Holdet 2022 HI/ux - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Sønderborg Statsskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Kristian Østergaard Rasmussen, Malene Pohle Josefsen
Hold 2022 HI/ux (1ux HI, 2ux HI, 3ux HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kronologiforløb
Titel 2 Rom fra republik til Romerriget
Titel 3 DHO - Kampen om Grønland
Titel 4 Aztekerne
Titel 5 Vikingetid og erindringshistorie
Titel 6 National identitet
Titel 7 Første verdenskrig
Titel 8 Mellemkrigstid nazisme og folkemord
Titel 9 Velfærdsstaten
Titel 10 Afkolonisering
Titel 11 Kronologiforløb og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 Rom fra republik til Romerriget

Formål:
Formålet med dette forløb er udover at forstå hvordan Rom gik fra bystat, republik til Romerriget og Europas største imperium, så fokus også på hvordan Rom bruges i dag som reference punkt og ideal.

Fokuspunkter:

Forståelse af Rom tilblivelse republikken og Romerriget, deri Roms betydning for senere tiders riger og stater i Europa og Danmark. Det politiske system samt oligarkiet omkring det. Fokus vil også være på Rom som Europas første store imperium. Fokus vil være på, magtstrukturer i form af del og hersk og client og patron forhold. Herefter vil være på centralisering af magten som eksistentiel for opretholde Romerriget. Samt hvordan Rom kunne sammenholdes i så mange Rom, altså hvorfor der var et ønske fra periferien om at knytte sig til Rom. Der vil også være et fokus på imperiums teorier i hvordan imperiers sociale, kulturer, politik og miltære logik styrer dem. Herefter på Roms forfald og hvordan Roms fald kan tolkes på mange forskellige måder.


Arbejdsformer:
Individuelt
Remediering video og turistinformationer
Kildekritisk læsning
Historiebrug - hvordan bruges Roms fald
Arbejde med spørgsmål i forhold til at lære redegørelse og analysering af en tekst.

Kilder:
Gladiator klip film - Militær og politisk system
Teenage life of a roman
Titius Livius - Myten om Rom
Marcus Cicero - Valgråd til broderen
Monty Python - What have the Romans ever done for us?
Lenin - Center udnytter periferien
Kennedy - Imperial overstretch
Said - Orientalisme
Kongerækken - Rom lever videre overalt
Goldschmidt - Roms fald
Gibbon - Roms fald
Peter Neergaard - Roms fald
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO - Kampen om Grønland

Område: medier + dokumentarværk.

Forløbet har fokus på det koloniale forhold mellem Danmark og Grønland. I historie fokuseres på den grønlandske historie, særligt relationen mellem Grønland og Danmark. Danskfaget har samme emne og bruger dokumentarfilm til at belyse emnet.

Forløbet lægger op til at eleverne skriver DHO om emnet - og derfor er træning i akademisk skrivning og skriftlighed en væsentlig del af forløbet.
Følgende tre opgaveformuleringer kan der vælges mellem:

Opgave 1 - Grønlandsk selvopfattelse:
Overordnet problemformulering: Hvilke konsekvenser har den danske tilstedeværelse haft for grønlandsk selvopfattelse? (Denne problemformulering skal indarbejdes i din indledning og besvares i din konklusion.) 
Anvisning: Giv en kort redegørelse for dansk tilstedeværelse og magtudøvelse i Grønland i perioden 1953 til nutiden. Lav en analyse af DRs dokumentar Historien om Grønland og Danmark (2022), afsnit 4 “Det nye Grønland” med fokus på fremstillingen af den udvikling og forandring, der sker i Grønland fra 1960erne, og hvilken rolle danske politikere og økonomer spiller deri. Din analyse skal vise eksempler på dokumentargenrens brug af lingvistiske, auditive og visuelle virkemidler, herunder vinkling, autenticitetsmarkører og dramatiseringer. Lav desuden en kildeanalyse af Nikolaj Rosings tale (1970) med fokus på konsekvensen af den danske tilstedeværelse i Grønland. Lav i forlængelse heraf en diskussion om udfordringerne ved grønlandsk selvopfattelse, hvor du inddrager begreberne kolonimagt og fødestedskriteriet.

Opgave 2 - Problemer i Grønland
Overordnet problemformulering: På hvilken måde kan DRs dokumentarfilm Flugten fra Grønland (2007) opfattes som en tendentiøs fortælling om Grønlands samfundsstrukturer. (Denne problemformulering skal indarbejdes i din indledning og besvares i din konklusion.) 
Anvisning: Giv en kort redegørelse for dansk tilstedeværelse og magtudøvelse i Grønland i perioden 1953 til nutiden. Lav en analyse af Poul Erik Heilbuths dokumentarfilm Flugten fra Grønland (2007) med fokus på fremstillingen af forholdene i samtidens Grønland. Din analyse skal vise eksempler på dokumentargenrens brug af lingvistiske, auditive og visuelle virkemidler, herunder vinkling, autenticitetsmarkører og dramatiseringer. Lav en kildeanalyse af Hans Enoksens pressemeddelelse Manipulatorisk DR-dokumentar om Grønland (2007).Lav i forlængelse heraf en diskussion af, hvorfor DR-dokumentaren skildrer Grønland med den vinkling – med inddragelse af historiefaglige og danskfaglige begreber.

Opgave 3 - Kampen om Grønland
Overordnet problemformulering:  Hvilke kulturelle og identitetsmæssige kampe foregår i det moderne Grønland? (Denne problemformulering skal indarbejdes i din indledning og besvares i din konklusion.)  
Anvisning: Giv en kort redegørelse for dansk tilstedeværelse og magtudøvelse i Grønland i perioden 1953 til nutiden. Lav en analyse af Kenneth Sorentos dokumentarfilm Kampen om Grønland (2020) med fokus på fremstillingen af de fire hovedpersoners kamp for, hvordan Grønland skal udvikle sig. Din analyse skal vise eksempler på dokumentargenrens brug af lingvistiske, auditive og visuelle virkemidler, herunder vinkling, autenticitetsmarkører og dramatiseringer. Lav en kildekritisk analyse af rockbandet Sumés sang Inuit Nunaat (1974) med fokus på deres opfattelse af kampen om Grønland.  Lav i forlængelse heraf en diskussion om udfordringerne ved identitetsdannelse i Grønland, hvor du inddrager historiefaglige og danskfaglige begreber, fx selvstændighed og grønlændernes selvopfattelse.

HISTORIE:

Statsminister Mette Frederiksen gav i 2020 en undskyldning til de seks nulevende af de 22 grønlandske børn, som blev sendt til Danmark i 1951 som en del af et stort statsligt pædagogisk projekt. Andre politikere som formand for De konservative Søren Pape Poulsen kaldte i valgkampen i 2022 Grønland for "Afrika på is", underforstået at det er et udviklingssamfund. Der er stadig mange spor, der peger på det koloniale forhold mellem Danmark og Grønland. Men hvad tænker grønlænderne om forholdet til danskerne - og hvad tænker de om deres egen identitet?

Problemstillinger:
Hvordan var/er danskernes forståelse af grønlænderne?
Hvordan var danskernes selvforståelse i rollen som kolonibestyrere? Var Danmark den gode kolonimagt? Var/er grønlænderne ofre?
Forandres relationen mellem Grønland og Danmark i disse år?
Hvorfor diskuteres det blandt historikere om Grønland har været en dansk koloni?

Forløbet lægger op til at eleverne skriver dansk-historie-opgave om emnet - og derfor er træning i akademisk skrivning og skriftlighed en væsentlig del af forløbet.

INTRO til temaet Grønland:
Dokumentarfilm Isbryder fra Danmarks Journalisthøjskole om grønlandske studerende i Danmark med formålet at skabe identifikation mellem de danske og grønlandske unge: https://www.youtube.com/watch?v=2je_vTAA630 (19 min)

Perspektivering:
Niviaq Korneliussen – forfatter til Blomsterdalen (2020):
Hør med her: https://www.gyldendal.dk/produkter/blomsterdalen-9788702278385
"Unge grønlændere spejler sig i Blomsterdalen", artikel fra Dansknoter, marts 2023

INTRO til dokumentarfilmgenren:
Granild/Wolfhagen: DOX (2016) i uddrag: s. 16-26 og 33-44
Kulturmagasinet GEJST om dokumentargenrens ”virkelighed” og ”iscenesættelse” (på CFU)

Herefter dokumentarfilmanalyse af:
Den deltagende: Historien om Grønland og Danmark, episode 4 ”Det nye Grønland” (2022) https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-groenland-og-danmark_-det-nye-groenland_350858
Den autoritative: Flugten fra Grønland (findes på CFU) fra 2007
Den observerende: Kampen om Grønland (findes på CFU) fra 2020
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Aztekerne

Aztekerne

Forløb i tiden 1500-1900 + verden udenfor Europa og USA.

I dette forløb introduceres eleverne for et samfund uden for Europa og USA, nemlig Aztekerriget i Mesoamerika.
Eleverne er blevet præsenteret for Aztekerrigets samfundsopbygning og historie samt om kulturmødet i Mesoamerika mellem spanierne og Aztekerriget. Formålet er at forstå, hvad der sker i kulturmøder samt hvordan disse kan blive kultursammenstød. Heri også forstå hvordan teknologi, natur og kultur som årsagsforklaringer kan give også en indsigt.

Fokuspunkter:
Hvad er den aztekiske kultur?
Hvordan opstod det aztekiske rige?
Hvordan fungerede det mesoamerikanske politiske/sociale/kulturelle system?
Hvorfor blev kulturmødet til et sammenstød?
Hvorfor vandt spanierne over aztekerne?
Hvordan så spanierne og aztekerne på hinanden?
Hvilke myter er forbundet med koloniseringen af Mexico?
Hvorfor fremstillede nogle spaniere aztekerne som undermennesker?
Hvilken betydning havde kristendom på forholdet mellem de to kulturer?
Hvordan er diskussionen i dag om koloniseringen?
Eksisterer den indfødte kultur endnu og hvordan er den?
Skal europæerne undskylde for deres handlinger under koloniseringen og imperialismen?

Forløbet tog udgangspunkt i bogen "Opdaget?" (2018 & 2020) af Jesper Nielsen (Systime).
Tekstkilder fra bogen:
- "Monument over en højtstående mayakvinde"
- "Oversigt over tributbetaling til aztekerne"
- "De spanske krav til den indianske befolkning"

Kilderne: "En gold civilisation" af MacNutt (1908) og "... myrdet i sin udfoldelses fulde pragt" (1920'erne - oversat til dansk i 1962) af Osvald Spengler til diskussion om opfattelsen af Spaniens og aztekernes sammenstød.

Desuden blev de første 30 minutter af Mel Gibsons film: Apocalypto (2006) vist, hvorefter debatindlægget "Mel Gibson og Mayerne" (https://www.information.dk/debat/2007/07/mel-gibson-mayaerne) blev inddraget til diskussion af fremstillingen.

Desuden vises: https://www.youtube.com/watch?v=aZw9xyfMJ80 om aztekernes hverdagsliv.

Forløbet er et eksamensforløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Vikingetid og erindringshistorie

Forløb i perioden 500-1500.

Forløbet introducerer vikingetiden, særligt i Danmark, med fokus på:
- Danmarks indtog i England, Lindisfarne
- Haralds rolle, herunder: dåb og trosskiftet
+ Jellingstenene
- Fremstillingen af vikinger i forskellige kilder

Herefter et fokus på
- erindringshistorie og erindringssteder. Her særligt fokus på Jellingstenene + elevernes laver deres eget erindringssted
- Historiebrug: de forskellige historiebrugstyper introduceres. Vikingetiden bruges som eksempel på de forskellige typer.

Se læst materiale i nedenstående afsnit.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 National identitet

Formål:
Formålet i forløbet er at afdække den nationale identitet i Danmark og hvordan den påvirker os som individer men også som samfund.

Fokuspunkter:
Vil her være formuleret som spørgsmål.
Hvad er national identitet?
Hvordan er der forskel på patriotisme og nationalisme?
Findes nationale fællesskab overhovedet?
Hvad kendetegnes som danskhed?
Kan danskhed ændres?
Hvorfor bruges historien som national markør?
Har vi en kollektiv erindring?
Hvordan opdrages man til nationale fællesskaber?
Hvordan blive nationale symboler defineret?
Hvordan bliver den nationale identitet brugt politisk?
Hvordan kan det nationale fællesskab både være inkluderende og ekskluderende?
Hvornår opstod det nationale fællesskab?
Hvordan forstås kollektiv erindring?
Hvordan kan erindringssteder være eksempler på kollektiv erindring?
Hvilke værdier er der baseret på?
Er der forskel på national identitet?
Hvordan blev historien brugt i afstemningen i 1920?

Formål:
Formålet i forløbet er at afdække den nationale identitet i Danmark og hvordan den påvirker os som individer men også som samfund.

Fokuspunkter:
Vil her være formuleret som spørgsmål.
Hvad er national identitet?
Hvordan er der forskel på patriotisme og nationalisme?
Findes nationale fællesskab overhovedet?
Hvad kendetegnes som danskhed?
Kan danskhed ændres?
Hvorfor bruges historien som national markør?
Har vi en kollektiv erindring?
Hvordan opdrages man til nationale fællesskaber?
Hvordan blive nationale symboler defineret?
Hvordan bliver den nationale identitet brugt politisk?
Hvordan kan det nationale fællesskab både være inkluderende og ekskluderende?
Hvornår opstod det nationale fællesskab?
Hvilke værdier er der baseret på?
Er der forskel på national identitet?
Hvordan blev historien brugt i afstemningen i 1920?
Kan nationalisme og globalisering fungere sammen?

Arbejdsformer:
Individuelt
Besøg ud af huset



Kilder:
Dansk folkeparti valgvideo
SAS reklame - what is scandinavian?
Anthony Smith - Etniske fællesskaber
Rasmus Paludan - Etnonationale fællesskaber - Deadline
Benedict Anderson - Forestillede fællesskaber
Laurids Engelstoft - Nationalopdragelse
Danmarks Trøst - Grundtvig
Valgplakater og materiale - Sønderborg slot
Drude Bill - På vej mod en national selvforståelse
Marie Nielsen - Nationalisme og socialisme
Bernhard Von Bülow - Tysklands plads i solen
Uffe Østergaard - Nationalisme er bedre end sit rygte
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Første verdenskrig

Formål:
Formålet med dette forløb er at forstå optakten til første verdenskrig, samt det stormagtsspil der eksisterede før under og efterkrigen.

Fokuspunkter:
Fokus vil være på årsags forklaringer og hvordan den ekstreme krig kunne udbryde, når ingen lande havde noget umiddelbart at vinde. Der vil være fokus på de dybe og nære forklaring i form af snigmord, terror, nationalisme, økonomiske overvejelser, kulturelle forskelle og allianceforpligtelser. Samt soldatens valg af den nationale identitet fremfor den sociale identitet.

Der vil også være fokus på første verdenskrig som den første industrikrig, hvor det handlede om at sørge for at industrien kunne levere våben til fronten og hvor forfærdelige disse våben var.

Fokus vil også være på allianceforhold og relationer mellem lande og hvordan de diplomatiske kanaler fungerede. Til sidst vil der være et tilbageskuende blik på hvordan krigens fred Versaillesfreden fik af betydning i fremtiden og hvordan politikere siden har set på krigen og freden.

Problemstillinger:
Hvad var optakten til første verdenskrig?
Hvad var stormagtsforholdene?
Hvorfor fik Tyskland skylden for krigen?
Hvordan påvirkede nationalisme konfliktens start og afslutning?
Hvorfor accelererer mordet i Sarajevo til verdenskrig?
Hvordan kunne alliancesystem sætte gang i en krig?
Hvordan skal den totale krig forstås?
Hvordan blev Europa ændret på baggrund af krigen?
Hvorfor var der ikke tilfredshed med fredsaftalen?
Hvordan kan krigens betydning ses i mindekulturen?
Hvilken betydning har Versailles traktaten på mellemkrigstiden i Europa?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Mellemkrigstid nazisme og folkemord

Formål:
Dette forløb har til formål at give indsigt i mellemkrigstidens mange brud med normerne økonomisk, kulturelt, sociale og politisk. Der vil være særlig fokus på Tyskland som et laboratorium for disse brud på normerne.  Formål har også at give en indsigt på i store ideologierne i tiden og hvordan kæmpede om samfundet. Herefter hvordan den nazistiske magtovertagelse førte til diskrimination og senere folkemord på jøderne.

Fokuspunkter:
Fokuspunkter vil her blive formuleret som spørgsmål.
Hvilket Europa efterlod første verdenskrig sig?
Hvad var mellemkrigstiden?
Hvilke brud første mellemkrigstiden med sig?
Hvorfor var der en økonomiske krig i verden?
Hvorfor påvirkede den økonomiske krise i så lang tid?
Hvordan påvirker økonomiske kriser det politiske system?
Hvorfor kom der så mange brud på normerne i mellemkrigstiden?
Hvilke ideologier kæmpede om samfundet i 20'erne og 30'erne?
Hvorfor appellerede de ekstreme ideologier til samfundet i denne periode?
Hvordan var de forskellige ideologiers syn på mennesker, økonomi, politik, borgerskab og samfundets indretning generelt.
Hvorfor var liberalismen med til at give plads til de andre ideologier?
Hvordan så nazister på jøderne?
Hvordan udviklede det sig fra diskrimination af jøderne til folkemord?
Hvordan har Tyskland arbejdet med den kollektive erindring om holocaust og anden verdenskrig?
Hvordan foregår folkemord?

Arbejdsformer:
Gruppefremlæggelser med tvungen peerfeedback
Individuelt
Pararbejde

Kilder:
Gregory Stantons folkemords definition
Valgplakater 1930'ernes Tyskland
Den evige jøde (uddrag)
Adenaur om Holocaust
Jackson om retopgøret.
Viljens triumf (uddrag)
John Stuart Mill - Liberal demokrati
Adolf Hitler - Mein Kamp (uddrag)
Vladimir Lenin - Om kommunisme
Den nye historiker strid
European stats

Tilladte links:
Ordbogen.com: https://www.ordbogen.com/da/  

DDO / Den Danske Ordbog: https://ordnet.dk/ddo  

ODS / Ordbog over Det Danske Sprog: https://ordnet.dk/ods  

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Velfærdsstaten

Formålet med dette forløb er at undersøge Danmarks udvikling fra fattighjælp til en gigantisk velfærdsstat. Hvilke perioder var der og hvilke skift førte til at det danske system gik i en socialistisk retning.

Fokuspunkter:
Fokus vil være på de store skift i dansk politik, først fattighjælp og vurderingssystemet til et centraliset retssystem, hvor borgere havde ret til hjælp. Fokus vil også være på den borgerlige hjælp i form af almisse, så fagbevægelsen og socialdemokratiet overtagelse og skiftet til udbetaling af ydelser gennem skatten.
Her vil også være et fokus på den modstand der var fra borgerlige side mod den voksende statsmagt og hvordan det sløvede individet og svækkede konkurrenceevnen.
Der vil også blive fokuseret på hvordan Danmark i mellemkrigstiden valgte kompromisset vej og den fremtidige samlende politisk løsning med fokus på kanslergades betydning. Til sidst et blik frem i dag på hvad udfordringer for den danske velfærdsstat er og hvordan velfærdssystem bliver omtalt i dag.

Arbejdsformer:
Individuelt
Gruppe
Prøveeksamen

Kilder:
Æreløshed i fattighjælpen
Steinckes Socialreform - og hans udlægning af den.
Vilde problemer - defineret af Sigge Winther.
Historien om Danmark - det svære demokrati
Kanslergadeforligets punkter
Jens Otto Kragh - Forsvar af pensionsreformen af 1956
Konkurrencestaten - Ove Kaj Pedersen
Per Dick - Sådan er kapitalismen
Kim Larsen - Blip båt
Tv2 - Det er samfundets skyld
Folkeklubben - fedterøv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Afkolonisering

Formålet med dette forløb er at forstå Afrikas udfordringer i forbindelse med afkoloniseringen fra det europæiske stater. Denne afkolonisering har også været andre steder men fokus vil være på det afrikanske kontinent syd for Sahara.

Fokus vil være på udfordringer umiddelbart efter selvstændigheden for lande som Ghana, Kenya, Congo. Her vil være fokus være på afhængighedsteorien og moderniseringsteorien alt dette sat i kontekst af den kolde krig og hvordan dette påvirket de forskellige stater. Samt et korruptionsfokus på landene og hvorfor der ikke er effektive centrale stater.

Fokus vil også være på hvordan de afrikanske ledere selv forsøgte at "nationbuilde" lande, som aldrig havde været nationalstater, men sammensat af mange forskellige stammer fra kolonitiden. F.eks. ved Patrice Lumumbas tale i 1961. Heri tænkes også valget af ideologis partner til samarbejde, f.eks. ved at støtte sig op af socialismen eller liberalismen under den kolde krig.

Der vil også analyseres hvordan Afrika har problemer med at løsrive sig fra deres tidligere koloniherres greb samt et indblik i forskellen fra Afrikansk kultur og de problemstillinger det giver, når Europa overfor bistand og evt. skaber "hvide elefanter". Heri også fokus på den kollektive erindring om kolonierne gennem f.eks. erindringskultur.

Til sidst sat i kontekst til at de afrikanske lande er de mindst udviklede lande med de største problem i forhold til at skabe velfungerende stater. Dette tænkt i forbindelse med neokolonialismen i form af Kina og Rusland indblanding skaber en ny konflikt ikke set siden den kolde krig. F.eks. ved Kinas road and belt initative.

Problemstillinger i fokus:
Hvad var imperialismen?
Hvilken betydning har imperialismen og koloniseringen på Afrikas sammensætning i dag?
Hvorfor er det svært at skabe sammenhængende stater national/eller ideologiske betonet i Afrikanske lande syd for Sahara?
Hvordan er Afrikanske lande etnisk og sprogligt opdelt?
Hvordan kan polarisering og "etniske" forskelle være med til skabe vold og had mellem grupper?
Hvilken betydning har Ulandsbistand for udviklingen af Afrikas lande?
Hvad er Neokolonialisme?
Hvordan kan Afrikanske lande udvikling bedst forklares ved hjælp af afhængighedsteorien eller faseteorien?
Hvilken betydning har Afrikanske lande for stormagterne i dag?


Kilder:

- Nkrumah - Jeg taler om frihed.
- Lumumba - Tale ved indsættelse i 1961
- Robinson - Samarbejdsteorien
- Rostovs faseteori
- Verdenssystemsteori/afhængighedsteorien
- Christian Bjørnskov - Udviklingsbistand
- Folkedrabsteori med fokus på Rwanda
- Alfred Saila - Få vores ledere til at betale os tilbage
- Robert Guest - hvorfor er Afrika så fattigt?
- Koigi Wa Wamwere - Negativ etnicitet
- The congo I presume? - Monument i Belgien

Klip:
Kanye West blood diamond
Beast of no nation - Børnesoldater kæmper for at andre kan tjene penge - vold avler vold, systematiseret vold.
- Rumble in the jungle
- The Economist - China in Africa - should the west be worried?
- Road and belt song.

Tilladte links:
Ordbogen.com: https://www.ordbogen.com/da/  

DDO / Den Danske Ordbog: https://ordnet.dk/ddo  

ODS / Ordbog over Det Danske Sprog: https://ordnet.dk/ods  
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer