Holdet 2022 DA/y - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Sønderborg Statsskole
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Janne Ringgaard Maschoreck
Hold 2022 DA/y (1y DA, 2y DA, 3y DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Sociale medier
Titel 2 Litterært forløb om NATUR med værk
Titel 3 Tema om overgange + SkriveloSSen
Titel 4 DHO om Grønland
Titel 5 DHO Dokumentargenren og Grønland
Titel 6 Krimigenren INCL. værk
Titel 7 Argumentation og debatterende artikel
Titel 8 Romantikken og HCA som VÆRK
Titel 9 Det moderne gennembrud
Titel 10 Nyhedsjournalistik og reportager
Titel 11 Modernisme incl. værk
Titel 12 Selvbiografi og autofiktion incl. VÆRK
Titel 13 SRP optakt Faglig formidling og dokumentargenren
Titel 14 Køn og stemmer
Titel 15 Diskurs og medialisering
Titel 16 Hiphop og remediering
Titel 17 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Sociale medier

Eleverne har alle i grundforløbet arbejdet med nedenstående forløb, som jeg herved lader figurere i 1ys studieplan:

Identitet og selviscenesættelse på sociale medier samt digital dannelse
OMRÅDE: Mediemæssigt perspektiv.
Klassen har i grundforløbet i deres grundforløbsklasser arbejdet med identitet og selviscenesættelse på sociale medier samt digital dannelse.
I forløbet indgik følgende begreber og elementer:

Bobledannelser og ansigtsløs kommunikation herunder filterbobler og ekkokamre.

Trusler på de sociale medier med afsæt i journalisten Chili Djurhuus erfaringer med dødstrusler i hendes indbakke. De har læst artikel fra Berlingske Tidende: "Den første mail var en dødstrussel, den næste en trussel om voldtægt" (maj 2021). I tilknytning hertil har de set og arbejdet med 1. episode af serien: "Vi kommer og dræber dig” (DR august 2021).

Introduktion til og arbejde med frontstage, middle region og backstage med analyse af onlineidentiteten/afsendere med inddragelse af begreber som autenticitetsmarkører og fiktionalisering som virkemidler i iscenesættelsen.

Analyse af multimodale tekster med udgangspunkt i forskellige posts. Klassen har desuden arbejdet med og fremlagt selvvalgte profiler ud fra simpel kommunikationsanalyse 1. Hen til teksten, 2. Ind i teksten og 3. Ud af teksten.

Kønsperformance og sexting på sociale medier. Inddragelse af Judith Butlers teori vedr. kønsperformance til et videre arbejde med fokus på deling af intimbilleder på nettet herunder begrebet "hævnporno". Analyse af diverse profiler på Instagram, hvor kønsperformance er i fokus. Klassen har desuden set og arbejdet med dokumentaren ”Ung, nøgen og udstillet” (DR 2016).

Litterær kritik af performance på SoMe:
Nicole Boyle Rødtnes: "Snehvide", 2018
Caspar Eric: Uddrag af 7/11, 2014

TEORI:
Grundforløbseleverne har fået udleveret et kompendium med uddrag om ovenstående begreber fra bl.a. Jan Aaskjær Petersen og Johanne Katrine Larsen: "Dig og digital dannelse i dansk", Gyldendal 2018.

SKRIFTLIGHED i forløbet:
1. Beskrivelse af, hvem de følger på de sociale medier og hvorfor.
2. Profilanalyse i grupper med fremlæggelse med udgangspunkt i PowerPoint-præsentation.
3. Individuelt bloglindlæg med udgangspunkt i egne tanker/refleksioner over selviscenesættelse, performance af køn og seksualitet ved fx brug af sexting og intimbilleder på sociale medier på godt og ondt.

I alt 10 elevtimer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Litterært forløb om NATUR med værk

FORLØB OM NATUREN I LITTERATUREN FØR & NU MED VÆRK

Forløbet fokuserer på forskellige tiders syn på naturen og har fokus på lyrik og lyriske virkemidler.
Vi har fokus på Romantikken i 1800-tallet, naturkritik og -realisme i 1980erne og nyere tids økopoesi med fokus på klima og miljø.

TEASER I INTROEN (tematik og virkemidler):
”Nature is speaking” – 2 kampagnefilm fra Conservation International:
Harrison Ford: https://www.youtube.com/watch?v=rM6txLtoaoc
Julia Roberts:   https://www.youtube.com/watch?v=WmVLcj-XKnM
Elevernes medbragte digte om natur som inspiration

NATURSYN I ROMANTIKKEN I 1800-TALLET
Kort introduktion fra I-bogen: Litteraturen på langs og på tværs, Systime, i uddrag
Lærerproduceret ark om lyriske virkemidler
Romantiske malerier:
J.Th. Lundbye, Efterårslandskab, Hankehøj ved Vallekilde, 1847,
Den Hirschsprungske Samling
Frederic Edwin Church, Sunset, 1856, Munson-Williams-Proctor Arts Institute
Caspar David Friedrich,Vandreren over tågehavet, 1818, Hamburger Kunsthalle

”TEKSTER” I FORLØBET:
Staffeldt: ”Indvielsen” (1804)
Ingemann: ”Naturlivet” (1854)
Klaus Rifbjerg: ”Inde mellem træerne” (1988)
Med perspektiv til Fritz Andersen: ”I skovens dybe stille ro” (1864)

Allen Otte: Udvalgte malerier fra udstillingen Landskabsmalerier af Allan Otte: Naturligvis (21. april – 12. september 2021):
Fuglsang Kunstmuseum | Naturligvis. Landskabsmalerier af Allan Otte
Klip med kunstneren: https://fuglsangkunstmuseum.dk/udstilling/naturligvis-landskabsmalerier-af-allan-otte-2/

4 ”økopoetiske” digte:
Ursula Andkjær Olsen:  Uddrag fra digtsamlingen Atlas over huller i verden (2003) – digt s. 140 og s. 185
Theis Ørntoft: Uddrag fra digtsamlingen Digte 2014, s. 9 og s. 11

Forløbet afsluttes med VÆRKLÆSNING: Rasmus Nikolajsen Tilbage til unaturen, 2016
Præsentation: https://litteratursiden.dk/anmeldelser/tilbage-til-unaturen-af-rasmus-nikolajsen-0
Fælles analyse af:
"ARLANDA, KASTRUP, 1. MAJ 2011"
"ØSTERSØEN, 11.JANUAR 2012"

Herefter blev resten af værket fordelt på gruppeoplæg med følgende instruktion:
Højtlæsning af digtet
Hvad er det egentlig, digterjeget oplever i digtet? Hvad er "situationen"?
Hvilke billeder skaber digterjeget?
Hvad er digtets samlede "udsigelse" - / hvilken "effekt" har digtet på jer?
+ Vælg nogle særlige linjer ud fra jeres digt og find et billede til….


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Tema om overgange + SkriveloSSen

Forløb om overgange som optakt til remediering og ”SkriveloSSen”  

Forløbet falder i to dele:

1. Vi skal arbejde med tekster af en del af vore kanonforfattere, der på forskellig vis tematiserer forskellige overgange i livet.

2. Herefter skal I i grupper vælge én af teksterne, som I vil ”remediere” til skolens skrivekonkurrence ”SkriveloSSen”.

Tekster:
Vi begynder i nutiden for at skabe appel:
Thomas Korsgaard: "Elsker og elsker" (2019)
Pia Juul: "Alle kan ro" (2005)
Andreas Odbjerg:  "Hva' ska' verden med så'n en som mig?" (2022)
Andreas Odbjerg - hvad skal verden med sådan en som mig? l Min Sang til Danmark l DR1  

Så går vi tilbage i tiden til kanonforfattere og folkeviser:
M.A. Hansen: "Soldaten og pigen"(1947)
M.A. Nexø: "Lønningsdag" (1900)
Karen Blixen: "De blå øjne" (1942) og ”Livets veje” (1937)  
Holberg: Uddrag fra Jean de France (1722)
Folkevise:  "Hr. Bøsmer i Elverhjem" (mundtlig overlevering, derfor ukendt årstal)

REMEDIERING TIL SKRIVELOSSEN:
Hvad vil det sige "at remediere"?
At remediere betyder at genbruge eller overføre elementer fra et medie til et andet. Det kan fx være at genfortælle et teaterstykke som en tv-serie eller et eventyr som en popsang. Det kan også bare være enkelte elementer, der bliver genbrugt i et andet medie. Fx en tegneseriefigur, der dukker op i et kunstmaleri. En stor del af de videoer, man ser på YouTube, genbruger klip fra fx film eller tv, så det er også en form for remediering.

Fra <https://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/remediering-fra-film-til-tegneserie>  

I skal til at vælge den tekst, I helst vil arbejde med.
Se på/genlæs teksterne - hvilke muligheder giver de for spændende overgangstematikker, der kan sættes ind i nutiden??
Hvilke elementer fra teksten vil I have med videre i jeres nye tekst?
Hvilken moderne form og iscenesættelse kan I sætte det ind i?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DHO om Grønland

Statsminister Mette Frederiksen gav i 2020 en undskyldning til de seks nulevende af de 22 grønlandske børn, som blev sendt til Danmark i 1951 som en del af et stort statsligt pædagogisk projekt. Andre politikere som formand for De konservative Søren Pape Poulsen kaldte i valgkampen i 2022 Grønland for Afrika på is, underforstået at det er et udviklingssamfund. Der er stadig mange spor, der peger på det koloniale forhold mellem Danmark og Grønland. Men hvad tænker grønlænderne om forholdet til danskerne - og hvad tænker de om deres egen identitet?

Problemstillinger:
Hvordan var/er danskernes forståelse af grønlænderne?
Hvordan var danskernes selvforståelse i rollen som kolonibestyrere? Var Danmark den gode kolonimagt? Var/er grønlænderne ofre?
Forandres relationen mellem Grønland og Danmark i disse år?
Hvorfor diskuteres det blandt historikere om Grønland har været en dansk koloni?

Forløbet lægger op til at eleverne skriver dansk-historie-opgave om emnet - og derfor er træning i akademisk skrivning og skriftlighed en væsentlig del af forløbet.


Danskfagligt forløb: DOK og DHO Grønland og postkolonialisme – JM

INTRO til temaet Grønland:
Dokumentarfilm Isbryder fra Danmarks Journalisthøjskole om grønlandske studerende i Danmark med formålet at skabe identifikation mellem de danske og grønlandske unge: https://www.youtube.com/watch?v=2je_vTAA630 (19 min)
Introduktion til ”postkolonial læsning”: https://www.gymdansk.dk/postkolonial-laeligsning.html
"Postkolonialisme er en måde at læse tekster fra og efter kolonitiden med et særligt perspektiv"
(Sammenskriv af Martine Lind Krebs: https://www.levendegronland.dk/da/dansk/postkolonialisme/
og Thor Gustafsson, Anders H. Kristiansen m.fl.: Litteratur med udsyn 2, Dansklærerforeningens forlag 2016.

INTRO til dokumentarfilmgenren:
Granild/Wolfhagen: DOX (2016) i uddrag: s. 16-26 og 33-44
Kulturmagasinet GEJST om dokumentargenrens ”virkelighed” og ”iscenesættelse” (på CFU)

Herefter dokumentarfilmanalyse af:
Den deltagende: Historien om Grønland og Danmark, episode 4 ”Det nye Grønland” (2022) https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-groenland-og-danmark_-det-nye-groenland_350858
Den autoritative: Flugten fra Grønland (findes på CFU) fra 2007
Den observerende: Kampen om Grønland (findes på CFU) fra 2020
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 DHO Dokumentargenren og Grønland

Danskfagligt forløb: DOK og DHO Grønland og postkolonialisme – JM

INTRO til temaet Grønland:
Dokumentarfilm Isbryder fra Danmarks Journalisthøjskole om grønlandske studerende i Danmark med formålet at skabe identifikation mellem de danske og grønlandske unge: https://www.youtube.com/watch?v=2je_vTAA630 (19 min)
Introduktion til ”postkolonial læsning”: https://www.gymdansk.dk/postkolonial-laeligsning.html
"Postkolonialisme er en måde at læse tekster fra og efter kolonitiden med et særligt perspektiv"
(Sammenskriv af Martine Lind Krebs: https://www.levendegronland.dk/da/dansk/postkolonialisme/
og Thor Gustafsson, Anders H. Kristiansen m.fl.: Litteratur med udsyn 2, Dansklærerforeningens forlag 2016.

INTRO til dokumentarfilmgenren:
Granild/Wolfhagen: DOX (2016) i uddrag: s. 16-26 og 33-44
Kulturmagasinet GEJST om dokumentargenrens ”virkelighed” og ”iscenesættelse” (på CFU)

Herefter dokumentarfilmanalyse af:
Den deltagende: Historien om Grønland og Danmark, episode 4 ”Det nye Grønland” (2022) https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-groenland-og-danmark_-det-nye-groenland_350858
Den autoritative: Flugten fra Grønland (findes på CFU) fra 2007
Den observerende: Kampen om Grønland (findes på CFU) fra 2020
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Krimigenren INCL. værk

Beskrivelse af forløb:

Forløbet falder i følgende dele:
1. Klassen læser og anmelder mundtligt samt skriftligt en krimi, de selv har valgt. Listen ses nedenfor. VÆRK!
2. Genrearbejde i klassen: Vi arbejder med krimigenren og dens genretræk vha. krimitrailers (fra youtube) samt argumenterende tekster for og imod krimigenren.
3. Eleverne skal i grupper selv lave krimitrailers ud fra liste med typiske genretræk og filmiske virkemidler. Fra "læreplanen": ”Produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.”

MATERIALE:
”På vej væk fra sit dårlige ry 2018?” Af Stinna Ørregaard Andersen, Kristeligt Dagblad 30.6.18
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/krimien-er-paa-vej-vaek-fra-sit-daarlige-ry
Youtube-klip: Forfatteren Palle Schmidt om fordelene ved krimigenren, 2019
”Den sidste gode genre” Interview med Kim Toft Hansen, Af Jesper Stein Larsen, uddrag fra Jyllands-Posten d. 14.8.10
”Den danske krimis fem største synder” af Christian Dorph og Simon Pasternak, Informations krimitillæg fra d. 4.3.16.
Uddrag fra: Krimiforfatter Michael Katz Krefeld: Er krimigenren lige så dårlig som sit rygte?  (Politiken 28.11.09)
Kritik af krimigenren: Klip fra P3 Satire ”Sådan er alle krimiserier” 2021

Div. klip til at vise typiske genretræk:
Journal 64: https://www.youtube.com/watch?v=cBoQFNSb1kQ
Trailer for Kastanjemanden:
Kastanjemanden | Officiel trailer | Netflix

Samlet sideantal afhænger af elevernes selvvalgte krimi!

KLASSENS KRIMILISTE:

Maya: Jussi Adler-Olsen: Journal 64, 2010

Fiona: Sara Blædel: Kald mig prinsesse, 2005

Lucca: Stefan Ahnhem: Offer uden ansigt, 2014

Nora: Agatha Christie: Mordet i Præstegården, 1930

Behnaz: Sara Blædel, Mads Peder-Nordbo: Opløst, 2022

Channe: Karen M. McManus: En af os lyver, 2017

Mikkel: Dan Brown: Da Vinci Mysteriet, 2003

Marie Louise: Søren Sveistrup, Kastanjemanden, 2018

Ditte: Karen M. McManus: En af os lyver, 2017

Astera: Anna Ekberg: Kærlighed for voksne, 2018

Helena: Anne Mette Hancock: Ligblomsten, 2017

Kathrine: Anne Mette Hancock: Ligblomsten, 2017

Julie J: Camilla Läckberg & Henrik Fexeus: Kult, 2022

Jakob: William X. Kienzle: Rosenkransmordene 2018

Oliver: Michael K. Krefeld: Mørket kalder, 2018

Johan: Jussi Adler-Olsen: Journal 64, 2010

Elisabeth: Anna Ekberg: Kærlighed for voksne 2018

Julie K: Colleen Hoover: Mørkt bedrag, 2020

Cecilie: Sara Blædel & Mads Nordbo: Opløst, 2022

Maria: Mari Jungstedt: Jeg kan se dig, 2019

Emma: Søren Svejstrup: Kastanjemanden, 2018

Daniel: Stephen King: Outsideren, 2018

Mira: Sara Blædel: Grønt støv, 2004

Lærke: Sara Blædel: Pigen under træet, 2019

Karoline: Oyinkan Braithwaite: Min søster er seriemorder, 2018

Signe: Dan Turell: Mord i mørket, 1981

Sebastian: Lars Kjædegaard: De menneskelige rester, 2020

Diana: Søren Svejstrup: Kastanjemanden, 2018
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Argumentation og debatterende artikel

Forløbet veksler mellem teori, analyse, undervisning og eleveksempler som miniprojekter til fremlæggelse.
Det bygger op til at arbejde med ”den debatterende artikel”.

Klassen har fået udleveret et oversigtdokument med følgende begreber og modeller:
Ciceros pentagram, Toulmins argumentationsmodel, appelformerne, argumenttyper og andre virkemidler.

Fælles analyse af:

DOK.FILMEN "DRIK DIG SUND"
Varighed: 7-8 minutter fra Dokumentaren i undervisningen (2008)

Kommunikation om krop og motion med fokus på målgrupper:
a. Nybagte forældre og babyer:
https://www.youtube.com/watch?v=EoLiBDAKGXc
b. Ældre:
https://www.youtube.com/watch?v=SWSA47SSSMY
c. Unge (fyre):
https://www.youtube.com/watch?v=LZEooEMFhNg

Aktuel debat: Skal abortgrænsen flyttes?   
Marie Bjerre, ligestillingsminister fra Venstre:
https://nyheder.tv2.dk/politik/2023-05-24-15-aarige-skal-have-ret-til-abort-kan-have-konsekvenser-resten-af-livet

Tekstarbejde med:
"Et flertal i Etisk råd anbefaler at hæve abortgrænsen til 18 uger", af Anders Heissel2, DR INDLAND 26.9.23

Lad os se på, hvad partierne mener om emnet - og hvordan de argumenterer: Uge 12, 18 eller 22: Det mener partierne om abortgrænse før udmelding fra Etisk Råd | Indland | DR, af Simon Andersen Nielsen, 26.9.23.

Udvidet debat ud fra: 50 år med fri abort: To unge kvinder kæmper for, at det ikke skal være et tabu, af Stine Hansen, TV2Echo d. 24.5.23:
https://echo.tv2.dk/2023-05-23-50-aar-med-fri-abort-to-unge-kvinder-kaemper-for-at-det-ikke-skal-vaere-et-tabu

Gruppetemaer til analyse og fremlæggelse:
Aktiv dødshjælp: Mira, Marie Louise, Ditte, Helena, Emma, Karoline
Fri transport / modstand mod prisstigninger: Lærke, Lucca, Elisabeth og Astera  
Legalisering af stoffer: Fiona og Behnaz   
Dødsstraf: Kathrine, Johan, Sebastian, Cecilie, Channe  
Lønjusteringer i den offentlige sektor: Maria, Julie k, Julie J, Maya  
Farlige fængsler: Signe og Diana  
Nedskæringer på de sociale områder: Oliver  
Legalisering af hash: Nora, Jakob, Mikkel, Daniel


ANDEN DEL: TALER

Teori om TALEGENRERNE (Uddrag fra Håndbog til dansk 2023 om den politiske tale, lejlighedstalen, den juridiske tale, den informative tale og blandingsgenrer)

Fælles analyse af:
H.K.H. Prins Christians tale ved gallataffel på Christiansborg Slot den 15. oktober 2023 i anledning af Prinsens 18-års fødselsdag, d. 15. oktober 2023.

UDDRAG af Statsminister Mette Frederiksens åbningstale til Folketinget den 3. oktober 2023
Vi skal høre første del:
fra minuttal 1 time 39-52 dvs. 13 minutter svarende til ll. 9-185
(man kunne udelade ll. 96-116 = minuttal 45,57-47,43) = 11 minutter.
Vi skal også høre sidste del:
fra minuttal 2 timer 15,40-22 - 22 dvs. godt 6 minutter - svarende til ll. 495-580.
Se og lyt med her - find de rette minuttal (se ovenfor):
https://www.dr.dk/drtv/se/folketingets-aabning_-folketingets-aabningsdag-og-_tale_411915

GRUPPER FREMLÆGGER SELVVALGTE TALER:
1. Tessas nytårstale: Lucca, Maya, Nora, Behnaz
2. Mette Frederiksens Corona tale: Mikkel, Daniel, Oliver
3. Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla: Maria, Julie J, Elisabeth og Astera
4. Hans Peter Hanssens. Tale ved genforeningen 1920: Jakob, Sebastian og Johan
5. Aia Jeppsons tale om Tab. Kathrine, Helena og Julie K  
6. Sophie Hæstorp Andersens tale ved mindehøjtidelighed for ofrene for skyderiet i Field's – Karoline, Cecilie, Diana, Signe, Marie Louise
7. Filippa fundet i live – se hele politiets pressemøde - Channe, Ditte, Emma og Lærke

Omregnet til ca. 40 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Romantikken og HCA som VÆRK

Baggrundsstof:
I-bog: Litteraturhistorien på langs og på tværs
(Begreber: nationalromantik, Platons hulebillede, dualisme, nyplatonisme, universalromantik, monisme, guldaldertanken, kunsteventyr og længsel/EROS)

Materiale:
For overblikkets skyld ser vi lige 3 minutter af denne explainer: https://litthist.systime.dk/?id=124#c988

Intro til samtiden:
https://litthist.systime.dk/?id=161
https://litthist.systime.dk/?id=157#c401

Nationalromantik:
Dokumentarfilm fra DR2: 1800-tallet på vrangen afsnit 1: Guld, hor og romantik
Nationalromantiske tekster:
Öehlenschlager: "Der er et yndigt land" (1819)
H.C. Andersen: "Danmark, mit Fædreland" (1850)
Nationalromantik: Grundtvig "Danmarks Trøst - Langt højere bjerge" (1820)

Nyplatonisme og Staffeldt: https://litthist.systime.dk/?id=p158&L=0
Schack von Staffeldt (1769-1826): ”Indvielsen” (1804)
Inddragelse af Platons hulebillede

Universalromantik og Oehlenschlager: https://litthist.systime.dk/?id=p159
Vist billede: "Vandreren over tågehavet" af Caspar David Friedrich 1818
Adam Öehlenschlager: ”Simon Peder” (1802)

Romantikkens kunsteventyr:
Om H.C.Andersen i I-bogen: https://litthist.systime.dk/?id=159#c410    

Tekster af H.C. Andersen (vedhæftet på modulerne):
”Nissen hos Spekhøkeren”
”Pen og Blækhus”
”Nattergalen”
”Grantræet”
”Hørren”
”Pigen med svovlstikkerne”

NB! Samlet set VÆRK med H.C. Andersen (pga. fokus på teksternes afspejling af romantisk tankegods)

Omregnet til ca. 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Det moderne gennembrud

Forløb om Det moderne gennembrud (DMG) incl. lidt impressionisme

BAGGRUNDSSTOF:

Introduktion i vores i-bog Litteraturen på langs og på tværs om DMG:
https://litthist.systime.dk/?id=c1002 (introtekst og video)
https://litthist.systime.dk/?id=138

De 3 K’er til debat: K for KØN, K for KLASSE og K for KIRKE
DMGs "slogan" fra Georg Brandes var, at dét, der kendetegner en levende litteratur er, at den sætter problemer under debat.
Læs herom på linket: https://litthist.systime.dk/?id=p139

Dokumentarfilm fra DR2: 1800-tallet på vrangen: Kulturkamp, kapitalisme og bordelromaner
Vi ser introen  frem til minut 3,42 og fra minut 21.18 - 38 med Brandes igen og derefter vigtige forfattere som Jens Peter Jacobsen og Ibsen.

Fra Litteraturhistorien på langs og på tværs: Læs om Ibsen her:  https://litthist.systime.dk/?id=142#c295

IMPRESSIONISME OG SÆRLIGT FOR BANGS FORFATTERSKAB:
Om Bangs stille eksistenser: https://litthist.systime.dk/index.php?id=142#c296
Om skrivestil og fortælleteknik: https://litthist.systime.dk/index.php?id=140#c283
Om replikker og scener: https://litthist.systime.dk/index.php?id=140#c286
Om den impressionistiske fortæller: https://litthist.systime.dk/index.php?id=140#c287


Skønlitterære tekster:

Kritik af K for KIRKE:
Uddrag af I. P. Jacobsens Niels Lyhne (1880)
I.P. Jacobsen: "To Verdener" (1879)

Kritik af K for KLASSE (især):
Pontoppidan: "Naadsensbrød" K for KLASSE

Kritik af K for KØN:
Ibsen: UDDRAG af Et Dukkehjem (1879) K for KØN
Kan ses på Bonanza: https://www.dr.dk/bonanza/serie/473/tv-t---70erne/52120/et-dukkehjem
(Vores tekstuddrag begynder ved 1t 31 min og varer ca. et kvarter).
Bang: "Den sidste balkjole" K for KØN
Bang: "En lille replik" (gennemgået på klassen som del af timeplanens indhold)

Omregnet til ca. 40 sider.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Nyhedsjournalistik og reportager

Forløb om nyhedsformidling

Forløbet har fokus på følgende begreber, som inddrages i forbindelse med analyse af nyhedsartikler:
Pressens rolle som demokratiets vagthund
Nyhedskriterierne
Design /avisens layout
Vinkling
Kildetyper (ekspert-, parts- og erfaringskilde)
Genrer:
Opinionsgenren med fokus på LEDEREN
Informationsgenren med fokus på REPORTAGEN

Udleveret teorisamling til klassen med begreber inspireret af bl.a.:
https://dansksiderne.dk/index.php?id=3466

Forløbet er baseret på analyse og små fremlæggelser af elevernes valg af nyheder ad flere omgange:
Først til kort analyse / identifikation af nyhedskriterier og derefter eksempler på demokratiets vagthund.

FÆLLES TEMA: DNA OG EFTERFORSKNING

KLIP - Breaking news om gennembrud i gammel kriminalsag:
https://www.dr.dk/drtv/se/tva_-gennembrud-i-gammel-drabssag_436248
- de første 8,5 minutter

Informationen lægger op til politisk handling:

Klip: ”Minister vil åbne op for…” på  https://nyheder.tv2.dk/politik/2024-02-07-minister-klar-til-at-give-politiet-yderligere-dna-muligheder

Læs artiklen bag - informerende:  TV2 7.2.24
”Minister klar til at give politiet yderligere dnamuligheder” – vedhæftet på modulet.
Politikens LEDER d. 9.2.24 om DNA og kriminalforskning 2024 af  mr (Marcus Rubin) – vedhæftet på modulet.


NYT TEMA: FOKUS PÅ REPORTAGER OM UNGE OG RUSMIDLER

Allerførst skal I lige SE en lille reportage om hash i skoletiden:

Gå ind på dette link og afspil den korte reportage fra UCS10 i Skanderborg:
https://nyheder.tv2.dk/lokalt/2020-01-07-16-aarig-smidt-ud-af-skolen-for-at-ryge-hash-det-er-uacceptabelt-mener-faderen?fbclid=IwAR01Jedqc-WMZHd4zkooQYdMwXOqp2EMFMDiC9nLbNAbHxi73xQUZBTjpNM

DEREFTER skal I læse selve artiklen dertil (på modulet):

”16 årig smidt ud af skolen pga hash” af Nanna Odmand Nielsen, 7.1.20

Vi arbejder med reportagegenren, vinkling og kildetyper her.


NYT TEMA: REJSEREPORTAGER

"Kom tæt på Botswanas vilde elefanter", Maria Buck Jensen og Kasper Steen Nørgaard (foto), Politiken, 26.9.17

"Her står verden stille", Anne Louise Leth, Politiken, 11.10.17

Inspiration til elevernes rejsereportager fra Malta som afrunding på forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Modernisme incl. værk

MODERNISME-RAIL i det 20. århundrede JM

Materiale: Vedhæftet elektronisk i skemaet.
Baggrundsstof om modernisme fra I-bogen Litteraturhistorien på langs og på tværs, Systime

Introduktion til modernisme:
I-bogen:
https://litthist.systime.dk/?id=126
https://litthist.systime.dk/?id=169
https://litthist.systime.dk/?id=170
Johs. V. Jensen: ”Interferens” (1906)
Mick Øgendahl og Johannes V. Jensen:
De første 3 min og så fra 21.20
https://www.dr.dk/drtv/se/oegendahl-og-de-store-forfattere_-johannes-v-jensen_110325

Ekspressionisme:
Lærerproduceret oversigtsark om ekspressionisme
I-bogen: https://litthist.systime.dk/?id=171#c461
Edvard Munch: ”Skriket” (1893)
Pär Lagerkvist: ”Ångest” (1916) - SVENSK
Sigbjørn Obstfelder: ”Jeg ser” (1893) - NORSK
Otto Gelsted: ”Mennesket” (1920)
Tom Kristensen: ”Fribytter” (1920) og ”Det blomstrende slagsmål” (1920)
sammen med maleri af Vincent van Gogh: "Natcaféen", 1888.

Eksistentialisme:
Om eksistentialisme i Litteraturhåndbogen s. 529 (vedhæftet som dokument)
Peter Seeberg: ”Patienten” (1962)

1960ermodernisme:
I-bogen: https://litthist.systime.dk/?id=174
Klaus Rifbjerg: ”Terminologi” (1960),
Benny Andersen: ”Smil” (1964) og ”Uafhængig” (1962)

1980erlyrik – ”læsning af en afgrænset periode før 2000”:
I-bogen: https://litthist.systime.dk/?id=177  
Baggrundsstof: (vedhæftet i Lectio):
Litteraturens Perioder, Gyldendal 2011 s. 116-119 om 1980erne
TV-udsendelse: Øgendahl og de store forfattere fra DR, sept. 2019: https://www.dr.dk/drtv/se/oegendahl-og-de-store-forfattere_-michael-strunge_133176
BAZAR, Litteraturmagasin (tv) om 1980erne og Strunge: https://www.youtube.com/watch?v=LJ2CBn0J0iA  
Digte af Strunge med fokus på den samfundskritiske side:
”Plasticsolen”, ”Den Hæslige By”, ”Coma”, ”Cancercola”, alle fra Vi folder drømmens faner ud, 1981 samt ”Berlin, mit hoved” (1984) fra baggrundsstof og tv-program.

Forløbet suppleres med et VÆRK fra nyeste tid:
Baggaardsbaronerne: En sprække i virkeligheden, 2017
Ledsaget af en præsentation af værket skrevet af Baggaardsbaronerne selv (vedhæftet i Lectio)
Læs mere om den særlige udgivelse her:
https://finespind.dk/index.php/artikler-og-billedserier/319-baggaardsbaronerne-en-spraekke-i-virkeligheden

OPSAMLING PÅ FORLØBET – REMEDIERING OG MULTIMODALITET:
Eleverne skal inspireret af En sprække i virkeligheden lave et lignende værk ud fra selvvalgte brudstykker fra de modernistiske tekster, de har læst i modernismeforløbet.
De skal selv i grupper sakse brudstykkerne sammen og skabe et nyt poetisk og visuelt værk.
Vi afholder FERNISERING af deres nye kunstværker på skolen.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Selvbiografi og autofiktion incl. VÆRK

FÆLLES BAGGRUNDSSTOF:
Begreber fra Litteraturens veje, Systime 2024 (Fibiger og Lütken): Biografi, Biografiske romaner, Selvbiografi, Autofiktion og Performativ biografisme.
Om "Exofiktion": Britta Riis Langdal okt. 2023 på https://litteratursiden.dk/temaer/exofiktion

FÆLLES TEKSTEKSEMPLER TIL ANALYSE:

ABDEL AZIZ MAHMOUD
Uddrag fra Hvor taler du flot dansk (2016): s. 7-34.
Følgende uddrag fordeles på grupper:
Afsnittet om forældrenes indsats og nabokaffen s. 34-37
Afsnittet om Rajkumar s. 54-57
Afsnittet om "Det første skridt igen" s. 192-197

DANIEL BOYSEN
Paratekst / Forfatterinterview:
”Daniel Boysen / forfatterportræt 2017” på:
https://www.youtube.com/watch?v=yHa_yzS_naY
Uddrag fra Fordi ilden er vores (2016):
# 0, #43, #44 i første del samt
#5, #15, #24, #25, #28-31, #36, #50 og #51 i anden del.

LEONORA CHRISTINA SKOV
”Paratekst/forfatterinterview”:
Interview (12 min.): Månedens forfatter | Februar 2019: Leonora Christina Skov
TEKSTuddrag af Den der lever stille (2018): s. 44-49, 202-205 og 211-215.

THOMAS KORSGAARD
Paratekst / interview:
Forfatterweb-stafet med Thomas Korsgaard  (20 minutter på youtube)
Intro til Thomas Korsgaard fra Litteratursiden
Interview i Euroman, februar 2017: "21-årige Thomas Korsgaard om sin romandebut: “Det er en kæmpe fuckfinger til dem, der ikke gad at høre på mig”", af Lasse Emil Kristiansen

Følgende sidetal er taget ud fra en udgivelse af hele trilogien - derfor sidetallene:
Uddrag fra Hvis der skulle komme et menneske forbi (2017): Første møde med Tue s. 26-33ø + begravelsen s. 34-37.
Uddrag fra Man skulle nok have været der (2021):
Fælles læsning:
Side 586-590, 591-593 samt slutningen s. 736-739.
Fordelt på grupper til fremlæggelse:
Side 515-516
Side 579-580
Side 583-585.

ELEVERNES INDIVIDUELLE VÆRKER
(blev fremlagt i grupper og inddraget i en reflekterende artikel):
Channe: Lars Høgh, Der er antal på alt (2021).
Daniel: David Goggins, Usårlig (2018). Går i dybden i Goggins’ liv og hvordan han tog ansvar for sit liv og bøjede det efter hans vilje.
Nora: Jens Andersen, Denne dag, et liv (2014)
Maya: Zeinab Mosawi med Birgitte Vestermark, Himlen over min fars tag (2020) om et pigeliv med tørklæde, tæsk og selvmordstanker der kulminerer, da danske Zeinab Mosawi bliver efterladt hos sin fars familie i Irak, 16 år gammel og uden pas.
Maria: Natascha Kampusch 3096 dage (2011) Natascha Kampusch fortæller om hvordan hun som 10-årig blev kidnappet og først 3096 dage senere slap fri.
Mira: Cindie Bøgevig, Spastiker - på fuld tid!
Julie K: Michael Holbek, Linse og Didde (2021) Handler om Linses og Diddes 25 års venskab hvor de skiftevis fortæller detaljeret om loyalitet, kærlighedsliv, skænderier og op- og nedture.
Elisabeth: Anne Fransk dagbog (2014).
Helena: Lærke Kløvedal, Sømærke (2023) Lærke Kløvedal fortæller om hendes far-datter-forhold, hvordan dette har haft betydning for hendes opvækst, hvor hun har været nød sat til at vokse op i hendes mors billede, men fars ånd.  
Marie Louise: Puk Elgård, Se mor jeg danser (2019)
Ditte: Stephanie Karma i samarbejde med Kathrine Memborg, Geggo - Fra vild teenager til businesskvinde og mor (2020).
Jakob: Sean Latham, The world of Bob Dylan (2021).
Johan: Troels Kløvedal, Den tynde hud (1994), om Troels Kløvedals barndom og opvækst.
Sebastian: Jens Andersen, Kongeord, 2024, Om Frederik 10.’s kongeord, tankerne bag dem, om forhold til kongerækken, Danmarkshistorien og Kristendommen. Han fortæller om sit ægteskab og familie og rejsen gennem livet – fra en ung modstræbende kronprins til monark.
Mikkel: Jens Andersen, Kim Larsen: Mine unge år (2018)
Behnaz: "Himlen over min fars tag" - Zeinab Mosawi med Birgitte Vestermark
Lærke: Trine Petersen, kvinden med de to ansigter (2015)
Kathrine: Hovedet i himlen og fødderne på jorden, Carolyne Kaddu Rasmussen (2022)
Lucca: Trine Petersen, kvinden med de to ansigter (2015)
Emma: Uortodoks: min vej ud ad jødisk fundamentalisme: erindringer, Deborah Feldman (2020)  
Julie J: Den perfekte mand af Torben Munksgaard, 2009
Cecilie: Ting, jeg har lært, da det var for sent af Petra Nagel, 2021
Fiona: Friends, lovers and the big terrible thing, Matthew Perry, 2022
Karoline: Tonje Brenna, 22. juli - og alle dagene, der fulgte  (2021)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 SRP optakt Faglig formidling og dokumentargenren

Klassen præsenteres for dansk som et humanistisk fag i SRP med fokus på gode samarbejdsmuligheder med naturvidenskabelige fag.

Derfor har vi fokus på dokumentarfilm og faglig formidling.

1.
Vi skal arbejde med / repetere dokumentargenren, men ud fra nye filmeksempler, som viser samarbejdsmuligheder med biologi og kemi:
Jorden kalder, afsnittet ”Er vores drikkevand i fare”, fra DR, august 2024. (Find den her: https://www.dr.dk/drtv/se/jorden-kalder_-er-vores-drikkevand-i-fare_473614 )
Narkoland, afsnittet ”Farlig fest”, fra DR, august 2019 (Find den ved at logge ind på CFU).
Reportage fra en nyhedsudsendelse på DR P3: ”Sarah køber slankemiddel ulovligt”, DR P3, april 2024. (Find den her: Sarah køber slankemedicin ulovligt (youtube.com) )

Baggrundsstoffet og begreber om dokumentargenren er de samme som i 1g-forløbet:
Granild/Wolfhagen: DOX (2016) i uddrag: s. 16-26 og 33-44.

2.
Faglig formidling og populærvidenskabelige artikler:
Materialet hertil er udleveret i danskmoduler i uge 44.
Det drejer sig om et sammenskriv fra EMU om kravene til en populærvidenskabelig artikel.
Derudover er der 3 eksempler på virkelige SRP-artikler om hhv. kaffebrygning, solceller og steroider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Køn og stemmer


FORLØB OM KØN OG STEMMER
Vi tager primært udgangspunkt i nutiden, men trækker tråde tilbage til 1970erne.

INTRO
Debat om køn og ligestilling i nutiden
Materialer:
Artikel: ”Ligestillingsforsker: MeToo er det største siden kvindekampen i 70’erne”, af Frederik Guy Hoff Sonne, Videnskab.dk d. 8. mar. 2021
Dokumentar/debatudsendelse fra temaaften på DR2 med Torben Chris: ”Nu har vi talt nok om kvinderne”, DR: Se Nu har vi talt nok om kvinder | DRTV, 2021

OVERGANG TIL 1970ERNE MED VITA ANDERSEN
Stemmer i 70'erne s. 12-14 og s. 14-16m om litteraturen i samtiden, der bliver mere "privat" og derfor kritiseret.
Vi skal som eksempel derpå i gang med Vita Andersen.
Læs derfor Olga Ravns præsentation af hende i det vedhæftede forord fra genudgivelsen af Vita Andersens to digtsamlinger Tryghedsnarkomaner (1977) og Hold kæft og vær smuk (1978), hvor hendes relevans og aktualitet i nutiden fremhæves.
Pointe: Hvorfor er litteraturen fra 1970erne relevant i nutiden?
Videoklip med Dan Turell om Vita Andersen m.fl.: Dan Turèll - om bl.a. Vita Andersen
Digte af Vita Andersen: ”Soltoppen”, ”Hvad tror du jeg tror” og ”Jeg kan jo også blive gift”.

KRISTEN BJØRNKÆR:
Vi ser de første 10 minutter af Bazar fra 1984 som introduktion til Bjørnkjær og fejden mellem 70’er og 80’er-litteraturen, men også med fokus på beskrivelse af forelskelse, parforhold og de nye normer/brud/traditioner:
"BAZAR" (DR bogprogram, 1984) Borum, Strunge, Tafdrup, Baidel, Bjørnkjær
Digte fra Kærestesorg (1976) af Kristen Bjørnkjær s. 34-35, 39-41:
"Til foråret kunne jeg tænke mig…"
"Vore forældre"

SUZANNE BRØGGER
Stemmer fra 70'erne s. 62-66
Klip:
Klip fra ”Korridoren” på youtube:
Suzanne Brøgger: Magt
Klip fra Forfatterstafetten på youtube, minut 16-21:
Suzanne Brøgger: Litteratur danner os og gøre os mere tolerante
Tekster:
Uddrag fra essaysamlingen Fra kernefamilie til kernevåben, 1973
Uddrag fra Kærlighedens veje og vildveje, side 21 om gamle mønstre og kønskoder (1975)

HANS JØRGEN NIELSEN
Indføring i romanen Fodboldenglen via klip fra Nordisk Litteraturfestival 2019: NORD 2019: Fodbold og fiktion
Lidt introduktion fra Litteratursiden:
Fodbold og identitet i Hans-Jørgen Nielsens Fodboldenglen | Litteratursiden
2 uddrag fra Fodboldenglen (1979): s. 78-82 og 163-165 med fokus på de nye roller i parforholdet og mandens forvirring…

OVERGANG TIL NYESTE TID
Eleverne medbringer sangtekster, posts, digte, filmklip osv. som tematiserer temaet KØN, IDENTITET OG LIGESTILLING i nutiden.

OLGA RAVN
Artikel: ” Hvad kan nutidens litteratur fortælle os om kvindeliv anno 2020’erne?”, af  Sofie Sørensen, d. 8.3.2023 på SDUs hjemmeside: Hvad kan nutidens litteratur fortælle os om kvindeliv anno 2020’erne?
Klip:
Olga Ravn, litteraturprisvinderen 2020, om sin roman Mit arbejde
Min Barsel - Olga Ravn
Tekster:
Fælles uddrag fra Olga Ravns roman Mit arbejde (2020): s. 13-15
Fordeling af følgende uddrag til gruppefremlæggelse:
Side 72-73, s. 82-83, s. 86-87, s. 227-229, s. 299, 300, 79 og 415, og s. 416 og 420:
Fælles om sidste del s. 354-356.

STINE PILGAARD
Uddrag fra Meter i sekundet (2020):
Forsiden + s. 45-46, 94-96, 210-211, 214, 61-62, 236 og 261-263.
+
Musikvideo: 'Fortabt er jeg stadig' af Stine Pilgaard & Katrine Muff (2020)
Trailer fra filmatiseringen af romanen: Meter I Sekundet

HERLIGE SVEND alias SEBASTIAN LYNGGAARD
Præsentationsklip: EchoPrisen: Herlige Svend - Årets forbillede
Artikel/ podcast:
“Jeg har set mit køns smerte.”, af Sebastian Lynggaard Zetland, d. 9. januar 2024
+ perspektivering til Tobias Rahim: "Når mænd græder” (2022)
Tobias Rahim - Når Mænd Græder

GLENN BECH
Klip:
Præsentation vha. interview på 16 minutter:
Bech, Glenn | forfatterweb
Vi ser de første 2 afsnit af Provinsbøssernes drøm | Se online her | DRTV
Tekster:
Uddrag fra jeg anerkender ikke længere jeres autoritet (2022)
Vi fordeler jer på følgende uddrag, som I skal læse op og kommentere:
Side 228-229, Side 292-293, Side 272-273, Side 290-291 og Side 294-295.





Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Diskurs og medialisering

DISKURS: Overbygning på argumentationsforløbet

TEORI:
Repetition af talegenrer, kommunikations- og argumentationsbegreber samt retorisk analyse.

ANALYSEMATERIALER:
”Kongens Nytårstale” 31.12.24
”Statsministerens Nytårstale” 1.1.25


TEORI TIL DISKURS:
Vi bruger teori og begreber fra bogen Diskursanalyse i dansk s. 8,11 og 12-16.
+ Mazanti: ”Meningsdannelse, medialiering og den medievredne virkelighed”
(s. 116-119 i Ideologier og diskurser, 2010-2014).

Herunder er en oversigt over begreberne:
Diskurs - en måde at italesætte / vinkle noget på, hvor sproget bruges som magtmiddel (bevidst eller ubevidst).

"Diskursanalyse" er en udvidelse af den alm. argumentationsanalyse med påstande, belæg, argumentationstyper og appelformer, hvor man ser på, hvordan sproget er vinklet, så diskursen kan afdækkes.

Begreber:
Nodalpunkt – emnet / "overskriften" (f.eks. danskhed)

Ækvivalenskæde - de ord, der knytter sig til nodalpunktet i en kæde (f.eks. tolerance, frisind osv.)

Positiv diskurs: Når man bruger positive og optimistiske ord om emnet

Negativ diskurs (skræmmediskurs): Når man bruger negative og skræmmende ord om emnet.

Antagonismepar - modstandere/modsætninger, som man stiller op:
- Ude-inde (i varmen…. Os/dem)
- Oppe-nede (hierarki)
- Før-efter (eller før/nu - på godt og ondt)
- Højre-Venstre (blok-politik især)

Differenskæde:
Nogle tekster sætter to nodalpunkter op imod hinanden, som har knyttet hver sin ækvivalenskæde til sig, så disse to ækvivalenskæder således stilles op imod hinanden og derved danner en differenskæde. Der kan være tale om, at en tekst sætter en differenskæde op imellem to antagonismer, og således selv taler for den ene. I Ukraine-krisen blev EU ækvivaleret med demokrati, ytringsfrihed, frit marked, folkelig, mens Rusland og Putin, som den anden part i sagen, blev ækvivaleret med ord som korrupt, magtsyg, gambler med Ukraines fremtid, militær aggression. På den måde kan en tekst etablere et modsætningsforhold imellem to nodalpunkter, hvoraf den ene har knyttet ord med en positiv ladning til sig i en ækvivalenskæde, mens den anden har ord med negativ ladning knyttet til sig, og i sådanne tilfælde er der tale om en differenskæde.
(Kilde: https://www.gymdansk.dk/diskursanalysens-centrale-begreber.html )

Antagonistiske diskurser: Kampen mellem modsatrettede diskurser f.eks. rygeforbud. En diskurs fokuserer på frihed, liberalisme og oprør mod autoriteter. Den anden fokuserer på sundhed.

Hegemonisk diskurs: Den herskende diskurs/holdning i samfundet (majoritetens). Den, der har vundet kampen ovenfor.

Flydende betegnere: Det er i sig selv indholdstomme ord, der kan bruges af begge fløje,
f.eks. ” Vi vil have en ”værdig” integrationspolitik” (”værdig” er en flydende betegner).
Priming, Timing, Framing og Newspeak

ANALYSEEKSEMPLER:
(Artikler er vedhæftet på modulerne, og link til tv-klip ligger i timeplanerne.)

Rygning og snus
Eksempler fra ovenstående bog suppleret med aktuelle eksempler, f.eks.
Har du også en ven, der er talerør for tobaksindustrien? 📢🤔
Uddrag fra: Ny kampagne sætter lup på tobaksindustriens metoder


Kampen og diskurserne om Grønland:
(i forb. med Trumps ønske om ”overtagelse”)
Pressemødet med Mette Frederiksen og Mute B. Egede (fra minut 3.33-8.56):
LIVE: Danish PM Frederiksen and Greenland counterpart Egede hold press conference
Messerschmidts kritik af regeringen:
Messerschmidt i hård kritik af regeringen - TV 2
+ post fra hans facebook om Mette F som ”woke statsminister” der er ved at miste Grønland.
Klip med udtalelser fra forskellige grønlændere om sagen:
https://nyheder.tv2.dk/live/samfund/2025-01-06-kampen-om-groenlands-fremtid?entry=6e1e7b46-e066-441b-971e-4986e32c1ab9
- Der er mange forskellige holdninger i Grønland, mener grønlandsk chefredaktør


Diskurs i politiske kampagner om indvandrere:
Messerschmidt: Vi skal sætte Danskerne Først!
Hans Blaabjerg: “Danmark ved en skillevej: Modborgere og multikulturalismens faldgrube”, i Den Korte Avis, 10.1.24
Modbillede: Danskerne siger ja til udenlandsk arbejdskraft i ældreplejen – hvis sproget er på plads

Diskurs i interne politiske magtkampe: BLÅ MOD RØD
BLÅ diskurs:
"Tiden kalder på Liberal Alliance" (2022): For folkestyrets skyld - Valgvideo 2022
Lige så god som Mette? - Alex & Alex
Kan der spares i det offentlige? - Alex & Alex

RØD diskurs:
Enhedslisten: Enhedslistens valgkamp - Folketingsvalg 2022
Valgvideoen fra Socialdemokraterne 2018: https://www.youtube.com/watch?v=T6Yvcl_lm44

Nutiden – et samarbejde på tværs af partiskel:
Lad os passe på fremtiden

Herefter MINIPROJEKT i grupper med 2 moduler til at arbejde med et selvvalgt emne efterfulgt af fremlæggelse for klassen.





Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Hiphop og remediering

FORLØBSBESKRIVELSE:
Forløbet tager udgangspunkt i den såkaldte "guldkædemodel" og uddrag fra RAP Rim rytme og reaktion af Magnus Riisager (DLF 2019).

Følgende sider er brugt til at få et indblik i guldkædemodellen:
7-11, 14-16, 37-41 og 44-47.

FORLØBET HAR 3 FASER:
1. Fælles arbejde med guldkædemodellen og fælles tekstanalyse
2. Gruppefremlæggelser af selvvalgte tekster
3. Remediering af Blichers "Præludium" (sidste kanonforfatter) til en afskedsrap til skolen og gymnasietiden.

TEKSTER TIL FÆLLES ANALYSE:
Tessa og Suspekt: "Toxic" 2023
Nik & Jay: "En dag tilbage" 2004
Gilli og Kesi: "555" 2023
Ukendt kunstner og Sivas: "Stein Bagger" 2014


GRUPPEFREMLÆGGELSER:
"17. januar" af Mas og Noah Carter: Oliver, Lærke, Fiona og Sebastian
"Frk. Escobar" af LOC: Nora, Karoline og Cecilie
"Gennem byen" af Ukendt kunstner: Daniel, Mikkel, Jakob og Johan
"ErruDumEllaHvad" med ICEKIID: Julie K, Maya og Lucca
"Bedste ven" af Benny James: Mira, Elisabeth og Julie J
"Tyveri" af Hassan Shah og Gilli: Diana, Marie Louise, Ditte og Channe
"Ben" af Tessa: Behnaz, Kathrine, Helena og Maria

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer