Holdet 3c HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Sønderborg Statsskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Mikkel Strandbygaard Bencke
Hold 2023 HI/c (1c HI, 2c HI, 3c HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro: Hvad kan historie bruges til?
Titel 2 Kronologi 1: Den danske verdenshistorie
Titel 3 Danmark i opbrud: Velfærd og kønsroller 1960-1970
Titel 4 Antikkens samfund
Titel 5 Middelalderens samfund og kulturmøder
Titel 6 Nye verdensbilleder: Renæssance og opdagelser
Titel 7 Dansk demokrati: Ekskursion til Aarhus
Titel 8 Kampen om det gode samfund
Titel 9 Supplerende Tyrkiet: Fra Osmannerriget til Erdogan
Titel 10 Kolonisering og imperialisme
Titel 11 Ideologiernes kamp
Titel 12 Danmark og den nye verdensorden
Titel 13 Kronologi 2: Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 Kronologi 1: Den danske verdenshistorie

Diakront forløb der giver en introduktion til Danmarks historie fra vikingetiden til industrialiseringen og perioden omkring 1900. Der læses få repræsentative tekster, men ellers er forløbets formål at skabe overblik og opøve hensigtsmæssige arbejdsvaner i forhold til historiefaget.
Mod forløbets slutning er det faglige fokus i stigende grad kernestofområderne national identitet og demokrati med særligt fokus på den politiske, økonomiske og sociale udvikling i Danmark fra midten af 1800-tallet.
Forløbet introducerer også til fagets identitet, metode og arbejdsformer og periodiseringsprincipper.

Faglige mål i fokus:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

Estimeret sidetal: 45
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Danmark i opbrud: Velfærd og kønsroller 1960-1970

Som optakt til klassens DHO-forløb om Danmark i 1960'erne og 1970'erne arbejder vi med et længere tema om Danmarks modernisering efter 2.VK, med særligt fokus på produktionsforhold, kønsroller, kultur- og mentalitetshistorie. Vi arbejder ud fra en filmklip, kildetekster og baggrundsmateriale, og får på den måde skabt et fundament for DHO'en som intro til historiefagets skriftlige dimension

Forløbet introducerer både til "den store" og "den lille" historie i Danmark i perioden 1950'erne til 1970'erne. Fokus er på velfærdsstatens udvikling, traditionelle kønsroller, velstandsstigning, kulturelle opbrud, kvindesagen, rødstrømper, ungdomsoprør og den ændrede (køns)moral.
Desuden introduceres mere målrettet til historiefagets metoder herunder især den klassiske kildeanalyse og det funktionelle kildebegreb. Forløbet afrundes med opgaven i dansk/historie.

Estimeret sidetal: 55 sider

Faglige mål i fokus:
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ny opgave 25-04-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Antikkens samfund

Introduktion til antikkens samfund med særligt fokus på samfundsforhold og livssyn i Romerriget. Temaerne er politiske, militære og økonomiske forhold, religion, filosofi, slaver, identitet samt forholdet mellem kønnene. Vi fokuserer på overgangen fra antikken til middelalderen blandt andet med fokus på udviklingen af det kristne menneskesyn. Desuden en diskussion af antikkens relevans for europæisk kulturhistorie. I forløbet arbejdes desuden med oplægs- og formidlingsøvelser samt remediering.

Estimeret omfang: 30 ns. Dertil kommer materiale fra selvvalgte temagrupper

Faglige mål i fokus:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Middelalderens samfund og kulturmøder

Introduktion til og problematisering af begrebet middelalder, herunder middelalderens verdensbillede, menneskesyn, magtforhold samt religiøse og kulturelle udvikling både i en mellemøstlig kulturel og politisk kontekst og en tilsvarende vesteuropæisk. Forløbets omdrejningspunkt er kulturmødet mellem den kristne kultur og islam via korstogene. Vi trækker tråde til i dag og ser på middelalderens relevans i et større historisk perspektiv via forskellige gruppebaserede temaøvelser, og diskuterer begrebet kulturmøder i en aktuel kontekst med udblik til aktuelle religiøse og kulturelle forhold i Mellemøsten, og relationen mellem Mellemøsten og Vesten.

Estimeret omfang: 45 ns.

Faglige mål i fokus:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Nye verdensbilleder: Renæssance og opdagelser

Med afsæt i korstogstidens kulturmøde arbejder vi med renæssancens nye verdensbilleder og ikke mindst det nye menneskesyn fra renæssancens Italien over reformationens opgør med den katolske kirkes frelses- og vidensmonopol og den begyndende sekularisering. Med det afsæt undersøger vi årsagerne til og forløbet af de store opdagelser og den tidlige kolonisering. Vi undersøger europæernes selvopfattelse, synet på befolkningerne i de lande europæerne rejste til, samt den europæiske legitimering af kulturmødet ud fra en kulturel og teknologisk overlegenhedsfølelse. Desuden har vi fokus på begreber som etnocentrisme, kultur, hegemoni og diskursanalyse.

Estimeret omfang: 65

Faglige mål i fokus:
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Dansk demokrati: Ekskursion til Aarhus

Turen fungerer som faglig optakt til forløbet Kampen om det gode samfund
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kampen om det gode samfund

Forløbet trækker trådene fra renæssancens individualisering videre til oplysningstidens fokus på menneske, stat og samfund. Det primære fokus er industrialiseringen og de politiske ideers opståen herunder især de industrielle, økonomiske og politiske revolutioner samt deres konsekvenser for såvel individ som samfund. Vi undersøger desuden 1800-tallets nationalistiske strømninger med særligt fokus på udviklingen af dansk demokrati. Endelig introducerer forløbet til begreberne historiebrug og historiesyn.

Estimeret omfang: 70 ns.

Faglige mål i fokus:
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Supplerende Tyrkiet: Fra Osmannerriget til Erdogan

Verden udenfor Europa. Som optakt til klassens studietur til Istanbul undersøger vi hovedtræk ved Tyrkiets historie med absolut fokus på tiden fra Atatürk og til parlamentsvalget i 2023. Desuden drøftes Tyrkiets rolle imellem Europa og Mellemøsten samt Erdogan-regeringens holdning til og strategiske betydning betydning for NATO, EU og krigen i Ukraine. Desuden fokus på det armenske folkedrab og brug og misbrug af historien i den forbindelse.

Estimeret omfang: 25 ns.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kolonisering og imperialisme

Forløbet tager afsæt i Danmark som kolonimagt med udblik til især Grønland og Vestindien, herunder de nutidige relationer imellem Grønland og Danmark og dansk selvforståelse som en tidligere koloni- og slavemagt (den del afvikles som elevbaserede temaoplæg).
Desuden trækkes de overordnede linjer fra den tidlige koloniserings motiver og menneskesyn til 1800-tallets imperialisme i industrialiseringens kølvand. Særligt fokus på italesættelsen af os/dem herunder legitimeringen af den europæiske erobringsdiskurs. Forløbet anvender diskursanalytiske værktøjer i relation til os/dem-diskussionen.

Et andet centralt fokus er en undersøgelse af de europæiske stormagters syn på de koloniserede områder - både menneskesynet og den legitimering af hegemoni der fandt sted i løbet af imperialismen med inddragelse af begreber som euro- og etnocentrisme samt orientalisme. Og endelig rejses spørgsmålet hvorvidt fortidens gerninger i et erindringspolitisk perspektiv kan/skal undskyldes med fokus på begreber som historiebrug og erindringspolitik.


Estimeret omfang: 85 ns.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Ideologiernes kamp

Vi tager afsæt i Ruslands invasion af Ukraine herunder magtlegitimering og historiebrug- og misbrug, og trækker derefter tråde tilbage til 1.VK samt det kommunistiske, det liberale og det fascistiske spor i mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig.
En central del af dette fokus er folkedrabsbegrebet belyst med særligt fokus på Holocaust og her især spørgsmålet om årsagsforklaringer og ansvar, men med afsæt i bl.a. Stantons 10 stadier perspektiveres også til andre folkedrab.
Et andet centralt spor er Den kolde krig. Fokuspunkterne er ideologiernes udvikling og graden af folkelig opbakning, krig og alliancer, det delte Europa, livet i DDR, den økonomiske politik både i Vest og Øst samt vejen til opbrud i Østeuropa. Og derefter retur til de fornyede spændinger mellem NATO og Rusland.

Forløbet inkluderer desuden en række historieteoretiske og metodiske begreber (f.eks. årsagsforklaringer, IP-teorier, erindringspolitik, brug/misbrug af historien, forskellige historiesyn, forskellige skoler indenfor koldkrigsforskningen, mennesket som historieskabt og historieskabende, aktør/struktur samt diskursanalyse) som forventes overført til andre forløb hvor det er relevant.

Estimeret sidetal 95 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Danmark og den nye verdensorden

Forløbet følger udviklingen i dansk udenrigspolitik fra neutralitet over 2.VK's tilpasningspolitik, Danmark som NATO-land, Danmark som krigsdeltagende nation og endelig Danmarks rolle på den aktuelle internationale scene mellem USA, EU og NATO på den ene side, og Putins Rusland på den anden. Forløbet trækker dermed tråde både tilbage til forløbet om ideologiernes kamp, og frem til forløbet om afkolonisering og den nye verdensorden.

Teoretiske og metodiske begreber: Historiebrug, erindringspolitik, diskurs, IP-teorier, globaliseringsteori og historiesyn samt begreberne abandonment og entrapment i forhold til det dansk-amerikanske samarbejde.

Estimeret omfang: 60 ns.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer