Holdet 2022 DA/a - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Sønderborg Statsskole
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Charlotte Clausen
Hold 2022 DA/a (1a DA, 2a DA, 3a DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Digital dannelse og SoMe (grundforløb)
Titel 2 Natur, - mellem idyl og dystopi (VÆRK)
Titel 3 Overgange i fiktion og SkriveLoSSSen 2023
Titel 4 DOKUMENTAR Levende Grønland , DHO (VÆRK)
Titel 5 "Babettes Gæstebud", - analyse af EPIK (VÆRK)
Titel 6 Retorik & argumentation
Titel 7 Debatterende artikel
Titel 8 Romantik og romantisme
Titel 9 Nyhedsformidling, - reportagen i ord og billede
Titel 10 Oppe og nede, - på social sightseeing i DK (VÆRK)
Titel 11 KØN, KIRKE & KLASSE, - Det moderne Gennembrud
Titel 12 Reflekterende artikel
Titel 13 Sprog i brug, - sproghandlinger og facework
Titel 14 Det nye årtusind - autofiktive tendenser (VÆRK)
Titel 15 Kortfilm
Titel 16 Modernisme i det 20. århundrede  (VÆRK)
Titel 17 RELATIONER på godt og ondt.
Titel 18 Repetition og eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Digital dannelse og SoMe (grundforløb)

Klassen har i grundforløbet, og på tværs af deres grundforløbsklasser, arbejdet med identitet og selviscenesættelse på sociale medier.

OMRÅDE: Mediemæssigt perspektiv.

Bobledannelser og ansigtsløs kommunikation herunder filterbobler og ekkokamre. Særlig fokus på tidligere folketingsmedlem Kristian Hegaard og de shitstorme han udsættes for primært på baggrund af hans handicap. Klassen har læst artiklen: "Folketingspolitiker hånes i stor stil for sit handicap på Facebook (Politiken, marts 2021).

Trusler på de sociale medier med afsæt i journalisten Chili Djurhuus erfaringer med dødstrusler i hendes indbakke. Klassen har læst artikel fra Berlingske Tidende: "Den første mail var en dødstrussel, den næste en trussel om voldtægt" (maj 2021). I tilknytning hertil har klassen set og arbejdet med 1. episode af serien: "Vi kommer og dræber dig, - dødstrusler i indbakken" (DR august 2021).

Introduktion til og arbejde med frontstage, middle region og backstage med analyse af onlineidentiteten/afsenderen: a) Den professionelle onlineidentitet, b) den private onlineidentitet og c) identitetsturisme.

Analyse af multimodale tekster med udgangspunkt i bl.a. post af Kristine Sloth 2018 og vlog: "Fie Laursen "Storytime - date med Sugardaddy". Klassen har desuden arbejdet med egne profiler, de følger, samt profil de i fællesskab beslutter sig for at analysere og fremlægge på klassen. I tilknytning til analysemetoden har klassen arbejdet med simpel kommunikationsanalyse med inddragelse af bl.a. autenticitetsmarkører og fiktionalisering: 1. Hen til teksten, 2. Ind i teksten og 3. Ud af teksten.

Kønsperformance og sexting på sociale medier. Inddragelse af Judith Butlers teori vedr. kønsperformance til et videre arbejde med fokus på deling af intimbilleder på nettet herunder begrebet "hævnporno". Analyse af diverse profiler på Instagram, hvor kønsperformance er i fokus. Klassen har desuden set og arbejdet med dokumentaren ”Ung, nøgen og udstillet” (DR 2016).

Litterær kritik af performance på SoMe. Klassen har læst:
Nicole Boyle Rødtnes: "Snehvide", 2018
Caspar Eric: Uddrag af "7/11, 2014

BAGGRUNDSLÆSNING:
Kompendium med udtræk fra bl.a. Jan Aaskjær Petersen og Johanne Katrine Larsen: "Dig og digital dannelse i dansk", Gyldendal 2018.

SKRIFTLIGHED i forløbet:
1. Analyse af et post af en selvvalgt dansk influencer ved brug af multimodal tekstanalyse.
2. Profilanalyse i grupper. Fremlæggelse med udgangspunkt i PowerPoint-præsentation.
3. Individuelt blogindlæg med udgangspunkt i egne tanker/refleksioner over performance af køn og seksualitet ved fx brug af sexting og intimbilleder på sociale medier på godt og ondt.

I alt 10 elevtimer.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Natur, - mellem idyl og dystopi (VÆRK)

I forløbet "Natur, - mellem idyl og dystopi" arbejder klassen med både et litterært, sprogligt og mediemæssigt perspektiv.  Der arbejdes med et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper herunder oversat verdenslitteratur, hvoraf de fleste er fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år. Der anlægges desuden et litteraturhistorisk perspektiv til romantikken samt øvrige tekstnedslag fra begyndelsen af 1700-tallet og frem.

OMRÅDE: litterært, sprogligt og mediemæssigt perspektiv.

HOVEDTEKSTER med litterært og sprogligt perspektiv:
Jeppe Aakjær: "Stille hjerte sol går ned", 1912.
Pia Tafdrup: "Dage der forsvinder", 1985.
Yahya Hassan: "Knæl for monsunen", 2020.
Danel Dafoe: "Robinson Crusoe" (romanuddrag), 1719.
Adam Oehlenschlæger: "Morgenhimmel", 1802.
Christian Winther: "Jeg kom til skovens bolig", 1849.
Charlotte Weitze: "Den afskyelige" (romanuddrag), 2016.
..... perspektivering til Baggaardsbaronerne: "EN SPRÆKKE I VIRKELIGHEDEN", 2017 (læst i forløbet vedr. modernisme).

VÆRKLÆSNING: Rasmus Nikolajsen "Tilbage til unaturen", 2016.

HOVEDTEKSTER med fokus på sprog og medie:
Robert Storm Petersen: "Tilbage til naturen" (akvarel), 1945.
ARLA: "Naturmælk" (reklame/tegnefilm), 2014.
Søren Ryge: "Far, mor og børn" (dokumentar), DR 2020, start 3. afsnit.
Sarah Green: ”Småland, - 5 skønne seværdigheder i naturen", 2022.
Greta Thunberg: "Hvis alle levede..." (tale ved klimamarch), 2019.
”The Rain” (2018), sæson 1, episode 1 (uddrag fra start til tidskode 8:30).
CO3 feat. Josefine Frida Pettersen: "POLEN SMELTER" (ZULU, 2017).

KANONFORFATTEREN Adam Oehlenschläger er repræsenteret i forløbet inkl. oversat verdenslitteratur.

TEORI- OG BAGGRUNDSLÆSNING:
Lyrik, - en kort introduktion.
Analysemodel til billeder.
Fakta- og fiktionskontrakter, autenticitet og fiktionalisering.
Tekstens rum, personer, tid, sted og miljø.
Sproglige billeder og gentagelsesfigurer.
Romantikken og dens kendetegn.
Retorik & tale, - en kort introduktion: Om de tre talegenrer, Ciceros retoriske pentagram samt de tre appelformer: logos, patos og etos.

SKRIFTLIGHED i forløbet:
Analyserende artikel om naturpoesi.

Klassen har adgang til https://app.minlaering.dk/bog/45 (God stil) og hjemmesiden bruges her og fremadrettet i forbindelse med skrivegenrerne men også generelt som opslagsværk i den daglige undervisning.

Desuden bruger holdet ligeledes siden http://www.frborg-gymhf.dk/metro/sider/side305.htm i det skriftlige arbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Overgange i fiktion og SkriveLoSSSen 2023

I det tematiske forløb om "Overgange i fiktion" arbejder klassen med både et litterært og til dels sprogligt perspektiv.  Der arbejdes med et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, der spænder fra middelalderens folkevise og frem til nyeste tid med Thomas Korsgaard. Forløbet leder frem mod Statsskolens egen "Skrivecup" konkurrence, døbt "SkriveLoSSSen".

OMRÅDE: Litterært og til dels sprogligt perspektiv.

HOVEDTEKSTER:
Thomas Korsgaard: "Elsker og elsker", 2019
Pia Juul: "Alle kan ro", 2008
Martin A. Hansen: "Soldaten og pigen", 1947.
Karen Blixen: "De Blaa Øjne", 1942.
Martin Andersen Nexø: "Lønningsdag (En Idyl)", 1900.
Ludvig Holberg: uddrag af "Jean de France", 1722-23.
Folkevise/tryllevise: "Hr. Bøsmer i elverhjem", Middelalderlig tekst.

MEDIE til belysning af ovenstående fiktion:
Mads Matthiesen: "Dennis", kortfilm fra Det Danske Filminstitut, 2007.
Andreas Odbjerg: "Hvad skal verden med sådan en som mig", musikvideo 2022: https://www.youtube.com/watch?v=3kJJmXCJ8jg
Mick Øgendahl  og de store forfattere - Karen Blixen (DR 2018): https://www.dr.dk/skole/dansk/karen-blixen

KANONFORFATTERNE Martin A. Hansen, Karen Blixen, Martin Andersen Nexø og Ludvig Holberg er repræsenteret i forløbet. I forbindelse med Holberg fokus på oplysningstidens som litterær strømning og periodens ideer og tankegang.

TEORI- OG BAGGRUNDSLÆSNING:
Mischa Sloth Carlsen m.fl.: "Fortællingens spejl" (Gyldendal 2017) side 45-49 om episke virkemidler: fokus på novellegenrens kendetegn, de tre fortællertyper: alvidende, registrerende/observerende og personbunden. I senere forløb inddrages teksten igen i forbindelse med scenisk og panoramisk fremstillingsform samt indre og ydre synsvinkel.

Inddragelse af danskfagets tre analysemetoder i forbindelse med læsning af "Hr. Bøsmer i elverhjem":

1. Psykoanalytisk læsning/tolkning, idet de overnaturlige elementer i trylleviserne kan opfattes som udspaltninger (projektioner) af psykiske grundkonflikter fx i forbindelse med en overgang fra barn til voksen/seksuel modning.
2. Strukturalistisk læsning, hvor tryllevisens strukturer ses i tre faser: Midte (udgangssituation), konfliktfasen (midte) og afklaringen (slutning).
3. Historisk-fokuseret læsning, hvor visen ses som udtryk for samtidens tankegang og samfundsstruktur.

SKRIFTLIGHED:
Analyserende artikel om overgange i fiktion.
Små kreative remedieringsøvelser i forbindelse med læsning og gennemgang af ovenstående hovedtekster.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DOKUMENTAR Levende Grønland , DHO (VÆRK)

Grønland, - kolonisering, national identitet og selvstændighed.

Forløbet tager afsæt i hjemmesiden www.levendegronland.dk med et særligt fokus på dokumentarfilmen (se nedenstående dybe links):

1. "Sumé - Lyden af en revolution", 2014

Der arbejdes med lingvistiske, auditive og visuelle (filmiske) virkemidler af dokumentarfilmen herunder genre og form. I forbindelse med postkolonial teori inddrages de tre begreber: Dem og os, Mimicry og Hybriditet. Efter det indledende arbejde med dokumentaren om Sumé arbejdes med flg. tre dokumentarer:

2. "Historien om Grønland og Danmark" (episode 4), 2022
3. "Flugten fra Grønland", 2007
4. "Kampen om Grønland", 2020

Som grundstamme i det analytiske arbejde fokuseres der på fortælleform og genremæssige virkemidler gennem de tre hovedbegreber: lingvistiske, auditive og visuelle virkemidler. Desuden fokus på interviewform (ekspert-, erfarings- og/eller konfrontationsintrview), vinkling og autenticitetsmarkører samt ovenstående postkolonial teori.

OMRÅDE: Mediemæssigt perspektiv (inkl. postkolonial læsning).

HOVEDTEKSTER:
1. "Sumé - Lyden af en revolution" (Inuk Silis Høegh, 2014).
2. "Historien om Grønland og Danmark" (4): "Det nye Grønland" (DR TV 2022).
3. "Flugten fra Grønland" (DR1 2007).
4. "Kampen om Grønland" (Kenneth Sorento, 2020).

VÆRKLÆSNING:
"Sumé - Lyden af en revolution" (Inuk Silis Høegh, 2014).

TEORI- OG BAGGRUNDSLÆSNING:
1. "Postkolonialisme er en måde at læse tekster fra og efter kolonitiden med et særligt perspektiv" (sammenskriv fra www.levendegronland.dk og Thor Gustafsson, Anders Kristiansen m.fl. "Litteratur med udsyn 2".
2. Jan Mikkelsen: "Dokumentaren i undervisningen", side 6-9, 12-13 og 15-18 (om objektivitet og genredefinition mm.)
3. Dorte Granild m.fl.: "DOX", side 21, 26, 32-44 og 83-85 (om den observerende, den autoritative og den deltagende dokumentar).
4. Vedr. dokumentaren "Flugten fra Grønland". Hans Enoksen: "Manipulatorisk DR-dokumentar om Grønland" (pressemeddelelse 2007).
5. Sammenskriv (CC) om filmiske virkemidler samt "Fiktions- og faktakoder (autenticitetsmarkører) i dokumentarfilm".

HJEMMESIDER anvendt i forløbet:
1. Hjemmesiden www.levendegrønland. Dybe links ind til de sider vi primært har arbejdet med i forbindelse med hjemmesiden:
https://www.levendegronland.dk/dansk/postkolonialisme/
https://www.levendegronland.dk/dansk/medievaerksanalyse/
https://www.levendegronland.dk/dansk/medievaerksanalyse/opgaver-til-sume/

2. https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/filmiske-virkemidler (Obs! Dybt link ind til siden men ikke dybe links til de sider, der ledes videre til).

FAGLIGT INDHOLD:
Værklæsning
Medieanalyse- og fortolkning, basale filmiske virkemidler
Dokumentargenren, autenticitetsmarkører
Forståelse for filmens funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
Kendskab til værker fra Grønland/Rigsfællesskabet
Forståelse for samspil mellem tekst, kultur og samfund (postkolonialisme)

SKRIFTLIGHED I FORLØBET: DHO
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 "Babettes Gæstebud", - analyse af EPIK (VÆRK)

Forløbets særlige fokus er at blive fortrolig med analyse af epik gennem værklæs-ning af Karen Blixens "Babettes Gæstebud" (1950). Derudover læses værket med et særligt blik på maden og måltidet som æstetisk og hedonistisk udtryk herunder det at være kunstner og kunstens rolle.

Forløbet afrundes med refleksioner over hvordan Karen Blixens eget liv og skæbne kan relateres til ”Babettes Gæstebud” inkl. et blik på novellen og romanen som genre, og hvor i genrerne "Babettes Gæstebud" kan indplaceres. Desuden ses uddrag af Gabriel Axels filmatisering fra 1987.

I forbindelse med forløbet vedr. modernisme i det 20. århundrede perspektiveres der til "Babettes gæstebud" i et eksistentialistisk lys.

OMRÅDE: litterært perspektiv.

HOVEDTEKST OG VÆRKLÆSNING:
Karen Blixen: "Babettes gæstebud", 1950
Gabriel Axel: filmatisering af "Babettes Gæstebud", 1987 (uddrag)

TEORI- OG BAGGRUNDSLÆSNING:
1. "EPIK, - fortællerforhold og fremstillingsformer" (sammenskriv fra bl.a. "Håndbog til dansk", Systime 2023 og suppleret med DanskLex.dk.
2. PowerPoint-præsentation: "Novellen og romanen som genre - herunder stil- og periodetræk" (CC).
3. Tre introduktionsvideoer til analyse af Søren Vrist Christensen:
Personkarakteristik: https://www.youtube.com/watch?v=1MFCIUJuC7A
Fortællerforhold: https://www.youtube.com/watch?v=gF_5N1K1Dak
Komposition: https://www.youtube.com/watch?v=IDQMhut5Uao

SKRIFTLIGHED i forløbet:
Analyserende artikel om madens rolle i "Babettes Gæstebud" herunder den betydning og virkning maden og festmåltidet har og får for Babette og de spisende i den lille kristne menighed i Berlevaag inkl. personkarakteristik af Babette.

Perspektivering der inddrages i den analyserende artikel:
"Smovsede i champagne og østers: Så dekadente var verdensberømt danskers madvaner. Karen Blixens madvaner var omtrent lige så episke som hendes forfatterskab" (DR.dk - 2023): https://www.dr.dk/mad/artikel/smovsede-i-champagne-og-oesters-saa-dekadente-var-verdensberoemt-danskers-madvaner

I forbindelse med feedback arbejder eleverne individuelt med kommakursus: https://komma.edutasia.com/kursus/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Retorik & argumentation

Forløbet tager udgangspunkt i retorisk analyse af tre dansksprogede taler (Thunberg i oversættelse) med inddragelse af bl.a. talegenrerne, høj, lav og/eller normal sprogstil, Ciceros retoriske pentagram, de tre appelformer med inddragelse af det verbale, det nonverbale og det ekstraverbale i en given kommunikationssituation samt om teksterne vil informere, påvirke og/eller underholde.

Fokus på argumentationsanalyse (Toulmins udvidede model), retoriske virkemidler gennem sproglige billeder og gentagelsesfigurer samt udvalgte argumenttyper, ordvalgsargumenter samt et enkelt argumentationskneb (se nedenstående PP-præsentation).

Kernestoffet behandles primært fra et sprogligt perspektiv, herunder sprog-stilistisk analyse, retorisk analyse og argumentationsanalyse.

OMRÅDE: Sprogligt perspektiv

HOVEDTEKSTER:
1. "Hvis alle levede, som vi gør i Sverige og Danmark". Greta Thunbergs tale ved klimamarchen i København 2019 (repetition).
2. Mette Frederiksens tale ved arrangement for Godhavsdrengene og andre børnehjemsbørn den 13.08.2019.
3. Stine Falk Eibys tale ved Socialdemokratiets årsmøde 2023, nomineret til Årets tale 2023.
4."Planeten står ved en skillevej", debatindlæg Altinget 2016 (Desholm, Garn m.f).
5. "Vores børn fortjener grønne ambitioner", kronik Politiken 2017 (Auken, Joel m.fl.)
6. "DF: Menneskeskabte klimaforandringer er et spørgsmål om tro, og tro hører til i kirken", interview Information 2018 med Dansk Folkepartis klimaordfører Mikkel Dencker.
7. Klimakampagner - gruppearbejde med efterfølgende fremlæggelse for en anden gruppe. Flg. klimakampagner er der arbejdet med:

LEGO/Greenpeace international: “Everything is not awesome” (1:45)
Norsk Vind: ”Klokka tikker mot 2023” (1:25)
ARLA: ”Skridt for skridt mod en bæredygtig fremtid” (0:30)
Iceland palm oil advert: “There’s a rang tan in my bedroom” (1:30)
Conservation International: “Nature Is Speaking – Harrison Ford is The Ocean” (2:03)
Landbrug og fødevare: ”Der er et yndigt land” (1:00)

TEORI- OG BAGGRUNDSLÆSNING:
1. Birgitte Darger og Kasper Hansen: "Retorik og argumentation", fra "Begreb om dansk", Dansklærerforeningen, 2009: kap. 8: Retorik og argumentation side 95-107 (samlet i kompendium).
2. Rangvid og Sørensen: "Perspektiver i dansk" (Dansklærerforeningens Forlag 2018) side 166-169.
3. PowerPoint præsentation "Retorik og argumentation" (teori og øvelser CC). Uddrag af afsnittet om argumentationstyper hentet fra "Håndbog til dansk" (Systime I-bog, 2023).

SKRIFTLIGHED i forløbet:
Mindre skriveøvelser der knytter an til delelementer undervejs i forløbet
bl.a. tre indledninger til en undskyldning, hvor hver appelform er i spil.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Debatterende artikel

DEBATTERENDE ARTIKEL - Introduktion til og arbejde med den debatterende artikel.

SKRIFTLIGHED: over fire moduler arbejdes der med en stilladseret opgave på klassen: "Bør man forbyde alkohol på ungdomsuddannelserne? Indledende par- og gruppearbejde samt individuel aflevering.

Flg. artikler inddrages:
1. “Vi løser ikke vores alkoholkultur ved at forbyde druk på ungdomsuddannelserne”.
2. Sundhedsstyrelsens brev til direktører og rektorer på landets ungdomsuddannelser”.
3. “Det mener Kræftens bekæmpelse om unge og alkohol”.
4. “Husk at spørge os unge inden I laver regler for vores forbrug af alkohol”.

BAGGRUNDSLÆSNING/TEORITEKSTER:
Uddrag af materiale primært hentet fra Systime: "Eksamensgenrerne dansk STX" (Rekve, Bøegh og Andersen) samt flg. hjemmesider:

www.minlæring.dk (om den debatterende artikel)
http://www.frborg-gymhf.dk/metro/sider/side305u2.htm
FAQ om de skriftlige genrer i dansk: https://emu.dk/stx/dansk/proever-og-eksamen/faq-om-de-skriftlige-genrer-i-dansk?b=t6-t1075-t3848&fbclid=IwAR20R8dQOO63NfsZrb99Kl72hyfuthXQEUzYGrhKwhtE3Y2WDORyd4Si7I8
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Romantik og romantisme

Litteraturhistorisk forløb med særlig vægt på 1800-tallets forskellige strømninger op gennem romantikken frem mod det moderne gennembrud. I forløbet arbejder klassen med et litterært og sprogligt perspektiv, og der trækkes tråde tilbage til forløbet "Natur, - mellem idyl og dystopi", hvor klassen kortvarigt arbejdede med romantisk naturlyrik.

OMRÅDE: primært litterært og sprogligt perspektiv med enkelte perspektiveringer til medietekster.

NYPLATONISME & UNIVERSALROMANTIK (hovedtekster):
Schack Staffeldt: "Indvielsen" (Nyplatonisk digt,1804).
Adam Oehlenschläger: "Morgenvandring" (universalromantisk digt,1805).

Inddragelse af Pocahontas: "Vindens Farver" (fra "Colors of The Wind", 1995) i belysning af den universalromantiske tankegang i Disneys tegnefilm: https://www.youtube.com/watch?v=BEedBuld76E

Perspektivering til Adam Oehlenschläger: "Morgenhimmel" (1802) og Chr. Winther: "Jeg kom til skovens bolig" (1849, universalromantik med biedermeiertræk) som er læst i forløbet "Natur, - mellem idyl og dystopi".

NATIONALROMANTIK (hovedtekster):
Adam Oehlenschlæger: "Der er et yndigt land" (1819).
Grundtvig. "Langt højere bjerge" (1820).
H.C. Andersen: "Danmark mit fædreland" (1850).
Richard Dybeck: "Du gamla, du fria" (Sveriges nationalmelodi, 1844)

Perspektivering til og inddragelse af Volvos reklame fra Volvo XC70 feat. Zlatan: "Made by Sweden" (2014) og Nik & Jay: "Vi vandt i dag" (2012).
https://www.youtube.com/watch?v=cbvdzQ7uVPc
https://www.youtube.com/watch?v=2bijAZDGIb0

ROMANTISME (hovedtekster):
Emil Aarestrup: ”Angst” (1838).
H.C. Andersen: "De røde sko" (1845).
Steen S. Blicher: "Marie. En erindring fra Vesterhavet", uddrag (1836).

KANONFORFATTERNE Adam Oehlenschläger, H.C. Andersen, Steen S. Blicher og Nikolaj S. Grundtvig og er repræsenteret i forløbet. I tilknytning hertil har klassen desuden læst svensk litteratur: "Du gamla, du fria".

TEORI- OG BAGGRUNDSLÆSNING:
Sørensen og Rangvid: "Brug litteraturhistorien" (iBog Systime 2023), de to store kapitler vedr. "Romantikken: Enhed og splittelse" og "Romantisme: "Skuffede skæbner" inkl. de aktuelle underafsnit.

Supplerende materiale til iBogens sider som angivet ovenstående:
1. "Oplysningstid - romantik - det moderne gennembrud" (CC). Indplacering af romantikken mellem oplysningstiden og Det moderne Gennembrud.
2. "En podcast om kanonforfatterne" (Lydtid 2023) om Adam Oehlenschlæger: https://www.kanon14.dk/adam-oehlenschlager
3. Kjær-Hansen og Serup Bertelsen: "Litteraturhistorien på langs og på tværs" (Systime 2013) side 74-76 "Nationalromantikken i Danmark, - om tre fædrelandssange".
4. Om eventyrgenren generelt og særligt om H.C. Andersens eventyr.
5. DR TV: "Store tanker og trange tider" (3) om bl.a. H.C. Andersen og St.St. Blicher.

I det senere forløb: "Oppe og ned, - på social sightseeing i Velfærdsdanmark" perspektiveres der til biedermeier og nationalromantik i forbindelse med Morten Korch kontra den mørke fremstilling af provinsen/ udkantsdanmark.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Nyhedsformidling, - reportagen i ord og billede

Nyhedsformidling med særlig fokus på avisreportagen som genre.

Forløbet lægger ud med et fokus på avisgenrerne generelt gennem de landsdækkende aviser (som gymnasiet abonnerer på): Jydske Vestkysten, Jyllandsposten, Politiken og Information. Vi undersøger indholdsmæssigt de fire avisers indhold gennem de to hovedgenrer: informationsgenren og opinionsgenren og finder artikel, der er repræsentative herfor.

Herefter zoomes ind på den klassiske avisreportage som genre og dens to undergenrer: baggrundsreportagen samt begivenhedsreportagen (særlig fokus på rejsereportagen). Forløbet omkranses af to baggrunds-reportager og derimellem arbejder klassen med to begivenhedsreportager, - en gammel og en nyere rejsereportage, der leder hen mod at klassen selv skriver en rejsereportage i forbindelse med deres studietur til Madrid. Forløbet afrundes med fotoreportagen: "Det sidste barn på bjerget".

I forbindelse med forløbet vedr. Det moderne Gennembrud inddrages desuden nyhedsreportagen som genre, og eleverne arbejde med en nyhedsreportage af Herman Bang.

OMRÅDE: Mediemæssigt perspektiv.

KERNESTOF:
Nyhedsformidling og forskellen på opinion- og informationsgenrerne. Særligt fokus på avisreportagen og dens to undergenrer (baggrund,  begivenhed og nyhed), nyhedskriterierne, vinkling/holdning samt visuelle udtryksformer.

Der arbejdes metodisk med medieanalyse og -fortolkning, herunder analyse og vurdering af avismediets funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge.

Analytisk fokus på tekstens komposition, fortæller og synsvinkel, fremstillingsformer, sprog og stil, formidlingssituationen samt vinkling/holdning med inddragelse af nyhedskriterierne.

HOVEDTEKSTER:
1. Julie Dalgas: "Livsfarlig lynrus hitter blandt unge på Roskilde Festival” (Berlingske Tidende, juli 2019).
2. Morten Sabro: "Et svin i Berlin" (Information januar 1990).
3. Marie Louise Andreassen: "Kun skiløbet har ændret sig ved djævlenes bjergmassiv - og det er faktisk positivt" (Politiken, februar 2024).
4. Emil Jørgensen: "Et døgn i "Trailerpark Danmark" (Avisen Danmark, oktober 2022).
5. Casper Dalhoff: "Det sidste barn på bjerget" (Jyllandsposten, juli 2016).
6. Herman Bang: "Forfærdende Ulykke Paa Nordbanen" (1897). Læst i forbindelse med forløbet om Det moderne Gennembrud.

TEORI- OG BAGGRUNDSLITTERATUR:
Lisbet Borger og Povl Erik Brøndgaard: "Avisreportagen - fra Cavling til Sabroe" (Dansklærerforeningen 2001) side 109-111, 123-126, 141- 145.
Lisbet Borger, Povl Erik Brøndgaard og Sanne Zillo Rokamp: "Reportagen i ord og billeder" (Dansklærerforeningen 2022) side 3-23 (se samlet dokument af siderne under læsningen af Herman Bangs nyhedsreportage).

https://www.udskolingsdansk.dk/avisens-genrer/avisens-genrer-layout
https://indidansk.dk/analysehjul/foto/

SKRIFTLIGHED I FORLØBET:
Foto- og rejsereportage fra og om Madrid.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Oppe og nede, - på social sightseeing i DK (VÆRK)

Forløbet tager udgangspunkt i arbejde med fortrinsvis nyere litteratur, sprog og medier, der taler oppefra og nedefra, og som diskuterer, problematiserer og provokerer et "klassedanmark" primært med fokus på underklassen. Forløbet afrundet med værklæsning af Thomas Korsgaards novellesamling "Tyverier", 2019.

OMRÅDE: litteratur, sprog og medie.

HOVEDTEKSTER MED LITTERÆRT FOKUS:
Yahya Hassan: "GHETTOGUIDE" (prosadigt, 2013).
Kaspar Colling Nielsen: “Opgangen” (novelle, 2010).
Morten Pape: "Planen" (romanuddrag, 2015).
Kristian Bang Foss: "Frank vender hjem" (romanuddrag, 2019).
Klaus Rifbjerg: "Den kroniske uskyld" (romanuddrag,1958).
Glenn Bech: "Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet" (uddrag af manifest, 2022).
Simon Fruelund: "Borgerligt tusmørke" (uddrag 2006).
Karina Pedersen: ”Helt ude i hampen. Mails fra underklassen" (uddrag 2016).

VÆRKLÆSNING: Thomas Korsgaard: "Tyverier", 2019. Næranalyse af de tre noveller: "Tyverier", En far" og "Det kolde bord"  samt perspektivering til "Elsker og elsker", som klassen har læst i et tidligere forløb.

HOVEDTEKSTER MED SPROGLIGT FOKUS:
Thomas Wilken: "Polarisering handler ikke kun om ikkevestlige ghettoer" (debatindlæg, 2019).
Tessa og Orgi-E: "Blæstegnen" (rap, 2020).
Geeti Amiri: "Berlingske-skribent i kikset omklamring af rapstjerne" (debatindlæg, 2020).
Andreas Grosbøll: ‟Hilsen fra provinsen” (kronik, 2018).

HOVEDTEKSTER MED MEDIEFOKUS:
Eva Marie Rødbro: "Prinsesserne fra blokken", 2. episode (dokumentar, DR3 2016): https://www.dr.dk/drtv/se/prinsesser-fra-blokken_47336
Helle Majbritt Rasmussen: "Barndom på bistand" episode 1 (dokumentar, DR 2016): https://www.dr.dk/drtv/se/barndom-paa-bistand_48875

KANONFORFATTEREN Klaus Rifbjerg er repræsenteret i forløbet.

TEORITEKSTER:
Anita Nell Bech Albertsen, Dorthe Hedegaard Mikkelsen m.fl.: "Oppe og nede, - på social sightseeing i Velfærdsdanmark" (Dansklærerforeningens  Forlag 2023).

SUPPLERENDE STOF:
1. DR2 "Rytteriet", - snobberne Fritz og Poul taler om arbejdsløshed: https://www.youtube.com/watch?v=HAtdP3FhLq0
2. Liste over udsatte boligområder (den tidligere 'ghettolisten') 2023 https://bl.dk/politik-og-analyser/temaer/her-er-listen-over-parallelsamfund/ med fokus på Sønderborg.
3. Morten Korch og bondeidyllen https://www.youtube.com/watch?v=dD4EZbj_y6A. Perspektivering til romantikkens Biedermeier.
4. "Den kroniske uskyld" (trailer 1985): https://www.youtube.com/watch?v=Rq_Bf4RiezE
5. Glenn Bech om det danske kassesamfund https://www.youtube.com/watch?v=LzybHTlVXXE&t=286s
6. Thomas Korsgaard om novellesamlingen "Tyverier" og det at skrive: https://bog.dk/thomas-korsgaard-tyverier-det-kan-foles-meget-hensynslost-at-skrive/
7. Thomas Korsgaard om novellegenren: https://www.youtube.com/watch?v=Mn_G7asZXfk
8. https://forfatterweb.dk/korsgaard-thomas/tyverier

"REALISME Virkelighedstemaet i litteraturen" (noter udarbejdet af CC). Konkretisering af begrebet 'realisme' med udgangspunkt i realismetekster fra dette forløb inkl. perspektivering til tekster fra andre forløb, hvor realismen også er på spil (både gennem realismens velkendte former samt realisme, hvor der leges med virkeligheden gennem realismebrud).

SKRIFTLIGHED - valg mellem analyserende artikel: ”Borgerligt tusmørke" eller debatterende artikel: ”Kan underklassen hjælpes”? Flg. tekster anvendes:

Simon Fruelund: "Borgerligt tusmørke" (uddrag 2006), Karina Pedersen: ”Helt ude i hampen. Mails fra underklassen" (uddrag 2016) og Andreas Grosbøll: ‟Hilsen fra provinsen” (kronik i Weekendavisen 2018).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 KØN, KIRKE & KLASSE, - Det moderne Gennembrud

Litteraturhistorisk forløb om det moderne gennembrud (1870-1890)

OMRÅDE: litterært og sprogligt perspektiv.

Viden og undersøgelse af:
- Det moderne gennembrud og baggrunden for perioden stilistisk, sprogligt og tematisk. Der arbejdes med blik for det litterære samt med skrivestil og sprog i Realisme og de to undergrene/skrivestile: Naturalisme og Impressionisme (primært fokus på den særlige fortælleteknik, brugen af replikker og dialog, scenisk fremstilling mm.)
- 1880'ernes litteratur med særlig fokus på de tre tematikker køn, klasse og kirke. Ligeledes fokus på sædelighedsfejden.

I forlængelse af analyse og fortolkning af J.P. Jacobsens "Fru Marie Grubbe" tages danskfagets litterære analysemetoder op igen efter en intorduktion til dele heraf i forbindelse med forløbet om overgange i 1.g. Vi undersøger hvilke metoder, der er i spil i uddraget af "Fru Marie Grubbe".

KANONFORFATTERNE Henrik Pontoppidan og Herman Bang er repræsenteret i forløbet.

TEKSTER:
1. Georg Brandes: uddrag af "Indledningsforelæsning til Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur" (1871)
2. Henrik Pontoppidan: "Ane-Mette" (1887)
3. J.P. Jacobsen: "Fru Marie Grubbe" (1876) 1. kapitel
4. Amalie Skram: Uddrag af "Constance Ring" (1885), kap. 11 hvor Constance anmoder om skilsmisse hos pastor Huhn.
5. Herman Bang som novelleskriver: "Pernille" (1880).  
6. Herman Bang som journalist og reporter (nyhedsreportage): "Forfærdende Ulykke Paa Nordbanen" (1897).

TEORI- OG BAGGRUNDSLÆSNING:
Sørensen og Rangvid: "Brug litteraturhistorien" (iBog Systime 2023), de store kapitler vedr. Det moderne Gennembrud inkl. de aktuelle underafsnit.

Supplerende materiale til iBogens sider som angivet ovenstående:
1. Kjær-Hansen og Serup Bertelsen: "Litteraturhistorien på langs og på tværs" (Systime 2013) side 116-135 (ved repetition) samt introduktionsvideoen til perioden.
2. PowerPoint: "Det moderne Gennembrud, realisme, naturalisme og impressionisme" (udarbejdet af CC).
3. Landbrug & Fødevarer: "Der er et yndigt land" https://www.youtube.com/watch?v=g1_2YaMikUk&t=5s (inddraget som perspektivering i forbindelse med Henrik Pontoppidans novelle "Ane-Mette").
4. Øgendahl og de store forfattere - Herman Bang.

Om Det moderne Gennembrud og årene kort forinden ses uddrag af ”1800-tallet på vrangen”: Kulturkamp, kapitalisme og bordelromaner” (DR 2007).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Reflekterende artikel

Introduktion til den reflekterende artikel med udgangspunkt i materiale primært hentet fra Systime samt dele fra andet relevant materiale bl.a. EMU og Skrivemetro: http://www.frborg-gymhf.dk/metro/sider/side305u3.htm

Eleverne arbejde med fokus på den dialogiske og personlige stemme samt det at bevæge fra konkret til abstrakt gennem mindre skriveøvelser, hvor deres stemings- og sansearbejde aktiveres. Eleverne arbejder ed eksempler på gode elevbesvarelser med fokus på den personlige stemme i indledning, midtvejs samt afslutninger hentet fra "Så skrivefrøene", "Vand virkemidlerne" og "Pluk sprogblomsterne" fra Dansklærerforeningen.

Den første reflekterende artikel klassen arbejder med er at skrive en reflekterende artikel, hvor de undersøger, hvilke forskelle der er mellem ældre litteraturs kvaliteter og nyere litteraturs kvaliteter.

I artiklen inddrages flg. tekster:

Nils Gunder Hansen: ”Er der noget dansk litteratur efter 1950, der er værd at læse”? (debatindlæg i Kristeligt Dagblad 2022)
J.P. Jacobsen: "Fru Marie Grubbe", 1876 (uddrag fra indledningen til romanen)
Jakob Ejersbo: "Nordkraft", 2020 (uddrag fra indledningen til romanen
Asta Olivia Nordentoft:  ”det nemme og det ensomme”, 2013
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Sprog i brug, - sproghandlinger og facework

Arbejde med sproghandlinger og facework med udgangspunkt i god dialogskik, direkte og indirekte sproghandlinger, undertekst, samarbejdsprincippet og det underforståede samt høflighedsprincippet.

Fokus på relationen i kommunikationssammenhængen (symmetriske og komplementære roller herunder symmetriske og asymmetriske styrkeforhold) samt turtagning og gambitfunktioner.

Facework og ansigtstruende handlinger unddrages inkl. et kortfattet fokus på de dele af transaktionsanalysen, der undersøger forældrejeg'ets stemme (kritisk og omsorgsful) og barnejeg'ets stemme (det naturlige barn der er styret af impulser og drifter, det tilpassede barn, der er hæmmet og genert og det rebelske barn, der gør oprør og er trodsig).

I forbindelse med face og facework arbejder vi med:
Strategier for at bevare og opbygge face.
Strategier for at samarbejde om bevarelse og beskyttelse af begges face.
Strategier for at ødelægge, krænke og true en andens face,
Strategier for at opbygge og vinde et bedre face for os selv.

OMRÅDE: Sprogligt perspektiv.

TEKSTER:
1. Anne-Grethe Bjarup Riis i samtale med Susan Møller vedr. prostitution, Go Morgen Danmark, 2011.
2. Opslag på Inger Støjbergs Instagram-profil september 2024.
3. ”Uploadet”, kampagnefilm fra "Medierådet for Børn og Unge", 2017.
4. Call Me | "Tal ordentligt - Det koster ikke noget", kampagnefilm, 2017.
5. Bertel Haarder i interview med DR-journalist vedr. retningslinjer om fedme og rygoperationer, 2010.
6. Stine Pilgaard: "Min mor siger" (romanuddrag 2012).
7. Audition X-Factor 2010: "Rapper-Mormor" (dele af transaktionsanalyse gennem analyse af de to voksenstemmer og de tre barnestemmer),

BAGGRUNDSLÆSNING:
Ole Schultz Larsen: "Håndbog til dansk" , side 176-195 og 240-242.

SKRIFTLIGHED - REFLEKTERENDE ARTIKEL:
Klassen skriver en reflekterende artikel med titlen: "Sproglige aversioner".

Flg. tekster inddrages:
1. Johan Olsen: »Jeg lider af bullshitallergi. Det giver noget udslæt og af og til spontant næseblod«, interview Berlingske den 3. juli 2020.
2. Carsten Elbro: "Irriterende stavefejl", uddrag fra tidsskriftet "Mål og Mæle" nr. 3, 2004.
3. Eksempler på folks hadeord. Eksemplerne er hentet fra artiklen "Hvad er DIT hadeord? Nordjyderne har talt!", Nordjyske Stiftstidende, den 19. august 2020.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Det nye årtusind - autofiktive tendenser (VÆRK)

Forløbet tager derfor sit udgangspunkt i arbejdet med værklæsning af Erling Jepsens "Kunsten at græde i kor" (2002). Særligt fokus på autofiktion med inddragelse af begreber som sted, hjemstavn og slægt.

Klassen har tidligere berørt autofiktion som genre under forløbet "Oppe og nede, - på social sightseeing i Danmark", hvor klassen bl.a. har læst Yahya Hassan, Glenn Bech, Morten Pape, Karina Pedersen og Tessa. Klassen læste også Thomas Korsgaard men her snarere fokus på klasse end på autofiktion.

OMRÅDE: Primært litterært perspektiv.

TEKSTER:
1. Erling Jepsen: "Kunsten at græde i kor", 2002 (VÆRK).
2. Podcast Genstart: "Fiktion eller Fejø", oktober 2024.
3. https://www.tv2east.dk/lolland/vred-oeboer-foeler-sig-udstillet-i-ny-roman-det-er-karaktermord
4. Birgitte Kjær: "At anklage en fiktionsforfatter for at digte til virkeligheden er i sig selv sjovt, ikke"? Politiken, september 2024.
5. Lone Hørslev: ”Jeg skrår over vejen og spekulerer på”, 2009.
6. Leonora Christine Skov: "Den, der lever stille" (uddrag), 2018

TEORI- OG BAGGRUNDSLÆSNING:
iBog "Brug Litteraturhistorien": "Det nye årtusind: autofiktive tendenser 2001-2020" med tilføjelse og uddybelse af bl.a. autofiktion, dobbeltkontrakt og hjemstavn hentet fra bl.a. www.gymdansk.dk/autofiktion.html og "Perspektiver i dansk" om Anne-Marie Mais definition af tre elementer, der ifølge hende skal kunne udpeges, før man kan tale om noget som et 'sted' i litteraturen.

Erling Jepsen: "En større kraft beskyttede mig mod min far". Kristeligt Dagblad, november 2014.
Filmatiseringen af romanen: "Kunsten at græde i kor", 2006.
Filmcentralen, nov. 2024: "Kunsten at græde i kor - fra bog til film", https://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/kunsten-graede-i-kor-0?sub-page=128836 (udleveret som word-dokument).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Kortfilm

Klassen introduceres til kortfilmens DNA med udgangspunkt i elevoplæg gennem tre typer kortfilm: den klassiske kortfilm, "Slice of Life" og den eksperimenterende kortfilm. Desuden inddragelse af Richard Raskins 7 parametre for vellykket kortfilm.

Som introduktion til forløbet ser eleverne hhv. "Valgaften" (Anders Thomas Jensen, 1998), "Pistol" (Andreas Thaulow, 2016), Tom Noakes: "Nursery Rhymes" (2018) samt den eksperimenterende kortfilm "The End of Time" (Milcho Manchevski, 2017).

Som videre indledning til arbejdet med kortfilm repeterer klassen filmiske virkemidler gennem "God stil" på  https://app.minlaering.dk/bog/45/kapitel/61666/sektion/62540 inkl. supplement med filmcentralens side om samme. Der henvises desuden til udleveret worddokument vedr. filmiske virkemidler brugt i forbindelse med forløbet vedr. dokumentar og DHO.

Introduktion til analyse af kortfilm gennem de to kortfilm: "Akvarium" og "Jakken" hvor bl.a. de to dramaturgiske modeller til hhv. kortere og længere kortfilm introduceres. Fordybelse i format- og næranalyse af Anders Walters "Ivalu" med perspektivering Anders Walters oscarvindende kortfilm: "Helium" fra 2013.

Paralleller drages mellem Walters to kortfilm: Liv og død, symbolik gennem dyret som motiv, det mytiske og det magiske, fortællinger i børnehøjde og et særligt blik på bl.a. farvevalget i de forskellige "verdener". Desuden perspektivering til universalromantikken i "Helium".

Forløbet afrundes, som vi indledte, med elevvalgt kortfilm: "Sælhud", 2024 samt kortfilmen "Natten er så stille", 2024 af Instruktør: Pernille Lund, der pt. ligger nummer 1 på Ekko Shortlist: https://www.ekkofilm.dk/shortlist/

OMRÅDE: Mediemæssigt perspektiv.

MEDIETEKSTER til næranalyse:
1. Lars Hundebøll: "Akvarium" (2012)
2. Florian Baxmeyer: "Jakken" (2002)
3. Anders Walter: "Ivalu" (2022) og "Helium" (2013).
4. Peter Salling: "Sælhud" (2024)

TEORI- OG BAGGRUNDSLITTERATUR:
Dorte Granild og Mette Wolfhagen: "SHORTS - kortfilm i undervisningen" (Systime 2023), side 11-22
Min Læring: Kapitlet "Spillefilm og kortfilm" (God stil) https://app.minlaering.dk/bog/45/kapitel/61666

https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/filmiske-virkemidler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Modernisme i det 20. århundrede (VÆRK)

Forløb med nedslag i modernistiske strømninger op gennem det 20. århundrede. Der fokuseres primært på ekspressionisme, eksistentialisme samt 1980'er lyrik.

OMRÅDE: litterært og sprogligt perspektiv.

KANONFORFATTERNE Johannes V. Jensen, Tom Kristensen og Peter Seeberg er repræsenteret i forløbet. I tilknytning hertil har klassen desuden læst både norsk og svensk lyrik.

1. INTRODUKTION til tidlige modernisme i det 20. århundrede med
Johannes V. Jensen: "Interferens", 1906.

Baggrundslæsning i forbindelse med introduktion til modernismen:
"Litteraturhistorien på langs og på tværs" (side 138-141). Introduktion til 1900-tallets retninger (realisme og modernisme). Dele af podcasten om Johannes V. Jensen: https://www.kanon14.dk/johannes-v-jensen.

2. EKSPRESSIONISME:
Sigbjørn Obstfelder: ”Jeg ser”, 1893 - NORSK
Pär Lagerkvist: ”Ångest”, 1916 - SVENSK
R. Broby-Johansen: "BORDELPIGE DRÆBER UFØDT" fra "BLOD", 1922.
Tom Kristensen: "Det blomstrende slagsmål", 1920 og "Nat i Berlin", 1921.

Baggrundslæsning om perioden fra iBog "Brug litteraturhistorien":
Mellem de to verdenskrige: https://bl.systime.dk/?id=217
Mellemkrigstidens skrivestile: https://bl.systime.dk/?id=213
Reaktioner i litteraturen: det kunstneriske oprør: https://bl.systime.dk/?id=215 (Broby Johansen)
Tom Kristensen: fantasi om en kunstnerisk revolution: https://bl.systime.dk/?id=212

MEDIE til belysning af ovenstående fiktion:
Sju sånger till text av Pär Lagerkvist: No. 1 "Ångest, ångest är min arvedel".
KLASSISK DANSK: Rudolf Broby-Johansen - Ekspressionisme, BLOD (1922): https://www.youtube.com/watch?v=HHXDMY2x11g
Babylon Berlin official trailer: https://www.youtube.com/watch?v=8vdhp7L8JPw&t=79s
Tom Kristensen/forfatterweb: https://forfatterweb.dk/oversigt/kristensen-tom?check_logged_in=1#anchor4101

Fokusset på tidlig modernisme og ekspressionisme tilgodeser læsning af en afgrænset periode før 2000.

3. EKSISTENSTIALISME
Peter Seeberg: "Patienten", 1962
Eminem: "Not Afraid", 2010.
Der drages paralleller tilbage til Karen Blixens "Babettes gæstebud" nu med et blik på eksistentielle træk.

Baggrundslæsning om perioden fra iBog "Brug litteraturhistorien":
Efterkrigstiden: Eftertanke og eksistentialisme https://bl.systime.dk/?id=225

4. 1980'er-LYRIK - Storby- og kropsmodernisme hos Michael Strunge:
Michael Strunge: "SKRÅT OP", 1980
Michael Strunge: "CIVILISATION", 1980
Michael Strunge: "Det kommende", 1978
Dokumentar: "Væbnet med ord & vinger" (Filmcentralen 2018)

Baggrundslæsning om perioden fra iBog "Brug litteraturhistorien":
Fattig-firserne: https://bl.systime.dk/?id=331
80'er-lyrik: et sort nærvær: https://bl.systime.dk/?id=332
Michael Strunge og drømme om fremtiden: https://bl.systime.dk/?id=334
https://bl.systime.dk/?id=364

VÆRKLÆSNING
Forløbet afrundes med værk fra nyeste tid. Baggaardsbaronerne: "EN SPRÆKKE I VIRKELIGHEDEN", 2017. Ledsaget af en præsentation af værket skrevet af Baggaardsbaronerne selv.

Læs også om den særlige udgivelse her:
https://finespind.dk/index.php/artikler-og-billedserier/319-baggaardsbaronerne-en-spraekke-i-virkeligheden.

Særligt sprogligt fokus på læsning af langdigtet gennem semantiske felter baseret på  ordklasserne: Substantiver (positive og negative), adjektiver (og graden heraf) og verber, der leder frem mod en konkretisering af nominalstil.

Desuden inddragelse af begrebet 'økopoesi' og den 'antropocæne' epoke (geologisk betegnelse for menneskets tid), hvor kloden radikalt er blevet ændret som følge af menneskers indgreb og aftryk i verden gennem bebyggelse, produktion og forbrug..... og som mange forfattere skriver om i samtidslitteraturen.

Opsamling på forløbet:
Eleverne skal inspireret af "EN SPRÆKKE I VIRKELIGHEDEN" lave et lignende værk ud fra brudstykker af de modernistiske tekster, de har læst i modernismeforløbet. De skal selv i grupper sakse brudstykkerne sammen og skabe et nyt poetisk værk gennem multimodal produktion.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 RELATIONER på godt og ondt.

Der arbejdes med tekster, der kredser om relationen mellem mennesker på godt og ondt. Særligt fokus på forskellen mellem realisme, minimalisme og den nye realisme (ikke at forveksle med 1960'ernes nyrealisme). Forløbet trækker i korte træk tråde tilbage til impressionismen og Herman Bang og peger frem mod Helle Helle, Pia Juul og Jens Blenstrups minimalismer og nye realismer.

OMRÅDE: Litterært og sprogligt perspektiv.

TEKSTER:
1. Tove Ditlevsen: "En morgen i et villakvarter", 1952 (realisme)
2. Helle Helle: "Film", 1996 (minimalisme)
3. Helle Helle: "Mere kaffe?", 2000 (minimalisme)

I forbindelse med læsningen af minimalisme inddrages paralleller til tomme pladser i Herman Bangs to impressionistiske noveller: "Pernille", 1880.

4. Pia Juul: "Elly Byde", 2005 med perspektivering tilbage til novellen "Alle kan ro", 2008 som klassen har læst i et tidligere forløb (den nye realisme)
5. Jens Blendstrup: "Sofus er læge og mor er syg", 2002 (den nye realisme)

TEORI- OG BAGGRUNDSLÆSNING:
Søren Vrist Christensen: "Minimalisme og Helle Helle" https://www.youtube.com/watch?v=P-zosnKjMUo&t=1s
Præsentation om Minimalisme udarbejdet af CC bl.a. på baggrund af https://forfatterweb.dk/oversigt/perioder/minimalisme-i-1990erne, iBogen ”Brug Litteraturhistorien” og ovenstående video af Søren Vrist Christensen.
Mimi Olsen og Neel Schucany: "Filmisk litteraturhistorie" (Gyldendal 2014), side 76-81 samt 158-161.
Dokument vedr. realisme og den nye realisme udarbejdet af CC. Det indholdsmæssige vedr. den nye realisme baserer sig primært på Rasmus Grøn og Stine Johannesens: "Nye øjne at se med. Virkelighedstemaet i ny dansk realisme" (Dansklærerforeningens forlag 2006) side 9-16.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Repetition og eksamen

Klassen afrunder undervisningen i 3.g med repetition af udvalgte forløb samt et fokus på kommende skriftlige og evt. mundtlige eksamen. Der gøres opmærksom på flg. vedr. tilladte hjælpemidler forud for eksamen:

Flg. ordbøger er tilladte til eksamen:
https://ro.dsn.dk/?type=keyword&soeg_i=headword (retskrivningsordbogen)
https://ordnet.dk/ods (Ordbog over Det Danske Sprog)
https://ordnet.dk/ddo (Den Danske ordbog)

Desuden er de flg. to internetressourcer tilladte ved eksamen:
1. iBogen "Brug Litteraturhistorien" https://bl.systime.dk/?id=1
2. "God stil" på MinLæring.dk. https://app.minlaering.dk/bog/45

Øvrige links der indgår i undervisningsbeskrivelsen kan alle downloades og/eller kopieres.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer