Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Haderslev Katedralskole
|
|
Fag og niveau
|
Psykologi C
|
|
Lærer(e)
|
Charlotte Haugaard Pedersen
|
|
Hold
|
24-h-ps2 (24-h-ps2)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Aggressiv eller empatisk?
Generelle oplysninger for alle forløb:
Grundbog: PsykC af Magnus Riisager
Metodeafsnittet i Undersøgelser i psykologi (UiP) danner grundlag for elevernes viden om psykologisk metode.
Desuden er der brugt udvalgte afsnit fra Grundlæggende psykologi og socialpsykologi (GPoS); Fra celle til selfie (FCTS), Psykologiens veje (PV) samt diverse artikler.
I dette forløb undersøger vi, hvad der får nogle mennesker til at være aggressive eller ondskabsfulde, mens andre er mere empatiske og altruistiske. Undervejs i forløbet introduceres til psykologisk videnskabsteori og metode.
Vi starter ud med fokus på neurologiske forklaringer, herunder betydningen af amygdala, og ser dokumentaren Vold på hjernen. Via et uddrag af Lone Franks dokumentar Min genetiske kode får vi indblik i psykopati og psykologen James Fallons personlige historie og arbejde med dyssocial personlighedsforstyrrelse. I den forbindelse taler vi om arv versus miljø.
Herefter undersøger vi opvækstens betydning via Goldbergs 5 punkter og Baron-Cohens fravær af empati, og vi ser på aggression som indlært ifølge den sociale indlæringsteori (Bandura og Bobo-doll-eksperimentet).
Dernæst har vi brugt socialpsykologien (social indflydelse, intergruppekonflikter, gruppepres og social kontrol, holdninger og kognitiv dissonans, stereotyper og fordomme) til at forklare ondskab og lukkede grupper på nettet, hvor der praktiseres kvindehad, nærmere bestemt INCELS.
Til sidst har vi set en online forelæsning med Felix Warneken, hvor han demonstrerer sin teori om, at altruisme og hjælpeadfærd synes at være nedarvet.
Faglige mål:
– demonstrere kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– inddrage forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat
– demonstrere viden om psykologis identitet og metoder
Ca. 55 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Nielsen, P.: Grundlæggende psykologi og socialpsykologi, Øknom, 2013.; sider: 9-15
-
Larsen, O. S.: Psykologiens veje, 3. udg., Systime, 2018; sider: 24-25, 54, 250-252, 380-387, 391-392, 411-414, 464-467, 470-474
-
Jensen, C. et al.: Undersøgelser i psykologi, Systime, 2018; sider: 8-16, 126-130
-
Dideriksen, M. et al: AT-Håndbogen, Systime, 2009.; sider: 69-70
-
Kuschel, R. et al.: Ondskabens psykologi, Frydenlund, 2004.; sider: 38-41
-
DR1: Vold på hjernen, 2017.
-
DR Kultur: Min indre kode, 2014 (uddrag).
-
Martinsen, Poul: Lydighedens dilemma, DR, 1978
-
The Asch Experiment
-
Riisager, M.: PsykC, Frydenlund, 2021; sider: 193-194, 202-203
-
TV2 Play: Incels - mænd, der hader kvinder, 2023
-
Felix Warneken - The Roots of Altruism (Heart-Mind 2014)
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Udvikling og livsforløb
Andet forløb omhandler udvikling og livsforløb. Vi starter ud med at se på, hvad der kendetegner den gode omsorg, og vi arbejder med tilknytning (Bowlby/Ainsworth) og moderens betydning for selvets dannelse (Stern/Tronick). Vi har også arbejdet med Harlows aber og børn på børnehjem. Herefter har vi arbejdet med omsorgssvigt og børns reaktioner på omsorgssvigt samt sårbarhed og resiliens. I forbindelse med omsorgssvigt har vi set på, hvordan ekstremt omsorgssvigt påvirker hjernens udvikling (Perry), og vi har talt om, hvordan omsorgssvigt bliver en risikofaktor, der negativt påvirker barnets videre livsforløb. Til sidst har vi rundet af med Baumrinds 4 opdragelsesstile, hvor vi har set Lewins gamle eksperiment og talt om betydningen af socialisering.
Faglige mål:
– demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
– demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
Ca. 35 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Riisager, M.: PsykC, Frydenlund, 2021; sider: 56-62, 64-65, 223
-
Larsen, O. S.: Psykologiens veje, 3. udg., Systime, 2018; sider: 75-77, 125-129
-
Jensen, C. et al.: Undersøgelser i psykologi, Systime, 2018; sider: 111-113
-
Still Face Experiment Dr Edward Tronick
-
TV2: Er du mors lille dreng?, 1997.
-
Ravn, F. et al.: Fra celle til selfie, Columbus, 2015.; sider: 14-17, 56-58
-
TV2 Dok: Gensyn med de glemte børn
TV2, ?
-
Vas, J. (dir.): Lewin, Lippitt, White: Teaching methods, 1968
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
HFer på HaKa
Forløbet handler om, hvilke forhold der kendetegner ungdomsperioden og det, at gå på en ungdomsuddannelse.
Først har vi brugt kognitionspsykologien til at se på hukommelse (Ebbinghaus og Bartlett), opmærksomhed og perception. Herefter har vi set på forskellige læringsteorier (Piaget, Vygotsky, Behaviorisme) og motivation og vidensformer. Vi har også set på, hvilke faktorer, der fremmer og hæmmer indlæring: multitasking, selvkontrol og betydningen af relationer.
Herefter har vi sammenlignet identitetsdannelsen i det senmoderne med 'gamle dage' (Erikson, Giddens, Bourdieu). Dernæst har vi set på ungdomshjernen og teorien om den modningsmæssige ubalance som forklaring på, hvorfor mange unge er risikovillige. Og til sidst har vi set på stress og coping i et ungdomsperspektiv.
Faglige mål:
- demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
- redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
- formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
- inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
- demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
- vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
- argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
- demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Ca. 67 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Ravn, F. et al.: Fra celle til selfie, Columbus, 2015.; sider: 250, 253-254
-
Jensen, C. et al.: Undersøgelser i psykologi, Systime, 2018; sider: 67-70
-
Larsen, O. S.: Psykologiens veje, 3. udg., Systime, 2018; sider: 167-168, 176-178, 180-182, 205, 225-230, 232-234, 236-238, 323-324, 326-329, 334-336, 440-448, 453-454
-
DRTV: Hjernevask - Kan du stole på din hukommelse?, 2013.
-
TV2: Pisk eller gulerod, 2017
-
Riisager, M.: PsykC, Frydenlund, 2021; sider: 124-126, 160-162, 170-173
-
Larsen, O. S.: Psykologiens veje (ibog), Systime, 2023; sider: 5089
-
DR1: De perfekte piger, 2015
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/163/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71006454960",
"T": "/lectio/163/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71006454960",
"H": "/lectio/163/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71006454960"
}