Holdet 23-g-Ng1.2 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Haderslev Katedralskole
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Signe Meyer Rode Nielsen
Hold 23-g-Ng1.2 (23-g-Ng1.2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Emne 1: Er kødproduktion bæredygtig?
Titel 2 Emne 2: Hvordan er det danske landskab dannet?
Titel 3 Emne 3: Hvorfor skal DK og Grønland eje Nordpolen?
Titel 4 Emne 4: Hvordan bliver HaKa bæredygtig?
Titel 5 Emne 5: Jordanfloden
Titel 6 Delemne (4.a): Grøn kolonialisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Emne 1: Er kødproduktion bæredygtig?

1) Særlige fokuspunkter Strålingsbalance, kulstofkredsløb, drivhuseffekt, emissioner fra forskellige kilder, arealanvendelse, arealanvendelsens konsekvens for klima og biodiversitet.

Geografiske forskelle i Danmark i madvaner og holdninger til sænkning af kødforbrug og kostomlægning af hensyn til klima og biodiversitet, kød som ernæringskilde, økologisk fodaftryk, Earth Overshoot Day.

Forskellige mediers udlægning og vinkling. Eksempel på et emne, der kan skabe konflikter i debatten.

Geodata.

2) Afdækket kernestof:
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet.

- Det globale kulstofkredsløb.

- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår.

- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for menneskeskabte stofstrømme menneskers levevilkår.

- Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering

- Energiteknologier og energiforbrug til produktion, handel og transport.

3) Materiale:

Kristiansen, Asger N. m.fl. (2021): GO Naturgeografi. GO Forlag (iBog). https://goforlag.dk/go-naturgeografi
Kap. 1.2 + E.4 + F.0 + F.1 + F.2 + F.3 + F.4 + F.5

Ladegaard-Pedersen, Pernille m.fl. (2014): Naturgeografi C. Lindhardt og Ringhof.
S. 46-49

Holm Søndergaard, Puk Maia (red.) (senest opdateret 26/4/2026): Ernæringsfokus: viden om mad og ernæring til professionelle. https://www.ernaeringsfokus.dk/foedevarer/koed/okse-og-kalvekoed/sundhed/

Villemoes, Søren K. (8/8/2025): "Fast i kødet." Weekendavisen (artikel)

Our World in Data: Cars, planes, trains: where do CO₂ emissions from transport come from? (senest opdateret 6/10/2020). https://ourworldindata.org/co2-emissions-from-transport

ArcGIS Online: https://www.arcgis.com/index.html

Coops mad-O-meter: https://www.madometer.dk/

Earth overshoot Day (2025): https://overshoot.footprintnetwork.org/newsroom/country-overshoot-days/

Globalis.dk (sidst opdateret 2022): Økologisk fodaftryk. https://globalis.dk/Statistikk/oekologisk-fodaftryk

Global Footprint Network: Footprintcalculater. https://www.footprintcalculator.org/home/en

Film:
Brockway, L m.fl. (producer): Eating Our Way to Extinction. Broxtar Productions Ltd (2021): https://eating2extinction.com/

YouTube (14/10/2020): What is a Map? Crash Course Geography #2. https://www.youtube.com/watch?v=iHEMOdRo5u8

YouTube (19/6/2023):
GIS | What is GIS ? | Introduction to Geographic Information Systems. https://www.youtube.com/watch?v=QlE2pdb1rxQ

Eleverne har på egen hånd indsamlet empiri og viden om bl.a.
- Arealanvendelse til kødproduktion (eller anden anvendelse) forskellige steder i Verden.

4) Eksperimentelt arbejde

Måling af den lokale strålingsbalance (aflevering)

ArcGIS Online: Præsentation af kort over relevant geodata, f.eks. kødproduktion og arealanvendelse

Feltarbejde: Inteviews i Haderslev med spørgsmål udarbejdet i fællesskab til kødforbrug samt holdninger til at skulle skære ned på kød af hensyn til klima og arealanvendelse. Produktet består bearbejdelse af såvel kvantitative data som kvalitative data. (Statistik i Excel + plakater med udpluk af svar)

Antal moduler 19

Sideantal 50 (+ IT-værktøjet ArcGIS Online)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Emne 2: Hvordan er det danske landskab dannet?

Særlige fokuspunkter:
Geologisk tidsskala, Milnakovic (som årsag til istider), forskellige isfremstød (interstadialer), isens udbredelse, ledeblokke, geomorfologi + glacialmorfologi, den geologiske trekant og processerne erosion, transport og aflejring, istidslandskabet og forskellige landskabstyper, kornstørrelser og sortering.

Istidslanskabets betydning for dyrkning og vanding samt betydning for grundvandsdannelse. Kvælstofkredsløbet og nitratudvaskning/ -nedsivning. Landbrugets udvikling og fortsatte effektivisering, kulturlandskab konktra naturlandskab, klimaforandringernes påvirkning af det danske landskab i nutiden samt ændrede nedbørsmønstre i Danmark.

Afdækket kernestof:
- Jordens udvikling i et langt tidsperspektiv.

- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet.

- Vandets kredsløb og grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer.

- Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering.

- Klimaudvikling i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning.

Materiale:
Binderup, Merete (red.) (2014): Geoviden nr. 04. Udgivet f GEUS.
S. 3-7

Carrington, Damian (22/3/2024): Geologists reject declaration of Anthropocene epoch. The Guardian. https://www.theguardian.com/science/2024/mar/22/geologists-reject-declaration-of-anthropocene-epoch

Damsbo, Jonas (15/11/2025): Store dele af Danmark ar på vej i havet. Nyheder.tv2.dk https://nyheder.tv2.dk/klima/2025-11-14-store-dele-af-danmark-er-paa-vej-i-havet

Kristiansen, Asger N. m.fl. (2021): GO Naturgeografi. GO Forlag (iBog). https://goforlag.dk/go-naturgeografi
Kap. A.0 + A.1 + A.2 + A.3 + B.1 + B.3 + B.4 + B.6 + B.7 + 9.1 +9.3

DMI: Klimanormaler for Danmark. https://www.dmi.dk/vejrarkiv/normaler-danmark

Film:
YouTube (2018): Saale-istiden. https://www.youtube.com/watch?v=Rp1-TFCQG3w
YouTube (2019): How Ice Ages Happen: The Milankovitch Cycles. https://www.youtube.com/watch?v=iA788usYNWA
YouTube (2018): Weichel istiden (hovedopholdslinjen). Weichel istiden - YouTube
YouTube (2017): Smeltevandsslette. Smeltevandeslette
YouTube (2017): Tunneldal. Tunneldal
YouTube (2017): Tunnelås. Ås
YouTube (2017): Dødislandskab. Dødis
YouTube (2015): Istiden – Danmark i de seneste 140.000 år (graf over ændring i havniveau). https://www.youtube.com/watch?v=cb5gBY_Jo9s

Eleverne har på egen hånd indsamlet empiri og viden om bl.a.:
- Uenighed om Saale-istidens varighed – herunder et kritisk blik på ChatGPT’s forskellige svar.
- Udvikling i landbrugets arealanvendelse.

Eksperimentelt arbejde:
Visualisering af geologisk tidsskala langs 50m målebånd på skolens gang med figurer/ billeder af ”events” på Jorden. Produkt: billeder og indtalte videoer.

Sigteanalyse af smeltevandssand (hentet af SN) + lernedslæmning af elevers jord fra egen have. (Aflevering)

Besøg på Fjelstrup Vandværk

Feltarbejde ved Sandersvig strand:
- Opmåling af kyst ved 1 meters havniveau-stigning. (Produkt: udvalgte elever tegnede skitse af opmåling)
- Bestemmelse af ledeblokke ved hjælp af bestemmelsesdug.
- Bestemmelse af bjergarter i det geologiske kredsløb ved hjælp af bestemmelsesdug.

Antal moduler 15

Sideantal 50
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Emne 3: Hvorfor skal DK og Grønland eje Nordpolen?

Særlige fokuspunkter:
USA’s interesse i Grønland, geopolitik

Klimazoner, geografisk definition af Arktis, definition af en ø

Global opvarmning, ændring af havis, is-albedo-effekten, ændring i havstrøm

Pladetektonik, oliedannelse med særligt fokus typer af oliefælder, placering af danske og norske olie- og gasfelter. Ressource-reservebegrebet samt indvindingsmetoder.

FN’s sokkelkommission, regler for udnyttelse af hav herunder forskellige zoner, specifikke regler for udvidelse af retten til havbunden (retten til Nordpolen)

Afdækket kernestof:
- Den pladetektoniske model.

- Geologiske processer menneskers anvendelse af ressourcer herunder bjergarters kredsløb og stofstrømme.

- Det globale vindsystem, havstrømme og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter.

- Klimaets betydning for produktion og livsvilkår

- Jordens energiressourcer herunder energistrømme.

Materiale:
Birk, Thomas og Vinther, Niels (2019): Geodetektiven – casebaserede forløb i naturgeografi. Lindhart og Ringhof.
S. 60-79

Kristiansen, Asger N. m.fl. (2021): GO Naturgeografi. GO Forlag (iBog). https://goforlag.dk/go-naturgeografi
Kap. 3.1 + 3.2 + 3.3 + 3.4 + 3.13 + C.5

Kullerud, Kåre: Olie og gas. Webgeology. https://nbvm.no/dk/oil_gas_dk.html

Kullerud, Kåre: Pladetektonik. Webgeology. (https://nbvm.no/dk/plate_tect1_dk.html

Kusnitzoff, Johanne Uhrenholt (7/10/2022): Olie og gas i Danmark. Geoviden.dk https://www.geoviden.dk/olie-og-gas-i-danmark/

Wertheim, John (13/4/2025): Why Trump wants Greenland, and what people who call the world's largest island home have to say about it. CBC NEWS (60 Minutes) https://www.cbsnews.com/news/why-trump-wants-greenland-60-minutes-transcript/

Film:
Netflix (2020): Our Planet – sæson 1 – afsnit: Frozen Worlds.

NRK (2019): Lykkeland afsnit 1 + 2. Dr.dk. (Norsk dramaserie om fundet af feltet Ekofisk i slutningen af 1960’erne.)

DR2 (2006): Viden om – Den sidste olie. https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000009333&s=46391979&n=1&o=hits

Eleverne har på egen hånd indsamlet empiri og viden om bl.a.:
- Mineralforekomster i Grønland samt deres anvendelse
- Viden ifbm. aflevering, f.eks. webgeology

Eksperimentelt arbejde:
-Er der olie i Grønland? Opmåling af havbundsprofiler mellem Norge og Grønland i Google Earth Pro (Aflevering)
- Udarbejdelse af grafer over havisens udvikling (areal + volumen)
- Den termohaline cirkulation

Antal moduler: 16
Sideantal: 60 (+ IT-værktøjet Google Earth pro samt data i Excel)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Emne 4: Hvordan bliver HaKa bæredygtig?

Særlige fokuspunkter:
Eleverne har ar arbejdet selvstændigt med et selvvalgt område på skolen, hvor man kunne gøre tiltag i bæredygtig retning.

Obligatorisk:
Definition af bæredygtighed
Argumentation for aktualitet og relevans
Inddragelse af relevante figurer/ modeller fra gennemgået pensum.

Afdækket kernestof:
- Produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering.
- FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Materiale:

Justesen, Birgit & Petersen, Asbjørn (2021): GO Naturvidenskabelig Faggruppe. GO Forlag (iBog). https://goforlag.dk/go-naturvidenskabelig-faggruppe (Den grønne iBog)

Kristiansen, Asger N. m.fl. (2021): GO Naturgeografi. GO Forlag (iBog). https://goforlag.dk/go-naturgeografi (Den blå iBog)

Eksperimentelt arbejde:
- Projektarbejde indeholdende evt. interviews – enten lokalt på skolen eller med ”fremtidige samarbejdspartnere” i lokalområdet eller med institutioner, hvorfra der er hentet inspiration.

Produkt:
Præsentation (fx PowerPoint) som udgangspunkt for mundtlige præsentationer.

Antal moduler : 5
Sideantal: 15
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Emne 5: Jordanfloden

Særlige fokuspunkter:
Pladetektonik med fokus på forekomster af jordskælv og vulkaner. The Great Rift Valley, jordskælvsdybder, den geomorfologiske trekant (fokus på punktet ”former”).

Det globale vindsystem, vandets kredsløb med fokus på nedbør, nedbørsdannelse (frontregn og stigningsregn), flodens udspring og forløb.

Landegrænser kontra naturlige grænser. Vand som ressource og kilde til konflikt.

Afdækket kernestof:
- Jordens udvikling i et langt tidsperspektiv, herunder den pladetektoniske model.

- Jordskælv

- Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter.

- Vandets kredsløb herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer.

- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår.  

- Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering.

- FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Materiale:
Kristiansen, Asger N. m.fl. (2021): GO Naturgeografi. GO Forlag (iBog). https://goforlag.dk/go-naturgeografi
Kap. 7.0 + 7.1 + 7.2 + 7.3 + 7.4 + 7.5 + C.3 + C.4 + C.6 + C.10 + 1.3

Kullerud, Kåre: Jordskælv. Webgeology

Researchgate (2008): Kort over jordskælvsdybder i området. https://www.researchgate.net/figure/Figure-2-Seismicity-map-of-the-Dead-Sea-Transform-region-including-historic-and_fig2_232809205

Wikimedia Commons (2026): Kort over Israels aktuelle besættelseszone i det sydlige Libanon (tæt på libanesisk flod) https://commons.wikimedia.org/wiki/File:2026_Lebanon_War_Map.svg

World Bank: til søgning på specifikke landes andel af arbejdsstyrke i sektorer samt andre landedata (link virker ikke – elever blev af samme grund bedt om at gensøge siderne)

World Bank Group (2023): Employment by Sector (%) (interaktivt verdenskort over arbejdsstyrke i sectorer). https://data360.worldbank.org/en/indicator/WB_GS_SL_EMPL_ZS?sex=_T&compBreak1=GS_APH

Eleverne har på egen hånd indsamlet empiri og viden om bl.a.
Vandkonflikter forskellige steder i Verden
Landefakta i Israel og Palæstina ifbm. Aflevering

Eksperimentelt arbejde:
Udarbejdelse af elevationsprofiler tværs over Rifszonen – både Østafrika og Jordandalen til sammenligning (i Google Earth Pro)

Kortlægning af Jordanflodens forløb inklusiv bl.a. bosættelsernes placering, den inddæmmede Hula sø, Israels nationale rørledning o.a.
Manuelt eller i Google Earth Pro

Udarbejdelse af demografiske transitioner for hhv. Israel og Palæstina. (Aflevering)

Antal moduler: 11
Sideantal : 60 (+ demografiske data over Excel + Verdensbanken)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Delemne (4.a): Grøn kolonialisme

Særlige fokuspunkter:
Pladetektonik med fokus på forekomster af forskellige typer af vulkaner, The Great Rift Valley.  

Geotermisk energi som vedvarende energikilde.

Afdækket kernestof:
- Jordskælv og vulkaner samt disses betydning for mennesker forskellige steder på jorden.

- Energiteknologier og energiforbrug til produktion, handel og transport.

- Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering.

- FN’s mål for bæredygtig udvikling.

Materiale:
Kullerud, Kåre: Vulkaner. Webgeology

FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling: Hvad er bæredygtig udvikling? https://www.verdensmaalene.dk/hvad-er-baeredygtig-udvikling

Rosen, Jonathan W. (7/11/2018): Kenya straddles a volcanic rift. It’s a green-energy geyser. National Geographic. https://www.nationalgeographic.com/environment/article/geothermal-energy-kenya-photography?utm_source=chatgpt.com

Ruto, William og Verkooijen, Patrick (10/4/2025): Africa is proof that investing in climate resilience works – and that it makes good business sense. The Guadian. https://www.theguardian.com/global-development/2025/apr/10/investing-climate-adaptation-finance-business-extreme-weather-mitigation-adaptation-infrastructure-food-security

Therkildsen, Ole (2025): Rige landes grønne kolonialisme skader levevilkår i fattige lande. Geografisk Orientering. Geografforbundet. S. 14-19

UNDP (United Nations Development Programme)(2025): Planetary pressures–adjusted Human Development Index (PHDI). https://hdr.undp.org/planetary-pressures-adjusted-human-development-index#/indicies/PHDI

Gapminder Tools: Et svensk produceret værktøj med interaktive kort og andre repræsentationer af landefakta og andre geodata. https://www.gapminder.org/tools/#$model$markers$bubble$encoding$size$data$concept=gdp_pcap&space@=geo&=time;;&scale$domain:null&type:null&zoomed:null;;;;;;&chart-type=map&url=v2

World Bank Group (2019): Maximizing Financing for Development in Action: The Kenya Energy Sector Experience. https://www.worldbank.org/en/results/2019/04/18/maximizing-financing-for-development-in-action-the-kenya-energy-sector-experience?utm_source=chatgpt.com

Eleverne har på egen hånd indsamlet empiri og viden om bl.a.
- Kinas “Belt and Road-initiativ”, herunder en jernbane fra Nairobi til Mombasa og andre engagementer i Kenya.
- Eksempler på rige landes investeringer i grønne projekter i fattige lande.
- Forskellige landefakta om forskelle i globale levevilkår.

Eksperimentelt arbejde:
- Opmåling af elevationsprofiler i Google Earth pro:
- På tværs Riftsdalen i Østafrika sammenlignet med tilsvarende opmålinger på tværs af Den midtatlantiske højderyg.
- Forskellige typer af vulkaner ved Riftsdalen i Østafrika + placering af de væsentligste geotermiske anlæg.
(til øvelsen indlæstes filerne 1) Platebounderies. Kmz + Volcanoes of the World. Kmz)

Antal moduler: 6

Sideantal: 25
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer