Holdet 2022 HI/a - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Sønderborg Statsskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Morten Knudsen, Tina Sahl Lydiksen
Hold 2022 HI/a (1a HI, 2a HI, 3a HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Det korte århundrede i Europa
Titel 2 Kampen om Grønland (Eksamen)
Titel 3 Antikkens samfund (Eksamen)
Titel 4 Aztekernes samfund (Eksamen)
Titel 5 Demokratiseringshistorie (Eksamen)
Titel 6 China rising (Eksamen)
Titel 7 Ideolog Kamp Mellemkrigstid og Folkedrab (Eksamen)
Titel 8 Ideologiernes kamp. Den kolde krig. (Eksamen)
Titel 9 Danmarks internationale placering (Eksamen)
Titel 10 Kronologi - Repetition - Eksamensøvelser

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Det korte århundrede i Europa

Forløbet giver eleverne viden om nyere europæisk historie og formålet er at give dem en baggrundsviden, der bl.a kan anvendes i den kulturhistoriske undervisning i sprogfagene.
Forløbet dækker perioden fra 1. verdenskrig til afslutningen på den kolde krig.
Undervisningen fokuserer på tekstlæsning, (note)skrivning og arbejdsmetoder i faget - desuden erindringskultur, fordi vi besøger udstillingen "Skyttegrav og hjemmefront"
Forløbet slutter med en selvstændig gruppeøvelse i research og formidling af det andet sprogfags historie.

Materiale:
Palle Roslyng-Jensen, Brian Dupont Larsen, Rasmus Mariager og Regin Schmidt. Overblik. Det 20. århundredes historie. Gyldendal. 2013, s. 10-20
Thorkil Smitt og Christian Vollmond, Verdens Historie. Fra moderne til nyeste tid, del 2. Lindhardt og Ringhof, 2015, s. 114-121
Verdenshistorien, del 2, af Tegnedrengene: (25 min) https://www.youtube.com/watch?v=RMsXqpprWew
Stefan Zweig om begejstringen ved krigens udbrud (1942), i Henrik Wive Mortensen og Lars Peter Visti Hansen. Verden. Det 20. og 21. århundrede. Lindhardt og Ringhof. 2014, s. 72
Video om livet i skyttegravene: https://www.youtube.com/watch?v=9E7xYLv8N2E (Life in Trenches fra Imperial War museum, 8 min)
To videoer om Versaillestraktaten: https://www.youtube.com/watch?v=vrYhLNQMRro&t=1s – Versailles samt https://www.youtube.com/watch?v=0jycVFL8CNM&t=2s Versailles 2
Kort video om dolkestødslegenden: https://www.dr.dk/skole/historie/europa-blev-stille#!/01:43
Plakater fra WW1. Se dokumentet Plakater WW1
Tysk revanchistisk mindekultur https://bildhauerei-in-berlin.de/bildwerk/kriegerdenkmal-des-koenigin-augusta-garde-grenadier-regiment-no-4/ (Franz Dorrenbach. Das Kriegerdenkmal für die Gefallenen des Ersten Weltkrieges (Königin Augusta Garde-Grenadier-Regiment Nr. 4). 1925. Neuer Garnisonfriedhof, Berlin)
Film om Anden verdenskrig, klippet sammen af Zeki Laurent Sadic) i alt 76 min.: https://www.youtube.com/watch?v=cW-2xlqmF9Q (1:3) og https://www.youtube.com/watch?v=Lem9uXKCMCs (2:3) og https://www.youtube.com/watch?v=1GWDFVWYCYo (3:3)
Film om Den kolde krig, klippet af Zeki Laurent Sadic https://www.youtube.com/watch?v=BdW9BQgo0xE (31 min)
Klip fra Verden iflg Gram, den 28.12. Udsyn med personlighed og perspektiv, ca. 5-25. min med Ulrik Vestergaard OECD og konkurrencekommissær Margrethe Vestager om Europa i dag (https://www.dr.dk/lyd/p1/verden-ifoelge-gram/verden-ifoelge-gram-2022-12-28 )

Der er læst i alt 19 sider + diverse ifm. research af WW1-plakater + research til øvelsen med det andet sprogfag + ca. 160 min video-materiale + ca. 20 min radio-interview
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Eleverne skal kunne: - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie - redegøre for sammenhænge mellem den europæiske og globale udvikling - analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne - skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie - opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden - demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 2 Kampen om Grønland (Eksamen)

Der er stadig mange spor, der peger på det tidligere koloniale forhold mellem Danmark og Grønland. I forløbet fokuseres på grønlandsk historie, især relationen mellem Grønland og Danmark - også i den postkoloniale periode. Forløbet er tværfagligt med dansk-faget, hvor dokumentar-genren er i fokus.
Kildeanalyse og historiebrugsteori er introduceret.

Problemstillinger:
Hvordan var danskernes og grønlændernes selvforståelse - og forståelse af hinanden - i kolonitiden og efter?
Var Danmark den gode kolonimagt?
Var grønlænderne ofre?
Blev Grønland mere eller mindre koloniseret efter 1953?
Hvorfor diskuteres det, om Grønland var en koloni?
Hvorfor er der så relativt mange selvmord i Grønland?
Hvordan forandres relationen mellem Grønland og Danmark i disse år?

Materiale:
Grønlandsspillet fra https://rigetinord.com/2022/02/12/ekspeditionen-til-gronland/
Uddrag af Knud Oldendow. Grønland. Folk og land i vore dage. Forlaget Fremad. 1936 (3 sider)
Winnie Færk, Undskyld? Kampen om Danmark og Grønlands fælles fortid. Columbus. 2016, s. 29-58 (29 sider)
20 min. uddrag (om Hans Egede) af DR2-debatprogram med Adam Holm som vært "Kampen om historien. Undertrykker eller redningsmand?" (1:4): https://www.dr.dk/drtv/se/kampen-om-historien_-undertrykker-eller-redningsmand_312969, sendt første gang på DR2 den 24.4.2022
Skal statuen af Hans Egede fjernes? Taget fra https://rigetinord.com/2022/03/22/skal-statuen-af-hans-egede-fjernes/  (1 side)
5 min uddrag (om Knud Oldendow) af dramadokumentaren ”Historien om Danmark og Grønland. Et lukket land” (3:4): https://www.dr.dk/drtv/serie/historien-om-groenland-og-danmark_350853, sendt første gang 8. maj 2022.
Rasmus Augustesen og Krister Hansen. Grønland – historie, samfund, religion. Systime. 2016, s. 20-22 (https://groenland.systime.dk/?id=182#c359) (3 sider)
Uddrag af "Har Grønland været en koloni?" af Merle Baeré i Information 10.3.2018 (https://www.information.dk/moti/2018/03/groenland-vaeret-koloni) (3 sider)
Ti første min. (om koloni-relationen) af DR2-debatprogram med Adam Holm som vært "Kampen om historien. Koloni og kolonimagt" (2:4): https://www.dr.dk/drtv/se/kampen-om-historien_-koloni-og-kolonimagt_312964
Uddrag af dr. phil Jørgen Thorslunds doktordisputats med titlen ”Ungdomsselvmord og moderniseringsproblemer blandt inuit i Grønland” ved Roskilde Universitetscenter, udgivet 1.8.1992, her taget fra https://www.his2rie.dk/kildetekster/det-moderne-groenland-fra-koloni-til-selvstyre/tekst-46/ (3 sider)
For unge i Grønland er selvmord blevet en kultur, af journalist Cathrine Marie Nørgaard, Kristeligt Dagblad, 24.11. 2018 (uddrag) (2 sider)
Om national identitet: https://www.levendegronland.dk/da/samfundsfag/national-identitet/ (2 sider)
Uddrag af Martin Brum. 'Imperiets børn' kræver opgør med den danske udlægning af kolonitiden. Altinget.dk, den 10. juni 2021, https://www.altinget.dk/artikel/imperiets-boern-kraever-opgoer-med-den-danske-udlaegning-af-kolonitiden (opgør med den danske historiefortælling om kolonitiden i Grønland) (1 side)
Fem første min. (om Grønland bliver selvstændigt) af DR2-debatprogram med Adam Holm som vært "Kampen om historien. Selvstyre og selvstændighed" (4:4): https://www.dr.dk/drtv/se/kampen-om-historien_-selvstyre-og-selvstaendighed_312965

Matrixarbejde om spiralkampagnen, eksperimentet, juridisk faderløse, ulovlige adoptioner på baggrund af
Eksperimentet: Winnie Færk, Undskyld? Kampen om Danmark og Grønlands fælles fortid. Columbus. 2016, kap. 4, s. 79-82 og https://sm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2022/feb/godtgoerelse-paa-vej-til-seks-nulevende-groenlaendere-som-blev-sendt-til-danmark-i-1951
Spiralkampagnen: https://www.dr.dk/nysgerrig/webfeature/spiralkampagne
De juridisk faderløse: https://knr.gl/da/nyheder/juridisk-faderløse-sender-krav-om-erstatning-til-den-danske-stat og https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/juridisk-faderloese-groenlaendere-kraever-undskyldning-fra-danmark
Ulovlige adoptioner: https://www.information.dk/indland/2020/10/politikere-forskere-kulegrav-danske-adoptioner-groenlandske-boern    

Forløbet lægger op til at eleverne skriver dansk-historie-opgave om emnet - og derfor er træning i akademisk skrivning og skriftlighed en væsentlig del af forløbet.

Følgende tre opgaveformuleringer kan der vælges mellem:

Opgave 1 Sumé - Lyden af en revolution
Hvilken betydning har Sumés musik og tekster haft for grønlandsk identitetsdannelse og selvforståelse op gennem 1970’ernes Grønland? ​
Giv en kort redegørelse for dansk tilstedeværelse og magtudøvelse i Grønland i perioden 1933 til nutiden. ​
Lav en analyse og fortolkning af Inuk Silis Høeghs dokumentarfilm "Sumé – Lyden af en revolution" (2014) med særligt fokus på den udvikling og forandring der sker i Grønland op gennem 1970’erne herunder filmens fremstilling af Sumés betydning for grønlændernes ønske om øget selvbestemmelse og derigennem øget identitetsdannelse. ​
Din analyse skal vise eksempler på dokumentargenrens brug af lingvistiske, auditive og visuelle virkemidler, herunder vinkling, autenticitetsmarkører og brugen af filmiske virkemidler gennem relevante nedslag fra filmen. ​
Lav en kildekritisk analyse af rockbandet Sumés sang “Inuit Nunaat” (1974) med fokus på identitet og selvforståelse.   ​
Vurder på baggrund heraf, hvilken virkning Sumé fik på grønlænderens selvforståelse og dermed øgede identitetsdannelse, og hvilken betydning denne identitetsdannelse har haft for 1970’ernes selvstændighedstanke og den nuværende relation mellem landene i det postkoloniale Grønland, som det ses i dag. ​

Opgave 2 Kampen om Grønland
Hvilke kulturelle og identitetsmæssige kampe foregår i det postkoloniale Grønland?  ​
Giv en kort redegørelse for dansk tilstedeværelse og magtudøvelse i Grønland i perioden 1933 til nutiden.  ​
Lav en analyse af Kenneth Sorentos dokumentarfilm "Kampen om Grønland" (2020) med særligt fokus på fremstillingen af de fire hovedpersoners kamp for, hvordan Grønland skal udvikle sig. Din analyse skal vise eksempler på dokumentargenrens brug af lingvistiske, auditive og visuelle virkemidler, herunder vinkling, autenticitetsmarkører og brugen af filmiske virkemidler gennem relevante nedslag fra filmen. ​
Lav en kildekritisk analyse af rockbandet Sumés sang “Inuit Nunaat” (1974) med fokus på deres opfattelse af kampen om Grønland.   ​
Lav i forlængelse heraf en diskussion om udfordringerne ved identitetsdannelse i Grønland, hvor du inddrager enten begrebet “postkolonialisme” eller “national identitet”. ​

Opgave 3 Flugten fra Grønland
På hvilken måde kan DRs dokumentarfilm Flugten fra Grønland (2007) betragtes som et udtryk for postkolonialisme?  ​
Giv en kort redegørelse for dansk tilstedeværelse og magtudøvelse i Grønland i perioden 1933 til nutiden.  ​
Lav en analyse af Poul Erik Heilbuths dokumentarfilm "Flugten fra Grønland" (2007) med fokus på fremstillingen af forholdene i samtidens Grønland.  Din analyse skal vise eksempler på dokumentargenrens brug af lingvistiske, auditive og visuelle virkemidler, herunder vinkling, autenticitetsmarkører og brugen af filmiske virkemidler gennem relevante nedslag fra filmen. ​
Lav en kildeanalyse af Hans Enoksens pressemeddelelse "Manipulatorisk DR-dokumentar om Grønland" (2007).  ​
Lav i forlængelse heraf en vurdering af, hvor troværdig DR-dokumentaren er – med inddragelse af begrebet “postkolonialistisk læsning”. ​

I alt i forløbet er læst 47 sider (+ 1-5 sider matrix-læsning) samt 40 min debatprogramserie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie - redegøre for sammenhænge mellem den nationale og globale udvikling - analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne - reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden - formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid - behandle problemstillinger i samspil med andre fag - demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 Antikkens samfund (Eksamen)

Fokus på styreformer i de græske bystater (eksemplificeret ved Athen og Sparta) samt på de demokratiske institutioner og demokratiets udvikling i Athen.
Desuden fokus på Romerrigets overgang fra republik til kejserdømme samt Roms forfatning, desuden en introduktion til historiebrug af antikken. Forløbet sluttede med en en vurdering af fordele og ulemper ved henholdsvis det direkte og det repræsentative, moderne demokrati.

Forløbets problemstillinger:
Hvordan kunne demokratiet – trods heftig kritik – bestå gennem århundreder – og siden udvikle sig til et ideal for mange vestlige samfund?
Hvem havde den politiske magt i henholdsvis Hellas (både Athen og Sparta) og Romerriget?
Hvordan blev den politiske magt legitimeret?
Hvor demokratisk var demokratiet i Athen? Og i republikkens tid i Rom?
Hvorfor var nazisterne så vilde med Antikkens formsprog og arkitektur?
Hvordan har den antikke historie været brugt gennem tiden?
Hvad kan vi overhovedet bruge de antikke styreformer og erfaringer herfra til i dag?

Materiale:
Grubb, Ulrik m.fl. Magt og mennesker, Gyldendal 2013, s. 29-43 (Demokratiet i Athen.pdf)
Ancient Greece 101 fra National Geographic (4 min) https://www.youtube.com/watch?v=6bDrYTXQLu8&t=206s
The Ascent of Civilization. Hvordan grækerne ændrede verden. BBC-produktion, sendt på DR TV, oprindelig 50 min, men vi så kun ca. 27 min, kan findes på Teams (SSS 2022 Hi_a): https://elevcampus.sharepoint.com/:f:/r/sites/Section_68320/Delte%20dokumenter/General/Antikkens%20samfund?csf=1&web=1&e=cZnmdK
Tre klip af video-interview med Mogens Herman Hansen (på Systime) om bystaten og det antikke samt det moderne demokrati, hentet fra https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=497 (17 min)
Carl Johan Bryld. Verden før 1914 - i dansk perspektiv. Systime, 2008, s. 16-18, 23 (Sparta.pdf)
Perikles' gravtale 431-430 f.Kr., hentet i Poul Birk Nielsen. Torv og tempel (Historie i perspektiv) - livsvilkår og mentalitet i den græske bystat. Gyldendal, 1998, s. 70-74
Peter Frederiksen. Vores verdenshistorie 1. Columbus. 2019, s. 52-62, 68-76, 78-84 (Den romerske republik.pdf)
Klip fra Gladiator, inst. af Ridley Scott, 2000: 1:02:36-1:30:00 (28 min)
To klip fra video-interview med Jesper Carlsen (på Systime) om Roms ekspansion og forfatning, hentet fra https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=521 og https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=540 (10 min)
Skulpturanalyse af Doryforos (Spydbæreren), af Polykleitos fra Argos, 450-440 fvt, Marmor, 198 cm, Museo Nazionale, Napoli, Romersk kopi af græsk original - og Augustus fra Prima Porta, Ca. 15, hvid marmor, 204 cm, Vatikanmuseet, Rom
Nazisternes historiebrug, eksemplificeret ved Olympia Stadion (Reichssportfeld), 1934-36 og billedhugger Karl Albikers Diskoskastere I anlægget ved Olympia Stadion, Berlin, 1936
Virtual Ancient Rome in 3D - Aerial view, 8 minute flight over the detailed reconstruction. History in 3D (8 min), fra https://www.youtube.com/watch?v=rf707e1FSPk
Knud Helles. Romerriget - et magtsystems opståen, udvikling og sammenbrud. Columbus. 1987, s. 81-84
Tekst om historiebrug fra HistorieLab (om Klas-Göran Karlsson historiebrugstypologier)

65 sider, 86 min video/tv og diverse andet billedmateriale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie - skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper - reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie - opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden - formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid - demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 4 Aztekernes samfund (Eksamen)

I dette forløb introduceres eleverne for et samfund uden for Europa og USA, nemlig Aztekerriget i Mesoamerika.
Eleverne har arbejdet med Aztekerrigets samfundsopbygning, historie og kulturmødet mellem spanierne og aztekerne i Mesoamerika. Aztekerriget er blevet sammenlignet med det samtidige europæiske middelalder/renæssance-samfund. Desuden har de arbejdet med kulturmøde-modeller og læst engelsksproget artikel.

Materiale:
Jesper Nielsen. Opdaget? Mødet mellem indianere og europæere i 1500-tallets Mexico. Columbus. 2018, s. 24-28, 30-43
Tenochtitlan -The Venice of Mesoamerica (Aztec History), fra https://www.youtube.com/watch?v=fmHVqb6t__8 (9 min.)
Oversigt over tributbetaling til aztekerne i 1522-33, fra Jesper Nielsen. Opdaget? Mødet mellem indianere og europæere i 1500-tallets Mexico. Columbus. 2018, s. 82-83 (Tributbetaling livsvilkår religion.pdf )
Finn Maden. Aztekerriget og den spanske erobring. Mesoamerikas indianere i 1500-tallet. Forlaget Lee. 1987, s. 28-35 (Tributbetaling livsvilkår religion.pdf )
Offerscene fra spillefilmen Apocalypto (af Mel Gibson, 2006): https://www.youtube.com/watch?v=y7Kxum63CtA&has_verified=1 (3 min)
Lavede tegneserie om hverdagen i Aztekerriget, vha. https://www.storyboardthat.com/da/storyboard-skaberen
Videoklip om solguden: https://www.youtube.com/watch?v=fMPG-2vXi-s&t=5s (4 min)
Peter Frederiksen. Vores verdenshistorie 1. Columbus. 2020, s. 200-203 (aztekerrriget.pdf)
Sanne Stemann Knudsen og Kim Beck Danielsen. Middelalderen. Historie, religion, litteratur og kunst. Systime. 2011, s. 10-15 (1 Perioder i middelalderen.pdf)
Columbus’ møde med de indfødte, fra spillefilmen ”1492 – erobringen af Paradis”, inst. af Ridley Scott, 2002: https://www.youtube.com/watch?v=t8m6BdDiC24 (4 min)
Kulturmøde-modeller, fra Maria Madsen m.fl. KS-bogen. 2. udg. Columbus, 2018, s. 114-115 og 123-24
De spanske krav til den indianske befolkning (1513). Kilde 4 i Jesper Nielsen. Opdaget? Mødet mellem indianere og europæere i 1500-tallets Mexico. Columbus. 2018, side 83-84.
Kampen mod de indianske religioner (1585). Kilde 15 i Jesper Nielsen. Opdaget? Mødet mellem indianere og europæere i 1500-tallets Mexico. Columbus. 2018, s. 104-05
Mexican Call for Conquest Apology Ruffles Feathers in Spain. And Mexico. By Raphael Minder and Elisabeth Malkin, The New York Times. March 27, 2019 (3,5 sider på engelsk)


Rollespil ud fra følgende kilder (differentieret læsning):
la Casas beskrivelse af spanierens fremfærd i den nye verden, fra kilde 23 i Flemming Kiilsgaard Madsen og Henrik Skovgaard Nielsen. Opdagelserne: kulturmøder eller kultursammenstød? Munksgaard. 1995
de Sepúlvedas beskrivelse af de indfødte, fra Finn Madsen. Aztekerriget og den spanske erobring : Mesoamerikas indianere i 1500-tallet. Forlaget Lee. 1987, s. 74
Uddrag af Hernán Cortés’ 3. brev til kejser Karl d. 5 af Spanien, 15. maj 1522, fra kilde 6, i Jesper Nielsen. Opdaget? Mødet mellem indianere og europæere i 1500-tallets Mexico. Columbus. 2018, s. 86-87
Årsager til at hendes Majestæt og staten må påtage sig rejsen vestpå og kolonisering dér (af Magellan)
Moctezuma og modtagelsen af spanierne, fra Finn Madsen. Aztekerriget og den spanske erobring : Mesoamerikas indianere i 1500-tallet. Forlaget Lee. 1987, s. 56-57


Samlet antal sider: 40 sider (heraf 3,5 side på engelsk) + 20 min videomateriale + differentieret kildelæsning til rollespil
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie - redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling - analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne - reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie (digital dannelse) - opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden - formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg - demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Demokratiseringshistorie (Eksamen)

Forløbet omhandler oplysningstiden, den amerikanske og franske revolution, menneskerettigheder og nationsdannelse – især i Danmark. Det undersøgtes særligt hvilken rolle nationalismen spillede i demokratiseringen af det danske samfund - og endelig afsluttedes forløbet med en diskussion om, hvorvidt demokratiet er truet.


Materiale:
Processen i Valladolid, i Kiilsgaard Madsen, Flemming og Henrik Skovgaard Nielsen. Opdagelserne. Kulturmøder eller kultursammenstød? Munksgaard 1995, s. 46-51
Uddrag af Carl-Johan Bryld. Verden før 1914 - i dansk perspektiv. Systime. 2010, s. 181-192 (Enevælde og oplysning.docx)
Uddrag af Carl-Johan Bryld. Verden før 1914 - i dansk perspektiv. Systime. 2010, s. 192-202 (Oplysningstid.docx)
Christian VII (reg. 1766-1808), malet af Jens Juel, 1789, Olie på lærred, Rosenborg Slot
Frederik VI (reg. 1808-1839), malet af C. W. Eckersberg i begyndelsen af 1800-tallet, Olie på lærred, Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot
Christian Vollmond og Thorkil Smitt. Verdenshistorie 1. Lindhardt og Ringhof. 2015, s. 31-33 (den amerikanske revolution.pdf)
Den amerikanske uafhængighedserklæring, fra Allan Ahle. Den amerikanske borgerkrig: forudsætningerne, krigen og genopbygningen: USA's historie 1776-1877. Systime. 2001, s. 17-19. Hentet fra https://verdenfoer1914.systime.dk/?id=103
Om den franske revolution, fra Christian Vollmond og Thorkil Smitt. Verdenshistorie 1. Lindhardt og Ringhof. 2015, s. 34-38 - og faktaboksen om ”Krigene og Napoleon” er fra Inge Adriansen m.fl. Fra oplysningstid til imperialisme. Fokus 2 kernestof i historie, Gyldendal, 2008
Om styreformer, taget fra Carl-Johan Bryld. Verdenshistorie. Systime. 2011, fra http://verdenshistoriehhx.systime.dk/index.php?id=929
Maleriet “Allegori af den franske republik”, malet af Antoine Jean Gros i 1794
Olaf Søndberg. Den danske revolution 1830-1866. Systime. 1999, s. 25-37 (Nationalismen.docx)
J. Th. Lundbye: Studie til Hankehøj, sept. 1846, Den Hirschsprungske samling, fra Olaf Søndberg. Den danske revolution 1830-1866. Systime 1999, s. 30
Inge Adriansen m.fl. Fra oplysningstid til europæisk integration, Fokus - kernestof i historie, bind 2. Gyldendal. 2016, s. 131-148 (7 Det danske demokrati)
Knud Helles m.fl.: Store linjer i verdenshistorien. Gyldendal, 2005, s. 109 (Monarkiets styreformer.pptx)

Afsluttende matrix-arbejde på baggrund af følgende to artikler:
Jakob Nielsen. Demokratiet er i krise – bare ikke i Danmark. 13.8.2021, fra https://www.altinget.dk/artikel/demokratiet-er-er-i-krise-bare-ikke-i-danmark
Lisbeth Knudsen. Danskerne er bekymrede for demokratiets tilstand. 14.5.2021, fra https://www.altinget.dk/artikel/danskerne-er-bekymrede-for-demokratiets-tilstand

Der er læst 45 sider + matrix-artikler + billedmateriale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie - redegøre for sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling - analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, kultur og samfund gennem tiderne - skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer - reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden - formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid - demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 6 China rising (Eksamen)

Klassen ønskede at have om Kina i historie. Forløbet omfatter både det gamle og det moderne Kina for at undersøge hvordan Kinas selvopfattelse manifesterer sig i nutiden, men også for at sammenligne det kinesiske syn på mennesket og verden med den europæiske ditto.

Materialer:

Introduktion
Andreas Bøje Forsby. China Rising: Fredelig opstigning eller civilisatorisk konflikt? 8.12.2010, Ræson.dk
Lene Sønderby Bech, Signe Lang Holmegaard og Christian Nielse. Kina – temaer i moderne kinesisk historie. Systime. 2022, s. 36-37 (Konfucianisme.docx)

Dynastierne
Matrixlæsning af Peter Frederiksen. Vores verdenshistorie. Bd.1. Columbus. 2019, s. 155-181 (Dynastierne Frederiksen.pdf)
Video om den kinesiske mur “The History of the Great Wall of China for Kids”, fra https://www.youtube.com/watch?v=9dIyk65vR-g&t=202s (3,5 min)   
Klip fra “Kina - mellem triumf og kaos” med Niall Ferguson. 50 min., inst. af Adrian Pennink, DR2, 2012 (1:3) (ca. 14 min i alt) - om kejserne og Konfutse

Imperiet vakler
Peter Frederiksen. Vores verdenshistorie. Bd. 2. Columbus. 2019, s. 214-228 (opløsning Frederiksen.pdf) – er reelt 9 sider

Republikken Kina
Peter Frederiksen. Vores verdenshistorie. Bd. 3. Columbus. 2020, s. 235-237 (Fra Mao til Deng.pdf)
Mao Zedong om Den lange march (1937), taget fra Sofie Reimick m.fl. Kultur og samfund. En materialesamling til Kultur- og samfundsfagsgruppen på HF. Systime. 2011, s. 156
Om kommunisme, fra Branner, Hans m.fl. Fra verdenskrig til velfærd. Kernestof i historie, Fokus 3. Gyldendal, 2006, s. 11, 14 og 17

Maos Kina
Peter Frederiksen. Vores verdenshistorie. Bd. 3. Columbus. 2020, s. 237-242 (Fra Mao til Deng.pdf)
Rødgardist-kilder, fra Peter Frederiksen. Vores verdenshistorie. Bd. 3. Columbus. 2020, s. 240-41 (Fra Mao til Deng.pdf)
“Kina - mellem triumf og kaos” med Niall Ferguson, inst. af Adrian Pennink, DR2, 2012, (2:3) Maostalgi (50 min.)
Om planøkonomi, fra Carl-Johan Bryld. Verdenshistorie hhx. Systime 2011 (http://verdenshistoriehhx.systime.dk/index.php?id=919)
Om totalitarisme: fra https://da.wikipedia.org/wiki/Totalitarisme

Dengs reformer og Tiananmem 1989
Peter Frederiksen. Vores verdenshistorie. Bd. 3. Columbus. 2020, s. 243-250 (Fra Mao til Deng.pdf)
Tiananmen Square: What happened in the protests of 1989? - BBC News, fra https://www.youtube.com/watch?v=S3RzKKfNkTk (11 min)
Dagbog kaster lys over massakre på Den Himmelske Freds Plads, 7. juni 2010, fra https://www.information.dk/udland/2010/06/dagbog-kaster-lys-massakre-paa-himmelske-freds-plads?lst_tag
How Deng Xiaoping Helped Create a Corrupt China, By Bao Tong, June 3, 2015, fra https://www.nytimes.com/2015/06/04/opinion/bao-tong-how-deng-xiaoping-helped-create-a-corrupt-china.html
Martin Gøttske og Jian Liu. Jeg håber, at mine fotografier kan holde sandheden og mindet om de dræbte i live. Information, 4. juni 2019

Fra Deng Xiaoping til Xi Jinping
Lene Sønderby Bech, Signe Lang Holmegaard og Christian Nielsen. Kina – temaer i moderne kinesisk historie. Systime. 2022, s. 140-147
Balladen i HongKong, DR. 2014, Horisont
https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=7&pageSize=6&search=Horisont&orderby=title&SearchID=4501b621-6b50-445d-8e59-2ff1ad8c867e&index=1 (23 min)

Verden ifølge Xi Jinping
Lene Sønderby Bech, Signe Lang Holmegaard og Christian Nielsen. Kina – temaer i moderne kinesisk historie. Systime. 2022, s. 147-151
Om ét-Kina-princippet: Kina-ekspert afviser invasion af Taiwan: Xi Jinping er langt mindre risikovillig end Putin, 29. april 2024, fra https://www.altinget.dk/artikel/kina-ekspert-afviser-invasion-af-taiwan-xi-jinping-er-langt-mindre-risikovillig-end-putin
How China Is Using Artificial Intelligence in Classrooms | WSJ, fra https://www.youtube.com/watch?v=JMLsHI8aV0g (6 min)
Kinesiske elever går i skole 57 timer om ugen, men så er de også verdens bedste, JP, 6.1.2020

Kina og menneskerettighederne
Lene Sønderby Bech, Signe Lang Holmegaard og Christian Nielsen. Kina – temaer i moderne kinesisk historie. Systime. 2022, s. 241-250 og https://freedomhouse.org
Uighurer i Xinjiang, fra https://amnesty.dk/vores-arbejde/sport-og-menneskerettigheder/uighurer-i-xinjiang/
Kilde om Liu Xiaobo, fra Lene Sønderby Bech, Signe Lang Holmegaard og Christian Nielsen. Kina – temaer i moderne kinesisk historie. Systime. 2022, s. 249-50

Kinesisk opfattelse af skønhed
USA advarer om skjult kinesisk operation op til præsidentvalget i 2024, JP, 6.5.2024
Hvide mand, du er stadig stor i Kina, af Andrea Margrethe Dragsdahl, 1.11.2016, fra https://pov.international/hvide-mand-du-er-stadig-stor-i-kina/
Video om “Outrage over "racist" detergent commercial”, fra https://www.youtube.com/watch?v=GDcBFCo8gKU (1 min)

Der er læst 70 sider + matrixlæsning af 26 + 109 min video/reklame/dokumentar-materiale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Ideolog Kamp Mellemkrigstid og Folkedrab (Eksamen)

Forløb om ideologiernes modsætninger.
Eksamens forløb.

Eftervirkningerne/konsekvenser af 1.VK.
Økonomiske krise i 1930´erne
Wall Street krak, 1929
New deal.
Økonomiske modeller for at genopbygge sit land igen.


Sammenligning af :
Kommunisme, (totalitært styre, Tvangskollektiver, storindustri, Stalinisme, udryddelse af sine fjender)
Fascisme - Nazisme.
Liberalisme.

Fokus på Nazismen som et totalitært styre.
Hitlers vej til magten.
Holocaust
Raceprincipper

Folkedrab . Stantos 10 teser.
Efterfulgt af Elev-oplæg om et Folkedrab, hvor teserne skulle inddrages.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Ideologiernes kamp. Den kolde krig. (Eksamen)

Den kolde krig, med særlig fokus på Vietnamkrigen og DDR.
Særligt fokus på den ideologiske kam, der opstod efter 2. VK mellem Liberalisme overfor Kommunismen.


Kernestof
Ideologiernes kamp:
Den kolde krig.

Jerntæppet.
Bipolært system
Truman doktrinen., Inddæmningspolitik (Containmentpolitikken), domino-teori
NATO vs Warzawapagten. (Musketered) art. 5.
Oprustning og nedrustning.
Berlinspørgsmålet.

Fredelig sameksistens

Cuba-krisen
Vietnamkrigen, stedfortræderkrig. Soldatermentatitet, My lai massakren, mediekrig.


Nedrustningsaftaler, Salt 1, Salt 2.

Sovjetunionens fald - Berlinmuren -
Afslutningen på den kolde krig. Her også inddragelse, reference til Francis Fukuyamas´s teori om "Historiens endeligt"

Fra Dr 2: Den kolde krig: afsnit: 2; jerntæppet,
afsnit 11, Vietnamkrigen,
afsnit 24: status; 1989 – 1991
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Danmarks internationale placering (Eksamen)

Danmarks internationale placering.

Neutralitetspolitikken efter 1864.
Tysklandsspørgsmålet.
Munchske system

Tilslutning til NATO.

DK i den kolde krig.

Grønlandsspørgsmålet.
Danmarks godkendelse af amerikanske baser på Grønland.

Krigen på Balkan. Folkedrab
Fra fredsbevarende til Fredsskabende. Herunder så vi filmen:
DR2: 24-timer vi aldrig glemmer. Operation Bøllebank

Aktivistisk DK´s forhold til USA.
Irak-krigen.
Afghanistan
Syrien.
DR 2. Omringet af Taleban – Danskerne i Armadillo nr. 1.

Desuden en løbende diskussion om Danmarks deltagelse i Ukraine-krigen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kronologi - Repetition - Eksamensøvelser

Repetion af de forløb som der er gennemgået med henblik på at få et historiografisk overblik over perioderne, samt kildeøvelser mod eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer