Holdet 23-g-ps2.2 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Haderslev Katedralskole
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Charlotte Haugaard Pedersen
Hold 23-g-ps2.2 (23-g-ps2.2)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvilken betydning har den tidlige udvikling?
Titel 2 Aggressiv eller empatisk?
Titel 3 At være ung: læring, identitet og stress

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvilken betydning har den tidlige udvikling?

Hvilken betydning har den tidlige udvikling for et menneske?

Generelle oplysninger:
Grundbog: Psykologiens veje som ibog
Metodeafsnittet i Undersøgelser i psykologi (UiP) danner grundlag for elevernes viden om psykologisk metode.
Desuden er der brugt udvalgte afsnit fra Grundlæggende psykologi og socialpsykologi (GPoS); Fra celle til selfie (FCTS), PsykC samt diverse artikler.

Emotionel udvikling:
Eleverne introduceres til Eriksons faseteori med særligt fokus på 1. og 2. fase. Desuden taler vi om Mahlers 2 første faser og kritikken heraf, som en indgang til forståelsen af klinisk versus empirisk spædbarnsforskning. Herefter arbejder vi med begreberne knyttet til Sterns 3 første faser.
Dernæst Bowlbys tilknytningsteori, Ainsworths tilknytningstyper og fremmedsituationstesten samt Harlows abeforsøg.
Teorierne danner grundlag for et gruppearbejde om Er du mors lille dreng?
Vi ser også, hvordan det er gået Jørn 10 år senere, samt hvad der skete med de rumænske børnehjemsbørn, og vi taler risiko- og beskyttelsesfaktorer, sårbarhed og resiliens. Undervejs i denne første del introduceres løbende til psykologisk videnskabsteori og metode.

Kognitiv udvikling:
Tænkningens udvikling belyst ud fra Piagets teori om adaptation og de 4 faser + kritik, herunder sammenligning med Vygotsky.

Til sidst har vi inddraget den neurologiske udvikling:
Hvordan påvirkes barnets hjerne af manglende tilknytning og emotionel understimulering? Her inddrages bl.a. Rosenzweig og Krechs rotteforsøg (1969) samt Perrys sammenligning af hjerner hos et almindeligt udviklet barn og et barn udsat for omsorgssvigt (2002) til at påvise miljøets rolle i forbindelse med hjernens udvikling. I relation til Piagets teori kan vi nu ikke bare beskrive, men også forklare, hvordan kognitiv udvikling foregår/ikke foregår.


Faglige mål:
– demonstrere kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– inddrage forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat
– demonstrere viden om psykologis identitet og metoder


Ca. 73 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Aggressiv eller empatisk?

I dette forløb undersøger vi, hvad der får nogle mennesker til at være aggressive eller ondskabsfulde, mens andre er mere empatiske og altruistiske.
Vi starter ud med fokus på neurologiske forklaringer og ser dokumentaren Vold på hjernen. Via et uddrag af Lone Franks dokumentar Min genetiske kode får vi indblik i psykopati og psykologen James Fallons personlige historie og arbejde med antisocial personlighedsforstyrrelse. I den forbindelse taler vi om arv versus miljø.
Herefter undersøger vi opvækstens betydning via Goldbergs 5 punkter og Baron-Cohens fravær af empati, og vi ser på aggression som indlært ifølge den sociale indlæringsteori (Bandura og Bobo-doll-eksperimentet).
Dernæst socialpsykologiske forklaringer på ondskab: Milgram, Asch, Sherif, Blue Eyes-Brown Eyes eksperimentet samt Festingers teori om holdninger og teori om stereotyper og fordomme. Eleverne har i den forbindelse analyseret TV2-programmet Konfrontation om mødet mellem grupperinger af danskere og indvandrere.
Herefter er vi kort vendt tilbage til antisocial personlighedsforstyrrelse, som det ser ud, når ens partner er psykopat (antisocial personlighedsforstyrrelse og Hares psykopatitjekliste).
Til sidst har vi set en online forelæsning med Felix Warneken, hvor han demonstrerer sin teori om, at altruisme og hjælpeadfærd synes at være nedarvet.


Faglige mål:
- demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
- redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
- formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
- inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
- demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
- vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
- argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
- demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag


Ca. 42 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 At være ung: læring, identitet og stress

Forløbet handler om, hvilke forhold der kendetegner ungdomsperioden og det, at gå på en ungdomsuddannelse.

Først har vi brugt kognitionspsykologien til at se på hukommelse (Ebbinghaus og Bartlett), opmærksomhed og perception. Herefter har vi set på forskellige læringsteorier (Behaviorisme, Piaget og Vygotsky) og på selvbestemmelsesteorien og forskellige motivationsprocessers betydning for indlæring, samt vidensformer. Eleverne anvender al deres viden på udsendelsen Pisk eller gulerod.
Herefter har vi sammenlignet identitetsdannelsen i 'gamle dage' med alle udfordringerne i det senmoderne (Erikson, Giddens, Bourdieu samt narcissismeteori).
Og til sidst har vi set på stress og coping i et ungdomsperspektiv.


Faglige mål:
- demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
- redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
- formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
- inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
- demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
- vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
- argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
- demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag


Ca. 48 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer