Holdet 2022 SA/c - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Sønderborg Statsskole
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Kristian Østergaard Rasmussen, Niels Benjamin Sørensen
Hold 2022 SA/c (1c SA, 2c SA, 3c SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Identitetsdannelse
Titel 2 Social ulighed
Titel 3 FF: Immigration og Integration i Storbritannien
Titel 4 Politik, partier og vælgere
Titel 5 Sommeren der gik
Titel 6 Finanspolitik - til kamp mod inflation
Titel 7 Regeringens politik
Titel 8 Ideologier og Velfærd
Titel 9 FF - SRO: EU og synet på EU efter Brexit
Titel 10 SRO - EU og brexit
Titel 11 Velfærdsstatens udfordringer
Titel 12 Indvandring - integration og bandekonflikt
Titel 13 FF Søjledag: The US presidential election of 2024
Titel 14 Amerikansk valg position i verden - IP teori
Titel 15 Dansk udenrigspolitik
Titel 16 Demokratiopfattelse
Titel 17 Repetition og eksamenstræning
Titel 18 Forløb#3

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Identitetsdannelse

Fokuspunkter:
Fokus i forløbet vil være på at forstå identitetsdannelse og hvordan identitetsdannelsen har rykket sig igennem forskellige samfundstyper.
Fokus vil herefter være på den verden senmoderniteten har skabt for individet og hvordan individets identitet bliver skabt i en vekselvirkning mellem aktør og strukturerne i samfundet.
Fokus har bla. været på:
Hvordan er samfundets normer bygget?
Hvorfor er samfundets normer blevet som de er?
Hvordan skabes identiteten i individet?
Hvad gør senmoderniteten ved individets verden?
Hvilke konsekvenser har senmoderniteten på sigt?
Hvilken betydning har sociale medier for vores liv?
Hvordan kan sociale medier udnyttes imod individet?

Arbejdsformer:
Arbejde med forståelse teori på empiri samt hvordan kvalitativ metode giver forklaringer på tendens i den kvantitative metoder.
Fællesfagligt projekt med engelsk om sociale medier og overvågningens samfundet.
Projektarbejde med fokus på problemstillinger og fremlæggelse af dette
Individuelt og gruppearbejde.

Teoretikere:
Thomas Ziehe
Anthony Giddens
Hartmut Rosa
Sherry Turkle
Erving Goffman
Richard Sennet
Ferdinand Tönnies
Georg Mead
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 3 FF: Immigration og Integration i Storbritannien

Formålene med dette fællesfaglige forløb i de to studieretningsfag, Engelsk og Samfundsfag, er:
- At introducere studieretningen
- At introducere de basale faglige metoder og taksonomiske niveauer, vi arbejder med.
- At introducere fællesfagligt samarbejde: Hvordan kan de to fag spille sammen? Hvad bidrager de to fag med hver især?
- At introducere problemorienteret fagligt arbejde: I prøver selv at formulere en problemformulering med underspørgsmål (problemstillinger) ud fra emnet

Alt i alt forbereder det fællesfaglige forløb jer på det næste, som er DHO’en i slutningen af 1g.

Forløbet afrundes med et gruppeprojekt og en mundtlig fremlæggelse med et visuelt produkt (PP, Prezi, etc.). Fremlæggelsen foregår på dansk (ligesom SRO, SRP, osv.), og I fremlægger over for lærerne og én anden gruppe, der er feedbackgruppe.

-------

I Engelsk får I i undervisningen en kort indføring til immigration til Storbritannien efter Anden Verdenskrig. Vi læser og arbejder med tekster, der afspejler forskellige perspektiver på immigration til multikulturelle Storbritannien, og hvad denne immigration betyder for samfundet i dag. Vi hører fra immigranter såvel som etniske briter.

I undervisningen arbejder vi fortrinsvist med non-fiktion, da dette materiale også egner sig til samfundsfaglig undersøgelse, der søger at bevise teori. Fiktion kan I denne henseende "kun" illustrere - ud fra forfatterens perspektiv og fantasi - de fænomener og problematikker, som den samfundsfaglige teori beskæftiger sig med.

I vores arbejde med non-fiktion sammenligner vi forskellige teksttyper og hensigter, herunder taler og artikler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Politik, partier og vælgere

Fokuspunkter:
Fokus i dette forløb er at få de danske politiske partier, de danske vælgere og det generelle politiske system i Danmark. Det vil dermed både omhandle hvordan partierne agerer samt hvordan vælgerne agerer samt i det danske system. Samt hvordan der påvirkes og hvordan magt spiller ind i forståelse af dynamikker mellem vælgere og partier.
Der vil herunder også være et fokus på hvordan værdierne i dansk politik har ændret sig og hvordan man kan opdele partier og vælgere efter fordelingspolitik og værdipolitik.
Der vil være analyse af de danske partiers synspunkter for at prøve inddele dem ved hjælp af teori og modeller.

Arbejdsformer:
Individuelt
Gruppe
Individuel fremlæggelser for at øve mundtlighed
Debat på klassen og mellem hinanden i forhold til de nuværende danske politiske partier.

Teoretikere og modeller:

David Eastons model
Kaare Strøms model
Anthony Down
Björn Molins model
Jan Werner Müller - Populisme
Vælger adfærds teori - sociologiske, rational choice, class, parti-identifikation
Ronald Inglehardt - Postmaterialisme
Nærhedsmodel
Retningsmodel
Minervamodellen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Sommeren der gik

Eleverne har arbejdet i grupper med sommerens begivenheder. Herefter har hver netværksgruppe (syv i alt) fået til ansvar at fremlægge én af disse begivenheder for klassen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Finanspolitik - til kamp mod inflation

Der er fokus på forskellige værktøjer til at styre den økonomiske udvikling - herunder med særligt fokus på at bekæmpe inflation.

Finanspolitik med fokus på Keynes samt Monetarismens kritik af denne.

Herudover introduceres eleverne til pengepolitik og valutapolitik som værktøjer til at styre økonomien.

Eleverne er desuden bekendt med almene økonomiske begreber som: Inflation, økonomisk kredsløb, udbud og efterspørgsel mm..

Fokuspunkter:
Fokus har været på at forstå de grundlæggende økonomiske begreber og sammenhænge, for så herefter at analyse effekten af forskellige politik og hvordan økonomien påvirkes af politiske beslutninger. Samt hvordan verdensøkonomien ser ud aktuelt med fokus på fremtidig og nuværende problemstillinger.  
Hvad er økonomi?
Hvad er forskellen på mikroøkonomi til makroøkonomi?
Hvad er de grundlæggende økonomiske sammenhænge?
Hvordan løser staten økonomiske problemstillinger?
Hvordan bruges finanspolitik i forhold til pengepolitik?
Hvordan skal økonomiske kriser løses?
Hvordan har corona påvirket økonomien?
Hvordan kan finanskrisen sammenlignes med coronakrisen?
Hvordan påvirker inflation økonomien?
Hvordan vil forskellige økonomiske skoler se forskellige på samfundsøkonomiske mål?

Arbejdsmetoder:
Tegne - video fremlæggelser
Par-arbejde

Teoretikere, figurer og modeller:

Udbud/efterspørgsel model
Konjunkturmodel
Det økonomiske kredsløb

John Maynard Keynes - Keynesianisme
Milton Friedman - Monetarisme/neoklassisk økonomisk tænkning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Regeringens politik

Der er fokus på, hvilken politik SVM-regeringen har præsenteret, og hvilke vælgersegmenter politikken henvender sig til (I Minervamodellen), samt hvilke vælgergrupper der ikke føler sig repræsenteret af regeringens forslag.

Tillige har klassen selv lavet en undersøgelse i grupper. Hver af grupperne har kunne vælge mellem en kvalitativ eller kvantitativ undersøgelse. Fælles for undersøgelserne er, at de alle har beskæftiget sig med befolkningens syn på regeringen og dennes politik. Eleverne har selv valgt det nærmere fokuspunkt for deres undersøgelser.

Teoretisk har vi arbejdet med Minervamodel, ideologier samt kvantitativ og kvalitativ metode.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Ideologier og Velfærd

Hvordan er velfærdsmodellen funderet og hvordan skal danskernes velfærd se ud i fremtiden.

Hvilken betydning har de forskellige politiske ideologier for indretningen af den danske velfærdsmodel?

Fokuspunkter:
De demokratiske ideologier - Konservatismen, liberalisme, socialismen og socialliberalismen.
Velfærdsmodeller og hvordan de er indrettet i forskellige samfund - samt deres håndtering af covid-19 krisen.
Rationaler i velfærdsstaten og den evt. udviklingen af denne stat - Værdi eller mål rationale.
Kolonisering af livsverdenen.
Klemmer på den danske velfærdsstat - hvordan ser de ud og hvordan løser man dem?
Er den danske velfærdsmodel fredet? - Kan den residuale og selektive model give løsningen på fremtidens klemmer.
Vekselvirkningen mellem kvantitativ og kvalitativ metode

Arbejdsmetoder:
Individuelt
Gruppearbejde
Projektarbejde i forhold til at kreativt at løse fremtidens velfærdsproblemer.

Teoretikere:
Jürgen Habermas
Karl Marx
Adam Smith
Edmund Burke
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 FF - SRO: EU og synet på EU efter Brexit

Dette fællesfaglige SRO-forløb i studieretningsfagene Samfundsfag A og Engelsk A er centreret om EU og synet på EU efter Brexit.

Forløbet bygger videre på tidligere fællesfaglige forløb og træner eleverne i:
- selvstændig udarbejdelse af problemformulering og problemstillinger til afgrænsning af emnet for elevernes individuelle opgaver (ud fra Flyums 7-trins-model)
- hvordan man sikrer og tydeliggør fagenes samspil ved brug af fagenes teori og metode
- den videnskabelige basismodel (basal videnskabsteori)
- planlægning af skriveprocessen med delmål, herunder brug af vejledning
- skriftlig faglig formidling
- mundtlig faglig formidling, herunder brug af talepapir.


Foreløbig plan:

Uge 5: Skriveværksteder i begge fag med fokus på problemformuleringer og problemstillinger.

Uge 6: Første skrivedag med vejledning fra begge lærere.

Uge 8: Anden skrivedag med vejledning fra begge lærere.

Deadline for aflevering af SRO lørdag aften.

Uge 10/11: SRO-fremlæggelser.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Sammenligning på skolen 18-01-2024
SRO 24-02-2024
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 SRO - EU og brexit

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Velfærdsstatens udfordringer

Hvordan er velfærdsmodellen funderet og hvordan skal danskernes velfærd se ud i fremtiden.

Hvilken betydning har de forskellige politiske ideologier for indretningen af den danske velfærdsmodel?

Fokuspunkter:
De demokratiske ideologier - Konservatismen, liberalisme, socialismen og socialliberalismen.
Velfærdsmodeller og hvordan de er indrettet i forskellige samfund - samt deres håndtering af covid-19 krisen.
Rationaler i velfærdsstaten og den evt. udviklingen af denne stat - Værdi eller mål rationale.
Kolonisering af livsverdenen.

Teoretikere:
Jürgen Habermas
Karl Marx
Adam Smith
Edmund Burke
Klemmer på den danske velfærdsstat - hvordan ser de ud og hvordan løser man dem?
Er den danske velfærdsmodel fredet? - Kan den residuale og selektive model give løsningen på fremtidens klemmer.
Vekselvirkningen mellem kvantitativ og kvalitativ metode
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Indvandring - integration og bandekonflikt

Fokuspunkter:
Fokus i dette forløb er på at forstå hvordan integration i Danmark forstås og fungerer, samt hvilke problemstillinger denne integration står overfor. Fokus i forløbet er grundlæggende på det sociologiske perspektiv med fokus på gruppedannelse "os" og "dem" mentalitet og hvordan aktør stuktur problematikken er relevant til at forstå et individs integration.
Hvad er integration i forhold til indvandringspolitik?
Hvad er de forskellige betegnelser for "indvandrere"?
Hvorfor er der kultursammenstød?
Hvorfor kan integration være svært?
Hvordan fungerer integration bedst?
Hvordan bliver modborgere skabt?
Hvorfor fylder bander meget?


Teoretikere:

Pierre Bourdieu - Kapitalteori
Axel Honneth - Anerkendelsessfærrer
Gordon Allport - kontaktteori
Lise Togeby - Uddannelse skaber tolerance
Gert Hofsteede - Kulturelle dimensioner
Thomas Eriksen - Identitetstyper
Oliver Roy - Radikalisering
Michael Brown - Diskrimination
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 FF Søjledag: The US presidential election of 2024

A. Introductory lesson to political campaign TV ads
- Historical campaign ads from Nixon to Kamala
- Genre traits
- Relevant theory from English and Social Studies

B. Lecture by Jørn Brøndal on American politics and the US presidential election 2024
- Civil religion in the US
- The cold civil war in the US: The break-down of democratic conversation
- Unresolved tensions in American society: racism, immigration, guns, abortion, urban vs. rural America.
- Events in the election campaign of 2024
- The election process: The electoral college vs. the people's votes (the importance of winning swing states)
- The fragile American democracy: January 6 and its aftermath (only 31 percent view Biden's presidency as legitimate)

C. Group project: Campaign video
Indhold
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Amerikansk valg position i verden - IP teori

Formål:

Give eleverne indsigt i USA som supermagter og hvordan USA er placeret i staternes hieraki. Der vil også være fokus på hvilken rolle USA har haft i den moderne historie, med fokus på hvordan USA enten har været isolationistisk, internationalistisk eller opført sig som en global hegemon. Her vil valget af Donald Trump blive inddraget i forhold til at placere hvordan USAs udenrigspolitik kan ændre sig samt hvilke mål og muligheder USA har nu.
Forløbet har herefter fokuseret på den generelle internationale politik og de forskellige teorier forbundet med IP. Her har der været fokus på realisme, liberalisme/idealisme og konstruktivisme. Disse teorier er blevet brugt til at forklare hvordan f.eks. Ukraine krigen er endt som den er eller hvordan USA og Kinas forhold kan ses med forskellige briller.
Især forholdet mellem den store supermagt USA og den voksende magt Kina blive undersøgt med de forskellige teorier.

Arbejdsformer:
Selvstændig gruppefremlæggelser
Videoafleveringer og skriftlige opgaver.

Teoretiker:
Alexander Wendt (Ole Wæver)- konstruktivisme
Kenneth Waltz - neorealisme
John Mearsheimer - offensiv neorealisme
Joseph Nye - Liberalisme og kompleks interdependens
Andrew Moravcsik - Indenrigspolitik påvirker udenrigspolitik.
James Rosenau adaptionsmodellen  
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Dansk udenrigspolitik

Formålet:
Undersøge hvordan dansk udenrigspolitik hænger sammen og hvad der påvirker småstater til at opføre sig som de gør. Der er fokus på at forstå hierarkiet blandt stater og hvordan småstater kan agere i det international anarkiske system. Danmark bliver brugt som udgangspunkt og den danske udenrigspolitik fra 1990'erne og frem til i dag bliver opdelt i perioder og analyseret. Der vil være et særlig fokus på Danmark i nullerne som en bandwagoning magt i forhold til USA. Danmarks nye udenrigspolitiske position idealistisk pragmatisme vil blive undersøgt og forklaret især med fokus krigen i Ukraine og bruddet med den noget tydeligere aktivisme. Danmarks position og afhængighed af EU vil blive undersøgt samt det ændret forhold til USA efter Grønlandepisoden.

Problemstillinger:
Hvorfor fører Danmarks en pragmatisk idealistisk udenrigspolitik?
Hvorfor er Danmark afhængige af overnationale organisationer?
Hvilken position har Danmark som småstat?
Hvordan kan Danmark blive presset til at ændre udenrigspolitik som småstat?
Hvordan har Danmark reageret på den ændret situation i Arktis?
Hvordan har Danmarks forhold været til USA?
Hvilke faktorer afgøre Danmarks udenrigspolitik?


Arbejdsformer:
Individuel arbejde
Gruppeaflevering videoformat
Caseopgave skriftligt om dansk arktis

Teoretikere:
Alexander Wendt (Ole Wæver)- konstruktivisme
Kenneth Waltz - neorealisme
John Mearsheimer - offensiv neorealisme
Joseph Nye - Liberalisme og kompleks interdependens
Andrew Moravcsik - Indenrigspolitik påvirker udenrigspolitik.
James Rosenau adaptionsmodellen  

Småstaten i udenrigspolitik begreber:
Pramatisk idealisme
Småstat
Adaptionsmodellen
tilpasningspolitik
Magtresurser - Kapabiliteter
Bandwagoning
Mål - Sikkerhedspolitik - Udenrigsøkonomisk politik - princippolitik - prestigepolitik
Valgkrige
International aktivisme
Aktiv internationalisme
Suverænitetsafgivelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Demokratiopfattelse

Formål:
Formålet med dette forløb har været afdække hvilke slags demokratiopfattelser der findes og hvordan disse skoler ser på hvordan demokratiet skal være. Forløbet har fokuseret på hvad det vil sige at have en demokrati og hvilke kriterier der skal til for at kalde noget et demokrati. Derefter er der blevet undersøgt hvilke problemstillinger det danske demokrati står overfor. Forløbet har inddraget både opfattelsen af menneskerettigheder, forskellige magtformer, magtopfattelse og demokratisk underskud som elementer der påvirker udviklingen af et demokrati. Til sidst er det danske demokrati blevet sammenlignet med andre demokratier.

Arbejdsformer:
Plenum
Gruppearbejde
Fremlæggelser

Problemstillinger:
Hvad er et demokrati?
Hvorfor er der forskellige opfattelser af demokratiet?
Hvordan er konkurrencedemokratiet og deltagelsedemokratiet forskelligt?
Hvordan er det danske demokrati under pres?
Hvordan kan den bevidsthedskontrollende magt bruges til at påvirke demokratiet?
Hvorfor har menneskerettigheder en særlig position i det danske samfundet?
Hvorfor er sociale medier både en positiv og negativ ting for demokratiet?
Hvordan har techfirmaer en særlig rolle i forhold til at påvirke demokratiet?
Hvilken demokrati skaber det bedste samfund?

Særlig teorifokus:
Magtopfattelse - magtformer
Meningsdannelsesteori
Demokratityper og former
Generationer af menneskerettigheder

Teoretikere:
Robert Dahl - Demokratikriterier
Hal Koch - Deltagelsesdemokrati
Jürgen Habermas - Deliberativt demokrati
Alf Ross/Schumpeter - Konkurrencedemokrati
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 18 Forløb#3

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer