|
Titel
6
|
Kulturmøder - Mødet med Islam
Et tværfagligt forløb med fokus på kulturmøder og islam.
Forløbet tager udgangspunkt i en generel samtale om, hvad begrebet 'kulturmøder' dækker over.
I religion fokuseres på islams formative periode med vægt på islams oprindelse samt hovedtræk i islams udviklingshistorie. Som præsentation til islam har eleverne arbejdet med ”Religionsnørden – islam” fra YouTube.
Herefter har der været fokus på de 5 søjler, de 6 centrale religiøse forestillinger (dog mest fokus på Allah, Koranen og Muhammed). I forbindelse med Muhammed, har eleverne læst artiklen ”Jeg er stolt af at være Muhammeds tilhænger”, for at forstå Muhammeds betydning i islam.
Under de 5 søjler har der været stort fokus på bønnen (renselse og udførsel) og valfarten, hvor eleverne har arbejdet med BBC-dokumentaren om valfarten til Mekka (Van Gennep – overgangsritual).
Herefter har vi haft fokus på livet som muslim og især livet som muslim i Danmark, samt de kulturmøder der kan opstå. Eleverne er her præsenteret for begrebet sharia + de 4 rødder (Koranen, Hadith, qiyas og ijma), samt islams klassifikationssystem (obligatoriske og ulovlige handlinger).
For at kunne arbejde med livet som muslim i Danmark har vi også beskæftiget os med Jens Formans fire idealtyper – sekularisten, modernisten, traditionalisten og islamisten. I den forbindelse har eleverne læst et interview med Bünyamin Simsek (forskellige integrationsformer + assimilation, integration, segregation), og et klip med den unge pige Duaa "Duaa er muslim: Jeg gør ting for at være en del af fællesskabet" (Youtube), samt dokumentarserien ”Mor – han er dansker” (kulturmøde ml. pigerne og deres forældre, idealtyper i forhold til pigerne og deres familier). Her har eleverne også været på besøg i den lokale Moske, hvor vi blev vist rundt af Fatema, som fortalte om livet som muslim i Danmark og eleverne kunne efterfølgende stille spørgsmål.
Til sidst sluttede vi af med Rambos teori om konversion, hvor eleverne læste en konversionsberetning (Said bin Gunnar Bak), samt genopfriskede årsager til religiøsitet fra vores intro-forløb.
Feltarbejde: Tur til det lokale muslimske kulturhus (rundvisning og samtale med Fatima)
Vigtige begreber til forløbet:
indefra/udefra synsvinkel, monoteisme, Muhammed, de fem søjler, ritualer (overgangsritual - Van Gennep), Koranen, Mekka-Medina, Sunni-Shia, de seks centrale trosforestillinger, klassisk sharia, moderne sharia - de fire idealtyper (sekularist, modernist, traditionalist, islamist), tørklædet, konversion.
Baggrundsmateriale:
Religionsnørden om islam fra youtube.com - https://www.youtube.com/watch?v=yo9_9Cg8XJA&t=2s
”Religion og Kultur” (Islam) af Jørgen Bæk Simonsen s. 173-180, Systime 2010
”Begrebsnøglen” (konversion inkl. Lewis Rambo), s. 58-60 af Carsten Lykke-Kjeldsen m.fl. Systime, 2016
”Islam og muslimerne” af Jens Forman s. 18 (sunni og shia forskelle), Systime 2011
”Muslimernes Religion” af Jens Forman s. 33-35 (om Hajj – valfarten) og s. 96 (Om søjlerne), Systime, 2013
Skema over de seks centrale trosforestillinger baseret på Jens Forman "Islam og muslimerne", Systime, 2011
"Livet som muslim" og "Obligatoriske og ulovlige handlinger" (fra KS bogen, Columbus: https://ksbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=174, https://ksbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=173)
"Tørklædet", KS bogen (Columbus)
"At være muslim i Danmark" (s.173-180, Dennis Kitir, Klassisk og moderne islam, Systime 2020)
Tekster:
”Jeg er stolt af at være Muhammeds tilhænger” fra religion.dk, 20.11.18 af Mohamad Abd Almonan
Jens Forman "Muslimernes Religion" s. 96-101 (BØN) "Tekst 22: Renselse" og "Tekst 23: Bønnens udførelse".
Jens Forman "Muslimernes Religion", s. 57-58 "Tekst 1: Koranen og Hadith om tro og pligter".
Youtube: Fajr-bønnen og Wudu (renselse)
BBC-dokumentar om "Hajj" fra mitcfu.dk (60 min).
Islamsvar.dk om at høre musik: http://islamsvar.dk/halal-og-haram/medier-og-underholdning/er-det-tilladt-at-hore-musik/
Bünyamin Simsek "Muslim anno 2005: Islam handler om at være et godt menneske", fra Jyllands-Posten 17.04.2005.
Sura 1 "Åbningen" (Koranens betydning) fra Koranen
Sura 24:30-31 (Koranen om tørklædet)
Amina Tønnsen om tørklædet
Klip med Massoud Fouroozandeh fra "Religionsportalen" om Koranens betydning - https://religion.systime.dk/index.php?id=480
Dokumentar: "Mor han er dansker", DR3, 2020 (1. afsnit), 28 min.
"Duaa er muslim: Jeg gør ting for at være en del af fællesskabet", https://www.youtube.com/watch?v=D5DyqRFXDMg (9 min.)
"Hvordan jeg blev muslim" af Said bin Gunnar Bak (konversionsberetning)
Omfang: ca. 90 sider
|