Holdet 3ux DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Sønderborg Statsskole
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Hanne Friis Johnsen
Hold 2023 DA/ux (1ux DA, 2ux DA, 3ux DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Analysebegreber og skriftlighed
Titel 2 Digital trivsel med perspektivering til Fake News
Titel 3 Ravnkels Saga – værk 1
Titel 4 DHO og Det moderne gennembrud - værk 2 (drama)
Titel 5 Argumentationsanalyse og retorik
Titel 6 Kortfilm
Titel 7 Middelalder og oplysningstid
Titel 8 Romantik + værk 3 (roman)
Titel 9 Pragmatik - Sproghandlinger
Titel 10 Nyhedsmedier og Dokumentar – værk 4
Titel 11 Realisme – værk 5 (novellesamling)
Titel 12 Modernisme - værk 6 (digtsamling)
Titel 13 Forløb#13

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Analysebegreber og skriftlighed

Vi gennemgik følgende analysebegreber:
Plotting - herunder komposition
Miljø - fysisk og socialt
Personkarakteristik - ydre og indre, behaviourisme
Tema
Fortælleteknik - fortælle-/fortalt tid, eksplicit og implicit fortæller, ydre/indre synsvinkel
Fremstillingsform: berettende, scenisk, fortællende

Ligeledes blev der arbejdet med skriftlighed og den analyserende artikel.
I forbindelse hermed er der arbejdet med variation af sproget og synonymer.

Baggrundsstof:
Begreb om dansk (Systime) kap. 1-4
https://www.ordbogen.com/da/

Tekster:
Naja Marie Aidt: Bulbjerg (TEKSTER til Begreb om dansk)
Klaus Rifbjerg: Hm (TEKSTER til Begreb om dansk)
Ravnkel Frøjsgodes saga (uddrag) - Øvelse i fortælleteknik m.m.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Digital trivsel med perspektivering til Fake News

Forløb a) Digital trivsel
Klassen deltog i et forløb, ’Digital trivsel’ sammen med de øvrige 1g-klasser, lavet i samarbejde med Sønderborg kommune og journalist, forfatter og kommunikationsekspert Lykke Møller Kristensen. Forløbet havde til formål at skabe større digital modenhed og bevidsthed hos eleverne om problematikkerne i forbindelse med digitaliseringen, som vi udvalgte aspekter fra og havde en kritisk tilgang til. Forløbet blev afsluttet med at lave en kampagnefilm.

Vi arbejdede med følgende temaer: AI, digitale spor, deep fake, like/likes – også de falske, digitale fællesskaber – positive/negative, digital mobning.

Opgaver, dialoger og diskussioner har også kredset om mistrivsel, identitet og identitetsdannelse hos børn og unge i en digital virkelighed.

Senere havde skolen besøg af læge og forfatter Imran Rashid, der holdt et kritisk foredrag med fokus på den fysiske påvirkning af hjernen ved overdreven brug af digitale medier.

Materiale til digital trivsel:
Lykke Møller Kristensen:
TEMA: MENS DU FÅR HJÆLP AF AI
TEMA: FØLGESKAB OG FÆLLESSKAB
TEMA: DEEP FAKE
TEMA: LIKE OG LIKES

Kampagnevideoens genretræk (Textur, Systime I-bog)
Kampagnefilm – noter (på basis af grundbogen Textur, Systime I-bog)

Forløb b) Fake News
Vi fortsatte med et mindre medieforløb som perspektivering til forløbet om digital trivsel: Fake news. Herunder: god presseskik + pressen som den 4. statsmagt.

BAGGRUNDSSTOF:
- Fake News. Når virkeligheden taber. Af Vincent Hendricks og Mads Vestergaard. Gyldendal 2017 (kopi). Oversigtsskema over grader af fake news s. 100-101
- Klassens Onenote: Skema m. oversigt over medier og mediebegreber

TEKSTER:
-Jan Grarup fra Ukraine: »Jeg har for længst mistet min objektivitet i den her krig«. Af Berfin Erdem og Jan Grarup (foto), Ukraine, Politiken d. 30. juli 2023
- Efter urigtige oplysninger: Politiken stopper Ukraine-samarbejde med kendt krigsfotograf. Af Pernille Mainz og Lars Eriksen, Politiken d. 11.9.2023
- Diez bliver beskyldt for plagiat: Her er fem andre sager om personer, der pyntede sig med lånte fjer. Af Clara Leck Bachmann, TV2 Kosmopol, 28. januar 2024
- Løgnefabrikken. Dokumentar af Jakob Gottschau, 2018.
https://fjernleje.filmstriben.dk/film/9372628546/lognefabrikken

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ravnkels Saga – værk 1

Sagaen som litterær genre:
Slægtssagaerne har ikke kendte forfattere.
Friprosateorien: De er blevet mundtligt overleverede og senere nedskrevet omkring 1200 e.kr.
Bogprosateorien: Der er ingen mundtlig overlevering; sagaerne blev til, da de blev skrevet.
De ældste sagaer omhandler det islandske vikingesamfund før kristendommens indførelse i 1000.e.Kr. Forfatteren kan ofte afsløres som kristen, hvis der bliver lagt afstand til en hedensk person i sagaen.
Sagastilen: Kan både være fortællende, berettende og scenisk. Alvidende fortæller, der på overfladen er objektiv, men mellem linjerne kan afsløre sym-/antipatier.

Det islandske samfund omkring år 1000:
Decentralt slægtssamfund. Inddelt i 36-39 godedømmer, hvor en høvding/gode havde magten. Der var lovgivende samt dømmende magt, men ingen udøvende magt - slægterne skulle selv udøve en straf, der var blevet udsagt på Altinget på Thingvallasletten 2 gange årligt. Selvtægten kunne udmunde i langvarige slægtsfejder/blodhævn.

Livssynet i sagaerne:
De tre æ'er: Slægt, ære, ægteskab

TEKSTER:
Ravnkel Frøjsgodes Saga

BAGGRUNDSMATERIALE (kopi hvor intet andet er nævnt):
- Den norrøne digtning: Sagaer, s. 6-9. In: Litteraturhistorien – på langs og på tværs. Systime i-bog.
- Arbejdsspørgsmål til middelalderens litteratur herunder vikingetid og sagaer.docx
- 1ux Sagaer (Kahoot)
- 1ux Vikingelov på Island.pptx
- 1ux Vikingetiden.pptx
- 1e Noter til Ravnkel Frøjsgodes saga:
https://docs.google.com/document/d/1KzgR9t5vLMobvqu1_a_MsJckVfIyTQGx6rKINq2037I/edit
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DHO og Det moderne gennembrud - værk 2 (drama)

a) DHO
Forløbet startede med den tværfaglige DHO, hvor der blev fokuseret på industrialiseringen (historie) og det moderne gennembrud (dansk). Eleverne kunne vælge mellem følgende temaer til deres DHO-opgave:
1. Borgerskabets forhold til arbejderne
2. Arbejdernes livs- og arbejdsforhold
3. Kønsroller i den borgerlige familie

b) Det moderne gennembrud - periode
Opgøret med romantikkens tankegang til fordel for Georg Brandes' program: "sætte problemer under debat". De 3 K'er: køn, klasse og kirke. Sædelighedsfejden og kønsroller. Det determinerede menneskesyn: mennesket er determineret af biologi og drifter (Freud) og sociale forhold (Marx). religionskritik (Darwin, Marx, Nietzsche).
Der er arbejdet med følgende tre genrer:
1. Naturalisme – prosa og lyrik
2. Impressionisme – prosa og lyrik
3. Det naturalistiske drama.
Værk 2:
Henrik Ibsens ”Et dukkehjem”. Akt III er analyseret. Som supplement så vi DR’s filmatisering af dramaet.

Afprøvning af metoder: Marx (den ideologikritiske metode) og Freud (den psykoanalytiske metode).

Vi har benyttet elevernes OneNote-danskmappe til noter.

BAGGRUNDSSTOF:

- Fra romantikken til Det moderne gennembrud Oversigt.docx
- Det moderne gennembrud. Litteraturhistorien. Systime i-bog. Kopi s. 1-3, 5-6, 6-8,  12-13, 18
- Henrik Ibsen: Et Dukkehjem (1879) værklæsning
- Det naturalistiske drama.docx
- Dramagenren version 2.docx
- Den store faders fald: Victoria Benedictsson. Af Ebba Witt-Brattström | 4. januar 2011
- Sædelighedsfejden baggrund. Litteraturens veje, Systime i-bog
- De stille eksistenser. Af Pernille Fjalland, Kristeligt Dagblad, kronik 24.11.07
- Digtanalyse generel model version 3.docx
- Impressionismens teknik.pdf

TEKSTER:

- Henrik Pontoppidan Naadsensbrød (1887) m kommentarer og disposition.docx
- Ibsen Et Dukkehjem (1879), akt 3.pdf
- August Strindberg Frøken Julie (1888) uddrag.docx
- Victoria Benedictsson: Ud fra Mørket (1888) komm.pdf
- John Stuart Mill Kvindernes underkuelse,1861, uddrag
- Sædelighedsfejden lidt af hvert.docx. Om følgende positioner i debatten: Mathilde Fibiger, Bjørnstjerne Bjørnson, Georg Brandes, Elisabeth Grundtvig, Victoria Benedictsson, Amalie Skram
- EN ARABESK (1870), af I P Jacobsen.pdf
- Holger Drachmann Engelske Socialister (1872).pdf
- Herman Bang Den sidste Aften komm (1880).docx

SUPPLERENDE:

- Et dukkehjem, TV-udgaven: https://www.dr.dk/drtv/program/et-dukkehjem_442945
- Lykke-Per TV-serien resume og anmeldelse.docx
- Lykke-Per afsnit 2, TV2 (2019)
- Impressionistisk malerkunst: claude-monet.dk/rouen/
- Impressionistisk musik: Martha Argerich: Ravel: Jeux d'eau
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Argumentationsanalyse og retorik

Vi har arbejdet med retorisk analyse af talegenrerne lejlighedstale samt politisk tale. Ciceros retoriske pentagram, de tre appelformer actio samt formål med talen er bl.a. blevet undersøgt.
Desuden har vi gennemgået argumentationsanalyse, herunder særlige argumenttyper/-kneb, rygdækning, gendrivelse samt sprogligt-retoriske udtryksformer og stilistik.
Vi har øvet transskribering af tale-materiale.
Vi har inddraget argumentationsanalyse og retorik i gennemgang af den skriftlige genre, debatterende artikel.

BAGGRUNDSSTOF:

- Retorik 2ux november 2024.docx
- Retorik analysemetoden version 2.docx
- 2ux grupper og taler (med analyser)
- Sharing Link Validation (med analyser)
- Hitlers retorik Uddrag af Eversbusch Den gode og den onde ånd. Retorikmagasinet nr. 35, marts 2000
- Debatten om uddannelsesreform-udspil opgaver.docx
- Retorik analysemodel version 2.pdf
- Sharing Link Validation
- Argumentationsanalyse med mange eksempler.doc
- Skriftlig opgave i dansk Debatterende artikel Nutidens datingkultur.docx

TEKSTER:

- The Celebration (1998, Thomas Vinterberg). Christians tale fra “Festen”
- Christians tale fra Festen, filmmanuskript (1).pdf
- Greta Thunberg_tale How dare you (2019).docx
- Martin Luther King tale (1963).pdf
- Sofie Linde-tale (2020) Transskription.docx
- Kennedy Ich bin ein Berliner (1963).pdf
- Barack Obamas indsættelsestale 2009.doc
- Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2015.docx
- DRTV - Debatten: Uddanner vi til fremtiden?
- Royal Blues (1997). Belindas tale ses fra 00:40:00. https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/royal-blues



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kortfilm

Kortfilmens genrekendetegn er bl.a. en komprimeret form og brug af fremtrædende filmiske virkemidler. Indholdsmæssigt formidles fx en øjeblikssituation, stemninger i et landskab el. et håndværk, en enkelt hændelse eller et håndværk. Der vil ofte være et eksistentielt budskab.
Vi brugte bl.a. Richard Raskins 7 parametre til analyse af kortfilm samt berettermodel, suspense, set up og pay off aktantmodel, filmiske virkemidler.

BAGGRUNDSSTOF:

- Kortfilmanalysemodel (2).docx. Herunder Richard Raskin’s 7 parametre
- Kortfilm 2ux grupper (1).docx (incl. lidt analyse)

TEKSTER / KORTFILM:

Promise. Af Morten BH, Kirsten Dehlholm, Henning Carlsen, 2010
Affald. Af Mads Koudal, 2023
Ivalu. Af Anders Walter, 2022.
Listen. Af Paul Hamy og Rungano Nyoni, 2014
Rodløs: Af Kira Richards Hansen, 2014
Void. Af Milad Alami, 2014
Afterparty. Af David Adam, 2013
Storstrømsbroen. Af Carl Th. Dreyer, 1950
Dark Angel. Af Svend Ploug Johansen, 2019
To piger En kage. Af Jens Dahl, 2013
Mekanikerne. Masar Sohail og Sonja Rendtorff, 2014









Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Middelalder og oplysningstid

1. Middelalder - med folkeviser som særligt tema

I folkeviserne kan man tale om den fortryllede verden. Vi har lavet analyser af to typer af folkeviser:
- tryllevisen, hvor overnaturlige væsener optræder som symboler på det farlige begær
- riddervisen, der omhandler riddere i kongens hær og konflikter mellem pligt, lyst og kærlighed
Fælles for dem er undtagelseshistorier, hvor individet svigter kollektivet (slægten).
Vi har som baggrund gennemgået det feudale samfundssystem samt de værdier , normerog den livsopfattelse, der knyttede sig dertil: slægt, ære, ægteskab, kærlighed, begær, hævn, skæbne.
Endvidere har vi arbejdet med relevante begreber som syrebadsteknik, kosmos-kaos-kosmos samt realplan og billedplan.
Formmæssigt har vi undersøgt strofeform, rim, rytme og sprog inden for genren.

2. Oplysningstid - med Holbergs komediegenre i centrum

Perioden hører under det traditionelle samfund. Med oplysningen kommer der efterhånden fokus på, at fornuft og videnskab kan bringe udvikling til samfundet og mennesket. Gud betragtes stadig som en selvfølgelighed, men som en tilbagetrukket garant for verden som en fornuftig indretning (deisme). Samfundssystemet er oplyst enevælde, og en ny klasse – borgerklassen – får efterhånden en større rolle.
Ludvig Holberg er den store oplysningsmand i Danmark. Vi så filmatiseringen af ”Jeppe på Bjerget” og læste sidste akt af dramaet (i nudansk sprog) med henblik på komedien som genre, dens komposition, Holbergs belærende morale om at bruge fornuften samt den satiriske stil, der forekommer i komedien: karnevalismen.

Eleverne har kunnet vælge at skrive en debatterende artikel om Holbergs epistel nr. 395 om censur versus ytringsfrihed.


BAGGRUNDSSTOF:

Folkeviser Litteraturen på langs og på tværs m arbejdsspørgsmål komm.docx, s. 1-4 ned til Kongeviser. (Systime i-bog)
Arbejdsspørgsmål til Ebbe Skammelsen 2ux.docx
Oplysningstiden systime m noter.docx, s. 1-3: Beslutsomhed og mod, s. 9-11: Oplysningstidens genrer (Litteraturhistorien, Systime i-bog)
Ludvig Holberg Arbejdsspørgsmål Jeppe på Bjerget 2ux.docx
Karnevalisme.docx (Litteraturens veje, Systime i-bog)
Fra Shuqian Holbergs budskab og morale i Jeppe på Bjerget...

TEKSTER:

Nøkkens svig m noter og spørgsmål.docx
Folkevise - Ebbe Skammelsøn m noter.pdf
Ebbe Skammelsen
Ludvig Holberg Jeppe på Bjerget på nudansk.docx

ANDET:

Virelai - Nøkken, video
Freuds psykoanalyse, video
Ebbe Skammelsen, sunget af Birgitte Grimstad


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Romantik + værk 3 (roman)

Vi har været inde på romantikkens verdensbillede, opfattelse af individet samt den romantiske litteraturs stilistiske elementer.
Desuden er der analyseret guldalder-billeder samt perspektiveret til andre nationalsange.

Romantikken (ca. 1800-1879) var kendetegnet af en idealistisk verdensopfattelse. Verden kan siges at være fortryllet. I den tidlige romantik, nyplatonismen, sås verden ligefrem som opdelt i to: den reelle og den ideelle verden. Den reelle var IKKE den virkelige – det var derimod den ideelle verden. Denne verden kunne dog kun de færreste få et glimt af: kunstnere, filosoffer, børn og mennesker med et ’rent’ og uskyldigt og åbent sind.
Op igennem den romantiske periode blev forfattere og digtere stadig mere skeptiske overfor ’det ideelle’. Man interesserede sig stadig mere for den reelle verden – var det mon alligevel den virkelige verden?

Følgende strømninger er gennemgået:

- Idealisme og nyplatonisme: Dualistisk verdensopfattelse - den ideelle og den reelle verden/ ideernes og fænomenernes verden var adskilte.

- Universal- og nationalromantik: Holistisk verdensopfattelse. Panteisme - Gud i alt; det guddommelige kunne opleves i fænomenernes verden - i naturen, i kærligheden, i poesien og kunsten - og i nationalromantikken også i fædrelandet.

Dannelsesbegrebet: Klassen var på Malta på studietur og læste H.c. Andersens rejsebeskrivelse derfra (En digters Bazar) De skrev en reflekterende artikel om deres rejse.

- Poetisk realisme: Det religiøse verdensbillede var stadig gældende, men vi ser hos Blicher en stigende skepsis over for mennesket og en endnu større afstand mellem det reelle og det ideelle. Blicher er optaget af det reelle; menneskets drifter, der ofte fører til tragedie. Dette ser Blicher også som skæbnebestemt. Han benytter den utroværdige jegfortæller, der ofte reflekterer ud i alle modsatrettede hjørner og ikke rigtig kan finde en overordnet mening med menneskets tilværelse.

- Romantisme og gotik: I forlængelse af Blichers menneske- og livssyn fokuseres der i romantismen yderligere på menneskets mørke sider. Man bevæger sin dybt ind i psykologiske motiver og udforsker nu en anden dualisme, symboliseret ved dobbeltgængermotivet. DET'et, den ubevidste del af mennesket, udfolder sig i værket Frankenstein som dæmoni. Frankenstein vil i sin hybris have del i Guds skaberevne, men rammes af nemesis, da hans skabning er så katastrofalt et produkt, at alt omkring ham bliver til angst, kaos, tragedie og død. Brevformen i værket viser også en kompliceret fortælleteknik med tre forskellige jegfortællere samt en meget reflekterende stil.

Mary Shelleys roman Frankenstein (1818) er læst som gotisk romanværk. Der er lavet en skriftlig aflevering om bogens slutkapitel.

BAGGRUNDSSTOF (kopi hvor intet andet er nævnt):

Romantikken Litteraturen på langs og på tværs.docx, s. 1-6. (Systime i-bog)
H C Andersens dannelsesrejser Litteraturens genveje komm.docx, S. 1-6. (Systime i-bog)
E-nøgle til Litteraturens genveje: https://litteraturensgenveje.systime.dk/
61698537-99ed5-639 -
Dannelse.docx. Litteraturens veje (Systime i-bog)
H C Andersen En digters bazar Malta Uddrag.docx (1842)
Digtanalyse generel model version 4.docx
Familiebilleder, biedermeierhygge og god smag | Litteraturens genveje (Systime i-bog)
Steen Steensen Blicher og den poetiske realisme | Litteraturens genveje (Systime i-bog)
Blicher Hosekræmmeren arbejdspapir (1).doc
Sharing Link Validation
Fællesdokument til analyse af Hosekræmmeren.
Angsten, splittelsen og dobbeltgængermotivet hos H.C. Andersen | Litteraturens genveje (Systime i-bog)
Romantismen og det uhyggelige | Litteraturens genveje, Video (Systime i-bog)
H C andersen Skyggen spørgsmål 3ux.doc
Grundtvig.pptx
Sharing Link Validation: Frankenstein arbejdsark

TEKSTER:

Staffeldt, AW Schack von - Indvielsen.pdf (1804)
Staffeldt Snehvide lin.pdf (1808)
Slutningen af 1799 - Bakkehussamlingen (Oehlenschläger: brev + kærlighedsdigt til Christiane Heger)
Aam Oehlenschläger Der er et yndigt land m arbejdsspørgsmål.docx (1819)
Gnags - Danmark, video
Gnags Danmark.pdf (1986)
Natasja - Gi' mig Danmark tilbage
Natasja Gi' Mig Danmark Tilbage.docx (2007)
Blicher Hosekræmmeren komm med markerede replikker.pdf (1829)
Hosekræmmeren oplæst
H C Andersen Skyggen m noter-1.pdf (1847)
Oplæsning af "Skyggen"
Skyggen på nudansk.docx
Grundtvig Er lyset for de lærde blot.doc (1839)
Frankenstein Arbejdsark.docx
Frankenstein sidste kapitel.pdf Af Mary Shelley (1818)


ANDET:

Idealismen og nyplatonismen Billeder Platon og Friedrich.docx. Platons hulelignelse + Caspar David Friedrich: Vandreren over tågehavet (1818)
DR-serie: 1800-tallet på vrangen:
Afsnittene Guld, hor og romantik
Grimme ællinger og forbudte drifter
Christiane Heger - kbhbilleder.dk

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Pragmatik - Sproghandlinger

Vi har undersøgt typer af sproghandlinger på forskellige teksttyper med henblik på at finde frem til hensigten bag en bestemt sproghandling.
På billedmedier har vi kunnet iagttage, hvordan også actio, dvs. kropssprog, mimik, stemmeføring, face/facework fungerer som sproghandlinger. Og at der ofte er tale om en usagt 'undertekst' i samtaler, hvor der siges noget helt andet end det hørte.
Vi har kort inddraget transaktionsanalyse samt begreberne face og facework i nogle analyser.

BAGGRUNDSSTOF:

Sproghandlinger mm Begreb om dansk komm.docx Systime i-bog (kopi), s. 1-5.
Sproghandlinger analyseskema 3 (2).doc
Minimalisme og kortprosa m opgave(2).pdf Fra Litteraturens veje, leksikon (kopi)


TEKSTER:

Sproghandlinger Adam og Eva.docx,  Dialog fra Måns Herngren og Hannes Holms film ”Adam og Eva”(kopi)
Politiafhøringer.pdf Begreb om dansk komm.docx Systime i-bog (kopi), s. 10-14.
Ti Stille Kvinde (2:3 - DR Dokumentarserie, 2014 )
Ti stille kvinde screendump mail (1).pdf
Samtale hos clairvoyant.doc, Udskrift: Mikael Elkan
Helle Helle To kilometer.pdf Fra: "Rester", 1996.

SUPPLERENDE:

Søren Brun Hund og fugl.jpg
STX talepapir til mundtlig eksamen i dansk.docx
Prøveeksamenstekst dansk To kilometer .docx
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Nyhedsmedier og Dokumentar – værk 4

Nyhedsmedier repeteres kort i forbindelse med dette forløb.
Vi har gennemgået forskellige artikelgenrer i skrevne medier, dvs.  trykte aviser samt net-udgaver.
Der er taget udgangspunkt i de to hovedgenrer: opinions- og informationsartikler incl. undergenrer. I øvrigt er der arbejdet med begreber som fx kommunikationsanalyse, nyhedskriterier, nyhedstrekanten, kommodemodellen, layout, god presseskik, public service, kildetyper, pressen som 4. statsmagt samt sproglig fremstillingsform.

Dokumentaren "De fem benspænd" af Lars von Trier er analyseret som tilhørende den personlige dokumentargenre.
Vi har bl.a. set på dokumentarfilmtypen – herunder TV- contra film-dokumentar, kommunikationsanalyse, den serielle komposition, filmiske virkemidler, kildetyper, interviewformer, autenticitetsmarkører samt fiktionalisering, sprog, formidling, argumentation, appelformer, aktantmodel.
Vi fandt bl.a. frem til, at der er tale om den personlige dokumentargenre. idet von Triers projekt var at udfordre kollegaen Jørgen Leth personligt og kunstnerisk ved at lade ham dekonstruere sin kortfilm fra 1967, "Det perfekte menneske" - og derved tematisere en kunstner-problematik

BAGGRUNDSSTOF:

Fat om dokumentarfilm DFI s. 6-11 Komm.pdf
Dokumentarfilm analysemodel.docx
Sharing Link Validation
Arbejdsark - De fem benspænd
Dokumentarfilm analysemodel.pdf
De fem benspænd - arbejdsark m fælles noter
Animationsteknik nterpolated rotoscoping .docx
Fælles arbejdsark

TEKSTER:

De fem benspænd. Dokumentar af Lars von Trier. (2003)

SUPPLERENDE:

Det perfekte menneske. Kortfilm af Jørgen Leth. (1967)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Realisme – værk 5 (novellesamling)

Forløbet afspejler litteraturens forskellige opfattelser og fremstillinger af det realistiske og virkeligheden. Vi har foretaget nedslag i realistiske perioder og forskellige tekstgenrer, herunder læst en novellesamling som værk.
Vi har afprøvet den ideologikritiske metode på nogle af teksterne.

• Det moderne gennembrud (1870-1890): OBS: Blev læst under DHO-forløbet i 1g! Men følgende er repeteret som grundlag for sammenligninger med andre realistiske perioder og genrer.
Opgøret med romantikkens tankegang til fordel for Georg Brandes' program: "sætte problemer under debat". De 3 K'er: køn, klasse og kirke. Sædelighedsfejden og kønsroller. Det determinerede menneskesyn: mennesket er determineret af biologi, drifter (Freud – dog kun sporadisk gennemgået) og sociale forhold (Marx). religionskritik (Darwin, Marx, Nietzsche).
Der er arbejdet med de to realistiske genrer, naturalisme – herunder det naturalistiske drama -  og impressionisme.


• Folkelig realisme (1890 ff): Forfatterne kom selv – modsat det moderne gennembruds forfattere – fra en folkelig baggrund/de lavere klasser. Det folkelige sprog med lavere stil og dialektale træk afspejler også denne baggrund. Forfatterne var ofte inspirerede af marxismen og agiterede for bedre forhold for fattige bønder og arbejdere – og for at de organiserede sig i fagforeninger og kæmpede for den begyndende arbejderbevægelse.

• Eksperimenterende realisme, 1990’erne: Virkeligheden er under indflydelse af det senmoderne nu ikke længere en fast størrelse. Derfor kan der trænge ikke-realistiske elementer ind i teksterne. Dette kan fx ses i visse af Sonnergaards noveller i Radiator (værk 5), og delvis også hos Kerstin Ekman, Händelser vid vatten.

‘Dirty realism' - 1990'erne
Værk 4: Jan Sonnergaard: Radiator

Autofiktion, fakta-/fiktionskoder eller performativ biografisme/autenticitetsmarkører/fiktionalisering. Man skelner i denne genre ikke mellem fakta og fiktion. Fx optræder forfatteren Leonora Christina Skov i sin egen bog ”Den der lever stille – som hun på den anden side kalder en roman, altså en af de fiktive litterære genrer.

BAGGRUNDSSTOF:

DET MODERNE GENNEMBRUD VS DET FOLKELIGE GENNEMBRUD.docx
Det folkelige gennembrud Litteraturens veje (grundbog) Systime.docx. I-bog (kopi), s. 1-4 øverst.
Martin Andersen Nexø Pelle Erobreren Den store kamp arbejdsspørgsmål (4) (4).docx
Realisme og realismer.docx
Eksperimenterende realisme i prosaen Fra Litteraturhistorien på langs og på tværs komm.docx Systime i-bog (kopi) s. 1-2
Sonnergaard Radiator arbejdsark 3ux januar 2026.pdf
Radiator 3ux grupper og noveller.jpg
Sonnergaard Radiator arbejdsark 3ux januar 2026 version 2.pdf
Kerstin Ekman Händelser vid vatten magisk realisme.docx
Opgaver til Händelser vid vatten.docx
Hvad er magisk realisme.docx
Analyse af OPA-Immatrikuleret 1.9.1982, Jan Sonnergaard.docx
Sonnergaard Radiator arbejdsark 3ux januar 2026 version 2 (4).pdf
Analysemodel til autofiktion.docx
Arbejdsspørgsmål til Leonora Christine Skov Den der lever stille.docx
Autofiktion og performativ biografisme m arbejdsspørgsmål (8).docx, Litteraturens huse, Systime i-bog 2022 (kopi) s. 1-2.

TEKSTER:

Nexø Pelle Erobreren uddrag komm (1).pdf, del 3, Den store kamp (1906-10)
Sonnergaard, Jan: RADIATOR - NOVELLER, Gyldendal Paperback 1998. Følgende noveller er læst: Lotte, William, Netto og Fakta, Immatrikuleret, Tyveri, Historie om en ung mand...
Händelser vid vatten ( 1 )
Kerstin Ekman Händelser vid vatten 2 del.pdf, uddrag (1994)
Leonora Christina Skov Den der lever stille 2018 Autofiktion i uddrag komm.pdf

SUPPLERENDE:

Jan Sonnergaard interview
Matrixgrupper
Svenskkursus mini.doc
Den indoeuropæiske sprogstamme.docx
Månedens forfatter | Februar 2019: Leonora Christina Skov











Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Modernisme - værk 6 (digtsamling)

1900-1920’erne:
Det moderne samfunds indtræden. Erfaringerne 1. verdenskrigs rædsler. Angst, meningsløshed, mistet gudstro, tom transcendens, nihilisme, spleen (livslede).
Æstetisk (l.art pour l’art), etisk (samfundskritik)  og eksistentialistisk ekspressionisme.
Ekspressionisme = udtryk. Det lyriske SPROG afspejler individets kaotiske indre. Symboler, metaforer, synekdoker (del for helhed/close ups), skarpe farver, tiltede linjer, geometriske figurer osv. hos især Broby-Johansen, hvis digtsamling, BLOD, vi perspektiverede til under arbejdet med Yahya Hassans 1. digtsamling.
Desuden opbrudt sætningsstruktur samt strofeform/frie vers.

1950’erne-1960’erne:
Heretica-gruppen med bl.a. Martin A. Hansen, der havde et religiøst-eksistentialistisk livssyn under indflydelse fra 2. verdenskrigs rædsler.
Karen Blixen der havde et skæbnebetonet og eksistentialistisk livssyn.
Peter Seeberg der havde et ateistisk og eksistentialistisk livssyn.
Klaus Rifbjerg der havde et konfrontatorisk livssyn og viste den moderne tilværelses tab af værdier og tingsliggørelse.

1980’erne: Postmodernisme/det senmoderne samfund. Michael Strunge, der ’genopfandt’ digteren som geni – en tanke der allerede var fremme i romantikken. Storby, ’hovedgaden’ vs ’sidegaden’ med bl.a. punkere og nogle af 80’er-digterne, heriblandt Strunge.

2010’erne: Det multikulturelle. Yahya Hassan, hvis 1. digtsamling er læst som værk, kredsede i sine digte om dobbeltidentitet. Stor inspiration fra bl.a. Broby-Johansen og Strunge, som vi perspektiverede til.

Seneste 5 år: Christina Hagen, der finder gamle og velkendte genrer frem såsom molbohistorier og vittighedsformatet, hvormed hun skaber tragikomiske fortællinger om mennesker fra bunden af samfundet, der bl.a. ikke har etiske værdier at rette sig efter.

BAGGRUNDSSTOF:

• Hvad er det moderne noter 2024 2 version.docx S. 1-2, 4-5
• 3ux Modernistiske strømninger Forår 2026 (3).docx Baggrundslitteratur, tekster, grupper og opgaver:
• Litteraturhistorien – på langs og på tværs. Systime i-bog – uddrag. 1890-2000: Modernisme og realisme:
1890-2000: Modernisme og realisme. S. 7-9. Eksistentialisme + Tom Kristensen. S. 14-15, 17-18: Heretica og Martin A. Hansen. S. 18-19: Karen Blixen. S. 23-24: Peter Seeberg. S. 20-22ø. S. 23ø: Klaus Rifbjerg.
• Johs. V. Jensen Vinternat arbejdsspørgsmål: https://www.lectio.dk/lectio/164/dokumenthent.aspx?documentid=79066036737
• Tom Kristensen Ulykken analyse https://www.lectio.dk/lectio/164/dokumenthent.aspx?documentid=79066042293
• Karen Blixen Ringen analyse https://www.lectio.dk/lectio/164/dokumenthent.aspx?documentid=79066045576
• Martin A. Hansen Soldaten og pigen Spørgsmål og svar https://www.lectio.dk/lectio/164/dokumenthent.aspx?documentid=79066043734
• Lidt stikord til ”Hm” https://www.lectio.dk/lectio/164/dokumenthent.aspx?documentid=79066124609
• Æstetisk, etisk og eksistentiel ekspressionisme.docx
• Iben Holk Johannes V Jensen Mytisme.docx Det med rødt markerede er en definition på Jensens mytegenre
• Johs. V. Jensen Interferens analyse (1).docx
• Modernisme. Litteraturen på langs og på tværs komm.docx Systime i-bog (kopi), s. 5-10
• Albert Camus.docx
• Digtanalyse generel model version 4.docx
• Eksistentialisme Litteraturens veje.docx Leksikonartikel
• Eksistentialisme_figur Sartre version 2.pdf
• Litteraturens veje Det multikulturelle Yahya Hassan komm.docx Systime i-bog (kopi) s. 1-2
• Yahya Hassan Interview: Poems of Rage
• Yahya Hassan værklæsning 3ux april 2026.docx
• Modernisme. Litteraturen på langs og på tværs komm (5).docx S. 30-35
• "BAZAR" (DR bogprogram, 1984) Borum, Strunge, Tafdrup, Baidel, Bjørnkjær
• Anmeldelser af Christina Hagen Pow Pow Pow og arbejdsspørgsmål komm.docx

TEKSTER:

• Johs V Jensen INTERFERENS m arbejdsspørgsmål..pdf Fra Digte 1906.
I eksistentialisme-forløbet er følgende tekster læst:
• Johs. V. Jensen: Vinternat. Myte. (1908) https://www.lectio.dk/lectio/164/dokumenthent.aspx?documentid=79058872854
• Tom Kristensen: Ulykken (1924) https://www.lectio.dk/lectio/164/dokumenthent.aspx?documentid=79058874544
• Martin A. Hansen: Soldaten og pigen (1947) https://www.lectio.dk/lectio/164/dokumenthent.aspx?documentid=79058875344
• Karen Blixen: Ringen (1958) https://www.lectio.dk/lectio/164/dokumenthent.aspx?documentid=79058875765
• Peter Seeberg: Patienten (1962) https://www.lectio.dk/lectio/164/dokumenthent.aspx?documentid=79058875887
• Klaus Rifbjerg: Hm (1964) https://www.lectio.dk/lectio/164/dokumenthent.aspx?documentid=79269479116
• Hassan, Yahya: YAHYA HASSAN, Gyldendal (2013). Værk 6. Følgende digte er læst intensivt: TVANGSFJERNELSE,12 ÅR, FAR MIN UFØDTE SØN, ATHAN, GEMMELEG, POLITIJAGT 2, BARNDOM, TRÆLAMELLER
• Michael Strunge Berlin del 1.pdf Fra Væbnet med vinger (1984)

SUPPLERENDE:

• Yahya Hassan Interview: Poems of Rage
• Yahya Hassan - genfortælling ( 3 ) DR2 (2015). De første 2-3 minutter: YH på Aarhus Universitet
• R. Broby-Johansen Dokumentar af Birger Vosgerau, 1981. I starten af dokumentaren læser Broby-Johansen sigt ODALISK-SKØNHED op (fra BLOD, 1922)
• Broby-Johansen BLOD ocr-scannet og komm.pdf (1922)
• "BAZAR" (DR bogprogram, 1984) Borum, Strunge, Tafdrup, Baidel, Bjørnkjær 00:02:00-00:16:00
• Anmeldelser af Christina Hagen Pow Pow Pow og arbejdsspørgsmål komm.docx
• Christina Hagen POW POW POW Pistoldigte 2024 uddrag komm.pdf









Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Forløb#13

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer