|
Titel
5
|
Forløb#3-Identitet- Buddhisme- RELIGION
Punkter fra læreplanen i ”Identitet”:
- udvalgte sider af yderligere én religion
- religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning
- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
- argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
- kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter
- religionsfaglige metoder
Forløbet sætter fokus på det senmoderne menneskes identitetsdannelse. Med udgangspunkt i klassisk buddhismen føres der linjer til den vesterlandske, senmoderne forståelse af buddhismen. Vi beskæftiger os med de buddhistiske retninger Theravada, Mahayana, Vajrayana, men kun perifært berørt zen/chan-skolerne. Via læsning forskellige tekster herom, ser vi på indholdet af den oprindelige buddhisme bl.a. ved læsning af ”Buddha-legenden” ligesom der har været fokus på ”Livshjulet”, som en visuel fremstilling af buddhismen. Derfor har vi også haft fokus på tilegnelse og forståelsen af begreber som nirvana, samsara, karma, Siddhartha Gautama/Buddha-titlen, selvet/sjælen som ikke-eksisterende (”jeg’et” som en illusion, altså at mennesket i buddhismen ikke har en sjæl), de 4 ædle sandheder, den ædle 8-delte vej, de 5 skandhaer, reinkarnation, meditation, de 3 juveler/tilflugter (nogle steder 4, hvor ”lama” er med), begrebet ”dukha”, begær o.m.a.
Vi ser på især buddhismens indtog i Vesten, hvor det senmodernes menneskes syn på og brug af religion kommer i fokus. Vi har i den anledning haft mest fokus på buddhismen i Danmark. Til at åbne teksterne op, bruger vi især følgende teorier og begreber: Spiros typologi (nirvanisk, karmisk og apotropæisk, også kaldet magisk, buddhisme), Glocks deprivationsteori (fem former for deprivation: økonomisk, social, organisk, etisk, psykisk), Starks RCT (Rational Choice Theory), Giddens tre kendetegn ved det senmoderne samfund samt begreberne ”Aftraditionalisering”, ”Individualisme” og ”Selv-identitet”, synkretisme (pizza- og karry-effekt) også kaldet ”religionsblanding”, ”eklekticisme” eller ”religionsshopping”, Bultmanns ”Afmytologisering”, Dobbelaeres sekulariseringsteori (de tre niveauer; samfundsniveau – organisatorisk/institutionsniveau – individniveau), ”Fra sekulariseringstese til individualiseringsteori”, Luhmanns systemteori (”os og dem”), Smarts 7 dimensioner samt Jan Hjärpes model (kategorisering af religiøse udøvere).
Forløbet hænger i udstrakt grad sammen med det fagfaglige forløb ”Senmoderne religion i Danmark og USA”.
Materiale:
Kernestof:
”Religionsnørden om buddhisme” (YouTube)
Maria Madsen et.al: ”KS-bogen” s.63-81, © Systime A/S.
Borup, Jørn: ”Buddha-legenden”, © Forlaget Univers
”Det buddhistiske livshjul” tekst og billede fra: https://samsara.dk/hvad-betyder-samsara
”Spiros typologi” fra ”Buddhisme. Introduktion og tekster”, i-bogsversion, afsnittet: ”3.3. Nirvanisk, karmisk, apotropæisk (magisk) buddhisme”.
”Synkretisme, pizza- og karry-effekten”: eget materiale ud fra materiale fra https://www.religion.dk/religionsanalysen/2014-09-25/skyr-pizza-og-karry-religi%C3%B8s-cirkulation-i-en-global-verden + ”Synkretisme” er eget materiale. Samlet på dokumentet: ”Synkretisme-Pizza og karry-effekt”.
”Giddens kendetegn ved det senmoderne samfund”, ”aftraditionalisering”, ”individualisme” og ”selv-identitet”: ”Begrebsnøglen”, i-bogsversion, © Systime A/S.
”Bultmanns afmytologisering”, eget materiale kraftigt inspireret af afsnittet i ”Begrebsnøglen”.
”Dobbelaeres sekulariseringsmodel” og ”Fra sekulariseringstese til individualiseringsteori” er eget materiale, men kraftigt inspireret af Bonne Sindberg, Andreas et.al.: ”Kampen for det gode samfund” (afsnit 3.1.2.: ”Sekularisering”), © Systime A/S.
”Luhmanns systemsteori”, ”Begrebsnøglen”, i-bogsversion, © Systime A/S.
”Glocks deprivationsteori”, ”Begrebsnøglen”, i-bogsversion, © Systime A/S.
”Starks ”Rational Choice Theory” (RCT)”, ”Begrebsnøglen”, i-bogsversion, © Systime A/S.
“Gustav har fundet buddhismen”, fra: 10. maj 2024 Horsens Folkeblad Sektion 1 Side 6 Emma Raaby Kramer og Victor Thorsgaard Lybecker.
Uddrag af billede af Livshjulet er fra: https://api.ndla.no/image-api/raw/5Ko69SBScBw.jpg?width=1024
”Jeg vil elske alle væsener lige højt” af Nanna Hyldgaard Hansen, fra Politiken, 19.12.2004.
Supplerende materiale:
Opsamling af begreber fra buddhisme-identitets-forløbet
Diverse opgaver til teksterne.
|