Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
Sønderborg Statsskole
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
Lærer(e)
|
Lars Damkjær, Malene Pohle Josefsen
|
Hold
|
2022 HI/y (1y HI, 2y HI, 3y HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Kronologiforløb DK Vikingetid- fremtil ca. 1960
Et rids igennem danmarkshistorien, hvor formålet var at give et overblik samt at læse grundbogstekster og kilder.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Tidslinje.docx
-
Schou, Lotte & Ørnstrøm, Susanne: DANMARK I VERDEN, Columbus; sider: 17-18, 26-29, 33-39, 49-55, 65-69, 109-115, 148-152
-
2 vikingetid.pdf
-
Arbejdsspørgsmål til Danmark i Verden s. 17-18 og 26-29.docx
-
3 middelalder.pdf
-
Spørgsmål til Danmark i Verden p. 33-39.docx
-
Noteark til kronologiforløb.docx
-
Verdenshistorien-Sønderborg Statsskole.pdf
-
Verdenshistorien; sider: 194-197
Svend Skovmand, Forlaget Hedeskov, 2013
-
Afsnit
-
Lektieteksten springer ind i en handling. Vi er nu ikke længere i middelalderen, men i renæssancen. Kalmarunionen var en union imellem Danmark, Norge og Sverige, men den var gået i opløsning i 1523. Nu stod Danmark og Sverige overfor hinanden i kampe
-
4 renæssance.pdf
-
Kongeloven.doc
-
Indfyldningsopgave med Der er et yndigt land.docx
-
Arbejdsspørgsmål til lektieteksten:
-
6 demokrati.pdf
-
Vores verdenshistorier bd.3; sider: 16-19, 24-30
Peter frederiksen, Columbus 2021
-
Vores verdenshistorier columbus bind3 s.16-19,23-30.pdf
-
Vores verdenshistorie columbus bind3 s.16-19,23-30.pdf
-
Opgaver om genforeningen.pptx
-
Opgaver til slottet.docx
-
Kort introduktion til baggrunden for afstemningerne.docx
-
Mellemkrigstidsbogen om tiden efter ww1.pdf
-
Mellemkrigstiden; sider: 30-33, 66-67, 79-80
Forfatter: Camilla Skovbjerg Paldam, Systime
-
1938 - Gestern und Heute - Die Erfolge Adolf Hitlers (7m 55s, 352x256) : Free Download, Borrow, and Streaming : Internet Archive
-
hitler om racepolitik og livsrum.pdf
-
fra Mellemkrisgstiden om de totalitære ideologier.pdf
-
7 folket og demokratiet.pdf
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Sønderjylland og Genforeningen 1864-1920
Et forløb, med fokus på sønderjydernes forhold i Tyskland 1864-1920 samt genforeningen.
Desuden deltog eleverne i Sønderborgs markering af Dybbøldagen den 18. april, hvor temaet var soldaternes forhold i krigen i 1864 og i krige generelt.
Vi talte efterfølgende om hvordan vi anvender historien i sådanne markeringer.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
DHO-forløb: Grønland
Forløb om forholdet mellem Danmark og Grønland - primært i det 20. århundrede. Kan DK siges at have været en kolonimagt? Kan Grønland siges at have været en koloni? Kan Grønlands nuværende udfordringer tilskrives dansk tilstedeværelse? grønlands position geopolitisk
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Aztekerne
Forløb i tiden 1500-1900 + verden udenfor Europa og USA.
I dette forløb introduceres eleverne for et samfund uden for Europa og USA, nemlig Aztekerriget i Mesoamerika.
Eleverne er blevet præsenteret for Aztekerrigets samfundsopbygning og historie samt om kulturmødet i Mesoamerika mellem spanierne og Aztekerriget. Formålet er at forstå, hvad der sker i kulturmøder samt hvordan disse kan blive kultursammenstød. Heri også forstå hvordan teknologi, natur og kultur som årsagsforklaringer kan give også en indsigt.
Fokuspunkter:
Hvad er den aztekiske kultur?
Hvordan opstod det aztekiske rige?
Hvordan fungerede det mesoamerikanske politiske/sociale/kulturelle system?
Hvorfor blev kulturmødet til et sammenstød?
Hvorfor vandt spanierne over aztekerne?
Hvordan så spanierne og aztekerne på hinanden?
Hvilke myter er forbundet med koloniseringen af Mexico?
Hvorfor fremstillede nogle spaniere aztekerne som undermennesker?
Hvilken betydning havde kristendom på forholdet mellem de to kulturer?
Hvordan er diskussionen i dag om koloniseringen?
Eksisterer den indfødte kultur endnu og hvordan er den?
Skal europæerne undskylde for deres handlinger under koloniseringen og imperialismen?
Forløbet tog udgangspunkt i bogen "Opdaget?" (2018 & 2020) af Jesper Nielsen (Systime).
Tekstkilder fra bogen:
- "Monument over en højtstående mayakvinde"
- "Oversigt over tributbetaling til aztekerne"
- "De spanske krav til den indianske befolkning"
Kilderne: "En gold civilisation" af MacNutt (1908) og "... myrdet i sin udfoldelses fulde pragt" (1920'erne - oversat til dansk i 1962) af Osvald Spengler til diskussion om opfattelsen af Spaniens og aztekernes sammenstød.
Desuden blev de første 30 minutter af Mel Gibsons film: Apocalypto (2006) vist, hvorefter debatindlægget "Mel Gibson og Mayerne" (https://www.information.dk/debat/2007/07/mel-gibson-mayaerne) blev inddraget til diskussion af fremstillingen.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Vikingetid og erindringshistorie
Forløb i perioden 500-1500.
Forløbet introducerer vikingetiden, særligt i Danmark, med fokus på:
- Danmarks indtog i England - Lindisfarne.
- Haralds rolle som aktør, herunder: dåb og trosskiftet.
- Jellingstenene.
- Fremstillingen af vikinger i forskellige kilder og tider.
Herefter et fokus på:
- erindringshistorie og erindringssteder. Her særligt fokus på Jellingstenene. Elevernes laver deres eget erindringssted med afsæt i teorien om erindringssteder.
- Historiebrug: de forskellige historiebrugstyper introduceres. Vikingetiden bruges som eksempel på de forskellige typer.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Romerriget
Forløb med hovedvægt på tiden før ca. 500.
Forløbet introducerer antikkens samfund med særligt fokus på samfundsforholdene, livs/menneskesyn og gladiatorer i Romerriget.
Fokuspunkter i forløbet var:
- Myten om Romerrigets grundlæggelse
- Politik og det politiske system
- Kejserens position i samfundet
- Religion (overgangen til kristendom)
- Slaver
- Gladiatorkampe og dets rolle i samfundet
- Årsager til Romerrigets fald.
- Begreberne: rationel ledelse, del og hersk, stok og gulerod og decimering.
Af problemstillinger arbejdede vi blandt andet med:
- Hvilken rolle havde Kejseren i Romerriget?
- Hvilke årsager var der til Romerrigets fald?
- Hvilken rolle fik kristendommen i Romerrigets fald?
- Hvilken funktion havde gladiatorkampe i Romerriget?
- Hvordan fungerede det politiske system?
- Hvilken rolle og funktion havde slaver i det romerske samfund?
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Første Verdenskrig
Forløbet tog særligt udgangspunkt i bogen "Vores Verdenshistorie" af Peter Frederiksen og kapitlet om 1. Verdenskrig.
Forløbets fokuspunkter var:
- Optakten til første verdenskrig - alliancer og stormagtsspil.
- Årsagsforklaringer på krigens udbrud.
- National identitet
- Versaillesfreden og synet på denne i samtiden.
Eleverne så desuden filmen "Intet nyt fra Vestfronten" (2022), hvor vi i arbejdet hermed særligt fokuserede på krigens meningsløshed og (den fiktive) slutning.
Forløbets blev afsluttet ved erindringsstedet for 1. Verdenskrig på Broager Kirkegaard, hvor eleverne lavede en analyse af erindringsstedet med 164 mindesten for de 164 faldne sønderjyske soldater fra Broagerland.
Problemstillinger:
Hvad var optakten til første verdenskrig?
Hvad var stormagtsforholdene?
Hvorfor fik Tyskland skylden for krigen?
Hvordan påvirkede nationalisme konfliktens start og afslutning?
Hvorfor accelererer mordet i Sarajevo til verdenskrig?
Hvordan kunne alliancesystem sætte gang i en krig?
Hvorfor var der ikke tilfredshed med fredsaftalen?
Hvordan kan krigens betydning ses i mindekulturen?
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Imperialisme - Congo - afkolonisering
I første del af forløbet har fokus været på, hvilke kræfter, motiver og argumenter, som lå bag imperialismen.
Vi har haft særlig fokus på:
- Kolonilæggernes metoder (Cecil Rhodes og den engelske imperialisme)
- "Kapløbet om Afrika’ – de europæiske stormagters deling af Afrika (Berlinerkonferencen)
- Kong Leopolds koloni Fristadsen Congo, som eksempel på en særdeles hårdhændet imperialisme.
- Metodisk har vi blandt andet arbejde med fremmedbilleder og kulturmøder og om årsager til imperialismen.
I forløbets anden del vil har vi fokuseret på afkoloniseringen og selvstændighedsprocessen - særligt i Congo - samt situationen i Congo i 2024, som kaldes verdens værste humanitære konflikt.
Materiale (blandt andet)
- Diverse billeder (i baggrundsmaterialet)
- Diverse Cecil Rhodes statuer, som erindringssted
- Cecil Rhodes om imperialismen (kilde)
- Dokumentaren: "Den hvide konge". Dokumentarfilm. "Congo: White King, Reb Rubber", Black Death. Peter Bate 2003.
(DR2 2005)
- Lobengulas klage til dronning Victoria, 23 april 1889
- Dronning Victorias svar til Lobengula 15 november 1889.
- Podcast: DR Genstart "Congos glimtende krig"
- Lumumbas tale ved selvstændighedsceremoni" del II.
Baggrundmaterialet er uddrag fra bogen "Afrikas Historie - mødet mellem sorte og hvide " af Morten Hilligsø Munk (2016)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Tyskerne og nazisme
Perioden fra første Verdenskrig til afslutningen af Anden Verdenskrig. Vi fokuserer her på nazismen i Tyskland og spørgsmålet, hvordan Holocaust kunne ske, hvem der er skyld i det enorme folkedrab og hvordan man erindringspolitisk - med fokus på kollektiv eller personligt skyld og ansvar - ser på det i dag. Desuden arbejder vi med problemstillingen: "hvad er årsagerne til 2.Verdenskrig".
Vi hører en lang række elevoplæg - i løbet af forløbet, som alle baserer sig på nedenstående bog
Meier, Jeppe Bæk, m.fl. Tyskerne og nazismen. Forlaget Columbus, 2021.
1. Det nazistiske parti og vejen frem til magten (s.44-60). Inddrag tabellerne fra s. 56 + valgplakaten s. 47
2. Det nazistiske folkefællesskab (s. 72-88). Inddrag billederne fra side 86,85,80,78.
3. Eksklusion fra folkefællesskabet (s. 88-95). Inddrag billederne fra side: 89,90,92 og kildeteksten 3.3 "Angreb på jøder, november 1938) (s. 102)
4. Den nazistiske krig (s. 106-121). Inddrag billederne s 107, 116,115
5. Krigen på hjemmefronten (s.121-129). Inddrag billederne side 122, 126 + kildeteksten 134).
Klassen så desuden dokumentaren "KZ-lejrenes befrielse - Hitchcocks glemte film".
Eleverne besøgte desuden "Staldgården i Kolding - Gestapos hovedkvarter i Syd og Sønderjylland.
Forløbet var inddelt i to. I midten af modulet fokuserede vi på historieteori og historiebegreber med udgangspunkt i bogen "Den lille hjælper til den store historie" af Søren Kauffeldt og Lasse Nielsen
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Den kolde krig
I dette forløb beskæftiger vi os med tiden fra 2. Verdenskrigs afslutning til i dag. Eleverne blev
introduceret til den bipolare verdensorden under den kolde krig, livet i DDR og Sovjetunionens sammenbrud. Vi havde fokus på ideologierne, historiesyn og diskursanalyse.
Eleverne blev desuden introduceret til følgende: Tysklands deling, Berlinmuren, Dominoteorien, Inddæmningspolitik, Østblokkens sammenbrud, Truman doktrinen, marshallplanen, planøkonomi mm.
Fokus på problemstillingerne:
- Hvem var skyld i krigen - hvilke årsagsforklaringer er der?
- Er den kolde krig afsluttet?
- Hvem vandt den kolde krig?
- Hvordan havde aktørerne betydning i udviklingen og afslutningen af den kolde krig?
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Danmarks internationale placering
Forløbet handlede om Danmarks internationale placering og udenrigspolitik.
Med tilbageblik på neutralitetspolitikken efter 1864 - Tysklandsspørgsmålet og det Munchske system.
Dernæst Danmarks rolle i den kolde krig - til krigen på Balkan og operation Bøllebank - fra fredsbevarende til fredsskabende.
Fokus i forløbet var særligt på Danmarks forhold til USA i start 00'erne med deltagelse i krigen i Afghanistan og Irak-krigen.
Forløbet sluttede med en perspektivering til i dag og status i Danmark, herunder om Ukraine, USA og Grønland.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
Kronologiforløb
I kronologiforløbet repeterer vi de gennemgåede forløb med fokus på periodisering - brud og kontinuitet.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/164/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52137726546",
"T": "/lectio/164/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52137726546",
"H": "/lectio/164/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52137726546"
}