Holdet 2p ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Sønderborg Statsskole
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Anders Nissen, Henriette Jensen
Hold 2024 ks/p (1p ks, 1p ks Hi, 1p ks re, 1p ks sa, 2p ks, 2p ks Hi, 2p ks re, 2p ks sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Enkeltfagligt historie: Hvad er historie
Titel 2 Enkeltfagligt: DK i opbrud 1960'erne og 70'erne HO
Titel 3 Enkeltfaglig historie: Kronologiforløb
Titel 4 Enkeltfaglig samf. Dansk økonomi+balanceproblemer
Titel 5 Enkeltfaglig historie: Holocaust og folkedrab
Titel 6 Religion (enkeltfagligt): Etik
Titel 7 Enkeltfaglig historie: Ideologiernes kamp
Titel 8 Fællesfaglig:Identitet i det trad., mod. og senmod
Titel 9 Religion: Budhisme
Titel 10 Historie: Det traditionelle, moderne og senmoderne
Titel 11 Fællesfagligt: Det gode samfund
Titel 12 Historie: Det gode samfund
Titel 13 Religion:  Kristendom
Titel 14 Fællesfagligt: Globalisering og kulturmøder
Titel 15 Religion: Islam
Titel 16 Historie: Globalisering og kulturmøder

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Enkeltfagligt historie: Hvad er historie

Hvad er historie?
1. modul
Vi taler om historiebevidsthed, at vi er historieskabte og historieskabende.
Fokus på fortid, nutid og fremtid.

Materiale:
Bork, Michael: "Historikerens værktøjskasse - analysemodeller til historiefaget" s. 4

2. Modul:
Fokus på kronologi
Hvorfor og hvordan ordner vi fortiden.
Hvilke kilder har vi til fortiden?

Vi sætter historiske begivenheder i kronologiskrækkefølge
Vi laver en undersøgelse af skolens mange studenterbilleder gennem tiden. Kan vi se en udvikling gennem tiden i forhold til antal, køn, bekældning osv.

Materiale:
Vollmond, Christian og Hassing, Anders: "Hvordan kan vi vide noget om fortid - introduktion til historisk metode", 2019, Columbus s. 31

3. Modul
Klassen er på byvandring i Sønderborg, og svarer på spørgsmål til udvalgte erindringssteder i byen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Enkeltfagligt: DK i opbrud 1960'erne og 70'erne HO

1. Fokus:
Industrialisering, stemmeret og de traditionelle kønsroller

Vi undersøger forholdet mellem kønnene omkring industrialiseringen ved 1900-tallets begyndelse. Hvad var kvindens rolle? Og hvad var under forandring?

I skal læse side 31 + 43-44 i de (De danske kvinders historie)

Kildelæsning
Vi læser den lille kildetekst ”God tone i alle livets forhold” fra 1883 for at få indblik i kønsrollerne i en københavnsk familie i slutningen af 1800-tallet.
Hvad er mandens funktion?
Hvad er kvindens funktion?

Materiale:
Uddrag af: Dokumentarfilm om Dagmar Overby DR, 2008
"Danske mord: Englemagersken"

2. Fokus på Kildekritik:
Kildekritik
1. og 2. håndskilde
Den store og den lille historie
Marshallhjælp
Urbanisering
Industrialisering


3. Fokus: Hvor vi  undersøger aspekter ved den økonomiske udvikling i Danmark.
Hvad er en velfærdsstat?
Hvad er det materielle løft, og hvilke konsekvenser har det for familiemønstrene i Danmark?
Danmarks udvikling fra et landbrugssamfund til et industrisamfund til et servicesamfund
Opsamling af begreber
Hvordan arbejder man med historiske kilder?
Gruppearbejde og opsamling af kilde arbejdet med Rødstrømpeteksten og en plakat

Materiale:
Bryld Carl-Johan "Danmark fra oldtid til nutid", Gyldendal, 2002, side 232 - 235
En historie om, hvordan rødstrømperne blev rødstrømper (1970)
En unavngiven kvinde fortæller om "hvordan rødstrømperne blev rødstrømper” i tidsskriftet "MAK, nr. 6, 1. årgang juli 1970, temanummer Qak, s. 1-2.  
og
Plakat fra Kvindeligt Arbejderforbunds ligelønskampagne i 1973: ”Jo, det kunne nytte”.



4. Fokus: Reklamer som historiske kilder

Se denne reklamesamling og koncentrer jer om billederne.

https://www.dr.dk/det-bedste-fra-dr/carmen-curlers/din-mand-skrider-hvis-du-ikke-kan-bage-og-andre-reklamer-fra

Hvilken reklame er bedst/vildest/mest provokerende? Hvis I kan nå det, så læs teksten under jeres favoritreklame.

5. Fokus:
Film og en skriveøvelse
Vi ser tre små film sammen, og reflekterer derefter på skrift over den historie som filmene tilsammen fortæller. De tre film fra DRs arkiver er:
En reklame for rengøringsmidlet Ajax
Køkkenmaskiner indtager hjemmet
Seksualmoral

Opgaven som du skal besvare på skrift, er følgende:
Hvad viser de tre små film os om kvindernes rolle i Danmark omkring 1960?

6. Fokus Sidste og opsamlende emne:
Modulets formål: At forstå og forklare hvorfor kvinderne for alvor kom på arbejdsmarkedet omkring 1970, og at forstå og forklare, hvordan denne udvikling dels påvirkede datidens familiemønster, dels påvirkede forholdet mellem kønnene.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Enkeltfaglig historie: Kronologiforløb

Fokus i forløbet er at skabe overblik over centrale historiske begivenheder.
Vi arbejder med periodisering og kronologi.
Med afsæt i forskellige introduktionsøvelser præsenterer forløbet holdet for historiefagets identitet og metode. Derefter arbejdes med kronologisk overblik og historiens drivkræfter med centrale nedslag i Europas og Danmarks historie. Introduktion til kildeanalyse

Kernestofområder historie:
- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- natur, teknologi og produktions betydning for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidig perspektiv
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder
- historiebrug

Estimeret omfang: 25 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Enkeltfaglig samf. Dansk økonomi+balanceproblemer

I dette forløb har vi arbejdet med dansk økonomi. Vi har set på det typiske konjunkturforløb, og hvad der kendetegner henholdsvis højkonjunktur og lavkonjunktur. Vi har i den forbindelse snakket om, at dansk økonomi er en lille og åben, hvorfor den er under påvirkning fra udlandet, samt hvordan finanspolitikken kan være med til at sikre et mere jævnt konjunkturforløb.  
Vi har især anvendt det økonomiske kredsløb som model. Vi har set på, hvordan forskellige beslutninger i husholdninger, virksomheder, den finansielle sektor samt politiske beslutninger kan påvirke den samlede økonomi - fx en skattelettelse eller en offentlig investering - men også hvordan politiske beslutninger eller hændelser i udlandet kan have stor indflydelse på den danske økonomi.
Vi har arbejdet med økonomiske mål i form af højt BNP-niveau og høj BNP-vækst, høj beskæftigelse, lige fordeling af velstand, miljømæssig bæredygtighed, stabil og lav inflation, balance på betalingsbalancen, lav udlandsgæld, balance på de offentlige finanser og lav statsgæld. Vi har i forlængelse af dette diskuteret, hvordan disse mål kan være i konflikt med hinanden.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Enkeltfaglig historie: Holocaust og folkedrab

Forløbet fokuserer på antisemitismen og Holocaust, herunder aktørerne. FNs folkedrabskonvention diskuteres og Stantons ti stadier til folkedrab inddrages. Desuden fokus på Holocaust-benægtelse og historiebrug i erindringskulturen. Afslutningsvist perspektiveres til andre folkedrab - og eleverne spillede dilemmaspillet Bantikka.
Klassen har været på feltarbejde ved koncentrationslejren Sachsenhausen d. 6. oktober 2025.

1. Statsminister Mette Frederiksens nytårstale 2025, hvor hun kommer omkring krig i Europa, historiebevidsthed, demokrati og diktatur

Billedsøgningsopgave:

Etiske overvejelser
Lav en billedsøgning af begreber som "Holocaust", "Auschwitz" eller "Endlösung". Se, hvilke billeder der dukker frem.

Hvilken type billeder er det? Hvilke motiver ser man? Hvilke etiske og moralske overvejelser skal man gøre sig, når man viser billeder af ofrene for holocaust? Hvad vejer tungest – hensynet til personernes privatliv eller vigtigheden af at oplyse og dokumentere?

Kildearbejde:
Kilde: Jødisk overlevende fortæller om kremeringen af lig
Claude Lanzmann: Shoah – de overlevende beretter. Gyldendal 1987 (1985), s. 117. På dansk ved Dan Tschernia. Her efter holocaust-uddannelse.dk.

Begreber:
Holocaust
Hitler
Nazisme
Antisemitisme
Deportationer
Udryddelseslejre
Auschwitz
Sonderkomando
SS
Folkedrab



Materiale:
Racehygiejne i Tyskland og Danmark i 1920’erne, af Frederik Kruse, hentet fra https://folkedrab.dk/laererforum/undervis-om-holocaust-andre-folkedrab/undervisningsforloeb-om-holocaust-andre-folkedrab, herunder to kilder i uddrag:
K. K. Steincke. Fremtidens Forsørgelsesvæsen (1920)
Adolf Hitler. Min Kamp (1925

Antisemitisme i Europa:  https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/antisemitisme-europa-tyskland

Nazisme:  https://folkedrab.dk/artikler/den-nazistiske-raceideologi

Stantons ti stadier:
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier

Hitlers profeti-tale, til Rigsdagen, 30.1.1939, hentet fra https://www.facebook.com/watch/?v=513943269241700 (uddrag på 1 min.)l

En SS-mands beretning fra Belzec: https://folkedrab.dk/kilder/kilde-ss-mands-beretning-fra-udryddelseslejren-belzec-gerstein-rapporten

Sam Itzkowitz (offer) fortæller:  https://encyclopedia.ushmm.org/content/en/oral-history/sam-itzkowitz-describes-the-gas-chambers-in-auschwitz (2:28 min.)

Definition af Folkedrabskonvention: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/fns-folkedrabskonvention#toc-kilder

Nürnberg-processen: https://www.youtube.com/watch?v=BA7JRx14GNg&t=176s (4,27 min)

Holocaust-benægtelse: https://folkedrab.dk/temaer/holocaust-benaegtelse


Gruppearbejde med eesearch og fremlæggelser om andre folkedrab på https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab

https://www.youtube.com/watch?v=Jnq-ZPLlX14 (om folkemordet i Rwanda og Stantons ti stadier)

Bantikka-spillet fra DIIS:
https://folkedrab.dk/laererforum/undervisningsmateriale-om-holocaust-andre-folkedrab/dilemmaspillet-folkedrabet-paa-bantikka

Vi ser:
Fotografierne fra Auschwitz, DR
Tysk dokumentar fra 2021.

Kildearbejde:
Holocaust i tal:
Crowe, David M. (2008). The Holocaust: Roots, History, and Aftermath. Boulder, CO: Westview Press.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Religion (enkeltfagligt): Etik

10/1
Hvad er religion?
Vi taler om aktuelle religiøse debatter.
f.eks. Julehjælp til muslimer,  konfirmationsforberedelse i skoletiden og Pokemonjagt på kirkegårde
Gruppearbejde med: Hvad er etik?  Det gode/det onde og etiske dilemmaer.
Timens fagbegreber:
Etik
Helligt
Synkretisme
Inde fra
Ude fra

Forløbet præsenterer hhv. religiøs og verdslig etik, men har primært fokus på den verdslige etik i form af pligtetik og nytteetik. Som aktuel case at tage stilling til er valgt det etiske dilemma ’organdonation’ samt de 2 samtykkeformer ’oplyst samtykke’ og ’formodet samtykke’.
Forløbet er vedhæftet under første modul med de relevante nemt links tilgængelige.


HVAD ER ETIK?
Hvad er etik? Jacob Birkler, tidligere formand for Etisk Råd, forklarer det her: https://www.youtube.com/watch?v=qZTkygBAkz4
KS-bogen s. 217-218 om etik, religiøs etik og verdslig etik
Dittes dilemma fra ”Mads og Monopolet”: FP9 opgave 4: Mads og monopolet (Dittes dilemma)

LYKKEETIK / NYTTEETIK
KS-bogen s. 225-226: Om lykkeetik/nytteetik
Præsentation af denne etik - vha. Religionsnørden (knap 5 minutter): Lykkeetik v2

PLIGTETIK
KS-bogen s. 227-228 om pligtetik
Præsentation af pligtetik - vha. Religionsnørden (knap 6 minutter): Filosofisk pligtetik v3


TEMA: ORGANDONATION

Hvad ER organdonation?
Se forklaringer fra ”Oplysning om organdonation”:
Organdonation  - Fra donor til modtager
Hvad du kan donere (organdonor.dk)
Organdonation og ventelister i Danmark:
https://organdonor.dk/tal-og-statistik/ventelister/
Fordomme og misforståelser om organdonation:
Fordomme og misforståelser om organdonation

Emnet er svært at tage stilling til:
Samtalen om organdonation
Religiøse og eksistentielle overvejelser:
Organdonation - religiøse og eksistentielle overvejelser


SAMTYKKEREGLER OG DEBAT I DANMARK:
LOVEN NU: "Oplyst samtykke" dvs. vi skal sige JA til organdonation
En alternativ mulighed: "FORMODET SAMTYKKE" / automatisk organdonation

”Ny app gør det lettere at tage stilling” (artikel og klip): https://www.tv2nord.dk/region-nordjylland/ny-app-goer-det-lettere-at-tage-stilling-til-organdonation

For og imod ændring af loven:
Organdonation - ja tak - Formodet samtykke - TV2 Nyhederne: Organdonation - ja tak - Formodet samtykke - TV2 Nyhederne

Oplysning om organdonation med aktivt fravalg | Organdonation - ja tak! (organdonation-ja-tak.dk): https://organdonation-ja-tak.dk/fakta/organdonation-med-aktivt-fravalg/
Kampagnefilm: GivLiv – Organdonation: https://www.youtube.com/watch?v=XtgzdVTWtp8

DOKUMENTARFILM:
En hjertesag, fra DR marts 2013 (47 min)
Filminfo:
I dokumentaren 'En Hjertesag' følger DR den 60-årige hjertepatient Christian Lange. Han har i snart to år ventet på et nyt hjerte og er efterhånden så svækket, at han er i overhængende livsfare. Den medicin, lægerne har til rådighed, virker stadig dårligere. Kun et donorhjerte kan redde Christian.
Ca. 8 sider


TEKSTANALYSE MED INDDRAGELSE AF NYTTE- OG PLIGTETIK:
”For og imod formodet samtykke til organdonation” Af Signe Ladegaard Jensen, Fyens Stifttidende d. 15.4 2018 = Udtalelser fra Etisk Råds Thomas Søbirk Larsen og Bolette Jørgensen (hhv. for og imod indførelse af formodet samtykke)
”Dødsøjeblikket”, af Birthe Rønn Hornbech, Jyllands-Posten d. 16.04.2008 (forkortet version)

I ALT ca. 35 sider (pga. 8 siders dokumentarfilm)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Enkeltfaglig historie: Ideologiernes kamp


Enkeltfagligt forløb i historie: Den kolde krig. Der trækkes de store linjer igennem det 20. århundredes historie med primært fokus på den politiske og ideologiske udvikling i USA, Sovjetunionen. Her ses på konkrete begivenheder, som Berlin murens skabelse og fald og her igennem historieskabt og historieskabende.
Der er særlig fokus på Berlin, hvor klassen har været på studietur og modsætninger mellem de to ideologier.  Her fokuseres der også på opfattelsen af hinandens ideologier, hvorfor fremstiller Sovjet Unionen amerikanerne på en måde og vesten Sovjet Unionen på en anden osv. Der arbejdes primært med udviklingslinjer og begrebsafklaring, og kun enkelte kildenedslag. Der fokuseres også på fremtidens konflikter, hvad erstatter ideologierne, hvis de kan erstattes. Desuden gruppebaserede formidlingsøvelser om liberalisme og kommunisme

Forløbet er bygget op om de to store ideologiers kamp i det 20. århundrede: liberalt demokrati og kommunisme  eftersom det er den kolde krig, der er omdrejningspunktet for forløbet.

Kernestofområder i centrum:
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶ styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
̶ ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Fællesfaglig:Identitet i det trad., mod. og senmod

I samfundsfag omhandler dette (tværfaglige) forløb socialisations- og identitetsvilkårene for individet i det senmoderne samfund. I forløbet undersøges nogle af de tidstypiske udfordringer, der kan være forbundet med identitetsdannelsen i det senmoderne samfund, hvor krav, acceleration, forventninger og pres, hvad angår de unges livsførelse, har været i fokus. Netop udfordringen med at skabe sin identitet i et stort mulighedsfelt skaber tilsyneladende store udfordringer. En tendens som har været fortsættende de seneste mange år. Endvidere er der sat spørgsmålstegn ved, om senmoderniteten nødvendigvis også indbefatter mange muligheder for alle. Giddens, Ziehe, Goffman og Hartmut Rosa har været centrale teoretiske referencepunkter i forhold til belysningen af disse forhold

Kernestof:
Brøndum Peter m.fl.: Luk samfundet op!, 4. udg. Columbus, 2021: s. s. 37-40, s. 52-58, s. 61-73
Skov, Oliver Boserup m.fl. : Samf på B 2. udg. 2018, Columbus  s. 42-46

Supplerende stof:

BUPL.dk, 22.08.2022:Professor om unges mistrivsel: Det er alvorligt nu https://bupl.dk/politik-og-presse/maerkesager/professor-om-unges-mistrivsel-det-er-alvorligt-nu

Sundhedsstyrelsen, 08.02.2023: Sociale medier påvirker unges sociale liv og trivsel på godt og ondt
https://www.sst.dk/da/nyheder/2023/Sociale-medier-paavirker-unges-sociale-liv-og-trivsel-paa-godt-og-ondt

Politiken 31.10.2022: Verdensberømt sociolog: Unge mistrives, fordi de har ret. Noget er helt galt

Jyllands-Posten, 21.12.2022: Danske unge er stadig mere sammen hver for sig

Politiken, 21.10.2022: Ung kvinde: Stop presset for at være perfekt. Jeg vil have lov til at være sårbar (uddrag),

Berlingske, 10.10.2022: Hårtab, angst og søvnmangel: Højt tempo skaber øget mistrivsel blandt unge
Trivselskommissionen, februar 2025: Kort om Trivselskommissionens afrapportering. Et dansk svar på en vestlig udfordring, s. 8-10

Udsendelser:
DR2, Deadline, 15.04.2025: Trivselskommissionens rapport om unges mistrivsel
DR2, 15.04.2025: Rektor til de unge: Spring over, hvor gærdet er lavest
P1, Genstart, 25.03.2022: De unge menneskers lidelser
TV2, 2023: Presset ungdom, del 1 og 2
DR: FOMO

Religion:
TEMA: BUDDHISMENS APPEL TIL DET SENMODERNE MENNESKE
PRESSET PÅ JEGET I NUTIDEN og MEDITATION
Tekster:
“Yoga er sundt, og Buddha er cool” fra religion.dk, 7. juli 2011 af Jørn Borup
Eksempel på yoga: Yoga Solhilsen A | Basis nem begynder demo | Marina Aagaard, MFT
Vi prøver derefter en buddhistisk meditationsguide
Tv-klip:
Fem skarpe om buddhisme DR 2014
Buddha og milliardæren iDR2 2006

TEMA: DE TRE SAMFUNDSTYPER OG ”TRYLLELSER”
KS-bogen s. 59-61 med uddybende forklaring på de tre samfundstyper og religions rolle deri.
Religion i det senmoderne samfund
Oversigt over hhv. det fortryllede, det affortryllede og det genfortryllede samfund, aftraditionalisering, globalisering, pluralisme og synkretisme s. 16 og 23 i Religion i det senmoderne, Systime 2007-2009

TEMA: BUDDHALEGENDEN
GRUNDMYTEN
Vi ser  "Religionsnørdens" forklaring på Buddha-legenden:
Buddhisme introduktion
KS-bogen s. 66-67 om "Buddha-legenden - hvordan bliver Siddharta til Buddha?"
KS-bogen s. 67-69midt: Hvad går Buddhas "oplysning" ud på?
I laver visuelle fremstillinger af BUDDHALEGENDEN:  Siddhartas vej til oplysning.

TEMA: LIDELSE OG LIVSHJULET
KS-bogen s. 69-73: De 4 ædle sandheder om LIDELSEN
Hvorfor hænger vi fast i lidelsen og Livshjulet?
"Religionsnørdens" forklaring på Buddhas lære - minut 4-11: Buddhisme introduktion
Fokus på Livshjulet KS-bogen s. 68, 72-74.
Arbejdsspørgsmål og perspektivering til Sorte kugler 2009 af Anders Mattesen

I ALT CA. 30 sider + tv-klip til ca. 15 sider


Kernestof i KS-historie:
-dansk historie og identitet
-natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
Udviklingen i identitetsdannelsen fra traditionelle samfund til moderne samfund til senmoderne samfund med fokus på køn og familien og dens udvikling fra storfamilie til kernefamilie og 37 familie former i det senmoderne samfund.
Fokus:
Hvordan defineres begrebet "familie" i dag sammenlignet med tidligere historiske perioder?

Hvilke samfundsforhold gjorde, at kernefamilien blev mere udbredt efter 2. Verdenskrig?

Hvilke økonomiske og sociale faktorer har haft betydning for udviklingen af familieformer i Danmark?

Hvordan adskilte det traditionelle samfund sig fra det moderne samfund i forhold til identitetsdannelse?

Hvilken rolle spillede landsbyen i det traditionelle samfund, og hvordan påvirkede det individets livsvalg?

Hvordan fungerede arbejdsdelingen mellem mænd og kvinder i det traditionelle samfund?

Hvilken betydning havde religion og samfundets normer for seksualitet og ægteskab i det traditionelle samfund?

Hvad menes der med, at individet i det traditionelle samfund var begrænset af normer og traditioner?

Hvordan blev magt og ejerskab fordelt i det feudale samfund, og hvordan påvirkede det bønderne?

Diskutér, om opdelingen af samfundet i "det traditionelle", "det moderne" og "det senmoderne" giver mening ud fra et historisk perspektiv.

Materiale i KS-historie:
Maria Madsen m.fl. KS-bogen (2. udg.). Columbus. 2018, s. 10-26, 33-37 (21 sider)

Tabel over husstandsstruktur i 1787, hentet fra Kultur og samfund - en grundbog til kultur- og samfundsfaggruppen på HF af Lene Madsen, Christina Blach Hansen, Sofie Reimick & Pernille Bødker Frank, Systime 2019 (1 side)

Foto af storfamilie foran gården, Kultur og samfund, En grundbog til kultur- og samfundsfaggruppen på HF, af Lene Madsen, Christina Blach Hansen, Sofie Reimick & Pernille Bødker Frank, Systime 2019

Arrangering af ægteskab for Kathrine Graves, hentet fra Sofie Reimick, Christina Blach Hansen og Lene Madsen. Kultur og samfund. En materialesamling til kultur- og samfundsfaggruppen på HF. Systime. 2011, s. 30-31 (2 sider)

Mekaniseringen af Als: https://graenseforeningen.dk/leksikon/soenderjyllands-historie-1945


Foto fra cigarproduktionen på C.W. Obels tobaksfabrik Ålborg omkring 1900. Københavns Bymuseum. Hentet fra http://www.emu.dk/modul/de-små-arbejdere-2-–-om-børnearbejde-i-danmark-1873-1918-børn-på-fabrikker
Maj 1950. Fotograf: Fyens Stiftstidendes pressefotografer

Tryghed for hjem og arbejde. Valgplakat for liste A (Soc.Dem.) 1946

Kilde: http://historielab.dk/wp-content/uploads/2018/10/Lærervejledning-Tema2_Ægteskab-kærlighed-og-konsekvenser.pdf
"Ægteskabet – pligt, kærlighed eller noget helt tredje?"



Eleverne har læst ca 30 sider og arbejdet med diverse videoklip og billedmateriale.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 43 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Religion: Budhisme

TEMA: BUDDHISMENS APPEL TIL DET SENMODERNE MENNESKE
PRESSET PÅ JEGET I NUTIDEN og MEDITATION
Tekster:
“Yoga er sundt, og Buddha er cool” fra religion.dk, 7. juli 2011 af Jørn Borup
Eksempel på yoga: Yoga Solhilsen A | Basis nem begynder demo | Marina Aagaard, MFT
Vi prøver derefter en buddhistisk meditationsguide
Tv-klip:
Fem skarpe om buddhisme DR 2014
Buddha og milliardæren iDR2 2006

TEMA: DE TRE SAMFUNDSTYPER OG ”TRYLLELSER”
KS-bogen s. 59-61 med uddybende forklaring på de tre samfundstyper og religions rolle deri.
Religion i det senmoderne samfund
Oversigt over hhv. det fortryllede, det affortryllede og det genfortryllede samfund, aftraditionalisering, globalisering, pluralisme og synkretisme s. 16 og 23 i Religion i det senmoderne, Systime 2007-2009

TEMA: BUDDHALEGENDEN
GRUNDMYTEN
Vi ser  "Religionsnørdens" forklaring på Buddha-legenden:
Buddhisme introduktion
KS-bogen s. 66-67 om "Buddha-legenden - hvordan bliver Siddharta til Buddha?"
KS-bogen s. 67-69midt: Hvad går Buddhas "oplysning" ud på?
I laver visuelle fremstillinger af BUDDHALEGENDEN:  Siddhartas vej til oplysning.

TEMA: LIDELSE OG LIVSHJULET
KS-bogen s. 69-73: De 4 ædle sandheder om LIDELSEN
Hvorfor hænger vi fast i lidelsen og Livshjulet?
"Religionsnørdens" forklaring på Buddhas lære - minut 4-11: Buddhisme introduktion
Fokus på Livshjulet KS-bogen s. 68, 72-74.
Arbejdsspørgsmål og perspektivering til Sorte kugler 2009 af Anders Mattesen

I ALT CA. 30 sider + tv-klip til ca. 15 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Historie: Det traditionelle, moderne og senmoderne



Kernestof i KS-historie:
-dansk historie og identitet
-natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
Udviklingen i identitetsdannelsen fra traditionelle samfund til moderne samfund til senmoderne samfund med fokus på køn og familien og dens udvikling fra storfamilie til kernefamilie og 37 familie former i det senmoderne samfund.
Fokus:
Hvordan defineres begrebet "familie" i dag sammenlignet med tidligere historiske perioder?

Hvilke samfundsforhold gjorde, at kernefamilien blev mere udbredt efter 2. Verdenskrig?

Hvilke økonomiske og sociale faktorer har haft betydning for udviklingen af familieformer i Danmark?

Hvordan adskilte det traditionelle samfund sig fra det moderne samfund i forhold til identitetsdannelse?

Hvilken rolle spillede landsbyen i det traditionelle samfund, og hvordan påvirkede det individets livsvalg?

Hvordan fungerede arbejdsdelingen mellem mænd og kvinder i det traditionelle samfund?

Hvilken betydning havde religion og samfundets normer for seksualitet og ægteskab i det traditionelle samfund?

Hvad menes der med, at individet i det traditionelle samfund var begrænset af normer og traditioner?

Hvordan blev magt og ejerskab fordelt i det feudale samfund, og hvordan påvirkede det bønderne?

Diskutér, om opdelingen af samfundet i "det traditionelle", "det moderne" og "det senmoderne" giver mening ud fra et historisk perspektiv.

Materiale i KS-historie:
Maria Madsen m.fl. KS-bogen (2. udg.). Columbus. 2018, s. 10-26, 33-37 (21 sider)

Tabel over husstandsstruktur i 1787, hentet fra Kultur og samfund - en grundbog til kultur- og samfundsfaggruppen på HF af Lene Madsen, Christina Blach Hansen, Sofie Reimick & Pernille Bødker Frank, Systime 2019 (1 side)

Foto af storfamilie foran gården, Kultur og samfund, En grundbog til kultur- og samfundsfaggruppen på HF, af Lene Madsen, Christina Blach Hansen, Sofie Reimick & Pernille Bødker Frank, Systime 2019

Arrangering af ægteskab for Kathrine Graves, hentet fra Sofie Reimick, Christina Blach Hansen og Lene Madsen. Kultur og samfund. En materialesamling til kultur- og samfundsfaggruppen på HF. Systime. 2011, s. 30-31 (2 sider)

Mekaniseringen af Als: https://graenseforeningen.dk/leksikon/soenderjyllands-historie-1945


Foto fra cigarproduktionen på C.W. Obels tobaksfabrik Ålborg omkring 1900. Københavns Bymuseum. Hentet fra http://www.emu.dk/modul/de-små-arbejdere-2-–-om-børnearbejde-i-danmark-1873-1918-børn-på-fabrikker
Maj 1950. Fotograf: Fyens Stiftstidendes pressefotografer

Tryghed for hjem og arbejde. Valgplakat for liste A (Soc.Dem.) 1946

Kilde: http://historielab.dk/wp-content/uploads/2018/10/Lærervejledning-Tema2_Ægteskab-kærlighed-og-konsekvenser.pdf
"Ægteskabet – pligt, kærlighed eller noget helt tredje?"



Eleverne har læst ca 30 sider og arbejdet med diverse videoklip og billedmateriale.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Fællesfagligt: Det gode samfund

Forløbet omfatter velfærdsstatens historie og politiske grundlag, demokratisering, etik og udfordringer samt forskellige velfærdsmodeller - desuden ideologierne: liberalisme og socialisme.

Materiale i historie:
Madsen, Maria m.fl. KS-bogen (2. udg.). Columbus 2015, s. 152-167 i min kollega, Lars Damkjærs, redigerede udgave
Fattiganstalten i Korsør, Social-Demokraten, 19. august 1887, hentet fra Søren Mørch m.fl. Danmarkshistorie 1880-1960. Hovedlinier og kilder. Gyldendal. 1984, s. 104-105 (2 sider)
En god begyndelse, Velfærd fra vugge til grav (1:4), DR2, 2005 (29 min) fra cfu
Velfærd fra vugge til grav (3:5), DR2, 2005, fra 9:30-20:45 (9 min)
Velfærd fra vugge til grav (4:5), DR2, 2005, fra 10:41-19:30 (9 min)
Poul Møller: Velfærdsstaten sløver modstandskraften (1956), fra Lars Andersen. Fra verdenskrig til velfærd. Fokus 3. Kernestof til historie. Gyldendal. 2007, s. 66-67


Velfærdsstaten i Danmark – den historiske baggrund.

1. Fokus
Refleksionsøvelse:
Hvad er det gode samfund?
Hvad er det gode liv?
Hvem har ansvaret for at det er muligt at realisere et godt liv/samfund?
Er der for dig at se en grænse for hvem
og hvornår samfundet skal hjælpe med offentlige ydelser?
Hvad er velfærd for dig?

2. Fokus
Du skal bruge KS-bogen side 152-153 (Maria Madsen m.fl.  2018, Columbus) til denne øvelse. Teksten handler om de historiske og politiske argumenter for opbygningen af den danske velfærdsstat.

1. Hvad vil det sige, at mennesket er et socialt væsen?
2. Er du selv et socialt væsen?
3. Hvilken relevans har dette for emnet velfærdsstat?
4. Definer begrebet solidaritet.
5. Prøv at give konkrete eksempler på, at solidaritet kan være både inkluderende og ekskluderende.
6. Hvornår er velfærdsstaten inkluderende – og hvornår er den ekskluderende?
7. Teksten hævder, at den danske velfærdsstat også er et udtryk for et bestemt menneskesyn. Hvad er det for et menneskesyn du ser i den danske velfærdsstat?
8. Prøv at forklare sammenhængen mellem industrialiseringen i 1800-tallet, og så udviklingen af henholdsvis liberalismen og socialismen. Brug gerne billedet side 153 som inspiration.
9. Hvordan kunne liberalismen (ifølge teksten) argumentere for, at ”statsligt indgreb ville forstyrre den naturlige orden”.
10. Perspektiver til nutiden og lav selv research: Er der stadig politikere der mener, at staten skal være så lille som muligt? Og omvendt – at staten skal fylde mere? Kom gerne med konkrete eksempler.

3. Fokus
Vi taler om fordele og ulemper ved en hhv stor og lille stat.
Vi arbejder med en kilde:
Jeremy Bentham, "A manual of political Economy" 1793-1795
Vi arbejder med nutidige ideologier:
Se dig først omkring på Enhedslistens hjemmeside – start f.eks. her Red vores velfærd – Enhedslisten
Hvilke politiske mærkesager har Enhedslisten?
Kan du gennemskue deres syn på statens rolle?
Hvilken politisk ideologi bygger Enhedslisten på? Og hvordan kan du se det?

Kig dig derefter omkring på Liberal Alliances hjemmeside – start f.eks. her Mærkesager | Liberal Alliance
Hvilke politiske mærkesager har LA?
Kan du gennemskue deres syn på statens rolle?

4. Fokus
Fattiggården - Socialhistorie.dk http://socialhistorie.dk/fattiggaarden.php


1. Lav en kronologisk tidslinje fra år 1680 - 1933 om fattiggårdens historie ud fra teksten på siden

2. Hvad fik lemmerne at spise? Prøv at skrive deres madplan om til nudansk og beregn, hvor mange kalorier de ca fik om dagen

3. Hvordan blev dem, der var indlagt på fattiggården behandlet?



Om fattiggården - Danmarks Forsorgsmuseum
https://forsorgsmuseet.dk/om-fattiggaarden/

https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/fattigg%C3%A5rden-var-sidste-udvej

1. Hvad betyder det at være værdigt eller uværdigt trængende?

2. Læs om: Sofus, Petra, Alma og Christian

Øvrigt indhold
Kopier indhold til lektion
Vi ser filmen ”Hvorfor fattigdom” om en række udsatte familier i Danmark. Formålet er en fælles og faglig refleksion over, hvad det gode samfund dækker.

Centrale begreber:
Velfærdsstat
Ideologi
Liberalisme
Socialisme
Fattighjælp
Solidarisk
Inkluderende/ekskluderende
Menneskesyn
Industrialisering
Liberale tanker (Kilde Bentham og statens rolle)
Social politik
Gave eller rettighed?
Statens indgriben vs. naturlige orden

Materiale i samfundsfag:
Brøndum, Peter m.fl. : "Luk samfundet op!", Forlaget Columbus, 4. udg. 2021: s. 86 - 95, s. 100-106, s. 196 - 220

Supplerende materiale
The Secret of The Scandinavien Economic Miracle
https://www.youtube.com/watch?v=vyTq5Q6qqUw

DR.dk, 04.06.2024: Markant ændring på vej i danskernes sammensætning: Eksperter kalder det deprimerende og alvorligt | Indland
https://www.dr.dk/nyheder/indland/markant-aendring-paa-vej-i-danskernes-sammensaetning-eksperter-kalder-det

ANALYSE: Professor kommer Mette Frederiksen til undsætning med en dyster melding
Berlingske 31.01.2023

Danmarks Statistik, 20.06.2025: 5400 flere lønmodtagere i april
https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=49450

TV2.dk, 30.06.2025: Beløbsgrænse for udenlandsk arbejdskraft sænkes efter strid
https://nyheder.tv2.dk/politik/2025-06-30-beloebsgraense-for-udenlandsk-arbejdskraft-saenkes-efter-strid

Beskæftigelse — Integrationsbarometer
https://integrationsbarometer.dk/tal-og-analyser/beskaeftigelse

https://klassesamfund.dk/dataunivers/social-arv-og-skole-karakterer-ved-afgangsproeve

Blok på bistand (klip) https://www.youtube.com/watch?v=to2htz8zCYc

Deadline 20.03.21 (2:03-18:10): Om den nedadgående sociale mobilitet, interview med Rasmus Landersø fra Rockwool-fonden.

Pensum i Kristendom i forløbet: Det gode samfund

KRISTENDOM OG VELFÆRDSSTATEN - DEN KRISTNE GRUNDMYTE
SKABELSEN: 1. Mosebog kap. 1
PROBLEMMYTEN: 1. Mosebog kap. 3 Eva og Adam bragte SYND og DØD ind i verden
Tekster:
Skabelsen 1. mosebog kap 1.
”Adam og Eva” - Syndefaldet i Det Gamle Testamente kap. 2-3 – ”problemmyten”
samt Guds skabelse af mennesket.
KS-bogen s. 199-200 og side 218-219:



LØSNINGSMYTE OG NADVER SOM RITUAL
I ritualet NADVER gentager man i nutiden Jesus’ offerdød i den mytiske fortid.
Tekster og materiale:
LØSNINGSMYTEN: Matt. Kap 28  Og videoklippet : My Last Day (English) HD
JESUS bringer SYNDSFORLADELSE OG EVIGT LIV
"MYTE" = religiøs grundfortælling fra religionens helligskrift, der skal forklare en religions forestilling om tilværelsens vilkår, verdens tilblivelse, menneskets tilblivelse, etik, leveregler osv.
"NADVER" (Nadverens indstiftelse) Matthæus kap. 26, 17-29
Bibelens ABC: N for nadver | Bibelselskabet
Sådan foregår nadveren
Nadver
Overgangsritualer (1).docx
Van Genneps model til overgangsritualer.docx Og Ninian Smarts dimensioner anvendes på nadverritualet


LIGNELSE OM NÆSTEKÆRLIGHED OG TILGIVELSE
Religionsnørden: Kristendommen fortalt på 11 minutter https://www.youtube.com/watch?v=mOw3p4WCVQA)
"Lignelsen om den barmhjertige samaritaner" (Lukas-evangeliet kap. 10, vers 25-37)
Hvad er kristen etik? | Kristeligt Dagblad
Buddet om næstekærlighed river i mig, hvis jeg vender ryggen til - Kristendom.dk

JESUS OG HANS FORKYNDELSE
Fokus:
Jesus gør op med de jødiske ledere og DEN GAMLE PAGT i GT og taler om bl.a. synd
KS-bogen s. 220-222
KS-bogen side 201-202: Jesus-skikkelsen
Tekster:
DE TI BUD: Hvad ville Jesus lave om i det jødiske samfund? Hvorfor blev han slået ihjel? Fra gerningsreligion til trosreligion
De ti bud: 2. Mosebog kap. 20
Bag om De ti bud | Bibelselskabet
Bibelen - Historien om de 10 bud
Åbenbaringen på Sinajbjerget (2. mosebog kapitel 19-20) VS. Bjergprædikenen (Matt. Kapitel  5-7)


OVERBLIK OVER INDHOLD I KRISTENDOMFORLØBET:
Religionsnørden: Kristendommen fortalt på 11 minutter https://www.youtube.com/watch?v=mOw3p4WCVQA)
Fem skarpe om Luther: 5 Skarpe om Luther | Mediebiblioteket | DR
Og film til perspektivering:
"Adams æbler", 2005, instrueret af Anders Thomas

I alt er ca. 35 sider nået i religion
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 44 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Historie: Det gode samfund

Forløbet omfatter velfærdsstatens historie og politiske grundlag, demokratisering, etik og udfordringer samt forskellige velfærdsmodeller - desuden ideologierne: liberalisme og socialisme.

Materiale i historie:
Madsen, Maria m.fl. KS-bogen (2. udg.). Columbus 2015, s. 152-167 i min kollega, Lars Damkjærs, redigerede udgave
Fattiganstalten i Korsør, Social-Demokraten, 19. august 1887, hentet fra Søren Mørch m.fl. Danmarkshistorie 1880-1960. Hovedlinier og kilder. Gyldendal. 1984, s. 104-105 (2 sider)
En god begyndelse, Velfærd fra vugge til grav (1:4), DR2, 2005 (29 min) fra cfu
Velfærd fra vugge til grav (3:5), DR2, 2005, fra 9:30-20:45 (9 min)
Velfærd fra vugge til grav (4:5), DR2, 2005, fra 10:41-19:30 (9 min)
Poul Møller: Velfærdsstaten sløver modstandskraften (1956), fra Lars Andersen. Fra verdenskrig til velfærd. Fokus 3. Kernestof til historie. Gyldendal. 2007, s. 66-67


Velfærdsstaten i Danmark – den historiske baggrund.

1. Fokus
Refleksionsøvelse:
Hvad er det gode samfund?
Hvad er det gode liv?
Hvem har ansvaret for at det er muligt at realisere et godt liv/samfund?
Er der for dig at se en grænse for hvem
og hvornår samfundet skal hjælpe med offentlige ydelser?
Hvad er velfærd for dig?

2. Fokus
Du skal bruge KS-bogen side 152-153 (Maria Madsen m.fl.  2018, Columbus) til denne øvelse. Teksten handler om de historiske og politiske argumenter for opbygningen af den danske velfærdsstat.

1. Hvad vil det sige, at mennesket er et socialt væsen?
2. Er du selv et socialt væsen?
3. Hvilken relevans har dette for emnet velfærdsstat?
4. Definer begrebet solidaritet.
5. Prøv at give konkrete eksempler på, at solidaritet kan være både inkluderende og ekskluderende.
6. Hvornår er velfærdsstaten inkluderende – og hvornår er den ekskluderende?
7. Teksten hævder, at den danske velfærdsstat også er et udtryk for et bestemt menneskesyn. Hvad er det for et menneskesyn du ser i den danske velfærdsstat?
8. Prøv at forklare sammenhængen mellem industrialiseringen i 1800-tallet, og så udviklingen af henholdsvis liberalismen og socialismen. Brug gerne billedet side 153 som inspiration.
9. Hvordan kunne liberalismen (ifølge teksten) argumentere for, at ”statsligt indgreb ville forstyrre den naturlige orden”.
10. Perspektiver til nutiden og lav selv research: Er der stadig politikere der mener, at staten skal være så lille som muligt? Og omvendt – at staten skal fylde mere? Kom gerne med konkrete eksempler.

3. Fokus
Vi taler om fordele og ulemper ved en hhv stor og lille stat.
Vi arbejder med en kilde:
Jeremy Bentham, "A manual of political Economy" 1793-1795
Vi arbejder med nutidige ideologier:
Se dig først omkring på Enhedslistens hjemmeside – start f.eks. her Red vores velfærd – Enhedslisten
Hvilke politiske mærkesager har Enhedslisten?
Kan du gennemskue deres syn på statens rolle?
Hvilken politisk ideologi bygger Enhedslisten på? Og hvordan kan du se det?

Kig dig derefter omkring på Liberal Alliances hjemmeside – start f.eks. her Mærkesager | Liberal Alliance
Hvilke politiske mærkesager har LA?
Kan du gennemskue deres syn på statens rolle?

4. Fokus
Fattiggården - Socialhistorie.dk http://socialhistorie.dk/fattiggaarden.php


1. Lav en kronologisk tidslinje fra år 1680 - 1933 om fattiggårdens historie ud fra teksten på siden

2. Hvad fik lemmerne at spise? Prøv at skrive deres madplan om til nudansk og beregn, hvor mange kalorier de ca fik om dagen

3. Hvordan blev dem, der var indlagt på fattiggården behandlet?



Om fattiggården - Danmarks Forsorgsmuseum
https://forsorgsmuseet.dk/om-fattiggaarden/

https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/fattigg%C3%A5rden-var-sidste-udvej

1. Hvad betyder det at være værdigt eller uværdigt trængende?

2. Læs om: Sofus, Petra, Alma og Christian

Øvrigt indhold
Kopier indhold til lektion
Vi ser filmen ”Hvorfor fattigdom” om en række udsatte familier i Danmark. Formålet er en fælles og faglig refleksion over, hvad det gode samfund dækker.

Centrale begreber:
Velfærdsstat
Ideologi
Liberalisme
Socialisme
Fattighjælp
Solidarisk
Inkluderende/ekskluderende
Menneskesyn
Industrialisering
Liberale tanker (Kilde Bentham og statens rolle)
Social politik
Gave eller rettighed?
Statens indgriben vs. naturlige orden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Religion: Kristendom

Pensum i Kristendom i forløbet: Det gode samfund

KRISTENDOM OG VELFÆRDSSTATEN - DEN KRISTNE GRUNDMYTE
SKABELSEN: 1. Mosebog kap. 1
PROBLEMMYTEN: 1. Mosebog kap. 3 Eva og Adam bragte SYND og DØD ind i verden
Tekster:
Skabelsen 1. mosebog kap 1.
”Adam og Eva” - Syndefaldet i Det Gamle Testamente kap. 2-3 – ”problemmyten”
samt Guds skabelse af mennesket.
KS-bogen s. 199-200 og side 218-219:



LØSNINGSMYTE OG NADVER SOM RITUAL
I ritualet NADVER gentager man i nutiden Jesus’ offerdød i den mytiske fortid.
Tekster og materiale:
LØSNINGSMYTEN: Matt. Kap 28  Og videoklippet : My Last Day (English) HD
JESUS bringer SYNDSFORLADELSE OG EVIGT LIV
"MYTE" = religiøs grundfortælling fra religionens helligskrift, der skal forklare en religions forestilling om tilværelsens vilkår, verdens tilblivelse, menneskets tilblivelse, etik, leveregler osv.
"NADVER" (Nadverens indstiftelse) Matthæus kap. 26, 17-29
Bibelens ABC: N for nadver | Bibelselskabet
Sådan foregår nadveren
Nadver
Overgangsritualer (1).docx
Van Genneps model til overgangsritualer.docx Og Ninian Smarts dimensioner anvendes på nadverritualet


LIGNELSE OM NÆSTEKÆRLIGHED OG TILGIVELSE
Religionsnørden: Kristendommen fortalt på 11 minutter https://www.youtube.com/watch?v=mOw3p4WCVQA)
"Lignelsen om den barmhjertige samaritaner" (Lukas-evangeliet kap. 10, vers 25-37)
Hvad er kristen etik? | Kristeligt Dagblad
Buddet om næstekærlighed river i mig, hvis jeg vender ryggen til - Kristendom.dk

JESUS OG HANS FORKYNDELSE
Fokus:
Jesus gør op med de jødiske ledere og DEN GAMLE PAGT i GT og taler om bl.a. synd
KS-bogen s. 220-222
KS-bogen side 201-202: Jesus-skikkelsen
Tekster:
DE TI BUD: Hvad ville Jesus lave om i det jødiske samfund? Hvorfor blev han slået ihjel? Fra gerningsreligion til trosreligion
De ti bud: 2. Mosebog kap. 20
Bag om De ti bud | Bibelselskabet
Bibelen - Historien om de 10 bud
Åbenbaringen på Sinajbjerget (2. mosebog kapitel 19-20) VS. Bjergprædikenen (Matt. Kapitel  5-7)


OVERBLIK OVER INDHOLD I KRISTENDOMFORLØBET:
Religionsnørden: Kristendommen fortalt på 11 minutter https://www.youtube.com/watch?v=mOw3p4WCVQA)
Fem skarpe om Luther: 5 Skarpe om Luther | Mediebiblioteket | DR
Og film til perspektivering:
"Adams æbler", 2005, instrueret af Anders Thomas

I alt er ca. 35 sider nået.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Fællesfagligt: Globalisering og kulturmøder

I historiefaget har vi i forbindelse med det fællesfaglige forløb fokuseret på kulturmøder mellem kristne og muslimske civilisationer, det værende både positiv udveksling, undertrykkelse og konflikter mv. Vi har særligt dykket ned i korstog, gæstearbejdere, men også berørt perioden omkring vendingen, og efter den kolde krig med udgangspunkt i Huntingtons teori og civilisationernes sammenstød.

Grundbog, KS-bogen:
s. 86-90: Intro til alle fag
- Globalisering historisk
- Huntington civilisationernes sammenstød efter den kolde krig
s. 90-105 med fokus på:
- kulturmødet mellem kristne og muslimske civilisationer
Gruppearbejde med fokus på gæstearbejdere:
Den typiske gæstearbejder - Immigrantmuseet
Gæstearbejderne - Immigrantmuseet
DR Episode 5: https://www.dr.dk/drtv/episode/indvandringens-historie_-gaesterne-der-blev_428323
Kilde: En overvældende velkomst
fra Dansk Flygtningehjælp (2006): ”Verden kom til Danmark – 50 år med flygtninge”

Enkeltkilder:
- Lille uddrag: Huntington om civilisationsernes sammenstød
- Omars Pagt (kristne under arabisk muslimsk herredømme)
- Urban 2. tale: opfordring til korstog
- Vestlige fremstillinger: Malerier: Tyrkerne/Osmannerne
- Tv-klip: I krig for Danmark: Sæson 1 – På korstog mod øst | DRTV
De første 6 minutter
- Den typiske gæstearbejder - Immigrantmuseet
- Gæstearbejderne - Immigrantmuseet


I samfundsfag undersøges det, hvilke udfordringer etniske minoriteter oplever, hvad angår integrationsprocessen i Danmark. Fokus har i dette forløb således været integration i et sociologisk perspektiv, hvorfor socialiseringsprocessen og identitetsdannelsen blandt etniske minoriteter i Danmark har været omdrejningspunktet. Forløbet har bl.a. taget udgangspunkt i nogle af de norm- og værdikonflikter, der kan opstå, når etniske minoriterer skal balancere de (oftest modstridende) krav og forventninger, der kan opleves som følge af at færdes i både hjem- og værtskulturen. I forhold til belysningen af dette, er Hofstede, Allports, Honneths, Thomas Hylland Eriksens og Bourdieus teorier blevet anvendt.

Kernestof:
Skov, Boserup Skov m.fl. Samp på B., 3. udg. Forlaget Columbus 2022: s. 74-84

Brøndum, Peter og Hansen, Thor Banke: Luk Samfundet Op! (4. udgave), Columbus, 2021, s. 43-52, 140-144

Jørgensen, Ole S.: Psykologiens Veje (Ibog) Fordomme og stereotyper (Allports kontaktteori), udleveret som Word-fil


Supplerende materiale:
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/indvandrere-og-efterkommere

https://integrationsbarometer.dk/tal-og-analyser/INTEGRATION-STATUS-OG-UDVIKLING
https://www.dr.dk/drtv/episode/explainer_-saadan-bliver-man-dansk-statsborger_284114

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2025-05-27-test-dig-selv-er-du-dansk-nok-til-et-statsborgerskab

Politiken, 10.02.2022: Stemmeret? Nej, du er slet ikke dansk nok'

Jyllands-Posten, 13.10.2025: Indvandrere har været afgørende for vil arbejdsmarkedsrekord


Udsendelser:
TV2: Racismeeksperimentet
DR: "Ali og hans brødre"
DR: Genstart, 01.03.2023 | Nej tak til Tarek |
DR3: Perkerdansk - Danskhed

RELIGION:
Globalisering og kulturmøder med fokus på islam og Vesten

1.modul islam
Fokus:
Gudssyn
Verdenssyn
Menneskesyn
De fem søjler

Tekstmateriale:  "Halal og haram"
(R. Rashid og J. Harder Højbjerg: Bag sløret, People´s Press, 2003)
KS-bogen: 126 – 127
Koranen sura 4 (Kvinderne) vers 171
Sura 2 vers 155-156

2.modul
De seks trosartikler
Side 126-130 i KS-bogen
Øvelser med repetition af fagbegreber fra forrige time


3. Modul
Religionsnørden med noter
Materiale:
https://www.bing.com/videos/search?q=religionsn%C3%B8rden%20islam&qs=n&form=QBVLPG&sp=-1&lq=0&pq=religionsn%C3%B8rden%20islam&sc=1-21&sk=&cvid=E4629311A2754877874B2868ACAE2D6C

4.-5. Modul
Fokus på 1. og 2. søjle Trosbekendelse og bøn
- Trosbekendelsen:
o Hvad er en trosbekendelse?
o Hvad er trosbekendelsen i islam, og hvad bliver trosbekendelsen brugt til i islam?
o Hvilke andre religioner har en trosbekendelse, og kan I give eksempler?

- Bønnen:
https://www.youtube.com/watch?v=fys0A1hCYTQ
Se videoen og noter imens.
• Hvad er niya?
• Hvad er wudu, og hvordan udfører man det?
• Hvorfor skal man udføre wudu før bønnen?
o Bønnen som praksis:
Hvad er særligt ved fredagsbønnen?
https://www.youtube.com/watch?v=0gAwiHSWsfI
Se videoen og skriv ned hvad bønnen består af – hvad ligger i mærke til, hvad gør han og hvornår? (OBS! Se kun indtil 5:06).
Hvorfor er bønnen en del af de fem søjler - hvilken betydning tror I den har?


6.-7.modul Ung og muslim i Danmark plus opsamling af forløbet

Video om Duaa, der ser på islam indefra
Hvilke dilemmaer har Duaa som dansk muslim?
Hvor er Duaa og hendes søster i forhold til Hjärpes begreber?
Hjärpes begreber
Tekter om tildækning:
Koranen 24:30-31 og Koranen 33:59
Hadith Profetens Sunna, Abû Dâwûd
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 37,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Religion: Islam

Globalisering og kulturmøder med fokus på islam og Vesten

1.modul islam
Fokus:
Gudssyn
Verdenssyn
Menneskesyn
De fem søjler

Tekstmateriale:  "Halal og haram"
(R. Rashid og J. Harder Højbjerg: Bag sløret, People´s Press, 2003)
KS-bogen: 126 – 127
Koranen sura 4 (Kvinderne) vers 171
Sura 2 vers 155-156

2.modul
De seks trosartikler
Side 126-130 i KS-bogen
Øvelser med repetition af fagbegreber fra forrige time


3. Modul
Religionsnørden med noter
Materiale:
https://www.bing.com/videos/search?q=religionsn%C3%B8rden%20islam&qs=n&form=QBVLPG&sp=-1&lq=0&pq=religionsn%C3%B8rden%20islam&sc=1-21&sk=&cvid=E4629311A2754877874B2868ACAE2D6C

4.-5. Modul
Fokus på 1. og 2. søjle Trosbekendelse og bøn
- Trosbekendelsen:
o Hvad er en trosbekendelse?
o Hvad er trosbekendelsen i islam, og hvad bliver trosbekendelsen brugt til i islam?
o Hvilke andre religioner har en trosbekendelse, og kan I give eksempler?

- Bønnen:
https://www.youtube.com/watch?v=fys0A1hCYTQ
Se videoen og noter imens.
• Hvad er niya?
• Hvad er wudu, og hvordan udfører man det?
• Hvorfor skal man udføre wudu før bønnen?
o Bønnen som praksis:
Hvad er særligt ved fredagsbønnen?
https://www.youtube.com/watch?v=0gAwiHSWsfI
Se videoen og skriv ned hvad bønnen består af – hvad ligger i mærke til, hvad gør han og hvornår? (OBS! Se kun indtil 5:06).
Hvorfor er bønnen en del af de fem søjler - hvilken betydning tror I den har?


6.-7.modul Ung og muslim i Danmark plus opsamling af forløbet

Video om Duaa, der ser på islam indefra
Hvilke dilemmaer har Duaa som dansk muslim?
Hvor er Duaa og hendes søster i forhold til Hjärpes begreber?
Hjärpes begreber
Tekter om tildækning:
Koranen 24:30-31 og Koranen 33:59
Hadith Profetens Sunna, Abû Dâwûd

Tekst plus video ca. 30 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Historie: Globalisering og kulturmøder

I historiefaget har vi i forbindelse med det fællesfaglige forløb fokuseret på kulturmøder mellem kristne og muslimske civilisationer, det værende både positiv udveksling, undertrykkelse og konflikter mv. Vi har særligt dykket ned i korstog, gæstearbejdere, men også berørt perioden omkring vendingen, og efter den kolde krig med udgangspunkt i Huntingtons teori og civilisationernes sammenstød.

Grundbog, KS-bogen:
s. 86-90: Intro til alle fag
- Globalisering historisk
- Huntington civilisationernes sammenstød efter den kolde krig
s. 90-105 med fokus på:
- kulturmødet mellem kristne og muslimske civilisationer
Gruppearbejde med fokus på gæstearbejdere:
Den typiske gæstearbejder - Immigrantmuseet
Gæstearbejderne - Immigrantmuseet
DR Episode 5: https://www.dr.dk/drtv/episode/indvandringens-historie_-gaesterne-der-blev_428323
Kilde: En overvældende velkomst
fra Dansk Flygtningehjælp (2006): ”Verden kom til Danmark – 50 år med flygtninge”

Enkeltkilder:
- Lille uddrag: Huntington om civilisationsernes sammenstød
- Omars Pagt (kristne under arabisk muslimsk herredømme)
- Urban 2. tale: opfordring til korstog
- Vestlige fremstillinger: Malerier: Tyrkerne/Osmannerne
- Tv-klip: I krig for Danmark: Sæson 1 – På korstog mod øst | DRTV
De første 6 minutter
- Den typiske gæstearbejder - Immigrantmuseet
- Gæstearbejderne - Immigrantmuseet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer