Holdet 2q ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Sønderborg Statsskole
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Bianca Sauer, Johan Knud Vad Knudsen, Ole Staun
Hold 2024 ks/q (1q ks, 1q ks Hi, 1q ks re, 1q ks sa, 2q ks, 2q ks Hi, 2q ks re, 2q ks sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introforløb
Titel 2 Køn og kamp - EKSAMEN
Titel 3 Kronologiforløb
Titel 4 Fællesfagligt: Det gode samfund
Titel 5 Fællesfagligt: Identitetsdannelse
Titel 6 Holocaust, folkedrab - EKSAMEN
Titel 7 USA - EKSAMEN
Titel 8 Den amerikanske drøm i går og i dag
Titel 9 Kriminalitet
Titel 10 Fællesfagligt: Globalisering og kulturmøde
Titel 11 Forløb#4

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introforløb

I dette korte forløb introduceres eleverne til faget og dets grundlæggende begreber - og lærer at bruge dem i praksis.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Køn og kamp - EKSAMEN

Vi arbejder med perioden i Danmark i 1960'erne og 1970'erne og ser nærmere på autoritetsoprør og kønskamp. Det hele leder hen mod HO-opgaven, hvor emnet og kilderne netop omhandler især kønskampen.

Litteratur
Dorthe Chakravarty og Hanne Mortensen
De danske kvinders historie
Systime. 2014

Martin Cleemann Rasmussen m.fl
Danmarkshistorie. Det 20. og 21. århundrede
Lindhardt og Ringhof. 2014

Lotte Schou og Susanne Ørnstrøm
Danmark i verden. Fortid, nutid, fremtid.
Columbus. 2011

"Det Store Flip". Instr. Niels Gråbøl (1997)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kronologiforløb

Med afsæt i forskellige introduktionsøvelser præsenterer forløbet holdet for historiefagets identitet og metode. Derefter arbejdes med kronologisk overblik og historiens drivkræfter med centrale nedslag i Europas og Danmarks historie. Introduktion til kildeanalyse

Kernestofområder historie:
- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- natur, teknologi og produktions betydning for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidig perspektiv
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder
- historiebrug

Estimeret omfang: 35 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Fællesfagligt: Det gode samfund

Undervisningsbeskrivelse

RELIGION

I Religion forsøgte vi i dette forløb at afdække, hvordan religion og etik - særligt kristen etik - spiller ind i tanker om, og indretningen af, ”det gode samfund” i Danmark. 

Der var først en kort introduktion til kristendommen og til religion som fag.  

Vi undersøgte dernæst hvad kristne tror på ved at finde ud af hvad ’myter’ er for noget. De tre kristne grundmyter og den kristne trosbekendelse var vores fokus på derefter. Dermed havde vi fået viden om det grundlæggende og traditionelle i Kristendommen.  

Så kikkede lidt frem i historien og fandt ud af hvorfor den kristne tro i Danmark, som er et ’sekulært’ land, ser anderledes ud i dag. I denne sammenhæng var det vigtigt, at vi lærte noget om den proces der hedder ’sekulariseringen’.  

Den andet gren i vores forløb handlede om den videnskab der hedder ’etik’. Vi fandt ud af hvad det er for noget og hvordan man arbejder med etiske spørgsmål. Vores udgangspunkt her var ’kristen etik’. Derfor gik vi tilbage til fundamentet af den kristne tro ved at lære Det Gamle Testamentes religiøse etik. Her var vi mest interesseret i De Ti Bud og hvilken betydning de har for den jødiske/kristne forståelse af etiske spørgsmål.

Jesus var den figur vi beskæftigede os med for at forstå hvordan etikken i Det Nye Testamentes hænger sammen med og adskiller sig fra gammeltestamentlige etiske forestillinger. Vi snakkede om hvad det betyder at Jesus er ’Messias’, vi læste Det Dobbelte Kærligshedsbud og uddrag fra Bjergprædikenen. Vi perspektiverede næstekærlighedsbuddet til den aktuelle debat om flygtninge i Danmark.

Herfra hoppede vi frem i historien til Reformationen og Luthers kristendomsforståelse og betydning for kristendom i Danmark.  

Således forberedt beskæftigede vi os i forløbets sidste del med en undersøgelse af, hvordan Danmark kan siges at være et kristent land, og hvad velfærdsstaten har med kristne værdier at gøre. Vi ser afslutningsvist på, hvordan man i Danmark i dag kan finde svar på etiske spørgsmål udenom Gud (sekulær etik). Vi lærte her noget om den verdslige etik ved at læse om utilitarisme og pligtetik. Begge teorier anvendte vi på forskellige dilemma-cases. Det gjorde vi for at se, om og hvordan verdslig etik spiller en rolle i hvordan vi lever sammen i DK i dag. Kan de være en del af ’det gode samfund’?  

I sammenhængen med forløbets tværfaglige fokus på den danske velfærdsstat læste vi den nytestamentlige lignelse af Den Barmhjertige Samaritaner og en avisartikel af politikeren Mathias Tesfaye, hvor han udtrykker sine holdninger til næstekærlighed og hvordan den passer ind eller bliver udfordret af velfærdsstaten i danmark.  

Som afsluttende repetition kom vi tilbage til den kristne tros grundlag, repeterede hvad myter og ritualer er for noget (inklusive ‘kultdrama’) og fokuserede særligt på dåbsritualet.

Kernestof

Madsen, Maria m.fl. (2015). KS-bogen. 2. udg. Columbus, siderne: 148-151, 204-210, 217-228  

Kristendom og Etik
- Andreasen, Esben (2006). Religion og Kultur, s 252-256
- Bjergprædikenen (uddrag), Matthæus kap 5.
- Den apostolske trosbekendelse https://www.folkekirken.dk/_Resources/Persistent/5/c/b/d/5cbd8c0067f9675a685375174b2cc54fed2114a6/Den-apostolske-Trosbekendelse.pdf
- Den barmhjertige samaritaner, Lukas 10, 25-37
- De Ti Bud 5. Mosebog, kap 5, vers 7-2
- Folkeuniversitetet Århus: Reformationen - ‘Hvad skete der lige der?’   Fürstenberg, Anne : M. Kirkernes Stamtræ https://www.kristendom.dk/kirketrae
- Juul Pedersen, Bo (2013). Mads og Monopolet Mads & Monopolet 10 år: Dilemmaet der fik monopolet til at måbe. https://www.youtube.com/watch?v=OP_mg3yG66A
- Motzfeldt, Dorte Thelander (2022). Luthers betydning for den kristne etik. Fra Religion og etik - Etik i kristendom. Systime, s 164.  
- Ninian Smarts religionsmodel. Religionsportalen. https://religion.systime.dk/?id=467&L=0
- Religionsnørden. Kristendom basis 1. https://www.youtube.com/watch?v=Ii_tst8FglE
- Tesfaye, Mathias: Jeg har svært ved buddet om næstekærlighed lige nu. 30. september 2015 https://www.kristendom.dk/hvem-er-min-naeste/det-er-svaert-foelge-naestekaerlighedsbuddet-lige-nu
- Vangshardt, Rasmus: Hvad er nytteetik? 20. juli 2010; https://www.religion.dk/viden/hvad-er-nytteetik   
- Vangshardt, Rasmus: Hvad er pligtetik? 15. juli 2010, https://www.religion.dk/viden/hvad-er-pligtetik
- https://www.youtube.com/watch?v=Y6cdXMBjHPc
- Stolovitskaya, Anastasia (2010). Næstekærlighed i frit fald. 180 Grader,  https://180grader.dk/artikel/naestekaerlighed-i-frit-fald?fbclid=IwAR1DkCs4aCdsm2-VENOljhmnOqvLnolpqLPtkTwEdX6NtkalSSFWtceXz3M  
- Petersen, Thomas Søbirk , Hvad er etik? Kristeligt Dagblad (02.05.2011)  https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=uazNCE7ZlyY
- Religionsnørden: Lykkeetik https://www.youtube.com/watch?v=e9L7qLG_mYU&list=PLVqSICCQ2OWpJMMxxIAUcvBB4CZFDCbOL&index=3
- Religionsnørden: Pligtetik https://www.youtube.com/watch?v=1egGdbJwGys
- Hazen, Isabelle & Christian Hjortkjær: Hvad er forskellen på katolicisme og protestantisme? 25.03.24 https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/hvad-er-forskellen-paa-katolicisme-og-protestantisme
- De Ti Danske Bud - 10 afsnit - VELFÆRDSSAMFUNDET https://www.youtube.com/watch?v=orX64Fw9hBk
- Den barmhjertige samaritaner. https://www.youtube.com/watch?v=70F8yrjKE-o   

KS religion

- Khader, Naser (2012). "Det var ikke Stauning, men kirken, der opfandt socialhjælpen”, https://www.religion.dk/synspunkt/det-var-ikke-stauning-men-kirken-der-opfandt-socialhj%C3%A6lpen?fbclid=IwAR0_AEnteBpi_Eo_NFOm0HZDRuRqIcPv9CLCzIFogYkk4XygkUCePXYUgZ8
- Uddrag af DRK-dokumentarserien Adam & Eva, afsnit 8 ”Næstekærlighed til flygtninge?” (02.10.18) (6:55-15:05, ca. 8 min.) (set på CFU)   
- Folkekirkens dåbsliturgi https://www.folkekirken.dk/livets-begivenheder/daab/saadan-foregaar-daab

Fagbegreber

Myte, ritual, kultdrama, det nye og det gamle testamente, verdslig/sekulær og religiøs etik, nytteetik, pligtetik, tre kristne grundmyter, messias, den kristne trosbekendelse, sekularisering, det dobbelte kærlighedsbud, gammeltestamentelig og nytestamentelig etik, bjergprædiken, næstekærlighed, reformationen, Martin Luther, kristne værdier og det danske velfærdsstat, lignelse, den barmhjertige samaritaner, overgangsritual, van Genneps model om overgangsritualer, Podemann-Sørensens ritualmodel, indefra/udefra, protestantisk & katolsk kristendom, sakrament, sola fide/sola scriptura/sola kristus/sola gratia, dilemma, dåbsritual



HISTORIE

Dette forløb har i særlig grad forholdt sig til velfærdstatens udvikling i Danmark over den lange periode fra før 1800 indtil i dag.

Forløbet omfatter velfærdsstatens historie og politiske grundlag, demokratisering, etik og udfordringer gennem historien - desuden ideologierne: liberalisme, konservatisme og socialisme.

Vi har arbejdet med den ideologiske baggrund for velfærdsstaten. Vi snakkede om solidaritet, humanisme og industrialisering.

Vi har talt om kirkens rolle i velfærdsstatens fundament - også ideologisk.

Vi har haft særligt fokus på udviklingen fra et almisse- over et skøns- til et retsprincip i fordelingen af velfærden.

Vi har talt om sammenhængen mellem velfærd og demokratiske rettigheder - og at fattigdomsydelser tidligere betød et tab af netop disse.

Vi har (naturligvis) beskæftiget os med Kanslergadeforliget - herunder især med fokus på socialreformens betydning.

Vi har arbejdet med velfærdsstatens guldalder i 1960'erne - og dens krisetid under kartoffelkur i 1980'erne.

Slutteligt har vi talt om velrædsstatens udfordringer i dag

Vi har læst flere kilder, herunder en tekst af Jeremy Bentham, kilder fra et besøg på en fattiganstalt i 1887, reglementet fra et dampvæveri i 1860'ernes København, Ernst Hansens beretning om livet som arbejdsløs i 1930'erne, Poul Møllers kritik af velfærdsstaten fra 1950'erne og mange flere.

Eleverne blev også sendt ud i byen for at foretage en interviewundersøgelse blandt Sønderborgs borgere: Hvad mener de er det gode samfund?

Materiale i historie:

Madsen, Maria m.fl. KS-bogen (2. udg.). Columbus 2015, s. 152-167

Statsministerens nytårstale 2025: https://www.dr.dk/drtv/se/statsministerens-nytaarstale_-statsministerens-nytaarstale_496088

Jeremy Bentham: Statens rolle (1795), uddrag

Mørch (m.fl.): Danmarks historie 1880-1960. Kilde 35: Besøg på Korsør Tvangs- og Forsørgelsesanstalt 1887

Reglement for arbejderne på Rubens dampvæveri, 1869

Ernst Hansen: Livet som arbejdsløs i 1930'erne

Poul Møller: Velfærdsstaten sløver modstandskraften (1956) i Andersen (m.fl.): Fokus 3 side 66-67

Svend Brinkmann: Konkurrencestatens reformer skaber vækst. Men ødelægger de mon mere, end de gavner? https://www.altinget.dk/etik/artikel/svend-brinkmann-konkurrencestaten-har-et-stramt-greb-om-vores-dannelse-kan-vi-loesne-det


SAMFUNDSFAG

Hvad er det gode samfund? Den danske velfærdsstat ses ofte som leverandøren af ’det gode samfund’ i Danmark. De klassiske ideologier er grundlæggende tænker om hvad et samfund, hvilket primært problem eller uretfærdighed der er i samfundet, og hvordan skal disse problemer løses. Hvordan udfolder vi det ideelle eller utopiske samfund? De 3 klassiske ideologier har hver især haft stor indflydelse på, hvilket samfund vi har i dag.
Vi undersøger hvad ’velfærdsstat’ vil sige, hvilke typer af velfærdsstater der eksisterer globalt og hvordan velfærdstyperne spiller sammen med en ideologisk grundholdning.
Slutteligt diskuteres henholdsvis interne og eksterne udfordringer for den moderne danske velfærdsstat, herunder bevægelsen mod en konkurrencestat i stedet for en socialstat.

Hvad er en ideologi?
Karakteristik af den eksisterende samfund, problemidentifikation og midler til løsning

Ideologier: Hvordan karakteriserer man en ideologi?
FY2425 DK Always Arya NEW 20" YT



Liberalisme:
Liberalisme

Konservatisme:
66383 JYSK REMIX Branding 2025 WATERHOSE 6s B 16x9 DK

Socialisme:
Is Denmark Socialist? | 5 Minute Video


Socialisme

Velfædstrekanten:
Hvem skal levere opgaveløsning og service?
Et bundløst kar | Information

Velfærdsstatstyper:
Den universielle, residuale og korporative velfærdsstat.
TV - mitCFU.DK   - Blok på bistand

Velfærdsstatens interne udfordringer:
Den demografiske udvikling
Forsøgerbyrden
Forventningspresset
Velfærdsforsikringer og individualisering
Stigende social ulighed

Velfærdsstatens eksterne udfordringer og bevægelsen mod en konkurrencestat:
Den økonomiske globalisering, outsourching, Social dumping, immigration
Konkurrencestaten.



Ud over ovenstående links ligger der på modulerne pdf´filer med grundbogs teksterne.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Fællesfagligt: Identitetsdannelse

RELIGION

Buddhisme og identitetsdannelse i det senmoderne

Dette tværfaglige forløb drejer sig om religion i det senmoderne samfund med udgangspunkt i danskernes fascination af buddhisme.

Vi dykker først ned i religionssociologisk teori for at kunne identificere og karakterisere tendenser i religion og religiøsitet i det senmoderne.

For at kunne undersøge danskeres fascination af religionen buddhisme skruer vi tiden tilbage til buddhismes tilblivelse for at belyse Buddhas lære: de fire ædle sandheder, den otteledede middelvej, samsara, karma og nirvana. Undervejs repeteres religionsfænomenologisk teori om det hellige, myte og ritual.

Vi kigger kort på buddhismes udvikling, samt hvordan buddhisme praktiseres af munke og lægfolk i Østen i dag, så vi er i stand til at sammenligne med vestlige konvertitbuddhisters praksis i det senmoderne.

Kernestof

Madsen, Maria. (et al.) KS-bogen. 2. udgave, 2028, Forlaget Columbus, siderne 76-81.

Buddhisme og religion i det senmoderne

- Religionsnørden: Buddhisme introduktion. https://www.youtube.com/watch?v=dhSu7o3A-Aw
- Diamantvejsbuddhisme i Danmark (2015). uddrag https://www.youtube.com/watch?v=rMH8lpH1agg
- Clark College (2013): Tibetan Monks Create Sand Mandala at Clark College in Vancouver, WA. https://www.youtube.com/watch?v=IYVcjFhpsHc WWW.DR.DK Ritzau Nyheder (2013) Religionskapløb: Meditativ Buddha ånder Jesus i nakken. 28. marts 2013 https://www.dr.dk/nyheder/indland/religionskaploeb-meditativ-buddha-aander-jesus-i-
- nakken
- Gesar Travel: The Buddhist Wheel of Life explained step by step. https://www.gesar-travel.com/wheel-of-life/?lang=en
- Mmd Copenhagen (2016). Jeg er dansk etnisk konvertit. https://www.youtube.com/watch?v=EALqRY_uvsw
- Buddhas Liv. BBC (2016). https://archive.org/details/the-life-of-the-buddha-full-bbc-documentary-hq-with-english-greek-catalan-subs
- Jørn Borup: Yoga er sundt, og Buddha er cool. www.religion.dk, 7. jul 2011. https://www.religion.dk/religionsanalysen/yoga-er-sundt-og-buddha-er-cool
- Isabelle Hazen: Religiøse Overgangsritualer. 18.8. 2022, https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/religioese-overgangsritualer
- Victor Holler Brændstrup: Det buddhistiske livshjul forklaret af en elev (2019) https://www.youtube.com/watch?v=b6SF75LRobQ
- Nick Keomahavong (2020). A Day in the Life of a Buddhist Monk. https://www.youtube.com/watch?v=PlsaqLddfws
- om karma Maitrayana-upanishad IV, 2 og om samsara Brihandaranyaka-upanishad IV, 4. Fra: Allan Poulsen: Hinduismen, Systime 2012.
- Anders Riisgaar Rasmussen: Kære venner: Derfor valgte jeg at blive buddhist. www.religion.dk, 1. juli 2014
- Feltarbejde på studietur i Berlin: Besøg ved det buddhistiske center.
KS religion
- Himlen over Danmark (2015). Episode 3. Buddha og milliardæren. DR2. https://www.dr.dk/studie/religion/buddhisme
- Christine Feldthaus: So F*** special. Helt ind i sindet. (2012). DR.DK
- Klysner, Anne (2010): TVSYD ‘På Herrens Mark: Buddhisme’. https://www.youtube.com/watch?v=bTUTj-MuWmM

Fagbegreber

Google-buddhisme, karma, samsara, nirvana, 4 ædle sandheder, middelvejen, tre juveler, Anthony Giddens teori om det senmoderne, fortryllelse, affortryllelse, genfortryllelse, meditation, mindfulness, kosmos/kaos, orienteringsløshed/forvirring, kultur-buddhisme, vestlig buddhisme, Mahayana, Hinayana, vajrayana, lama, wellnessreligion, spiritualitet, erfaringsreligion, frelsesreligion, det traditionelle/moderne/senmoderne samfund, polycentrisk verdensbillede, det situide menneske, lidelse, synkretisme, dharma, benarestalen, sangha, new age, ritual, overgangsritual, Rambos konversionsteori

SAMFUNDSFAG:

Undervisningsbeskrivelse:

Identitetsdannelse i det senmoderne samfund

I dette forløb har eleverne arbejdet med identitetsdannelse i det senmoderne samfund med fokus på, hvordan individets livsvilkår og selvforståelse påvirkes af de samfundsmæssige forandringer, der kendetegner moderniteten. Forløbet har taget udgangspunkt i centrale samfundsteoretiske perspektiver hos Anthony Giddens, Pierre Bourdieu, Thomas Ziehe og Erving Goffman. Teorierne har dannet grundlag for en analyse af, hvordan individet i dag konstruerer sin identitet i et samfund præget af refleksivitet, individualisering og kulturel frisættelse.
Eleverne har arbejdet med Giddens’ begreber om det refleksive selv og den ontologiske sikkerhed som udtryk for, hvordan individet i senmoderniteten kontinuerligt må skabe og genfortælle sin egen livshistorie for at opretholde en sammenhængende identitet. Med Bourdieus begreber om habitus, kapital og felt har eleverne analyseret, hvordan sociale og kulturelle strukturer stadig former individets muligheder, trods en oplevelse af frihed og valg. Ziehes teori om kulturel frisættelse og subjektivisering, ontologisering og potensiering har bidraget til forståelsen af unges behov for selvrealisering og autenticitet, mens Goffmans dramaturgiske perspektiv har været anvendt til at belyse, hvordan mennesker iscenesætter sig selv i forskellige sociale sammenhænge – både i den fysiske verden og på sociale medier.
Forløbet har inddraget aktuelle artikler og debatindlæg om unges liv på sociale medier for at koble de teoretiske perspektiver til elevernes egen hverdag og til samtidens samfundsudvikling.


HISTORIE

I historie har vi arbejdet med udviklingen fra det traditionelle over det moderne til det senmoderne samfund.

Eleverne har arbejdet med personlig identitet ved at vælge deres egne sange og trænet at præsentere dem for hinanden. Vi har talt om, hvad disse sange siger - og hvorfor de er valgt.

Vi har gennemgået de generelle træk ved henholdsvis det traditionelle, moderne og det senmoderne samfund og arbejdet med det på forskellige måder. Nedenfor er et udpluk:

Traditionelle samfund: Eleverne har bl.a. lavet en kreativ AI-øvelse, hvor de skulle skabe en tegneserie ud fra en kilde om en kvæghandlende i 1600-tallet, der rejste fra Hamborg til Estrup.

Moderne samfund: Her så vi bl.a. på fritiden som nyt opstået begreb i første halvdel af 1900-tallet - fx vha. en video fra AU om "den kvindelige Louis Armstrong", Valaida Snow, der i tiden omkring 2.vk. var på besøg i Randers. Vi har også diskuteret omsorgsbegrebet historisk set (med hjælp fra Emma Holten).

Senmoderne samfund: Her så vi bl.a et afsnit af Indefra med Anders Agger, hvor en tabt dosmerseddel bliver til en eksistentiel snak med præst, cigarklub, silent disco etc. Vi talte her om, hvad de mange udfoldelsesmuligheder har gjort ved vores følelsesliv - i kontrast til tidligere tider.

Vi har ydermere afdækket andre former for identitet:

National identitet

Herunder sport og national identitet + indfødsretsprøven

Uddannelse og identitet (her så vi bl.a. Det Forsømte Forår)


Kernestof i KS-historie:

- Dansk historie og identitet

- Natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv

- Udviklingen i identitetsdannelsen fra traditionelle samfund til moderne samfund til senmoderne samfund med fokus på køn og familien.

Materiale i KS-historie:

Maria Madsen m.fl. KS-bogen (2. udg.). Columbus. 2018, s. 10-26, 33-37 (21 sider)

Lensmand Eske Brocks dagbøger, 1608-1622

Den kvindelige Louis Armstrong: https://cas.au.dk/danmarkshistorien/film/film-til-lektion-7-1914-1945

Vi er mere værd: Emma Holten om feministisk økonomi: https://www.youtube.com/watch?v=XaBOe4xLVrc, interview med Emma Holten

Indefra med Anders Agger: Livskrise (1:2), sæson 8, DR

Indfødsretsprøven 2024: https://www.dr.dk/nyheder/indland/kan-du-blive-dansk-statsborger-tag-indfoedsretsproeven-her

Historiker: Sporten betyder meget for vores nationale identitet, Kristeligt Dagblad, 2019, https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/sporten-betyder-meget-vores-nationale-identitet

Adolf Hitler om Ånd og Krop, uddrag fra Min Kamp (1925)

Christian Christensen om skolegang i 1890’erne (1960): https://danmarkshistorien.lex.dk/Christian_Christensen_om_skolegang_i_1890%E2%80%99erne

Folkeskolens formål: https://www.uvm.dk/folkeskolen/folkeskolens-maal-love-og-regler/om-folkeskolen-og-folkeskolens-formaal/folkeskolens-formaal

Den Blå Betænkning: Undervisningsvejledning for Folkeskolen, 1960: modulet 22/4

Det Forsømte Forår, film (1993) (CFU)

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 45 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Holocaust, folkedrab - EKSAMEN

I dette forløb har vi arbejdet med folkedrab - med et særligt fokus på Holocaust.

Vi har talt om baggrunden for Holocaust og tiden i Tyskland omkring Hitlers magtovertagelse. Med særligt fokus på fascimen, og hvordan en sådan ideologi kunne få fat i det tyske folk.

Vi har set et afsnit af serien Band of Brothers. I afsnittet befrier de amerikanske soldater en arbejdslejr.

Eleverne har fået en forståelse for, at nazisterne ikke kun var efter jøderne - men også andre befolkningsgrupper.

Vi har også prøvet at sætte det i perspektiv til i dag og talt om, hvordan eleverne mærker snakken om frihed og demokrati i dag.

Tekster:

Nazisme og Holocaust af Sofie Lene Bak (2023), Systime, pp. 5, 13-55,

En tysk skolepiges syn på jøderne, 1935

Band of Brothers (2001) ep. 9 - "Why We Fight"
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 USA - EKSAMEN

Et enkeltfagligt forløb, hvor vi ser på USA og landets plads i verden.

Vi arbejder med landets historie, forholdet til Danmark og går også mere specifikt i dybden med Jacob A. Riis, "den ideelle amerikaner".

Eleverne har lavet deres egne quizzer om forskellige dele af den amerikanske historie: Immigration og mangfoldighed, det politiske system og demokrati, USA som supermagt, borgerrettigheder, kultur og identitet. Quizzerne blev gennemgået mod slutningen af forløbet.

Vi har talt om fordomme om USA - positive såvel som negative. Vi har også set på USA's betydning for Danmark.

Vi har set på immigrationen til USA - herunder den europæiske kolonisering af USA. Vi brugte American Progress til at tale om europæernes fremmarch - på bekostning af hvad?

Et modul blev også brugt på at undersøge de indfødte amerikaneres rettigheder - med fokus på Wounded Knee-massakren.

Vi brugte Jacob A. Riis som eksempel på den klassiske amerikanske drøm - og til at tale om forholdene for underklassen i storbyerne før og omkring år 1900.

For at dække USA's rolle i det tyvende århundrede lavede klassen en lille kreativ øvelse. I små grupper skulle de udarbejde et lille arbejdsark på én A4-side. Arket skulle indeholde stikord, nøgleårstal, citater og fun facts samt et billede. Grupperne var:

1. verdenskrig
Krakket i 1929
2. verdenskrig
Borgerrettighedsbevægelsen
Vietnam-krigen
9/11.

Efter ovenstående seance forholdt vi os særligt til Vietnam-krigen, for med afsæt i denne at tale om "kampen" mellem liberalisme og kommunisme/socialisme - altså at afdække ideologiernes kamp i det 20. århundrede.

Det sidste modul forholdt sig til USA i dag. Der var nok at tale om!


Materiale:

Donald Trumps indsættelsestale (2025) - ca. 3 sider

Den europæiske kolonisering af USA. Fra USA. Historie, samfund, religion (2017) af Hansen og Sindberg. Ca. 2 sider.

American Progress - maleri af John Gast (1872).

Cornerstone Speech af Alexander Hamilton Stephens (1861). Ca. 1 ns.

Video fra Captivating History om Wounded Knee-massakren. Youtube. Ca. 12 min.

Det moderne USA af Sindberg og Larsen s. 121-124. Ca. 3 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Den amerikanske drøm i går og i dag

RELIGION

I dette tværfaglige forløb har vi arbejdet med det fænomen, der forbinder religiøsitet og patriotisme, og ’klistrer’ et folk sammen på tværs af etnicitet, religion, race, eller politisk ståsted - nemlig CIVILRELIGION. Civilreligion findes mange steder hen i verden, men spiller en særlig rolle i USA. Det er grundet i USA's historisk udvikling som indvandringsland. Denne indvandringshistorie har ført til både en stærk partikulærreligiøs tradition og på den anden side en mangfoldighed, som ikke kunne rummes i én enkel specifik religiøs tradition. I stedet for bygger den amerikanske selvforståelse på landets særlige rolle i verden.
I både hverdagen og i politiske arenaer spiller både partikulærreligiøse og civilreligiøse myter, ritualer, symboler og sprog en afgørende rolle.

Kernestof
-Madsen, M. et al. (2015). KS-bogen. Columbus Forlag, 1. udgave, s 254-268.

-2. Mosebog kapitel 19 om israeliternes udvandring fra Egypten, eksodus (stikord: American exceptionalism). I kan finde teksten også på: http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx

-Matthæusevangeliet, kapitel 28, vers 1-7 (Løsningsmyten)

-Mcguire, Brian Patrick: Kronik: Civilreligion - en amerikansk udfordring. 14. Oktober, 2009  https://forskning.ruc.dk/en/publications/civilreligion-en-amerikansk-udfordring

-Obama, Barack: Tale fra 7. november 2012, DR.dk https://www.dr.dk/nyheder/udland/laes-hele-obamas-tale-paa-dansk

-Obama, Barack: Indsættelsestale 20. november 2009. DR.dk https://www.dr.dk/nyheder/barack-obamas-indsaettelsestale

-Holck, Merete (2015). Thanksgiving opstod for at bekræfte forholdet til Gud. Kristelig Dagblad,   26. november 2015 https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/amerikas-helt-anderledes-dag

-Thanksgiving https://www.youtube.com/watch?v=fhgoB3qA_qk&ab_channel=EnglishPortal  (3:47)

-Amerikansk troskabsed https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/amerikansk-troskabsed-til-gud-skal-retten og www.ushistory.org/documents/pledge.htm&nbsp

-”The Founding Fathers” og hvad deres funktion er: https://www.battlefields.org/learn/articles/10-facts-founding-fathers

-Den amerikanske drøm (eksempler): https://www.thestreet.com/investing/stocks/10-people-living-the-american-dream-11173382

-Overgangsritualer. Fra: Lykke-Kjeldsen, Carsten, et al. (2016). Begrebsnøglen til religion. Systime, s 110.

-Marjorie Taylor Greene https://twitter.com/cspan/status/1440020556322119686

-Adelin Jørgensen, Jonas (2022). Evangelikale kristne, den amerikanske højrefløj og international politik. Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, 23. februar 2022 https://kirkeforalle.dk/evangelikale-kristne-den-amerikanske-hoejrefloej-og-international-politik/

-Gjerulf Kretz, Lillian (2022). Abort-afgørelse venter i USA: 'Baby-morder, du har blod på hænderne'. 24. juni 2022, DR.dk https://www.dr.dk/nyheder/udland/abort-afgoerelse-venter-i-usa-baby-morder-du-har-blod-paa-haenderne#!/

-Cürker, Selin & Top, Morten (2023). USA's højesteret blokerer forbud mod abortpille: 'Sagen handler også om tillid til systemet'. https://www.dr.dk/nyheder/udland/usas-hoejesteret-blokerer-forbud-mod-abortpille-sagen-handler-ogsaa-om-tillid-til

-Explainer: Hvorfor er abort truet i USA? www.dr.dk, 10. Juni 2021 https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-hvorfor-er-abort-truet-i-usa_250362

-Roe v Wade: explained https://www.youtube.com/watch?v=wGfH8fLvew0 (3:22 min)

-pro-life https://prolifeaction.org/

-pro-choice https://www.plannedparenthood.org/   

-Film: Ilan Ziv (2008). Religion og Politik i USA, DR2, 4/11, 2008. (00:00-32:00 min) Filmen er tilgængelig i CFU fra mandag, 14/11, 2022 – januar 2023

Begreber, aktører, og stikord til analys:

sekularisering, jeremiade, American exceptionalism, the Founding Fathers, løsningsmyten, exodusmyten, Jesus som Messias, the American Dream, overgangsritualer, Arnold Van Genneps model af overgangsritualer, myte-ritual-kultdrama, effikacitet, Podemanns ritualanalyse: rituelle / mytiske / virkningens plan, civilreligion og partikulærreligion, civilreligiøse ritualer, Roe vs. Wade, abort lovgivning, etik, Kennedy paradigme, sorte amerikanere og (civil)religion, Martin Luther King, John F. Kennedy, Barack Obama, Richard Nixon, Jimmy Carter, Joe Biden, pro-life, pro-choice i abortdebatten, forestillet fællesskab, troskabeden, thanksgiving, Rousseau og det ideale samfund

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • IT
  • Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 9 Kriminalitet

Kriminalitet og sociologi

Forløbets formål
Formålet med forløbet er at give eleverne en sociologisk forståelse af kriminalitet og samfundets reaktion på afvigende adfærd. Eleverne skal kunne analysere, hvordan normer, socialisering, sociale strukturer og individuelle overvejelser påvirker kriminalitet, og hvordan disse faktorer spiller ind på borgernes opfattelse af retfærdighed og straf. Forløbet kobler teoretiske perspektiver med empiriske observationer fra DR-programmet “Dommer for en dag”, hvor almindelige borgeres retsfølelse sættes på prøve.
Centrale problemstillinger
I forløbet arbejdes der med spørgsmål som: Hvordan kan kriminalitet forklares ud fra forskellige sociologiske teorier? Hvilken rolle spiller socialisation, stigma og samfundsmæssige forhold i kriminalitet? Hvordan vurderer almindelige borgere straf sammenlignet med lovgivningens straffe? Og i hvilken grad kan kriminalitet forstås som et resultat af rationelle overvejelser frem for sociale faktorer?
Teoretisk grundlag
Forløbet tager udgangspunkt i fire centrale sociologiske teorier om årsager til kriminalitet:
• Indlæringsteori (Sutherland): Her forstås kriminalitet som noget, der læres i primærgrupper gennem normer, holdninger og konkrete teknikker. Ungdomskriminalitet forklares ofte ud fra kammeratskabsgruppers indflydelse, hvor positive holdninger til kriminalitet kan normalisere afvigende adfærd.
• Stigmatiseringsteori (Becker): Sociale reaktioner og sanktioner kan føre til, at individet internaliserer rollen som afviger. Stigmatisering kan skabe en negativ identitet og udvikle sig til en afvigerkarriere, hvor individet opfatter sig selv som permanent udenfor samfundets normer.
• Anomi-teori (Merton): Samfundets fokus på materielle mål kan medføre kriminalitet, når individet ikke har adgang til legitime midler til at opnå disse mål. Statusfrustration og relativ deprivation kan motivere til illegale handlinger som en måde at kompensere for manglende muligheder i det legitime samfund.
• Rational choice-teori (Becker & Murphy, Clarke): Kriminalitet kan forstås som et kalkuleret valg, hvor individet vejer risiko, arbejdsindsats og potentiel gevinst mod hinanden. Forebyggelse kan derfor ske ved at øge risikoen for opdagelse, reducere gevinsten eller gøre det mere besværligt at begå kriminalitet.
Empirisk materiale
DR-programmet “Dommer for en dag” anvendes som empirisk materiale, hvor eleverne kan observere borgernes vurdering af straf og retfærdighed. Materialet giver mulighed for at analysere, hvordan sociale normer og værdier kommer til udtryk i praksis, diskutere forskelle mellem juridiske domme og almindelige menneskers vurderinger samt reflektere over, hvilke teorier der bedst kan forklare deltagernes beslutninger og syn på kriminalitet.
Desuden er der arbejdet med forskellige artikler om kriminalitet blandt etniske danskere.

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Fællesfagligt: Globalisering og kulturmøde

RELIGION

I Religion havde vi i forløbet fokus på islam og kulturmødet mellem muslimer og kristne i Danmark. Vi begyndte med at lære islam at kende: de seks trosartikler, historien om Muhammed og Koranens tilblivelse, Muhammeds status som mytisk forbillede, de fem søjler med særligt fokus på valfarten, sharia (’vejen’) og jihad som praktiseret af kulturmuslimer og praktiserende muslimer ud fra eksempler med spiseregler og tildækning, herunder begreberne vertikale og horisontale pligter. Vi undersøgte muslimernes pilgrimsrejse (hadjj) som overgangsritual.  

Herfra gik vi mere sociologisk til værks og kiggede på forskellige former for islam, herunder inddrog vi Jan Hjärpes ‘religiøse idealtyper’ og 'religiøs enagement', osv, og prøvede at blive klogere på, hvordan det er at være muslim i Danmark, og hvad kulturmødet med islam – der fra tid til anden giver anledning til konflikt og debat – afslører om danskernes forhold til religion i det hele taget og fremstillingen af islam i medier og politik. Til sidst var vores fokus på de nuværende problematikker i Danmark, fx oprøret på sociale omkring en gymnasieklasses besøg på en moske, problemer med muslimer der ikke giver hånd på folk af andet køn, at en sang om ramadan bliver en del af højskolesangbogen osv. Det sidste vi arbejdede med er 'radikalisering' og hvilke faktorer der bidrager til religiøs ekstremisme.

Kernestof:

-Madsen (m.fl): KS-bogen 2.udg. side 126-145.

Islam

-Diverse korantekster: Sura ‘Bordet’ 5,4 (spiseregler), sura 5, 38-39 (tyveri), sura ‘Lyset’ 5, 30-31 (beklædning)
-Fem skarpe om islam. (2014) www.dr.dk
-Om Muhammed ‘Life of Muhammad and beginnings of Islam’ (uddrag) https://www.youtube.com/watch?v=4NT_btkLlho
-P1 Podcast Kampen om historien: Jihadismen og kampen mod vesten (uddrag). 10. september 2024. https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/jihadismen-og-kampen-mod-vesten-11032415372
-Perkerdansk, afsnit 7, uddrag 15 min. (2015): Om at være muslim Danmark: https://www.youtube.com/watch?v=t67Y2XXT9Mg&t=0s&index=3&list=PL22475jAU3ggwlazwAshu3O6SIyP87mRz   
-Om jihad: ’Korrekt betydning og fortolkning af Jihad. Go’morgen Danmark. (2015) https://www.dailymotion.com/video/x2wqbwu
-om sunni/shia islam: https://www.youtube.com/watch?v=u2PNgvgDVS8 og https://prezi.com/nsj-wknuzxat/copy-of-shia-islam/?present=1
-Om pilgrimsrejsen: Suroosh Alvi (2010). Sneaking a Camera into Mecca to Film Hajj: The World's Largest Pilgrimage. VICE. https://www.youtube.com/watch?v=q7q_LcqbvKI&ab_channel=VICE
-Bente Clausen: Hvorfor må man ikke tegne Muhammed? Kristeligt Dagblad, 29.09.07 https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/hvorfor-m%C3%A5-man-ikke-tegne-muhammed
-Overgangsritualer: Lise Debel Christensen, et al. (2005). Religion og Kultur, sider 22-23.
-Om pilgrimsrejsen: Deniz Kitir (2011). Klassisk og Moderne Islam. Systime, side 41.
-om begrebet ‘umma’ ‘Til fredagsbøn på Nørrebro’ https://religion.systime.dk/?id=540&loopRedirect=1#c2748 og om bønnen: Abdul Wahid Pedersen: Bønnens betydning. Begge fra Søren Korshøj Laursen og Lise Ludvigsen: Religionsportalen, Systime. (2011).
-Om ritualer: C. Lykke-Kjeldsen, et al. (2016). Begrebsnøglen til religion, Systime, sider 108-109
-om sharia: Susanne Vigsø: Hver femte danske muslim ønsker sharia-lov. DR.DK. 29. april 2009 https://www.dr.dk/nyheder/indland/hver-femte-danske-muslim-oensker-sharia-lov  
-tørklædetekster
-radikaliseringsmodel


KS religion

-Adam og Eva. DR2.TV. Sæson 1. Episode 8: Pas på islam. https://www.dr.dk/drtv/se/adam-and-eva_-pas-paa-islam_47822
-B. Isam (2020) Ramadan i København. Læs hele teksten til Højskolesangbogens nye ramadan-sang.  https://www.religion.dk/laes-uddrag-fra-teksten-i-debatteret-ramadan-sang Og video: https://www.youtube.com/watch?v=cod5-JrAlwI
-Tønnsen, Aminah (2018): Kære niqabi-søstre. I må have haft hovedet under armen, da I læste Koranen. Berlingske 28/2, 2018.  
-Vigsø, Susanne (2009). Hver femte danske muslim ønsker sharia lov.  https://www.dr.dk/nyheder/indland/hver-femte-danske-muslim-oensker-sharia-lov
-Dansk straffelov paragraph 134 (tørklædedebatten)
-Sharia-zone i Tingbjerg https://www.youtube.com/watch?v=-Ch64dkivM0 (uddrag)
-2 videoer om tildækningsforbuddet https://nyheder.tv2.dk/samfund/2018-08-01-fra-i-dag-er-det-forbudt-at-se-saadan-ud-se-hvad-der-ellers-er-forbudt-med
-Morten Messerschmidt reklamevideo https://www.facebook.com/watch/?v=2855834427889695
-Marwa Mezouri: Moské reagerer, efter kommentarspor har kogt over. TV2 ØJ. 30. september 2025. https://www.tv2ostjylland.dk/randers/moske-saetter-ord-pa-besog-der-har-faet-flere-til-at-koge-over-11b20
-rettigheder i Danmark: Megafon (2020). Undersøgelse af holdningen til forskellige aspekter af grundlæggende menneskerettigheder, navnlig religionsfrihed og forfølgelse. https://tffk.dk/CustomerData/Files/Folders/6-dokumenter/28_ra-forf%C3%B8lgelse-0520-af3.pdf

Fagbegreber

Overgangsritual (udskilleses-, liminal-, inkorporationsfase), myte, ritual, seks trosartikler, åbenbaring, 5 søjler, fem daglige bønner, profet, Muhammed, sunni/shia islam, Koran/Hadith, Allah, halal/haram, sharia, analogislutninger, islam og demokrati: differentieringsprincip / separationsprincip / balanceringsprincip, Euroislam, hårde og bløde religioner, Kaaba, hadjj, Mekka, shahada, religiøse idealtyper (Jan Hjärpe), religiøs engagement (Bruce Lincoln), horizontale/vertikale religiøse pligter, kulturmuslim, minimalisme/maksimalisme, jihad, kulturmøde / kultursammenstød, lovreligion, sekularisering, sunna, umma, tørklæde, underkastelse, bogens folk, Muhammedtegningerne, hijab, niqab, burka  , den muslimske trosbekendelse


Historie

I historie arbejder vi med kulturmøder og globalisering primært i en dansk kontekst, men med perspektiveringer til Huntingtons kulturmødeteori. Fokus er på den tidlige indvandring fra 1960'erne og frem, herunder den politiske diskurs omkring indvandring og måden hvorpå indvandringen omtales i medier og i den politiske debat. Vi undersøger også hvorfor synet på indvandring har ændret sig, og hvordan dette syn kan ses i sammenhæng med den øvrige samfundsudvikling. Endelig ser vi på diskussionen omkring indvandring i lyset af velfærdsstatens aktuelle udfordringer.

Kernestof:

"KS-bogen" - Introduktion til Globalisering og kulturmøder

"Den ny indvandring" (2021) af Nikolajsen og Ornesorge, Systime. Herunder uddrag fra:

Kapitel 2: "Indvandrere som arbejdstagere"

Kapitel 3: "Indvandring i krisetider"

Kapitel 4: "Indvandring som trussel"

Kapitel 5: "Indvandring og integration"

Kapitel 6: "Indvandring i terrorens tidsalder

Kapitel 7: Indvandring og flygtningekrise

Kilder:

”Velkommen Mustafa”. Kronik af direktør Jens Fisker, Dansk Arbejdsgiverforening, 1970

Interview med Ishøjs borgmester, Per Madsen (S) i Ekstra Bladet 1987

Tale af Pia Kjærsgaard ved DF's årsmøde i 1999

Gnags: "Danmark, dit indre ocean"

Supplerende materiale:

"Ordet fanger" - dokumentarfilm af Helle Hansen fra 2012 om debatten om indvandring og integration i Danmark fra 1970'erne og til nu

Afsnit af Genstart: "Stram, strammere, Danmark"

Hans Rosling: "200 countries, 200 years, 4 minutes". Video fra YouTube

Indefra med Anders Agger: Tamiler i Danmark. Dokumentar fra DR


Samfundsfag:
Undervisningsbeskrivelse – KS Samfundsfag, 2.q
Tema: Globalisering og kulturmøde
Forløbet har omhandlet globaliseringens betydning for samfund og individ med fokus på kulturmøder, identitet og integration. Eleverne har arbejdet med globaliseringens kulturelle, politiske og økonomiske dimensioner og undersøgt, hvordan forskellige kulturer mødes, påvirker hinanden og i nogle tilfælde skaber konflikter. Som teoretisk perspektiv på kulturmøder har eleverne analyseret Samuel Huntingtons teori “Civilisationernes sammenstød” og diskuteret kritik af teorien med fokus på, om globalisering primært skaber konflikt eller fremmer kulturel udveksling.
Forløbet har desuden behandlet sociologiske teorier om identitet med udgangspunkt i Anthony Giddens’ syn på refleksiv identitet i det senmoderne samfund og Pierre Bourdieus begreber habitus og kapitalformer. Der er arbejdet med integrationsformer, herunder politisk, økonomisk og kulturel integration, samt begreber som assimilation, segregation og pluralistisk integration. Geert Hoffstede´s løgmodel og 6 kulturelle dimensioner er brugt til at diskutere hvorfor integrationsprocesser kan være problematiske.

Kernestof:
- Maria Madsen, et al KS-bogen Columbus, 2018, 2. udgave s. 106-109
- S. Gudbjerg Hansen, et al. Flere sider af KS. Grundbogen Lindhardt og Ringhof 2. udgave Side 89-90
- Geert Hofstedes kulturdimensioner og kulturanalyse mellem lande
- https://www.lectio.dk/lectio/164//lc/76105493640/res/76105493641/Huntingtons_Sammenst%C3%B8d__Analysen_af_Den_Kolde_Krigs_efterspil%2C_.m4a
- https://www.youtube.com/watch?v=nIRKXAy85Qg



Supplerende materiale:
- Økonom og chefredaktør: Hvorfor stoppede globaliseringen?
- Hartmann og den danske model: Globalisering
- AggerSamf - Giddens og senmoderniteten 1/2
- AggerSamf - Giddens og senmoderniteten 2/2
- https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Ali%20og%20hans%20br%C3%B8dre&orderby=title&SearchID=d7925c45-711d-4fcb-9664-6afa046ffbb9&index=1
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 61,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb#4

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer