Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Haderslev Katedralskole
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi C
|
Lærer(e)
|
Michael Rosborg
|
Hold
|
23-g-ng.1 (23-g-ng.1)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Hvad påvirker vores klima og vejr?
Forløb: Hvad påvirker vores klima og vejr?
Bestemmelse af forskellige klima- og plantebælter ud fra Martin Vahl´s diagram ved brug af diverse hydrotermfigure.
Hvordan temperaturen er forskellige på Jorden og hvordan stråling og atmosfæren med sine drivhusgasser kan påvirke dette. Ved at måle strålingsbalancen og albedoen for forskellige overflader, kan man over tid komme med forventninger til hvordan trykket vil blive og dermed, hvordan vejret vil kunne arte sig fremadrettet.
Vurdere hvordan klima og vejr påvirkes af havstrømme og hvordan disse dannes.
Afslutningsvis ses der på det globale vejr og vindsystemer, hvordan vinde dannes og hvordan Corioliseffekten påvirker vindenes retning.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Hvorfor regner det og hvordan dannes grundvandet?
Forløb: Hvorfor regner det og hvordan dannes grundvandet?
Forløbet er en forlængelse af det første forløb omhandlende vejret, men den zoomer ind på vand som en ressource og de trusler der kan udgøre en fremtidig udfordring i Danmark.
Først påvisning af fugtighed i luften for at kunne afgøre via dugpunktskurven, hvornår det kan regne. Dernæst forskellige nedbørstyper med særlig fokus på dem der forefindes i Danmark.
Hvordan vejret spiller ind på den nedbørsmængde vi får i Danmark og hvorfor den variere regionalt.
Vandets vandring ved overfladen eller via nedsivning, her inddrages istiders påvirkning på jordbundsforholdene i Danmark, og disses indvirkning på jordens evne til at holde på og rumme forskellige mængder vand.
Ser på regionale forskelle i jordbunden som en direkte konsekvens af istidens udbredelse, samt de klimaforandringer der gjorde dette muligt (ex. Milankovitch) og generelle havstigninger.
Afslutningsvis hvordan de forskellige jordlag har påvirket det danske landbrug samt hvordan dennes udvikling udgør en forureningsfare for grundvandet og vandmiljøet som helhed.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Hvorfor får vi Jordskælv og Vulkaner?
Forløb: Hvorfor får vi Jordskælv og Vulkaner?
Tager udgangspunkt i de geologiske processer der gør sig gældende for at vi får pladetektonik og dermed og jordskælv og vulkaner.
Vi ser på hvorfor nogle steder er mere eller mindre udsatte i at få jordskælv og vulkansk aktivitet. Vi har set på det geologiske kredsløb i form af bjergarter og diskuteret hvorfor nogle vulkaner ser forskellige ud og hvorfor de ikke alle er lige aktive mere.
Vi har undersøgt hvordan et jordskælv forløber fra start til slut, hvordan seismiske bølger kan hjælpe os med at fastslå hvor jordskælvet skete og hvor kraftigt det måtte være, og vurdere om der en fare forbundet med det, eksempelvis tsunamier.
Afslutningsvis undersøgelse af hvordan evt. vulkaner kan påvirke klimaet og menneskets hverdag med askeskyer men også måske positivt med mineraler, frugtbare jorde og turisme.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Er demografien og energiforbruget bæredygtigt?
Forløb: Er demografien og energiforbruget bæredygtigt?
Gennemgang af hvordan demografi kan forstås og bruges til at indrette fremtidige samfund, da de kan give os prognoser om de udfordringer vi kan få i forhold til om vi har ressourcer nok.
Undersøgelse af udvalgte landes udvikling og forskellige fremtidige udfordringer i forhold til adgangen af mad, vand og energi.
Arbejde med hvor vi får og i særdeles har fået meget energi fra, i form af fossile energikilder, hvordan disse dannes og evt. konsekvenser ved brugen af disse. Hvordan vores forbrug har været og hvordan visse lande prøve at omstille til mere vedvarende og klimavenlige energikilder.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Repetition
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/163/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65065862456",
"T": "/lectio/163/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65065862456",
"H": "/lectio/163/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65065862456"
}