Holdet 2023 Sa/a - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Sønderborg Statsskole
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Kristian Østergaard Rasmussen
Hold 2023 Sa/a (1a Sa, 2a Sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Identitetsdannelse og singularitet del 1
Titel 2 Social ulighed
Titel 3 Politik, partier og vælgere
Titel 4 Hvordan skal den danske velfærd overleve?
Titel 5 Amerikansk valg
Titel 6 Økonomi - Er verden på vej i recession?
Titel 7 Identitetsdannelse og singularitet del 2
Titel 8 Integration og kulturmøder - SRO
Titel 9 Demokratiopfattelse og EU
Titel 10 Repetition og eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)


Titel 3 Politik, partier og vælgere

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hvordan skal den danske velfærd overleve?

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 6 Økonomi - Er verden på vej i recession?

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Identitetsdannelse og singularitet del 2

Dette forløb er en forsættelse af et 1g forløb identitetsdannelse og singularitet del 1 - begge dele en inddraget i forløbets krav.

Fokuspunkter:
Fokus i forløbet vil være på at forstå identitetsdannelse og hvordan identitetsdannelsen har rykket sig igennem forskellige samfundstyper.
Fokus vil herefter være på den verden senmoderniteten har skabt for individet og hvordan individets identitet bliver skabt i en vekselvirkning mellem aktør og strukturerne i samfundet.
Fokus har bla. været på:
Hvordan er samfundets normer bygget?
Hvorfor er samfundets normer blevet som de er?
Hvordan skabes identiteten i individet?
Hvad gør senmoderniteten ved individets verden?
Hvilke konsekvenser har senmoderniteten på sigt?
Hvilken betydning har sociale medier for vores liv?
Hvordan kan sociale medier udnyttes imod individet?

Arbejdsformer:
Arbejde med forståelse teori på empiri samt hvordan kvalitativ metode giver forklaringer på tendens i den kvantitative metoder.
Fællesfagligt projekt med engelsk om sociale medier og overvågningens samfundet.
Projektarbejde med fokus på problemstillinger og fremlæggelse af dette
Individuelt og gruppearbejde.

Teoretikere:
Thomas Ziehe
Anthony Giddens
Hartmut Rosa
Sherry Turkle
Erving Goffman
Richard Sennet
Ferdinand Tönnies
Georg Mead
Andreas Reckwitz
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Integration og kulturmøder - SRO

Fokuspunkter:
Fokus har været på at forstå migration til USA, hvilke mennesker tager til USA, hvordan bliver disse mennesker modtaget og integreret i USA. Hvordan ser USAs integration af indvandrere ud. Her har der været særlig fokus på integrationsformer, identitetstyper og begrebet illegale indvandrere.
Fokus har også været i dette forløb er at forstå hvordan integration i Danmark forstås og fungerer, samt hvilke problemstillinger denne integration står overfor. Fokus i forløbet er grundlæggende på det sociologiske perspektiv med fokus på gruppedannelse "os" og "dem" mentalitet og hvordan aktør stuktur problematikken er relevant til at forstå et individs integration.
Hvad er integration i forhold til indvandringspolitik?
Hvad er de forskellige betegnelser for "indvandrer"?

Forløbet har også været et SRO forløb, hvor elever har haft en prøve i til sidst i forløbet.

Arbejdsmetoder:
Målet her skulle være at eleverne skulle kunne bruge den viden de har haft i forløbet til at stykke en fremlæggelse sammen og kunne modtage spørgsmål fra andre grupper samt lærerne og forsvare deres valg.
Gruppe - projekt

Teoretikere:

Pierre Bourdieu - Kapitalteori
Axel Honneth - Anerkendelsessfærrer
Gordon Allport - kontaktteori
Zygmunt Baumann - Menneskelig affald
Lise Togeby - Uddannelse skaber tolerance
Gert Hofsteede - Kulturelle dimensioner
Erving Goffman - Stigmatisering
Thomas Eriksen - Identitetstyper
Oliver Roy - Radikalisering
Michael Brown - Diskrimination
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Demokratiopfattelse og EU

Formål:
Formålet med dette forløb har været afdække hvilke slags demokratiopfattelser der findes og hvordan disse skoler ser på hvordan demokratiet skal være. Forløbet har fokuseret på hvad det vil sige at have en demokrati og hvilke kriterier der skal til for at kalde noget et demokrati. Derefter er der blevet undersøgt hvilke problemstillinger det danske demokrati står overfor. Forløbet har inddraget både opfattelsen af menneskerettigheder, forskellige magtformer, magtopfattelse og demokratisk underskud som elementer der påvirker udviklingen af et demokrati. EUs påvirkning af det danske samfundet samt hvordan suverænitetafgivelse påvirker på demokratiet og den politiske debat. Til sidst er det danske demokrati blevet sammenlignet med andre demokratier.

Arbejdsformer:
Plenum
Gruppearbejde
Fremlæggelser

Problemstillinger:
Hvad er et demokrati?
Hvorfor er der forskellige opfattelser af demokratiet?
Hvordan er konkurrencedemokratiet og deltagelsedemokratiet forskelligt?
Hvordan er det danske demokrati under pres?
Hvorfor har EU et demokratisk underskud?
Hvorfor har folket mistet kontrollen med EU?
Hvordan kan den bevidsthedskontrollende magt bruges til at påvirke demokratiet?
Hvorfor har menneskerettigheder en særlig position i det danske samfundet?
Hvorfor er sociale medier både en positiv og negativ ting for demokratiet?
Hvordan har techfirmaer en særlig rolle i forhold til at påvirke demokratiet?
Hvilken demokrati skaber det bedste samfund?

Særlig teorifokus:
Magtopfattelse - magtformer
Meningsdannelsesteori
Demokratityper og former
Generationer af menneskerettigheder
EUs opbygning og hvordan demokratiet fungerer i EU.

Teoretikere:
Robert Dahl - Demokratikriterier
Hal Koch - Deltagelsesdemokrati
Jürgen Habermas - Deliberativt demokrati
Alf Ross/Schumpeter - Konkurrencedemokrati
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer