Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Haderslev Katedralskole
|
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi C
|
|
Lærer(e)
|
Signe Meyer Rode Nielsen
|
|
Hold
|
24-g-ng.2 (24-g-ng.2)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Emne 1: Vand
Særlige fokuspunkter:
Vandets kredsløb, vandbalanceligning, begreber til luftens fugtighed, stigningsregn, grundvandsdannelse, porøsitet, permeabilitet, kvælstofkredsløb, trusler mod grundvand og vandmiljø. Grøn trepart.
Udfordringer med ferskvand i Verden.
Afdækket kernestof:
- Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
Materiale :
Justesen, Birgit & Petersen, Asbjørn (2021): GO Naturvidenskabelig Faggruppe. GO Forlag (iBog). https://goforlag.dk/go-naturvidenskabelig-faggruppe
Kap. B.2 + 5.3
Ladegaard-Pedersen, Pernille m.fl. (2014): Naturgeografi C. Lindhardt og Ringhof.
S. 50-51 + 83 + 85-87 + 90-93
Vandets vej: https://vandetsvej.dk/
Film:
YouTube (2019): Nitrogen Kredsløb. https://www.youtube.com/watch?v=VkTKUgBa9SE
Eleverne har på egen hånd indhentet viden i forbindelse med et miniprojekt om udfordringer med ferskvand i Verden.
Eksperimentelt arbejde:
- Vanddamp i lokalet
- Permeabilitet
Antal moduler: 11
Sideantal : 20
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Emne 2: Hvorfor er Grønland blevet så interessant?
Særlige fokuspunkter:
Definition af Arktis, den geopolitiske interesse for Grønland.
Global opvarmning, strålingsbalance, is-albedo-effekt, ændringer i havis, skelnen mellem havis og indlandsis.
Kulstofkredsløbet, energi, oliedannelse, pladetektonik.
Ressource-reserve-begrebet samt, hvilke forhold, der har indflydelse på priserne. Fordele og ulemper ved alternative energikilder.
Afdækket kernestof:
- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
- Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
- Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
Materiale:
Justesen, Birgit & Petersen, Asbjørn (2021): GO Naturvidenskabelig Faggruppe. GO Forlag (iBog). https://goforlag.dk/go-naturvidenskabelig-faggruppe
Kap. 2 + 2.2 + B.3 + 3.0 + 3.1 + 3.2
Kristiansen, Asger N. m.fl. (2021): GO Naturgeografi. GO Forlag (iBog). https://goforlag.dk/go-naturgeografi
Kap. 3.9 + 3.13 + 3.14
(teksten er givet i kopi i et modul om reserver-ressourcer senere på året)
Kullerud, Kåre: Olie og gas. Webgeology. https://nbvm.no/dk/oil_gas_dk.html
Kullerud, Kåre: Pladetektonisk rekonstruktion. Webgeology. https://nbvm.no/dk/plate_tect1_dk.html
Kusnitzoff, Johanne Uhrenholt (9/9/2024): Grønlands Indlandsis skrumper for 28. år i træk. GEUS.
Ladegaard-Pedersen, Pernille m.fl. (2014): Naturgeografi C. Lindhardt og Ringhof.
S. 46-49 + 74-75 + 143-151
Wertheim, John (13/4/2025): Why Trump wants Greenland, and what people who call the world's largest island home have to say about it. CBC NEWS (60 Minutes) https://www.cbsnews.com/news/why-trump-wants-greenland-60-minutes-transcript/
DMI (2022): Brændpunkt Arktis. https://www.dmi.dk/nyheder/2022/brandpunkt-i-arktis
Film:
Netflix (2020): Our Planet – sæson 1 – afsnit: Frozen Worlds.
Eleverne har på egen hånd indhentet viden om bl.a. årsager til, at Arktis opvarmes hurtigere sammenlignet med resten af kloden samt om den seneste udvikling mellem USA og DK/ Grønland.
Eksperimentelt arbejde:
- Opmåling af gletsjere i ”Ice Frontiers”
- Opmåling af havbund mellem Norge og Grønland i ”Google Earth Pro”
- Mini-feltarbejde: Find energien.
- Is-albedo-effekten kombineret med udarbejdelse af grafer og ændringer i havisen.
Antal moduler: 14
Sideantal: 45
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Emne 3: Hvorfor er den grønne mur en god idé?
Særlige fokuspunkter:
Klimazoner og plantebælter, Det globale vindsystem med fokus på ITK-zone og konvektionsnedbør, hydrotermfigurer.
Naturgrundlag for Sahel-lande samt Vesteuropæiske lande, landeklassifikationer og parametre til angivelse af levevilkår, demografisk transition + erhvervsudvikling, agroindustrialisering.
Den grønne mur og dens mulige betydning for f.eks. mikroklima og ørkenspredning.
Afdækket kernestof:
- Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
- FN´s verdensmål for bæredygtig udvikling.
Materiale:
Justesen, Birgit & Petersen, Asbjørn (2021): GO Naturvidenskabelig Faggruppe. GO Forlag (iBog). https://goforlag.dk/go-naturvidenskabelig-faggruppe
Kap. B.2 + 4.1 + 5.1
Ladegaard-Pedersen, Pernille m.fl. (2014): Naturgeografi C. Lindhardt og Ringhof.
S. 56-61 + 66-74
Film:
Scott, Jared P. (instr) (2019): The Great Green Wall. (Varighed: 1 t og 30 min). Set via mitcfu.dk
Eksperimentelt arbejde:
- Konvektionskammer
- Udarbejdelse af egne demografiske transitioner i forbindelse med projekt om lande.
Antal moduler: 8
Sideantal: 35
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Emne 4: Geologi
Særlige fokuspunkter:
Jordens alder og opbygning, det geologiske kredsløb pladetektonik, typer af vulkaner, jordskælv.
Afdækket kernestof:
- Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse
Materiale:
Kullerud, Kåre: Vulkaner og vulkanisme. Webgeology. https://nbvm.no/dk/volcanoes_dk.html
Ladegaard-Pedersen, Pernille m.fl. (2014): Naturgeografi C. Lindhardt og Ringhof.
S. 22-39
Eksperimentelt arbejde:
Placering af bjergarter på bestemmelsesdug over Det geologiske kredsløb (i klasselokale + ved stranden)
Opmåling af forskellige typer af vulkaner i Google Earth Pro
Virtuel seismolog
Tur til Haderslev bystrand som led i forståelse af den geomorfologiske del af det geologiske kredsløb.
- Opmåling af stranden for at visualisere, hvor meget der forsvinder ved havniveaustigning.
- Indsamling af sten
Antal moduler : 7
Sideantal : 25
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Forløb#4
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/163/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71016408953",
"T": "/lectio/163/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71016408953",
"H": "/lectio/163/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71016408953"
}