til religion
Titel 2 Forløb 1 - Kristendom
Titel 3 Forløb 2 - Islam
Titel 4 Forløb 3 - Buddhisme
Titel 5 Forløb 4 - Religion i det senmoderne samfund

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til religion

Formålet med forløbet er at introducere eleverne til faget religion på gymnasie-niveau. Deusden introduceres to kerneteoretikere, som er gennemgående i de videre forløb, nemlig Ninjan Smart (Smarts 7 dimensioner) og Antony Giddens (samfundstyper og de tre kendetegn ved det senmoderne samfund).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Forløb 1 - Kristendom

Formål:
Punkter fra lærerplanen:
- redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser og rolle i europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- kristendom set i globalt perspektiv, med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte andre tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Vi har set på kristendommens formative, historiske og nutidige skikkelser.

Vi har metodisk haft fokus på tekstanalyser, og herunder Blooms taksonomiske niveauer. Vi har læst helligtekster fra såvel GT som NT, hvor vi har bl.a. har set på Gudsbilledet i kristendommen med den treenige, men dog monoteistiske guddom. Endvidere har vi haft zoomet ind på gudsbilledet ifm. Jesus-figuren med begreber som Jesu dobbeltnatur, Messias-begrebet og den historiske og mytiske Jesus.
Af helligtekster har vi læst både fra GT og NT, men med fokus på sidstnævntes synoptiske evangelier. Vi har arbejdet med to- og fire-kildehypotesen for alle de synoptiske evangelier og med Messiashemmeligheden i Markus-evangeliet. Endvidere har vi arbejdet med opfattelsen af sundhed og sygdom, herunder helbredelse, i NT. Dette er sket med udgangspunkt i Webers karismateori (karismatisk styreform og rutinisering) og i en undersøgelse lavet af Ella Paldam. Vi har derfor trukket linjer til Pinsekirken og dennes fokus på Helligånden og dermed ligeledes helbredelse som en del af forståelsen af tro og sygdom. Hertil har vi ligeledes brugt Glocks deprivationsteori som mulig forklaring til det senmoderne menneskes tro på helbredelse og dermed sammenhængen mellem tro, sygdom og Guds helbredelse som en mangeltilstand. Derudover har vi benyttet Starks ”Rational Choice Theory” som en mere positiv vinkel end mangeltilstanden som forklaring til sammenhængen mellem tro, sygdom og helbredelse.
Via læsning af NT-tekster som Bjergprædikenen, Den gyldne regel, Det dobbelte kærlighedsbud og Den barmhjertige samaritaner har eleverne opnået indsigt i den kristne etik, herunder også begrebet sindelagsreligion. Som yderligere uddybning har vi beskæftiget os med begrebet ”lignelse”, herunder analysebegreberne ”Lignelsen som pædagogisk redskab” og ”Lignelsen som kodesprog” (sidstnævnte også kaldet ”allegorisk tolkning”). Vi har her arbejdet med ”Lignelsen om den Barmhjertige samaritaner” og ”Lignelsen om den fortabte søn”.
Derudover har vi arbejdet med reformationen og Luther og dens betydning for udformningen af den protestantiske kristendom, især i Norden. Vi har arbejdet med begreberne sola scriptura, sola fide, sola gratia. Endvidere også begreber såsom sekularisering og Giddens samfundstyper. Vi har perspektiveret til nutiden via kendskab til Bultmann og brugt Hjärpe som løftestang til at forstå et begreb som kulturkristendom, fx i forbindelse med om der vægtes indhold eller funktion i religion i det senmoderne samfund.
Desuden har vi brugt Phil Zuckerman til at lave en sammenligning af religion i hhv USA og Danmark. I den forbindelse har vi ligeledes brugt Norris and Ingleharts sekulariseringsteori og den såkaldte ”Economics of Religion”. Vi har brugt Trump og materiale fra dennes præsidentvalgkampagne til at beskrive det amerikanske forhold til religion.


Materiale:
Poulsen, Allan: ”Religion kort og godt”, i-bog, afsnit 3: ”Kristendommen”, underafsnit: ”Hvilke myter og historier fortæller de kristne?” + egne tilføjelser.
Religionsnørden om kristendom: https://www.youtube.com/watch?v=Ii_tst8FglE
Myter og historier i kristendommen: Poulsen, Allan: ”Religion kort og godt”, i-bog, afsnit 3: ”Kristendommen”, underafsnit: ”Hvilke myter og historier fortæller de kristne?” + egne tilføjelser.
Den kristne grundfortælling: e-bog: ”Kristendom – tro og praksis”, afsnit: Den kristne grundfortælling
Uddrag af: https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/det-betyder-de-kristne-symboler-og-tegn + eget materiale om de fire evangelister
De ti bud: 2.mosebog kap.20
De synoptiske evangelier:
Kommenteret sammenklip af især to kilder, nemlig Jens Forman: ”…Og han tog bolig iblandt os” s.63-67 og http://www.bibelselskabet.dk/OmBibelen/DetNyeTestamente/Indhold.aspx + Mark 5:45-52, 1:29-34, 5:11-17 + Matt 14:22-34, 8:14-17 + 6:19-21, 21:1-9 + Lukas 12:32-34, 5:29-32
Eget materiale om sammenligning mellem GT og NT.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Forløb 2 - Islam

Formål:
Faglige mål, der er centrale i forløbet:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- redegøre for væsentlige sider ved islam, herunder formative og nutidige skikkelser
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof, der er centralt i forløbet:
- islam set i globalt perspektiv med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Koranen og hadithsamlinger samt nutidige tekster
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.


Vi har set på islams formative, historiske og nutidige udformning, og dermed islams kategorisering som en lovreligion/gerningsreligion, og vi har arbejdet med islam som en af de abrahamitiske religioner.
Der har været fokus på at definere myte-begrebet, herunder to forskellige tilgange til arbejdet med ritualer i forbindelse med den muslimske pilgrimsfærd, Hajj, nemlig van Genneps (funktionalistiske) model for overgangsritual og Jens Peter Schjødts (fænomenologiske) ritualteori. Mht. mytebegrebet har vi også arbejdet med forskellige mytetypologier, nemlig kosmogonisk, teogonisk, antropogonisk, eskatologisk og ætiologisk.

Vi har arbejdet med både praksisdelen i islam i form af de 5 søjler og med trosdelen i islam i form af de 6 trosartikler. Her har vi også arbejdet med det strengt monoteistiske gudsbillede i islam med inddragelse af begreberne omnipresent, omnipotens og omniscient, samt begreber ”Taqwa” og ”Tawhid”. Samtidig har vi set på profeten Muhammads rolle. Endvidere har vi kort set på forskellene mellem sunni og shia-muslimer ligesom vi har arbejdet med islams helligtekster i form af Koranen og Hadith-tekster.
Som en særlig vestelig/dansk vinkel har vi set på kvinders rolle i islam via arbejdet med Zahra Pedersen og Asil Al-Asadi ud fra dokumentaren ”Kampen om mig; med tørklæde på scenen” fra dr.dk og endvidere har vi haft fokus på homoseksualitet i islam via arbejdet med dokumentaren ”Helvedes homo”, ligeledes fra dr.dk omhandlende Abdel Aziz Mahmoud, der er muslim og homoseksuel. Vi har her haft fokus på begreber som Hjärpes model, kultur/religion, tørklæde, samfundstype, demokrati. Da denne vinkel især er religionssociologisk, har vi arbejdet med Giddens samfundstyper, Jan Hjärpes model for kategorisering af religiøse udøvere, ”Elite - mainstream”, ”Minimalist - maksimalist”.

I forløbet har vi bl.a. inddraget forskellig ritualteori (Podemann Sørensen og van Gennep) og Jan Hjärpes model til kategorisering af religiøse udøvere. Derudover har vi benyttet Honkos model til at kategorisere forskellen på ritualer, Jens Peter Schjødts model (Klassifikation efter karakteren af tilstandsskift). Slutteligt har vi kort rundet Mircea Eliades teori om ”det hellige”, ”hierofani” og ”axis mundi”, og om et yderligere supplement til sidstnævnte har vi arbejdet med Marianne Qvortrup Fibigers skelnen mellem to former for Axis Mundi, nemlig Axis Mundi på makro-niveau og mikro-niveau.

Materiale:
Religionsnørden YouTube: ”Islam introduktion”
Islams historie (Horisont C): ”Horisont C – grundbog til religion”, 2.udg. Afsnittene: ”Den formative periode” og ”Middelalderen”, under emnet ”Islam”.
Uddrag om koranen og hadith fra Burton, John: ”En introduktion til Hadith”, 1.udg., 1.opl., oversat af Jørgen Dragsdahl, Forlaget Vandkunsten (sammenskriv af s.79-87) + Grimstrup, Jørgen Junker: ”De arabiske erobringer 630-750 og islams tilblivelse”, 1.udg., 1.opl., 2021, s.26-28.
Artikel: ”Den sekteriske strid, der flår Mellemøsten itu”: Politiken, 5.januar 2016
Artikel: ”Sådan forløber den muslimske pilgrimsfærd Haj, fra Kristeligt Dagblad”, 23.11.2023
Artikel: ”Mit hjerte bor i Mekka og Medina”, fra religion.dk, 20.07.2015
Islam-Koran og hadith: Kitir, Deniz: ”Klassisk og moderne islam”, her taget fra: https://islam.systime.dk/?id=150 (layoutet er ændret let).
Koran:
- Sura 8,39 + 9,5 + 22,25-29 + 29,46 + 3,65 + 3,67-68 + 5,13 + 5,73 + 5,82 + 5,51 +
Hadith:
- Hadith 37, berettet af Ibn Abbas (Sahih Bukari og Sahih Muslim)
- Al-Bukhari: Hadith-samling, bog 2, kapitel 37

Begrebsnøglen:
- Ritualtyper
- Ritualteori – funktionalistisk
- Ritualteori – fænomenologisk
- Hjärpes model
Forman, Jens: ”Muslimernes religion”, afsnittet ”Islams søjler”, s.35-44.
Hajj: YouTube: ”Sneaking a Camera into Mecca to Film Hajj: The World's Largest Pilgrimage with Suroosh Alvi”
De 6 trosartikler: ”Klassisk og moderne islam”, Systime A/S, uddrag fra afsnittet ”De seks trosartikler”.
Islam og homoseksualitet: ”En helvedes homo springer ud”, fra dr.dk + Sura: 7,80-81 + 7,84 + 30,21 + 53,45 + 25,43.
Islam og kvindens rolle: ”Kampen om mig”, fra dr.dk (Zahra Pedersen og Asil Al-Asadi) + Sura 4,34 + 2,228 + 24,30-31 + 4,11 + 2,282 + 4,3 + 33,53 + 65,4 +
Statistik:
- ”Muslimer i Danmark 2016”, på baggrund af undersøgelse af Brian Arly Jacobsen, her gengivet fra ”Grundbog til religion c”.

Supplerende:
Prøveeksamenstekst: ”Støttemuligheder for homoseksuelle muslimer”, fra dsr.dk
Islam-opsamling
Analysemodel
Islam-Sunni-Shia-Brevkasse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb 3 - Buddhisme

Formål:
Punkter fra lærerplanen:
- redegøre for væsentlige sider af yderligere én større, nulevende religion med en længere historie og global betydning og udbredelse
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- væsentlige sider af en anden af de større, nulevende religioner med en længere historie og global betydning og udbredelse. I arbejdet skal indgå både tekster fra religionens historie samt nutidige tekster
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Vi har set på den klassiske buddhismes opståen i forbindelse med Siddhartha Gautama / Buddhas historie og trukket linjer til nutiden, og især buddhismens vej til Vesten med fokus på buddhismen i Danmark. Herunder har vi talt om begrebet konvertit-buddhisme over for begrebet immigrant-buddhisme (også kaldet kultur-buddhisme), samt Spiros teori om nirvanisk/karmisk/magisk buddhisme. Derudover har vi i forbindelse med buddhismen i Danmark og Vesten kigget på Giddens samfundstyper og begrebet synkretisme med underkategorierne pizza-effekten og karry-effekten.

Vi har arbejdet med kernebegreberne i buddhismen, såsom de 4 ædle sandheder, den ædle 8-delte vej, Buddha-legenden, dukha (lidelse), årsagskæden, samsara, nirvana, reinkarnation, livshjulet, Tilflugten til de 3 Juveler, De fem/otte/ti forskrifter, oplysning, titlen Buddha, meditation, bøn og offer(herunder puja), helligdage og højtider (især ”vesak”), etiske begreber (metta og karuna, karma), boddhisattva, ritualteori (især Jørgen Podemann Sørensen 3-ledede struktur (det rituelle, det mytiske plan og virkningens plan) og van Genneps overgangsritual i forbindelse med kosmologi og dødsforestillinger, herunder især ”Sky Burial” i Tibet, men også dødsforestillinger om ”himmelske riger” og ”det rene land”), pilgrimsfærd – Bodh Gaya med Bodhi-træet, Lumbini-parken i Nepal, , Sarnath (Benares-prædikenen), Kusinara (dødsstedet) som Axis Mundi, Smarts 7 dimensioner, privilegeret talesituation (Jørgen Podemann Sørensen), elite og mainstream, Jens Peter Schjødts teori om klassifikation efter karakteren af tilstandsskift, ikke-jeg/sjælsbegrebet og skandhaer, buddhismen som frelsesreligion.
Slutteligt har vi set på buddhismens indflydelse på religionsforståelsen i det senmoderne samfund, her især det danske. Vi har her brugt Rambos konversionsmodel for at finde ud af, om der er tale om ”full blown” religionskonversion eller blot en synkretistisk karry-effekt.

Materiale:
Religionsnørden fra YouTube: ”Buddhisme introduktion”
Kompendium:
- Uddrag fra Ahle, Allan et al., ”Horisont C”, afsnit ”Buddhismens historie”, systime A/S
- Uddrag fra ”Buddhisme. Introduktion og tekster”, systime A/S
- Billede af ”Livshjulet” af ukendt oprindelse.
- Buddha-legenden af Jørn Borup, Forlaget Univers.
- ”De fire ædle sandheder”, Dīgha-nikāya II. Frede Møller-Kristensen: Tekster til Buddhismen, Gyldendal 1980. Oversat af F. Møller-Kristensen
- ”Morten blev buddhist som 21-årig.”: Trine Birk, Carsten Bundgaard og Signe Heiredal, Dr.dk, 17. marts 2019, fra dr.dk.
Synkretisme, pizza og karry-effekt – eget materiale lavet på baggrund af artiklen ”Skyr, pizza og karry – religiøs cirkulation i en global verden”, fra religion.dk, 29.09.2014.
Rambos konversionsmodel (let redigeret udgave af Madsen, Lene et al.: ”Grundbogen til religion C”, 1.udg., 1.opl., ©2012 Forfatterne og Systime A/S, s.264.)
”Mis mig din tro”, dokumentarserie fra dr.dk. Vi har set afsnit 3 om konvertitbuddhisten Julie.
”Linda blev buddhist efter et møde med Dalai Lama”, fra alt.dk, 07.05.2013.

Supplerende materiale:
Billedøvelse til Buddha-legenden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Forløb 4 - Religion i det senmoderne samfund

Formål:
Fra læreplanen:
-redegøre for væsentlige sider af yderligere én valgfri religion eller et veldefineret religionsfagligt emne
-karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
-karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle
-diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
-karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter.

Forløbet afslutter skoleåret, og der er fokus på at bringe begreber og teorier fra de foregående forløb i spil samt tilegnelse af nye begreber og teorier i forbindelse med emnet ”Religion i det senmoderne samfund”. Der er hovedfokus på individets udøvelse af religion i det senmoderne samfund i Danmark. Vi beskæftiger os derfor med, hvordan religion spiller en rolle i det senmoderne individs identitetsdannelse, hvor der især benyttes Giddens (3 kendetegn ved det senmoderne samfund) og Zygmunt Bauman (opdeling i ”det moderne” og ”det postmoderne” – herefter også begreberne ”pilgrim”, ”nomade”, ”vagabonder” og ”turister”, ligesom vi har set på Baumans opfattelse af religion som en del af forbrugerkulturen). Desuden har vi set på forholdet mellem religion og (natur-)videnskab – vi ser derfor på begreberne ”Konflikttesen”, ”Uafhængighedstesen” og ”Dialogtesen”. Af andre religionsfaglige begreber kan nævnes sekularisering og Webers ”affortryllelse” og deres modsatte pendanter afsekularisering og genfortryllelse. Vi har også kigget på begrebet eklekticisme eller synkretisme, som vi også kaldte det i buddhisme-forløbet. Vi har set på danskernes religion ud fra artikler og statistik og ud fra disse dannet os et billede af danskernes religiøsitet i det senmoderne samfund, herunder også via dokumentaren af Anders Agger: ”Spirituel” (fra programserien ”Indefra”)
Vi har berørt emner som Hjarvards medialisering, Hjärpes model og Giddens samfundstyper (foruden de tre kendetegn ved det senmoderne samfund (udlejring af sociale relationer, adskillelse af tid og rum, øget refleksivitet) – nævnt ovenfor. Derudover har vi arbejdet med at definere forskellen mellem begreberne ”religion” og ”spiritualitet” – og her har eleverne forsøgt at lave deres egen teori ud fra en artikel om netop religion og spiritualitet og Durkheims religionsdefinition fra 1912 (”En religion er et sammenhængende system af forestillinger og handlinger, i forhold til hellige objekter, dvs. ting, som er skilt ud og forbudt – forestillinger og handlinger som forener alle dets medlemmer i et samlet, moralsk samfund kaldet kirke”), hvor kravet var en kort og præcis definition af både religion og spiritualitet. Klassens definition af spiritualitet lyder: "Spiritualitet er en personlig opfattelse af noget overmenneskeligt, hvor religionen derimod er en mere systematiseret udgave af spiritualiteten".
Endvidere har vi set på Grace Davies definition af begrebet ”Privatisering af religion” og tesen om ”believing without belonging”.
Der trækkes linjer til udøvere af de religioner, som klassen har beskæftiget sig med i løbet af religionsundervisningen i gymnasiet, altså i dette tilfælde kristendom, islam og buddhisme.

Materiale:
”Begrebsnøglen”, afsnittet: ”Identitetsdannelse og religion” (vi har benyttet Giddens og Baumann) –”Kategorisering af religiøse udøvere” (”Hjärpes model”), "Privatisering", ”Videnskab og religion”.
”Grundbogen til religion c”, afsnittene: ”Religion i det senmoderne samfund” + ”Fakta om religion i det senmoderne samfund”.
Dokumentar-film: Anders Agger: ”Spirituel”: https://www.dr.dk/drtv/episode/indefra-med-anders-agger_-spirituel_278291
Religion eller spiritualitet: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/hvad-betyder-spiritualitet
"Religion er det, alle andre har": let redigeret udgave af: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/danskere-religion-er-det-som-alle-de-andre-har
"Hvis folk føler sig besat af dæmoner": https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/hvis-folk-f%C3%B8ler-sig-besat-af-d%C3%A6moner-kommer-jeg-dem-i-m%C3%B8de
"Ånder på jobbet": Carsten Lykke-Kjeldsen et al.: ”Religion på kryds og tværs”, © forlaget Columbus og forfatteren 2021, s.213.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer