Holdet 2024 3g fi/2 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Sønderborg Statsskole
Fag og niveau Filosofi C
Lærer(e) Christoffer N. Gronwald-Storm
Hold 2024 3g fi/2 (3g fi/2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro: Filosofiens metoder + logikkursus
Titel 2 Workshop: ontologi og epistemologi
Titel 3 Eksamen: Bio-etik
Titel 4 Eksamen: Mennesket
Titel 5 Eksamen: Politisk filosofi
Titel 6 Eksamen: Videnskabsteori

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro: Filosofiens metoder + logikkursus

Intro
Hvad er filosofi?
Filosoffens metoder
Logik og argumentation
- Udsagn
- Syllogismer
- Nogle fejlsslutninger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Workshop: ontologi og epistemologi

Tidligt i undervisningen introduceres eleverne for forskellen på ontologiske og epistemologiske problematikker og sammenhænge.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Eksamen: Bio-etik

I stedet for et klassisk etik-forløb er forløbet centreret om forskellige bio-etiske positioner. Indledningsvist er elever dog blevet introduceret for metaetik samt grundlæggende forskelle på pligt-etik og nytte- eller konsekvensetik, eksemplificeret gennem Kant og Bentham. Hovedfokus i forløbet lægges imidlertid på nyere bioetisk orienterede filosoffer, for hvilke det gælder at nogle af disse er funderede mere eller mindre på de klassiske etiske traditioner.

I stedet for et klassisk etik-forløb er forløbet centreret om forskellige bio-etiske positioner. Indledningsvist er elever dog blevet introduceret for metaetik samt grundlæggende forskelle på pligt-etik og nytte- eller konsekvensetik, eksemplificeret gennem Kant og Bentham. Hovedfokus i forløbet lægges imidlertid på nyere bioetisk orienterede filosoffer, for hvilke det gælder at nogle af disse er funderede mere eller mindre på de klassiske etiske traditioner.

Kort intro med:
- Etikkens områder
- meta-etiske positioner: moralsk realisme vs. moralsk anti-realisme

Bioetiske positioner
- Antropocentristisme
- Biocentrisme
- Økocentrisme

3 hoved-filosofier i fokus:
- Kant (kun perspektiverende funktion)
- Arne Ness dybdeøkologi
- Michael Gjerris biocentrisme
- Singers præference utillitarisme

Det filosofiske positioner og tilknyttede argumenter holdes op mod status quo og den aktuelle debat i Danmark omkring miljø-problemer, dyrevelfærdsproblematikker og rewilding projekter som løsning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Eksamen: Mennesket

Mennesket

Eleverne er blevet introduceret for forskellige ontologiske og epistemologiske positioner, så vi kan positionere nogle af filosofferne.

Gennem forløbet møder eleverne den teoretiske filosofi i form af metafysiske spørgsmål vedrørende menneskets ontologiske status samt erkendelsesmæssige epistemologiske problematikker.

Forløbet kredser omkring forskellige filosofiske spørgsmål relateret til hvad mennesket er for en størrelse (fysisk, psykisk, sjæleligt) samt om mennesket er frit eller ej - friheds-determinationsproblemet.

Vi kommer således ind på ontologiske aspekter i form af diskussioner om mennesket kan forstås og beskrives udelukkende materielt og fysisk eller om der også er en sjælelig substans, så vi ender i en dualistisk forståelse.
Under ontologiske aspekter finder vi også diskussionen om der er en gud eller ej.
Epistemologisk kredses omkring sandhedsproblematikker, herunder om mennesket kan opnå en sand erkendelse, hvor filosoffer som fx Platon, Descartes møder modstand i en filosof som Nietzsche. Vi berører i få tilfælde normative aspekter i forhold til spørgsmålet om hvordan man bør være mennesket, hvor Nietzsche og Sartres filosofier kommer ind på dette, hvorved der er lidt praktisk filosofi integreret.

Platon - hulelignelsen (Grundlag for at forstå Descartes og Nietzsche)
Descartes
D'Holbach
Nietzsche
Sartre

Case: The Matrix
Eleverne har arbejdet produkt- og formidlingsorienteret med the Matrix ud fra tildelte filosoffer med udgangspunkt i både ontologiske og epistemologiske aspekter og problematikker, der kan forbindes til værkets fremstilling af virkeligheden og aktørerne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Eksamen: Politisk filosofi



I forløbet er der blevet fokuseret på følgende:

- Praktisk filosofi, det normative over for det beskrivende/deskriptive
- Inden for den politiske filosofi arbejdes med filosofiske problemstillinger relateret til begrebet retfærdighed, menneskesyn, magtforhold, frihed, legitimitet, suverænitet.

Filosoffer i fokus:
Platon
Hobbes
Rawls
Peter Kemp (perspektiverende)

Der arbejdes med filosoffernes historicitet, deres udspring i et særligt samfund med nogle særlige udfordringer, og filosoffernes argumentation.

Et andet perspektiv i undervisningen har været, at udfordre vores aktuelle forståelse af det gode samfund i form af det liberale demokrati ved fx at se på nogle af de fordele eller kritikpunkter tidligere filosoffer som fx Platon har i forhold til  demokratiske idealer og ledelsesformer og relateret det nutidige kriser i demokratiet.
Vi forholder endvidere til krisesituationer som ex. pandemier eller udfordringer relateret til klimaet og forholder til de politiske filosofier i relation til disse med henblik på magtudøvelse, suverænitet, løsninger og blotlægger herigennem også nogle af demokratiets udfordringer.

Eleverne har i forbindelse med forløbet selv fundet med og formidlet eksempler på aktuelle problemstillinger, hvor filosoffernes tænkning forekommer relevante.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Eksamen: Videnskabsteori

Forløbet indledes med en præsentation af ontologiske og epistemologiske positioner med relevans for videnskabsteorien i form af både ontologiske og erkendelsesteoretiske positioner.
Ligeledes en kort introduktion af videnskabsteorien generelt med fokus på demarkations- og begrundelsesspørgsmålet, som dog kun appliceres ved Karl Popper og og Kuhns videnskabsfilosofi orienteret omkring naturvidenskaben.

Videnskabsteorier i fokus
1.  Karl Popper: Hypotetisk deduktive metode, falsifikation mv.
2. Thomas Kuhn: Videnskab som paradigme (videnskabshistorisk perspektiv)
3. Humanvidenskab og hermeneutik - Gadamer (sandhed og metode)

Undervisningen er tilrettelagt således, at elever både kan redegøre for og sammenligne de forskellige positioner og kan diskutere og problematisere eksempler på videnskabelig praksis ud fra disse.

Forløbet bidrager endvidere til elevernes videnskabsteoretiske refleksion i relation til deres SRP eksamen og har til hensigt at give dem en større forståelse for kompleksiteten i begreber som viden og sandhed med relation til de forskellige fag - særligt naturvidenskaben og humanvidenskaben - eleverne har på gymnasiet og med relevans for senere studievalg.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer