Holdet 2022 HI/k - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Sønderborg Statsskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Mikkel Strandbygaard Bencke
Hold 2022 HI/k (1k HI, 2k HI, 3k HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Den danske verdenshistorie: Kronologi 1
Titel 2 Danmark i opbrud
Titel 3 Antikkens samfund
Titel 4 Udenfor Europa: Middelalderens kulturmøder
Titel 5 Mennesket i centrum: Renæssance og reformation
Titel 6 Opdagelser og kulturmøder
Titel 7 Albanien (supplerende stof)
Titel 8 Kampen om det gode samfund
Titel 9 Kolonisering og imperialisme
Titel 10 Ideologiernes kamp
Titel 11 Danmark og den nye verdensorden
Titel 12 Globalisering? En verden i konflikt
Titel 13 Kronologi 2 - repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Den danske verdenshistorie: Kronologi 1

Forløbet giver en introduktion til Danmarks historie fra vikingetiden til industrialiseringen og perioden omkring 1900. Der lægges vægt på overblik og sammenhæng fremfor fordybelse. Der læses få repræsentative tekster, men ellers er forløbets formål at skabe overblik og opøve hensigsmæssige arbejdsvaner i forhold til historiefaget.
Mod forløbets slutning er det faglige fokus i stigende grad kernestofområderne national identitet og demokrati med særligt fokus på den politiske, økonomiske og sociale udvikling i Danmark fra midten af 1800-tallet.
Forløbet introducerer også til fagets identitet, metode og arbejdsformer og periodiseringsprincipper.

Estimeret sidetal: 45
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Danmark i opbrud

Som optakt til klassens DHO-forløb om Danmark i 1960'erne og 1970'erne arbejder vi med et længere tema om Danmarks modernisering efter 2.VK, med særligt fokus på produktionsforhold, kønsroller, kultur- og mentalitetshistorie. Vi arbejder ud fra en masse filmklip, kildetekster og baggrundsmateriale, og får på den måde skabt et solidt fundament for DHO'en som intro til historiefagets skriftlige dimension

Forløbet introducerer både til "den store" og "den lille" historie i Danmark i perioden 1950'erne til 1970'erne. Fokus er på velfærdsstatens udvikling, traditionelle kønsroller, velstandsstigning, kulturelle opbrud, kvindesagen, rødstrømper, ungdomsoprør og den ændrede (køns)moral.
Desuden introduceres mere målrettet til historiefagets metoder herunder især den klassiske kildeanalyse og det funktionelle kildebegreb. Forløbet afrundes med opgaven i dansk/historie.

Estimeret sidetal: 55 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Antikkens samfund

Introduktion til antikkens samfund med særligt fokus på samfundsforhold og livssyn i Romerriget. Temaerne er politiske, militære og økonomiske forhold, religion, filosofi, slaver, identitet samt forholdet mellem kønnene. Vi fokuserer på overgangen fra antikken til middelalderen blandt andet med fokus på udviklingen af det kristne menneskesyn. Desuden en diskussion af antikkens relevans for europæisk kulturhistorie. I forløbet arbejdes desuden med oplægs- og formidlingsøvelser samt remediering.

Estimeret omfang: 30 ns. Dertil kommer materiale fra selvvalgte temagrupper

Faglige mål i fokus:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Udenfor Europa: Middelalderens kulturmøder

Introduktion til og problematisering af begrebet middelalder, herunder middelalderens verdensbillede, menneskesyn, gejstlige og verdslige magtforhold, feudalsamfundet samt religiøse og kulturelle udvikling både i en mellemøstlig kulturel og politisk kontekst og en tilsvarende vesteuropæisk. Forløbets omdrejningspunkt er kulturmødet mellem den kristne kultur og islam via korstogene. Vi trækker tråde til i dag og ser på middelalderens relevans i et større historisk perspektiv via forskellige gruppebaserede temaøvelser, og diskuterer begrebet kulturmøder i en aktuel kontekst med udblik til aktuelle religiøse og kulturelle forhold i Mellemøsten, og relationen mellem Mellemøsten og Vesten.

Estimeret omfang: 45 ns.

Faglige mål i fokus:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Mennesket i centrum: Renæssance og reformation

Med afsæt i korstogstidens kulturmøde og den begyndende Norditalienske handel arbejder vi med renæssancens nye verdensbilleder og ikke mindst det nye menneskesyn fra renæssancens Italien over reformationens opgør med den katolske kirkes frelses- og vidensmonopol. Forløbet fokuserer på de overordnede udviklingstendenser, men laver nedslag i renæssancens kunst- og livssyn og derefter reformationens opgør med den katolske kirke. Desuden introduktion til begreber som individualisering, humanisme, naturvidenskab, sekularisering samt renæssancens betydning for europæisk kultur- og mentalitetshistorie også i et nutidsperspektiv.

Estimeret omfang: 65 ns.

Faglige mål i fokus:
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Opdagelser og kulturmøder

Forløbet har fokus på årsagerne og motiver til 14-1500-tallets opdagelser og den tidlige kolonisering. Vi undersøger europæernes selvopfattelse, synet på befolkningerne i de lande europæerne rejste til, samt den europæiske legitimering af kulturmødet ud fra en kulturel og teknologisk overlegenhedsfølelse. Desuden har vi fokus på begreber som etnocentrisme, globalisering, hegemoni, kultur, civilisation, fortidsforståelse, historiebrug, historiesyn, historiebevidsthed og diskursanalyse samt kolonibegrebet i en mere moderne kontekst.

Estimeret omfang: 45 ns.

Faglige mål i fokus:
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 Kampen om det gode samfund

Forløbet har to spor: Et europæisk og et dansk. Der trækkes tråde fra oplysningstidens fokus på menneske, stat og samfund og til opgøret med enevælden og den begyndende demokratisering. Det primære fokus er den franske revolution, de politiske ideologiers opståen, industrialiseringen herunder især de industrielle, økonomiske og politiske revolutioner samt deres konsekvenser for såvel individ som samfund.
Vi undersøger desuden 1800-tallets nationalistiske strømninger med særligt fokus på nationalitetsbegrebet og udviklingen af det danske demokrati. Endelig introducerer forløbet til begreberne historiebrug og historiesyn (idealistisk/materialistisk) samt forholdet mellem aktør og struktur.

Estimeret omfang: 70 ns.

Faglige mål i fokus:
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kolonisering og imperialisme

Forløbet tager afsæt i Danmark som kolonimagt med udblik til især Grønland og Vestindien, herunder de nutidige relationer imellem Grønland og Danmark og dansk selvforståelse som en tidligere koloni- og slavemagt (den del afvikles som elevbaserede temaoplæg).
Desuden trækkes de overordnede linjer fra den tidlige koloniserings motiver og menneskesyn til 1800-tallets imperialisme i industrialiseringens kølvand. Særligt fokus på italesættelsen af os/dem herunder legitimeringen af den europæiske erobringsdiskurs. Forløbet anvender diskursanalytiske værktøjer i relation til os/dem-diskussionen.

Et andet centralt fokus er en undersøgelse af de europæiske stormagters syn på de koloniserede områder - både menneskesynet og den legitimering af hegemoni der fandt sted i løbet af imperialismen med inddragelse af begreber som euro- og etnocentrisme samt orientalisme. Og endelig rejses spørgsmålet hvorvidt fortidens gerninger i et erindringspolitisk perspektiv kan/skal undskyldes med fokus på begreber som historiebrug og erindringspolitik.


Estimeret omfang: 85 ns.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Ideologiernes kamp

Vi tager afsæt i Ruslands invasion af Ukraine herunder magtlegitimering og historiebrug- og misbrug, og trækker derefter tråde tilbage til 1.VK samt det kommunistiske, det liberale og det fascistiske spor i mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig.
En central del af dette fokus er folkedrabsbegrebet belyst med særligt fokus på Holocaust og her især spørgsmålet om årsagsforklaringer og ansvar, men med afsæt i bl.a. Stantons 10 stadier perspektiveres også til andre folkedrab.
Et andet centralt spor er Den kolde krig. Fokuspunkterne er ideologiernes udvikling og graden af folkelig opbakning, krig og alliancer, det delte Europa, livet i DDR, den økonomiske politik både i Vest og Øst samt vejen til opbrud i Østeuropa. Og derefter retur til de fornyede spændinger mellem NATO og Rusland.

Forløbet inkluderer desuden en række historieteoretiske og metodiske begreber (f.eks. årsagsforklaringer, IP-teorier, erindringspolitik, brug/misbrug af historien, forskellige historiesyn, forskellige skoler indenfor koldkrigsforskningen, mennesket som historieskabt og historieskabende, aktør/struktur samt diskursanalyse) som forventes overført til andre forløb hvor det er relevant.

Estimeret sidetal 95 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Danmark og den nye verdensorden

Forløbet følger udviklingen i dansk udenrigspolitik fra neutralitet over 2.VK's tilpasningspolitik, Danmark som NATO-land, Danmark som krigsdeltagende nation og endelig Danmarks rolle på den aktuelle internationale scene mellem USA, EU og NATO på den ene side, og Putins Rusland på den anden. Forløbet trækker dermed tråde både tilbage til forløbet om ideologiernes kamp, og frem til forløbet om afkolonisering og den nye verdensorden.

Teoretiske og metodiske begreber: Historiebrug, erindringspolitik, diskurs, IP-teorier, globaliseringsteori og historiesyn samt begreberne abandonment og entrapment i forhold til det dansk-amerikanske samarbejde.

Estimeret omfang: 60 ns.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Globalisering? En verden i konflikt

Forløbet har teoretisk fundament i hhv. Francis Fukuyama, Samuel Huntington og Joseph Stiglitz' globaliseringsteorier. Med det afsæt problematiseres globaliseringsbegrebet i forhold til den aktuelle verdensorden med afsæt i 1900-tallets afkolonisering, hvorefter fokus rettes mod Mellemøstens selvstændighedsproces, nationalisme, radikalisering, Vestlig indblanding, konflikten i Israel/Palæstina og det arabiske forår samt inddragelse af globale udfordringer som klima og migration. Det understreges at der i forløbet arbejdes mere tematisk end kronologisk hvilket især er relevant i forhold til Israel/Palæstina-konflikten.

Estimeret sidetal: 60 ns
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Kronologi 2 - repetition

Vi samler trådene, ser på brud og kontinuitet i historien, repeterer metoder og teorier og gør klar til eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer