Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Haderslev Katedralskole
|
Fag og niveau
|
Mediefag C
|
Lærer(e)
|
Tina Winterskov Møller
|
Hold
|
24-g-me.2 (24-g-me.2)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
øveproduktion
FØFRSTE FORLØB I STAMKLASSEN
Praktisk øvelse
Benspænd
I bedes lave en kortfilm, hvor sætningen ”det gjorde du bare ikke” eller ”det snakker vi om i morgen” indgår enten som udgangspunkt for filmen eller som en sætningen, der indgår direkte.
Anvend så mange indstillinger som mulig og tænk Raskins parametre og FEMO ind i historien.
Faglige mål
- Eleverne skal kunne betjene optage- og redigeringsudstyr.
- Eleverne skal i grupper kunne planlægge, gennemføre og distribuere en medieproduktion.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
gyser
Med udgangspunkt i Rikke Schubarts "I lyst og nød" har fokus været at definere de forskellige undergenre og kendetegn.
Undervisningen har været en blanding af læreroplæg, gruppearbejde og klasseundervisning
KERNESTOF
Tekst:
- I lyst og nød, Samvirke nr. 6/7 1993 ( 4 normalsider)
-Zombiefilm handler om terrorfrygt og overforbrug - videnskab dk (2 normalsider)
https://videnskab.dk/kultur-samfund/zombiefilm-handler-om-terrorfrygt-og-overforbrug
- Bøhmanden og den sidste pige - Fra: Rikke Schubart, Verdens 25 bedste gyserfilm. Rosinante, 2001. Ss. 74-77. (4 normalsider)
Film:
Wes Crawen; Scream, 1996
Alfred Hitchcock; Psycho 1960:
filmcitater:
Alien 1979
American Psycho 2000
The Hostel 2005
Red Dragon 2002
A Nightmare Om Elm Street 1993
Nattens dæmoner 2013
Kontekst begrebet:•
- Rikke Schubart
3 gyser kendetegn; et monster, et tab og publikum skal være bange.
Virkemidlerne; kælkede linjer, suspense, susprice, halvnær, nære beskæringer, low-key, subjektiv kameraføring, over the shoulder, abrupt klipning og truende underlægningsmusik
Undergenrer (dæmonisk, videnskabeligt, psykologisk, teenage gyset, fysisk (splatter)
- Freuds personlighedsmodel (I powerpoint Det psykologiske gys)
- Julian Hanrich frygttypebegreb ( gennemgået i powerpoint Lektion 1)
Samlet;
- Julian Hanrich frygttypebegreb ( gennemgået i powerpoint)
- Freuds personlighedsmodel (gennemgået i powerpoint)
- filmiske virkemidler koblet til horrorfilm ( powerpoint)
Af faglige mål har vi arbejdet med følgende:
- anvende viden om filmiske og dramaturgiske virkemidler i forbindelse med analyse af film, tv og nyere medier redegøre for grundlæggende træk ved fakta, fiktion og blandinger mellem disse former
- identificere centrale træk ved forskellige genrer, medier og medieplatforme samt samspillet mellem dem foretage en mediefaglig perspektivering af film, tv og nyere medier ud fra en valgt kontekst
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
dokumentar
Med udgangspunkt i "Mediefag.dk" defineres dokumentargenrene og dokumentarens fortælleformer udfra Irene Thyrris artikel "Dokumentarismens fortælleformer".
Set:
- "Indefra med Anders Agger - Sikringen afsnit 1", DR 2025
- "Blodets bånd, 2013" af Christian Sønderby Jepsen og Pernille Bervald Jørgensen
- "operation X - Narret til porno", 2006, TV2
- TVTVTV om undersøgende journalistik DR februar 2011, Ane Cortzen
- TYTVTV om reality DR okt 2011, Ane Coetzee
Tekst:
- Mediefag.dk 19- 23 om Tv-genre ( 4 normalsider)
- Irene Thyrri: Dokumentarismens fortælleformer, Journalisten, Offentliggjort 12-04-2000, senest redigeret 14-11-2004,. (4 normalsider)
- Rasmus Falbe- Hansen: Historie i levende billeder, afsnit om fakta og fiktionskoder. (4 normalsider)
kontekstbegrebet
Fakta- og fiktionskoder (Rasmus Falbe Hansen - se ovenfor)
- fortælleformer ( Irene Thyrri) - Irene Thyrris opdeling i fortælleformer: 3 person (alvidende, Voice of God), observerende, interaktive, selvrefleksive
- TV-genrer Den dybdeborende, den observerende, den dramatiserende og reality genren. Fra Mediefag.dk – en grundbog af Claus Nymann, Michael Boas Pedersen og Ole Østergaard, side 19-23 - fakta og fiktionskoder
- TVTVTV om den undersøgende journalistisk DR / Ane Cortzen (hentet mit CFU)
- TVTVTV Om reality/ ligelede DR /Ane Cortzen-
Af faglige mål har vi arbejdet med følgende:
- anvende viden om filmiske og dramaturgiske virkemidler i forbindelse med analyse af film, tv og nyere medier redegøre for grundlæggende træk ved fakta, fiktion og blandinger mellem disse former
- identificere centrale træk ved forskellige genrer, medier og medieplatforme samt samspillet mellem dem foretage en mediefaglig perspektivering af film, tv og nyere medier ud fra en valgt kontekst.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
eksamensproduktion/ opsamling
6 moduler til at lave jeres eksamensproduktion - eget valg af gruppe ingen andre benspænd end jeres produktion max må være 6 minutter.
Faglige mål:
"Eleverne skal kunne betjene optage- og redigeringsudstyr.””
"Eleverne skal i grupper kunne planlægge, gennemføre og distribuere en medieproduktion.”
"Eleverne skal kunne anvende viden om filmiske og dramaturgiske virkemidler.”
”Eleverne skal kunne arbejde med mediefaglige værktøjer i præproduktionsfasen.”
”Eleverne skal kunne forholde sig analytisk til produktionsprocessen og egen produktion.”
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/163/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65382733355",
"T": "/lectio/163/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65382733355",
"H": "/lectio/163/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65382733355"
}