Holdet 25-h-bk (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Haderslev Katedralskole
Fag og niveau Billedkunst C
Lærer(e) Jovana Nommsen
Hold 25-h-bk (25-h-bk)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 At læse et billede: virkemidler og undersøgelser
Titel 2 Samtidskunst
Titel 3 Rumlig kunst
Titel 4 Arkitektur
Titel 5 Eksamensprojekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 At læse et billede: virkemidler og undersøgelser

Hvordan læser og analyserer vi billeder? Hvor kigger vi hen? Hvad fanger vores blik i et maleri og hvorfor? Hvilken betydning har de enkelte motiver i værket? Hvad gemmer der sig bag et billede? Hvilken betydning har farver, lys og opbygning? Og hvordan kan man aflæse skjulte budskaber i billedkunstens visuelle sprog?

Det er nogle af de spørgsmål, vi har arbejdet med i dette forløb.
Forløbets primære formål har været at give eleverne en forståelse af, at billeder ikke behøver være sammensat tilfældigt— at der ofte ligger et bevidst valg bag både motiv, komposition, lys, farve og symbolik. Målet har været at klæde eleverne på med en visuel værktøjskasse, så de kan se, forstå og sætte ord på det, de oplever i et værk – både formelt og i en indholdsanalyse.

Eleverne har arbejdet med kompositionsprincipper og deres virkning på beskueren. De har undersøgt, hvordan lys og skygge kan skabe stemning, dybde og betydning og hvilke funktioner lys og skygge kan have, og hvordan farvernes funktion kan understøtte eller udfordre et billedes udtryk.

Vi har desuden arbejdet kort med barokken som stilperiode, med særligt fokus på stilleben og vanitasmotiver. Her har eleverne fået mulighed for både at udvikle en formalanalytisk tilgang (hvordan værket er opbygget og hvordan lysvirkningen er), og en betydningsanalytisk tilgang. Gennem dette har de lært at se billeder som både æstetiske og symbolske udtryk.

Som en del af forløbet har vi besøgt Rasmus Bjørns udstilling i Kunsthuset og modtaget et oplæg fra kunstneren selv om hans værker og livet som professionel kunstner. Det gav eleverne et konkret indblik i, hvordan kunst skabes og forstås i en nutidig kontekst.
Samlet set har forløbet givet eleverne et skærpet blik for billeders opbygning og betydning.

Praktiske opgaver:
Tegnekursus - Hvordan tegner man et ansigt
Kompositionsøvelse med geometriske figurer, som skulle sættes sammen på en statisk og en dynamisk måde
Kompostion: Ændre værkets komposition (eleverne kunne vælge mellem forskellige professionelle værker: fx Bigum, Banksy og Monet og skulle analyser værkets komposition og derefter ændre kompositionen)
Lys-skygge tegning med cylinder (fokus på egenskygge og slagskygge) - formgivende funktion af lyset og skyggen i fokus
Vanitas opstilling skulle tegnes + derefter egen opstilling med moderne vanitasgenstande skulle tegnes
Farver: Farvecirkel, forskelllige farvekontraster på et værk - Hvordan virker de forskellige kontraster i modsætning til hinanden, Fotoøvelse - Tage billeder med forskellige farvekontraster, tryk med blade med forskellig farver - hvilke farver fungerer godt/ikke så godt sammen?, Ansigt med komplementær-farvevalg

Materialer: Skolens egne materialer om komposition, lys og skygger, farver
Barokken i billedkunst grundbogen
Afsnit om stilleben og vanitas i Jonas Wolters grundbog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Samtidskunst

I dette undervisningsforløb har vi beskæftiget os med temaer indenfor samtidskunst. Forløbet blev skudt i gang med, at eleverne arbejdede teoretisk med, hvad samtidskunst er, og vi har særligt fokuseret på installations- og performancekunst.
I begyndelsen af forløbet havde vi Kunstens Dag, hvor eleverne i grupper — sammen med samtidskunstneren Jonas Kjeldgaard Sørensen — skabte masker. Disse masker blev udstillet i form af plakater i byen Haderslev i forbindelse med kommunalvalget. Derudover har eleverne samarbejdet med den danske samtidskunstner Barbara Amalie Skovmand Thomsen, som har vist og fortalt om sine kunstneriske projekter fra de seneste år og har skabt værker med fokus på modsætninger/kontraster med eleverne. Endelig har eleverne selv produceret installationskunstværker, som er blevet udstillet på skolen — bl.a. i indgangsarealet og kantinen.
Gennem forløbet har eleverne arbejdet både praktisk, eksperimenterende, undersøgende/analytisk og teoretisk.

Eleverne har fået indsigt i samtidskunstens visuelle udtryksformer — med fokus på installationer, performance og udstilling i det offentlige rum.
Eleverne har arbejdet med at analysere, undersøge, fortolke og diskutere både egne og andres kunstværker.
Gennem maskeskabelse og deres eget arbejde med installationskunst har eleverne eksperimenteret med materialer, former og rumlige udtryk.
Ved at arbejde i grupper med professionelle kunstnere og med hinanden har eleverne oplevet, hvordan kunstneriske processer kan være samarbejdsbaserede. De har lært at planlægge, eksperimentere, producere og præsentere.
Ved at placere masker i det offentlige rum — i byen — og ved at udstille installationer på skolen, har eleverne oplevet, hvordan kunst kan kommunikere og formidle.
I begyndelsen af forløbet arbejdede eleverne med teoretisk forståelse af samtidskunst. Det gav et fælles fundament for at kunne diskutere, hvad kunst er, og hvilke sammenhænge kunst indgår i. Derfra bevægede vi os over i praktiske, kreative processer — masker, installation — som blev til konkrete værker og udstillinger. I denne overgang har eleverne oplevet, hvordan teori, analyse og praksis kan flettes sammen. Til sidst blev værkerne formidlet — både i det offentlige rum og i skolens rum — hvilket gav en reel oplevelse af kunstens rolle i samfund og kontekst.
Elevernes arbejde dokumenteres i en portfolio, som indeholder praktiske arbejder og refleksioner.
I forløbet har eleverne ikke kun arbejdet med nationale samtidskunstnere og set deres kunst, de har også set internationale kunstværker og vi har diskuteret og undersøgt disse værker.

Materiale: I For øjeblikket Samtidskunst til billedkunst, Lindhardt og Ringhof 2013 (Intro-afsnit + afsnit om installationskunst og performance)

Praktiske opgaver:
Maske (Jonas)
Installation
Kontrast-øvelse (Barbara)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Rumlig kunst

Et af de faglige mål i dette forløb var, at eleverne skulle lære at kunne undersøge et todimensionalt værk med fokus på de muligheder, der findes for at skabe dybde. Derfor har vi arbejdet teoretisk, undersøgende og praktisk med dybdeskabende virkemidler.
Et andet fagligt mål var, at eleverne skulle arbejde videre med forskellige udtryksformer i kunstfaget. Her har vi arbejdet teoretisk, undersøgende og praktisk med skulptur og installation — fx gennem analysemetoder for installationskunst og skulpturelle virkemidler. For at arbejde så kunstnært som muligt med disse udtryksformer besøgte vi ARoS, hvor eleverne havde mulighed for at se og undersøge forskellige kunstværker — med særligt fokus på installationskunstværker i kælderen. Derudover var vi i Damparken, hvor vi talte om og undersøgte forskellige skulpturer.
Eleverne har desuden set forskellige kunstværker fra forskellige perioder. Vi har dog ikke haft fokus på stilretninger i dette forløb, men har arbejdet med både national og international kunst, med hovedvægt på kunst fra de seneste årtier.

Materialer:
- Skolens eget materiale om dybdeskabende virkemidler
- Fremlæggelse om skulpturelle virkemidler med professionelle eksempler
- Kapitel “Installationskunst i dansk og internationalt perspektiv” i Temaer i kunsten af Jonas Wolter (udvalgte sider)

Praktiske opgaver:
-Collage med dybdeskabende virkemidler
-Hurtig lerskulptur ud fra tre ord
-Siddende lerskulptur på tung sokkel
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Arkitektur

I dette korte undervisningsforløb har vi beskæftiget os med arkitektur som kunstnerisk udtryk. Eleverne har arbejdet med tre forskellige stilretninger: antikken, nyklassicismen og modernismen, og har reflekteret over, hvilke elementer der gør bygninger interessante at undersøge.
Som praktisk øvelse lavede eleverne en kort analyse af skolens bygning og diskuterede, hvilke arkitektoniske elementer der kendetegner den.
Som en kreativ opgave skulle eleverne designe en tilbygning til skolen. Her arbejdede de med modernistiske principper + benspænd: hver bygning skulle inddrage mindst ét klassisk element. Formålet var at lade eleverne eksperimentere med samspillet mellem forskellige stilretninger og samtidig arbejde med proportioner, funktion og æstetik i en praktisk opgave.

Materialer:
Grundbog I design og arkitektur: Jesper Bek (udvalgte sidder om nyklassicismen og modernismen - kun e sidder, som omhandler arkitekturen)
Billedkunst - metode, kronologi og tema: Andersen (afsnit om antikken)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Eksamensprojekt

I dette eksamensprojekt arbejder eleverne med temaet “Min natur”, hvor de undersøger, hvordan de oplever og forstår naturen. I projektet har eleverne mulighed for at stille spørgsmål som: Hvordan oplever jeg naturen? Hvad er natur for mig? Hvordan ser min natur ud – er det en fortælling, inddrager det samfundskritik eller klimakritik, og er det abstrakt eller figurativt? ...

Som optakt til projektet har vi arbejdet med et af skolens værker af Eske Kath og repeterede Rasmus Bjørns kunstneriske praksis, hvor han undersøger mødet mellem natur og menneske.

Oprindeligt skulle Rasmus Bjørn have besøgt os for at give eleverne inspiration til, hvordan man kan arbejde med emnet, hvilke medier og udtryksformer man kan anvende, og hvordan man kan fortolke temaet. Desværre blev dette besøg aflyst.

Eleverne kunne frit vælge materialer, udtryksformer og teknikker - eneste krav var, at vise forskellige skitser og dokumentere arbejdsprocessen, samt valg og fravalg løbende i processen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer