Holdet 2223-gh-ps.3 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Haderslev Katedralskole
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Charlotte Haugaard Pedersen
Hold 2223-gh-ps.3 (2223-gh-ps.3)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvad sker der i klasseværelset?
Titel 2 Hvilken betydning har den tidlige udvikling?
Titel 3 Hvordan er det at være ung i det senmoderne samf?
Titel 4 Aggressiv eller empatisk?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvad sker der i klasseværelset?

Generelle oplysninger:
Grundbog: Psykologiens veje som ibog
Metodeafsnittet i Undersøgelser i psykologi (UiP) danner grundlag for elevernes viden om psykologisk metode.
Desuden er der brugt udvalgte afsnit fra Grundlæggende psykologi og socialpsykologi (GPoS); Fra celle til selfie (FCTS), PsykC samt diverse artikler.

Eleverne stifter indledningsvist bekendtskab med lidt basal viden om hjernens opbygning og funktioner, herunder neurale netværk og plasticitet. Dernæst indsigt i hukommelse (Ebbinghaus' magiske 7 og Bartletts hukommelsesforsøg Ghost of War) og opmærksomhed og perception. Undervejs i forløbet introduceres løbende til psykologisk videnskabsteori og metode.
Vi ser nærmere på selvbestemmelsesteorien og forskellige motivationsprocessers betydning for indlæring.
Indsigt i læringsteorier og samspilsprocesser: Piaget og den kognitive psykologi (assimilation, akkommodation og 'learning by discovery') overfor Vygotskys begreb Zonen for nærmeste udvikling; og sammenligning af Piaget og Vygotsky. Desuden behavioristisk læringsteori og teori om vidensformer.
Eleverne anvender al deres viden på udsendelsen Pisk eller gulerod.
Herefter har vi set på faktorer, der henholdsvis fremmer og hæmmer læring i form af The Marshmallow Experiment, hvor vi taler om betydningen af selvkontrol, og hvilken rolle henholdsvis multitasking og gensidige relationer mellem lærer-elev spiller for indlæring. Til sidst har vi været omkring Dwecks teori om udviklende og fastlåst mindset.


Faglige mål:
– demonstrere kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– inddrage forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat
– demonstrere viden om psykologis identitet og metoder


Ca. 55 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Hvilken betydning har den tidlige udvikling?

Hvilken betydning har den tidlige udvikling for et menneske?

Emotionel udvikling:
Eleverne introduceres til Eriksons faseteori med særligt fokus på 1. og 2. fase. Desuden taler vi om Mahlers 2 første faser og kritikken heraf, som en indgang til forståelsen af klinisk versus empirisk spædbarnsforskning. Herefter arbejder vi med begreberne knyttet til Sterns 3 første faser.
Dernæst Bowlbys tilknytningsteori, Ainsworths tilknytningstyper og fremmedsituationstesten samt Harlows abeforsøg.
Teorierne danner grundlag for et gruppearbejde om Er du mors lille dreng?
Vi ser også, hvordan det er gået Jørn 10 år senere, samt hvad der skete med de rumænske børnehjemsbørn, og vi taler risiko- og beskyttelsesfaktorer, sårbarhed og resiliens.

Kognitiv udvikling:
Tænkningens udvikling belyst ud fra Piagets teori om adaptation og de 4 faser + kritik, herunder sammenligning med Vygotsky.

Til sidst har vi inddraget den neurologiske udvikling:
Hvordan påvirkes barnets hjerne af manglende tilknytning og emotionel understimulering? Her inddrages bl.a. Rosenzweig og Krechs rotteforsøg (1969) samt Perrys sammenligning af hjerner hos et almindeligt udviklet barn og et barn udsat for omsorgssvigt (2002) til at påvise miljøets rolle i  forbindelse med hjernens udvikling. I relation til Piagets teori kan vi nu ikke bare beskrive, men også forklare, hvordan kognitiv udvikling foregår/ikke foregår.


Faglige mål:
- demonstrere kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
- redegøre for og forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
- formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger
- inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
- demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
- vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
- argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat
- demonstrere viden om psykologis identitet og metoder

Ca. 57 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Hvordan er det at være ung i det senmoderne samf?

Hvordan er det at være ung i det senmoderne samfund?

I dette forløb har vi set på ungdom og identitet forstået ud fra Erikson, Gergen, Giddens, Bourdieu og Thomas Ziehe og narcissismeteori. Dernæst har vi arbejdet med hvad stress er, og hvordan unge i samfundet er påvirket af stress i dag, og i hvilken grad dette afhænger af forskellige personlighedstyper, forklaringsstile og coping-strategier.
Til sidst har vi arbejdet med Baumrinds 4 opdragelsesstile og perspektiveret opdragelse til forskellige dele af pensum.

Faglige mål:
– demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
– demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Ca. 30 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Aggressiv eller empatisk?

I dette forløb undersøger vi, hvad der får nogle mennesker til at være aggressive eller ondskabsfulde, mens andre er mere empatiske og altruistiske. Undervejs i forløbet introduceres til psykologisk videnskabsteori og metode.
Vi starter ud med fokus på neurologiske forklaringer og ser dokumentaren Vold på hjernen. Via et uddrag af Lone Franks dokumentar Min genetiske kode får vi indblik i psykopati og psykologen James Fallons personlige historie og arbejde med dyssocial personlighedsforstyrrelse. I den forbindelse taler vi om arv versus miljø, herunder epigenetik.
Herefter undersøger vi opvækstens betydning via Goldbergs 5 punkter og Baron-Cohens fravær af empati, og vi ser på aggression som indlært ifølge den sociale indlæringsteori (Bandura og Bobo-doll-eksperimentet).
Dernæst socialpsykologiske forklaringer på ondskab: Milgram, Asch, Sherif, Blue Eyes-Brown Eyes eksperimentet samt Festingers teori om holdninger og teori om stereotyper og fordomme. Eleverne har i den forbindelse analyseret TV2-programmet Konfrontation om mødet mellem grupperinger af danskere og indvandrere.
Til sidst har vi set en online forelæsning med Felix Warneken, hvor han demonstrerer sin teori om, at altruisme og hjælpeadfærd synes at være nedarvet.


Faglige mål:
- demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
- redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
- formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
- inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
- demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
- vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
- argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
- demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag


Ca. 39 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer