Holdet 25-q-ks (2026/27) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26 - 2026/27
Institution Haderslev Katedralskole
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Emil Bliksted Lange, Iben Schou Simonsen, Ole Bo Andreasen
Hold 25-q-ks (25-q-ks, 25-q-ks-hi, 25-q-ks-re, 25-q-ks-sa, 25-q-ks, 25-q-ks-hi, 25-q-ks-re, 25-q-ks-sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1  Ekstremernes århundrede (HISTORIE)
Titel 2 Intro til religion
Titel 3 Identitetsdannelse: Samfundsfag
Titel 4 Identitet - religion
Titel 5 Kulturmøder - religion
Titel 6 Kulturmøder: Samfundsfag
Titel 7 Velfærd - religion

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1 Ekstremernes århundrede (HISTORIE)

Historikeren Eric Hobsbawm har betegnet 1914 som begyndelsen til det 'korte' 20. århundrede – 'ekstremernes århundrede', kalder han det – der varede til Sovjetunionens sammenbrud i 1991. Perioden 1914-1990 dækker, og dermed forløbet,  over 1. Verdenskrig, mellemkrigstiden, 2. Verdenskrig og den kolde krig. Det er en påmindelse om, at omkring 200 millioner mennesker i verden er blevet slået ihjel ved krige, folkedrab, udrensninger og forfølgelser i det 20
århundrede.

Fokuspunkter for forløbet

Poltiske ideologier:

Hvad er en ideologi?

Det liberale demokrati
Marxisme og kommunisme
Socialisme
Fascisme
Nazisme

Materiale:

Kim Bech Danielsen et al. Fokus 3. 2009. Side 9, 11, 14 og 17)

1. Verdenskrig

Årsager og konsekvenser

a. Alliancer (tripelententen og centralmagterne)
b. Versaillestraktaten (krigskadeerstatninger, tysk demilitarisering, dolkestødslegenden)

Materiale:

Film

We Shall Overcome

Kernestof:

Carl-Johan Bryld. Systime. Side 36-48.

2. Verdenskrig

Fokuspunkter

a. Hitlers vej til magten
b. Ensretning - diktatur
c. Jødeforfølgelse og Holocaust (Nürnberglovene)

Materiale:

Dokumentar:

2. verdenskrig i farver. Episode 1. 2021.

Schindlers list. 1993 (film)

Materiale:

Adolf Hitler. "Førerrens autoritet" - i Mein Kampf, 1925.

Carl-Johan Bryld. Systime. Side 87- 110.

Lov om sterilisation, 1933. https://folkedrab.dk/kilder/kilde-lov-om-sterilisation

Ragnar Vold: Børn hvad ved I om føreren"? i Tyskland Marcherer, 1936.

Ragnar Vold Læserbrev til "Der Stürmer". I Tyskland Marcherer, 1936.

Den Kolde Krig:

Fokuspunkter:

a. Den bipolare verdesorden efter 2. Verdenskrig (jerntæppet)
b. Tysklands inddeling
c. Truman-doktrinen
d. Dominoteorien
e. Marshall-planen
e. Proxykrige (Vietnamkrigen)
f.  Berlinmuren
g. Cubakrisen

Materiale:

Nedtælling til 1961 - opførelsen af Berlinmuren (DRTV - dokumentar)

13 Days. (film - 2000)

Carl-Johan Bryld. Systime. Side 168- 186, 314-319..

Matthias Judt (1997): At blive en del af systemet, 1959. Geschicthe in Dokumenten. Berlin, s. 55-56.

Winston Churchill. Jerntæppetale. 1946.

















Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Intro til religion

Introduktion til religion

Et introduktionsforløb med fokus på hvad religion er, samt forskellige religionsfaglige begreber og teorier.
Eleverne blev introduceret for Ninians Smarts religionsdefinition (de 7 dimensioner), begreberne indefra/udefra.
I forbindelse med intro til Smart så eleverne en kort film om Maradona, for at finde så mange af de 7 dimensioner og herefter diskussion af, hvad man egentlig kan kalde for religion.


Materiale:
"Grundbog til religion C" af Lene Madsen, Dorte Thelander Motzfeldt, Anders Nielsen mfl, Systime, 2012-2016 siderne 262-263, 264-265, 267-268 og 246-248
www.youtube.com/watch?v=knRo_1xrJ2A&feature=youtu.be&fbclid=IwAR1MDVBv7mivZrtF6L86Lp3nvZVSj5sSrMFJEwnJI1ANN4lBuCKn93EdLTw
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Identitetsdannelse: Samfundsfag

Faglige mål og metode:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.
- argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
- kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.

Vi har haft følgende fokuspunkter:
- Fordele og ulemper for individet ved det senmoderne samfund
- Kønsroller og ligestilling
- Socialisering, sociale roller, social kontrol og social arv

I den forbindelse arbejdede vi med følgende centrale teoretikere og fagbegreber
- Socialisation, herunder primær-, sekundær og dobbeltsocialisation, roller og rollekonflikter
- Det Senmoderne samfund
- Anthony Giddens
- Thomas Ziehe
- Pierre Bourdieus kapitalformer, habitus og arvens modsigelser
- Morten Ejrnæs
- George Herbert Mead
- Erving Goffmann
- Social arv
- Mønsterbryder
- Ligestilling
- Struktur- og aktør-forklaringer



Vi har arbejdet med følgende materialer (ca 35 sider)
SamfNU, Systime, 2008, s. 8-15
SamfC, Systime 2017, s. 19-26, 68-70
DRTV – De perfekte piger afsnit 1 https://www.dr.dk/drtv/se/de-perfekte-piger_52514 (6 sider)
https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/ligestilling (5 sider)
TV2 - Presset ungdom afsnit 2, https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=022308232000 (9 sider)
Berlingske, 7/1/2026: ”Mandlige ledere ansætter flere kvinder når de får en datter”  https://www.berlingske.dk/business/mandlige-ledere-ansaetter-flere-kvinder-naar-de-faar-en-datter?gaa_at=eafs&gaa_n=AWEtsqev_8riNESIpne33G94vLG40hwFA5ngcZ6A_ILqvjxtLR3kVN0pDFjEYv6dA-M%3D&gaa_ts=699c592d&gaa_sig=IG-i1Js3YDQKsgmqyn7-NM-4Hg3MCGTK-Daq_YXs2XC1C-_ikc_oO0hH0_LooICEwgyyg4D3euCXD5gdc83vQQ%3D%3D (1 side)
Forum for Mænds Sundheds 2023: "Mange unge mænd er uden nære relationer" https://sundmand.dk/site/wp-content/uploads/2023/05/Ny-undersoegelse-om-maends-trivsel-med-bilag.pdf (1 side)
"Kunde: Tusindfryd - "Børnehave morgensamling" - Instafilm", https://www.youtube.com/watch?v=wcfrz446dgk (1 side)

I den forbindelse har vi berørt følgende dele af kernestoffet:
identitetsdannelse og socialisering
sociale og kulturelle forskelle
politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene (fokus på ligestilling)
Kvantitativ og kvalitativ metode
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
redegørelse 15-01-2026
Historieopgaven 2026 23-01-2026
Fordele og ulemper ved det senmoderne samfund 16-03-2026
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 48 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Identitet - religion

Identitet - religion

Identitetsdannelse i det traditionelle, moderne og senmoderne samfund. Tværfagligt forløb med historie og samfundsfag.

Forløbet i religion tager udgangspunkt i at kigge på religionens rolle i de tre samfundstyper, dog med mest fokus på religionens rolle i det senmoderne samfund.

Traditionelle samfund fokus på og gennemgang af følgende begreber: deocentrisk samfund, fortryllede verden, statisk samfund og menneskesyn, myren.
Moderne samfund med fokus på og gennemgang af følgende begreber: sekularisering, affortryllet verden, industrialisering, antropocentrisk samfund, aftraditionalisering, begyndende privatreligion (fra 1950'erne), sneglen.
Senmoderne samfund med fokus på begreberne: polycentrisk samfund, genfortryllet verden, Giddens' kendetegn ved det senmoderne samfund, synkretisme, selv-religion, privat-religion, det situide menneske, google-religion, afsekularisering, individualisering.  

For at kigge nærmere på danskernes religiøsitet læste eleverne artiklerne "Danskernes tro er under forandring: Færre tror på Gud" og "Hver anden tror. Men ikke nødvendigvis på Gud: "I dag kan vi selv definere, hvad der er helligt". Her har vi også kigget på begreberne believing og/eller belonging af Gracie Davie.

Under det senmoderne samfund har vi kigget på ritualers betydning for det senmoderne menneske i dag. Her er eleverne introduceret for Van Genneps model til analyse af overgangsritualer og de tre faser (separationsfasen, liminalfasen, inkorporationsfasen).

Vi havde her fokus på vielsesritualet og hvad der sker i de forskellige faser. Hertil læste eleverne artiklen "Jeg vil giftes i en kirke, selvom jeg ikke er rigtig troende". Vi diskuterede her også begrebet kultur-kristen og igen ritualernes betydning for det enkelte individ, og at man primært anvender kirken i forbindelse med de store ritualer. I den forbindelse læste eleverne også artiklen "Folkekirken bør indføre skilsmisseritual", hvor de skulle opføre en lille diskussion ud fra artiklens synspunkter.

Herefter fokuserede vi på, hvordan kirken så gør for at tiltrække medlemmer og eleverne sammenlignede lokale kirkers hjemmeside med Københavnske kirkers hjemmesider. Her kiggede vi bl.a. på, at kirken tilpasser sig det senmoderne samfund og menneske ved at tilbyde drop-in dåb, drop-in vielser, spaghettigudstjenester, kirke-yoga, meditationer og div. andre familiearrangementer.

Slutteligt så vi dokumentaren "Anders Agger Indefra: Spiritualitet".

Omfang: ca. 60 sider

Materiale:
Baggrundsstof (som er samlet i et kompendie)
"KS-bogen", 2. udg. af Maria Madsen, Anna A. Frejbæk m.fl., 2018, Forlaget Colombus, siderne 11-14 + s. 38-39 (Om Giddens)
"Kultur og Samfund", Systime, 2020 af Christina Blach Hansen, Lene Madsen og Sofie Riemick (i-bogen), afsnittene "Myter, religion og ritualer"

Artikler mm.
"Danskernes tro er under forandring: Færre tror på Gud" fra Dr.dk d. 31.07.2025 af Marie Ravn Nielsen, Nadia Kronborg og Maja Nyvang Christensen.
"Hver anden tror. Men ikke nødvendigvis på Gud: 'I dag kan vi selv definere, hvad der er helligt'" fra DR.dk d. 31.07-2025 af Julie Würtz
"Jeg vil giftes i en kirke - selvom jeg ikke rigtig er troende", af Katrine F. Baunvig, Kristeligt Dagblad, 20.07.18
Folkekirken bør indføre skilsmisseritual", fra Kristeligt Dagblad af Jens From Lyng og Nikolaj Krak 05.03.19
Billede med "den religiøse slikbutik" fra artiklen "Mig og gud og mig" fra Ud & Se, oktober 2014.
Dokumentar: Anders Agger "Indefra - Spirituel", fra DR1, 2021.

Følgende faglige mål er opfyldt:
- religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- religionsfaglige metoder
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
- kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kulturmøder - religion

Et tværfagligt forløb med fokus på kulturmøder og islam.

Forløbet tager udgangspunkt i en generel samtale om, hvad begrebet 'kulturmøder' dækker over.
I religion fokuseres på islams formative periode med vægt på islams oprindelse samt hovedtræk i islams udviklingshistorie. Som præsentation til islam har eleverne arbejdet med ”Religionsnørden – islam” fra YouTube.
Herefter har der været fokus på de 5 søjler, de 6 centrale religiøse forestillinger (dog mest fokus på Allah, Koranen og Muhammed). I forbindelse med Muhammed, har eleverne læst artiklen ”Jeg er stolt af at være Muhammeds tilhænger”, for at forstå Muhammeds betydning i islam.

Under de 5 søjler har der været stort fokus på bønnen (renselse og udførsel) og valfarten, hvor eleverne har arbejdet med BBC-dokumentaren om valfarten til Mekka (Van Gennep – overgangsritual).

Herefter har vi haft fokus på livet som muslim og især livet som muslim i Danmark, samt de kulturmøder der kan opstå. Eleverne er her præsenteret for begrebet sharia + de 4 rødder (Koranen, Hadith, qiyas og ijma), samt islams klassifikationssystem (obligatoriske og ulovlige handlinger).
For at kunne arbejde med livet som muslim i Danmark har vi også beskæftiget os med Jens Formans fire idealtyper – sekularisten, modernisten, traditionalisten og islamisten. I den forbindelse har eleverne læst et interview med Bünyamin Simsek (forskellige integrationsformer + assimilation, integration, segregation), og et klip med den unge pige Duaa "Duaa er muslim: Jeg gør ting for at være en del af fællesskabet" (Youtube), samt dokumentarserien ”Mor – han er dansker” (kulturmøde ml. pigerne og deres forældre, idealtyper i forhold til pigerne og deres familier).
Vi har kort været omkring tørklædets betydning, hvor eleverne har læst Sura 24 vers 30-31 og lavet en lille fremlæggelse af teksten i mindre grupper.
Vi har også været på besøg i den lokale Moske, hvor vi blev vist rundt af Fatema, som fortalte om livet som muslim i Danmark og eleverne kunne efterfølgende stille spørgsmål (dette dog først i august 2026).

Til sidst sluttede vi af med Rambos teori om konversion, hvor eleverne læste en konversionsberetning (Said bin Gunnar Bak).

Vigtige begreber til forløbet:
indefra/udefra synsvinkel, monoteisme, Muhammed, de fem søjler, ritualer (overgangsritual - Van Gennep), Koranen, de seks centrale trosforestillinger, klassisk sharia, moderne sharia - de fire idealtyper (sekularist, modernist, traditionalist, islamist), konversion, tørklædets betydning.


Baggrundsmateriale:
Religionsnørden om islam fra youtube.com - https://www.youtube.com/watch?v=yo9_9Cg8XJA&t=2s
"Islam kommer til Danmark", "At være muslim i Danmark", "Religion og identitet hos efterkommere", "Kvinder i islam og tørklædets betydning", "Tøj og tørklædet som identitetsmarkør".

I kompendie 1 er der anvendt materiale fra følgende grundbøger:
"Klassisk og moderne islam" af Deniz Kitir, Systime, 2010. Afsnittene "At undersøge islam og muslimer".
"Religion og kultur" af Jørgen Bæk Simonsen s. 175-177 og 177-180, Systime, 2014

I kompendie 2 er der anvendt materiale fra følgende grundbøger:
"Grundbogen til religion C" af Lene Madsen, Dorte Thelander Motzfeldt, Anders Nielsen, Bodil Junker Pedersen, Sofie Reimick og Trine Ryhave, Systime 2019 (afsnittet om de 5 søjler og de fire idealtyper (moderne sharia))
"Klassisk og moderne islam", Deniz Kitir og Christian Vollmond, Systime, 2020 afsnittet om "Sharia og retsskoler - livet som muslim".
”Islam og muslimerne” af Jens Forman s. 18 (sunni og shia forskelle), Systime 2011
”Muslimernes Religion” af Jens Forman s. 33-35 (om Hajj – valfarten) og s. 96 (Om søjlerne), Systime, 2013
Skema over de seks centrale trosforestillinger baseret på Jens Forman "Islam og muslimerne", Systime, 2011

I kompendie 3 er der anvendt materiale fra følgende grundbøger:
"Klassisk og moderne islam" af Deniz Kitir og Christian Vollmond, Systime, 2010 - afsnittene "At være muslim i Danmark", "Religion og identitet hos efterkommere", "Kvinder i islam og tørklædets betydning", "Tøj og tørklædet som identitetsmarkør"
"KS-bogen", Forlaget Colombus - følgende afsnit: "Tørklædet i islam".
"Begrebsnøglen til religion", Carsten Lykke-Kjeldsen, Systime, 2016-2017 s. 58-60.




Tekster:
”Jeg er stolt af at være Muhammeds tilhænger” fra religion.dk, 20.11.18 af Mohamad Abd Almonan
Jens Forman "Muslimernes Religion" s. 96-101 (BØN) "Tekst 22: Renselse"
Youtube: Fajr-bønnen og Wudu (renselse)
BBC-dokumentar om "Hajj" fra mitcfu.dk (60 min).
Islamsvar.dk om at høre musik: http://islamsvar.dk/halal-og-haram/medier-og-underholdning/er-det-tilladt-at-hore-musik/
Bünyamin Simsek "Muslim anno 2005: Islam handler om at være et godt menneske", fra Jyllands-Posten 17.04.2005.
Sura 1 "Åbningen" (Koranens betydning) fra Koranen
Sura 4 "Kvinderne", vers 137 fra Koranen
Klip med Massoud Fouroozandeh fra "Religionsportalen" om Koranens betydning - https://religion.systime.dk/index.php?id=480
Dokumentar: "Mor han er dansker", DR3, 2020 (1. afsnit), 28 min.
"Duaa er muslim: Jeg gør ting for at være en del af fællesskabet", https://www.youtube.com/watch?v=D5DyqRFXDMg (9 min.)
"Hvordan jeg blev muslim" af Said bin Gunnar Bak (konversionsberetning)



Følgende faglige mål er opfyldt:
- islam, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster
- religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- religionsfaglige metoder
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng.
- sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning

Omfang: ca. 90 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 54 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kulturmøder: Samfundsfag

Faglige mål og metode:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.  
- kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale ̶
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
- argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
- kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.



Vi har haft følgende fokuspunkter:
Vi har undersøgt kulturmøder ud fra en sociologisk vinkel og set på identitetsdannelsesproblematikker, når to kulturer mødes, og vi har undersøgt den politiske dimension med fokus på udlændinge- og integrationspolitik, og hvordan integrationen er gået i Danmark.

I den forbindelse arbejdede vi med følgende centrale teoretikere og fagbegreber:
- Ideologier; Liberalisme, socialisme, konservatisme, socialliberalisme, socialkonservatisme og socialdemokratisme
- Partierne i Folketinget (kort, med fokus på Enhedslisten, Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti)
- Det senmoderne samfund
- Det traditionelle samfund
- Identitetsvalg; den rene identitet, bindestregsidentiteten og den kreolske identitet
- Strategier; uddannelsesstrategien, den religiøse strategi, den traditionelle strategi og den kriminelle strategi
- Integrationsformer; assimilation, segregation og pluralistisk integration
- Molins model
- Social kontrol

Vi har arbejdet med følgende materialer: 38 sider
- Ungdomssociologi, Columbus 2005, s. 210 (1 side)
- Ungdomssociologi, Columbus 2011, s. 242-46 (5 sider)
- SamfNU, Systime, 2008, s. 24-26 (3 sider)
- KulturNU, Systime, 2015, s. 86-87 (2 sider)
- Integrationsbarometer.dk (ca. 5 sider)
- SamfC, Systime, 2017, s. 80-91 (12 sider)
- Samf på B, Columbus, 2018, s. 179-182 (ca. 2 sider)
- Kristeligt Dagblad 18. November 2019: Hvorfor skiftede Socialdemokratiet udlændingepolitik? https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/hvorfor-skiftede-s-udlaendingepolitik (1,5 side)
- Bilag fra integrationsbarometer, DST, og Common Agenda om integration og vælgerholdninger (ca 2 sider), se Aflevering 2).
- Berlingske: DF stormer frem på Vestegnen: »Mine børn skal ikke vokse op i et muslimsk Danmark«
- https://www.berlingske.dk/indland/df-stormer-frem-paa-vestegnenmine-boern-skal-ikke-vokse-op-i-et-muslimsk-danmark?gaa_at=eafs&gaa_n=AWEtsqd-xm7h-dl_Fc-FRg28FxWfEdoH1UWSoDgAYRoA7nH_9OIprcNA6_eoDlZxev4%3D&gaa_ts=69c4f765&gaa_sig=2gL0b3OX_ymqV8sF2Qu9Q1hYAF5MRXswap_UlwUPzefDN7J624ykWmMKJG6QTgHzFiufWjpC2aiHamMjJLtchg%3D%3D  (1,5 side)
- Eleverne fandt selv materiale om udlændingepolitik hos Enhedslisten, Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti (3 sider).

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflevering 2 - Molins model og socialdemokratiet 18-05-2026
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Velfærd - religion

Velfærd - religion (kristendom)

Tværfagligt forløb med historie og samfundsfag om velfærdssamfundet. I religion fokuserer vi på kristendommens oprindelse, samt hvilken rolle kristendommen og næstekærlighed spiller i velfærdssamfundet i dag.
Fokus på adskillelsen fra jødedommen (forskelle mellem jødedom og kr.dom) og kristendommens grundlæggelse, kristendommens etik vs. jødedommens etik, reformationen og Luther, næstekærlighed før og nu i velfærdsstaten. Vi har også kigget på udviklingen fra katolsk kirke til Folkekirke, samt hvilken rolle kirken har spillet i forhold til velgørenhed og kirkelige organisationer (Kirkens Korshær og Frelsens Hær).

Problemstillinger til debat: Har kristendommen spillet en rolle i udviklingen af velfærdssamfundet og spiller næstekærlighed en rolle i samfundet i dag? Hvem er min næste og har jeg pligt til at hjælpe - hvorfor og hvorfor ikke?

vigtige begreber:
myter (genren), monoteisme, arvesynden, lignelser (genren), det dobbelte kærlighedsbud, treenighed, næstekærlighed i GT og NT, frelsesbegrebet i GT og NT, kristen etik = sindelagsetik, den historiske Jesus vs. den mytiske Jesus, reformationen (Luther - sola fide, sola scriptura, sola gratia) og de to regimenter (det verdslige og det åndelige)

Materiale (kompendium)
Lignelsen om den fortabte søn (kristendommens menneskesyn og etik) fra Luk, kap. 15, v. 1-3 og 11-32
De 10 bud (Gamle Testamente) og Bjergprædikenen fra Ny Testamente (kristendommens etik)
Næstekærlighedsbudet (3 MOS 19, 18), Det største bud i loven (Matt 22, 34-40), Lignelsen om den barmhjertige samaritaner (Luk 10, 25-37) (Næstekærlighed i kristendommen)
Marie Krarup "Den syriske flygtning er ikke min næste" (Kristeligt Dagblad, oktober 2015)
Mette Bock "Ethvert menneske er min næste" (Kristeligt Dagblad, februar 2016)
Kurt Larsen: "Hvilken betydning har kristendommen for velfærdsstaten" (Kristendom.dk, 11. oktober 2011)
Artikel om Martin Luther fra kristendom.dk (https://www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/martin-luther-1483-1546)
Film: Religionsnørden "Protestantisk kristendom", fra youtube.com
Film: Anders Agger "Indefra - Fixerum", fra 2018 (om Kirkens Korshærs arbejde)

Kompendie med baggrundslitteratur fra "KS-bogen", 2. udgave, 2018, Forlaget Colombus af Marie-Louise Ebert Lauritsen og Mikkel Pedersen mfl. Her er anvendt s. 196-202, 207-210, 222-225
Der er også brugt materiale fra "Religion kort og godt" af Allan Poulsen, Colombus, 2018. Side 90, 94, s. 103-105, 113-114, 118-119

Film: Den Barmhjertige Samaritaner fra Youtube (lego) https://www.youtube.com/watch?v=70F8yrjKE-o&t=1s
Film: ”The story of Martin Luther” (Playmobil) fra youtube https://www.youtube.com/watch?v=tox2TflUH90
"Jeg tror ikke Gud kun lytter til latin" af Sigurd Barrett (https://www.youtube.com/watch?v=Ykg_zBfMrLo)

Forløbet ender med en prøveeksamen på baggrund af en synopsis, som eleverne skriver i alle tre fag dvs. fællesfaglig synopsis. Eleverne arbejder i grupper og fremlægger synopsen i grupper.

Omfang: ca. 80 sider


Følgende faglige mål opfyldt:
- kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster
- etiske, herunder religionsetiske, problemstillinger
- religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- religionsfaglige metoder
- kreativt og innovativt at bidrage til formidling ved hjælp af digitale produktioner i faglige sammenhænge, herunder ansvarlig remediering (Bjergprædikenen omskrevet til læserbrev eller reklame)
- træning i kritisk anvendelse af internettets ressourcer (hvilke sider på nettet er gode til at søge info om religion på)
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
̶ -forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
- kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 45 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer