Holdet 2r ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Sønderborg Statsskole
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Hanne Friis Johnsen, Lene Krogh Johannsen, Niels Benjamin Sørensen, Nikolaj Uhre Bruun
Hold 2024 ks/r (1r ks, 1r ks Hi, 1r ks re, 1r ks sa, 2r ks, 2r ks Hi, 2r ks re, 2r ks sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Historieopgave om 1960´erne og 1970´erne
Titel 2 Kronologiforløb
Titel 3 Kulturmøder og -sammenstød KS fællesfagligt
Titel 4 Kulturmøder og kultursammenstød - KS sa
Titel 5 Kulturmøder/-sammenstød - Islam (re)
Titel 6 Kulturmøder historie
Titel 7 Identitetsdannelse KS fællesfagligt
Titel 8 Identitetsdannelse - KS sa
Titel 9 identitet - Buddhisme (re)
Titel 10 Identitetsdannelse Historie
Titel 11 Kristendom og etik - enkeltfagligt forløb (re)
Titel 12 Velfærdsstaten
Titel 13 Økonomi og Velfærd - sa
Titel 14 USA - KS sa
Titel 15 USA KS fællesfaglig
Titel 16 USA - Civilreligion (re)
Titel 17 USA Historie
Titel 18 Forløb#4
Titel 19 Forløb#9
Titel 20 Forløb#14

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)


Titel 3 Kulturmøder og -sammenstød KS fællesfagligt

I historiefaget har de stiftet bekendtskab med forskellige indvandringsbølger til Danmark samt Fukuyama og Huntingtons teori.

Vi har diskuteret, hvad der bestemmer befolkningens syn på de indvandringsbølger, som vi er støt på.

I religion har vi beskæftiget os med følgende temaer:

Den klassiske islam.
Islams rolle i nutidens globaliserede verden.
Kulturmødet i Danmark.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kulturmøder og kultursammenstød - KS sa

I dette første forløb har vi arbejdet med kulturmøder og kultursammenstød. I har arbejdet med dette forløb både i samfundsfag, religion og historie og tanken er, at alle tre fag kan bidrage med hver sin vinkel på emnet.
I Samfundsfagsdelen har vi arbejdet med følgende:

KS-bogen, s. 110-112 - Socialisering
- Primær, sekundær, tertiær socialisering og dobbeltsocialisering
- Social kontrol

KS-bogen, s. 112-113 – Kulturelle forskelle
- Hofstedes Kulturdimensioner
- https://geerthofstede.com/country-comparison-graphs/

KS-bogen, s. 113-115 – Kulturmøder
- Etnocentrisme
- Kulturelle Koder
- Integration, Segregering/segregation, Assimilation/Assimilering
- Indvandring, efterkommere og flygtninge

Vi har arbejdet med integration af indvandrere og efterkommere i Danmark – fx ved at se på kriminalitet og arbejdsløshed.
- https://integrationsbarometer.dk/tal-og-analyser/INTEGRATION-STATUS-OG-UDVIKLING
- https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-08-18-fakta-om-indvandrere


KS-bogen, s. 116-118 – De 4 klassiske ideologier
- De klassiske ideologier – samt synet på integration
- Socialliberalisme (Se dokument på Lectio)

KS-bogen, s. 118-121 – Ideologierne i Dansk politik
- Ideologipolitisk skala, fordelingspolitisk skala, værdipolitisk skala
- Molins model (som forklarer partiadfærd)

KS-bogen, s. 121-125 – ligebehandling og medborgerskab
- Identitetstyper: Kreolsk identitet, Ren identitet, Bindestregsidentitet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kulturmøder/-sammenstød - Islam (re)

KS - RELIGION:
Globalisering og kulturmøder – ISLAM
Indgår i KS fællesfagligt forløb Globalisering og kulturmøder
Grundbog: Ks-bogen, Columbus 2018 
   
Omfang: ca. 10 moduler, ca. 60 sider

Temaer:
Den klassiske islam.
Islams rolle i nutidens globaliserede verden.
Kulturmødet i Danmark.

Vigtige begreber: 
Fænomenologi: De tre Abrahamsreligioner, gudsbegreber, teodicé, monoteisme, eskatologi, frelsesreligion, lovreligion, åbenbaringsreligion, skriftreligion, fundamentalistisk læsning, myte og overgangsritual samt indbyrdes sammenhæng, profet, helligskrift, axis mundi, halal og haram, sharia, Ninian Smart: de 7 religionsdimensioner 

Sociologi: Sekularisering, kulturmuslim, traditionalisme og modernisme, euro-islam, radikalisering, integrationsformer, identitetstyper, deprivationsteori, potensering, ontologisering. 

Forløbsoversigt:

• LEKTION  1-2: Islam og de seks trosartikler 

Grundbog s. 126-130
’Religionsnørden’s video-intro til islam. 
https://www.youtube.com/watch?v=yo9_9Cg8XJA  

Mytedefinitioner. In: Andreas Davidsen: Kontrast og parallel (1982) - kopi

Tværfaglig definition af begrebet globalisering (læreroplæg)

Tekster:

Koranen, Sura 1: ”Den åbnende” 

Problemorienteret vinkel:
Hvilke problemer kan det muslimske Gudsbegreb medføre i forbindelse med integration?

• LEKTION 3: Muhammeds betydning i islam 

Grundbog s. 130-133 
Tidslinje-app til oversigt over Muhammeds liv: https://www.canva.com/da_dk/skabe/infografik/timeline/

Tekster: 

Hadith’er om Muhammeds første åbenbaring. 
In: Gads religionshistoriske tekster, 1984 

Video om drabet på fransk historielærer, der underviste i Muhammed-tegningerne: 
https://www.youtube.com/watch?v=FoqTxcieUQo   

Problemorienteret vinkel:
Hvad kan der ske, hvis ikke-muslimer kommer til at fornærme profeten? 

• LEKTION 4: Livet som muslim. Obligatoriske og ulovlige handlinger 

Grundbog s. 133-135
De tre integrationsformer s. 114 
De tre identitetstyper s. 123

Tekster: 

Lovtekster fra Koranen. In: Gads religionshistoriske tekster, 1984 
Hadith’er om god opførsel - deres aktualitet for muslimer i det senmoderne DK:

Gruppe 1: S. 410-411: Ægteskab og skilsmisse,
Gruppe 2: S. 411: Drab, Tyveri.+ S. 416: Synder.
Gruppe 3: S. 418-419: Billeder + Hygiejne.
Gruppe 4: S. 421-422: Adab (god opførsel).

Video:
Oprør fra ghettoen, afsnit 3 (DR). Uddrag om ung muslimsk pige, der føler sig begrænset i sin frihed.

Problemorienteret vinkel:
Hvorfor kan unge med muslimsk baggrund opleve identitetsmæssige problemer? 

• LEKTION 5: De fem søjler - og den 6. søjle 

Grundbog s. 135-137
Repetition af de tre integrationsformer.
Grundbog til Religion C. Systime (i-bog): Tekstanalysemodel samt analysemodel til overgangsritual.

Tekster:

Gads religionshistoriske tekster, 1984, s. 409-410:  
Tekster om søjle 2-5.
Søjle 1, trosbekendelsen, findes på nettet. 
Repetition af de tre integrationsformer 

Video af den første af de 5 daglige bønner:
https://www.youtube.com/watch?v=Kuk6HgOH9yQ   

Problemorienteret vinkel:
Islam i DK som er et sekulariseret land: Skal vi have bederum på skoler og arbejdspladser? Er muslimer en god arbejdskraft i Ramadanen? 

• LEKTION  6: De fem søjler - og den 6. søjle 

Grundbog s. 135-137
Grundbog til Religion C. Systime (i-bog): Overgangsritual  

Video:
Valfart til Mekka – engelsk dokumentar  

Problemorienteret vinkel: Formuleres i klassen. 

• LEKTION 7: Tørklædet , Spiseregler 

Grundbog s. 137-139

Repetition af de tre integrationsformer samt de tre identitetstyper. 

Tekster: 
Koranen og Hadith om påklædning (samlet på vedhæftet dokument). 
Store protester efter 22-årigs død: Brænder slør i gaderne. Af Signe Søgaard, EB d. 21. sep. 2022

Video med Martin Krasniks interview med tildækket kvinde:
https://www.youtube.com/watch?v=c60pPtgCodM   

Problemorienteret vinkel: Formuleres i klassen.

• LEKTION  8: Deprivation, Potensering, Ontologisering  

Grundbog s. 319-320 

Skema over 4 typer af sharia (vedhæftet dokument) 
Oversigt over hvad der kendetegner radikalisering (In: Fundamentalisme i kristendom og islam) -
Radikaliseringsteori/model - Gruppe-fremlæggelse

Video:  
Min bror er terrorist – engelsk dokumentar

Problemorienteret vinkel:
Hvad betyder forskellene i opfattelser af demokrati i kulturmødet?   

• LEKTION 9-10:
Synopsisøvelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 Identitetsdannelse KS fællesfagligt

I historiefaget har fokus ligget på de forskellige samfundstyper, og eleverne er bekendte med det traditionelle, moderne og senmoderne samfund.

Herudover kan eleverne ved inddragelse af historiebrug give bud på, hvordan man kan bruge historien til at skabe en identitet.

Endelig har vi kigget på, hvordan synet på homoseksuelle i Danmark er skiftet gennem tiden og gjort os overvejelser omkring, hvad der har medført disse skift i befolkningens holdninger.

I religion har vi undersøgt, hvordan religion kan spille en rolle i det senmoderne/den genfortryllede verden.

Vi har fokuseret på buddhismen som en af de religioner, det senmoderne individ ofte søger hen imod i dets søgen efter åndelighed og identitet.

Vi har gennemgået grundlæggende aspekter af den klassiske buddhisme, og sammenlignet med den vestlige 'google-buddhisme'.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 46 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Identitetsdannelse - KS sa

I dette forløb har vi arbejdet sammen med historie og religion om emnet: Identitet.
I samfundsfag har vi undersøgt det senmoderne samfund. Vi har haft fokus på hvordan vi forsøger at skabe vores identitet i det senmoderne samfund, og hvad der er med til at påvirke den. Vi har bl.a. arbejdet med familietyper og feminisme samt hørt bud på, hvorfor vi skal stoppe med at opleve vores følelser. Vi har benyttet en række sociologer i vores arbejde herunder Giddens, Ziehe og Bourdieu.

KS-bogen, s. 38-40 – ung i det senmoderne
- Socialisering og identitet (de dokumentet ”identitet” i Lectio)
- Giddens (identitetsdannelse, normer, aftraditionalisering mm)
- Anvendelse af begreber på film:  
o https://www.youtube.com/watch?v=wnM11OHV2F8
o https://www.youtube.com/watch?v=zkvNTbq8koY
o (https://www.uvm.dk/publikationer/vejledning/2018-i-7-sind-syv-film-om-ungdom-og-identitet)

KS-bogen, s. 40-44 – senmoderne familieliv
- Dahl og Denciks 4 familietyper (komparativ analyse)
- Denciks 4 familietyper - se dokument i Lectio
- Giddens: aftraditionalisering og den demokratiske familietype

KS-bogen, s. 44-45 – den perfekte familie/opdragelse?
- Anvendelse af begreber på dokumentaren ”Den Perfekte Opdragelse?”
o https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=021709182050
- Fra monogam til polygam (artikel s. 45 i KS bogen)

KS-bogen, s. 45-48 – Thomas Ziehe
- Begreber: subjektivisering, ontologisering og potensering
- Anvendelse af begreberne på 3 cases (dokument i Lectio)

KS-bogen, s. 48-52 – Holtens fjerdebølgefeminisme
- Feminisme – forskellige bølger
- Køn og seksualitet

KS-bogen, s. 53-54 – drop at opleve!
- Bauman
- Brinkmann: Stoicisme, oplevelsessamfundet
- Podcast: https://www.berlingske.dk/indland/svend-brinkmann-gaar-til-oproer-mod-oplevelsessamfundet-og-vil-have-dig

Uddannelse, klasse og Social Arv
- Læreroplæg (power point)
- Begreber: social arv, socialklasser, mønsterbrud, social mobilitet

Side 54-56 – Bourdieus kapitaler
- Bourdieus begreber – habitus, social kapital, kulturel kapital, økonomisk kapital.
- Film om Jimmy på kontanthjælp - https://www.youtube.com/watch?v=uAXMMUzCFEc


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 identitet - Buddhisme (re)

KS – RELIGION
Religion og identitet i det senmoderne BUDDHISME
Indgår i  KS Fællesfagligt forløb: Identitet i det traditionelle, moderne og senmoderne samfund

Grundbog: KS-bogen, Columbus 2018, s. 57-81 om buddhismen

Omfang incl. tekster: ca. 50 sider.

Temaer:

Klassisk buddhisme: erfaringsreligion, virkelighedsopfattelse, opfattelsen af lidelse – begær, had og uvidenhed, karma, reinkarnation og de seks genfødselsverdener, frelsesvejen gennem den ædle 8-leddede vej, meditation som overgangsritual, an-atman, nirvana som tomhed og udslukkelse af al begær. Bodhisattva-begrebet og Dalai Lama.

Buddhisme i vesten/ 'google-buddhisme': udviklingen fra traditionelle samfund til moderne samfund til senmoderne samfund. Sekularisering og senmoderne genfortryllelse, søgen og refleksivitet, individet i centrum og som sin egen "Gud", selvrealisation, at sætte sig selv fri af normer og traditioner, gamle religiøse dogmer forkastes, konversion, synkretisme.

Peter Bergers teori om nomos, kosmos, kaos og anomi inddrages i forhold til det nye kosmos, der skabes ved fx konversion.

Diskussion af buddhistiske begreber som mindfulness og meditation i den vestlige udgave: handler det ofte om egocentricitet frem for den oprindelige buddhistiske forståelse om udslettelse af selvet til fordel for andre levende væsener?

• LEKTION 1:

Grundbog s. 57-59: Introduktion til Peter Bergers teori.

Video:
5 skarpe om buddhisme https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=321405072200
Begreber fra Peter Berger: Nomos, kosmos, kaos, anomi

• LEKTION 2:

Grundbog s. 59-63: Den fortryllede, affortryllede og genfortryllede verden

George Harrison: The Inner Light Musik + tekst som eksempel på østlig religion/filosofis indflydelse på vesten i 1960’erne/70’erne
https://www.youtube.com/watch?v=sa3948JzWCc&t=121s

Video:
Kristian Leth: https://www.dr.dk/undervisning/religion/den-2-dimension
afsnit 6/8
Kristian Leth: https://www.dr.dk/studie/religion/programmer-om-buddhisme

• LEKTION 3:

Grundbog s. 63-64: Buddhismens grundlag, hinduismen.

Video:
Religionsnørdens intro til buddhismen:
https://www.youtube.com/watch?v=dhSu7o3A-Aw  

Video:
Indiske dalitter konverterer til buddhismen i søgning efter social mobilitet
https://www.youtube.com/watch?v=mT4JGPwjn8g

• LEKTION 4:

Grundbog s. 64-67:  Hagiografi. Buddha-legenden. Buddhismens ‘afslutning’ i Indien.

Tekst:
Buddhalegenden – gengivet af Jørn Borup/Forlaget Univers (pdf-fil fundet på nettet)
Herunder afprøves tekstanalysemodel til religion fra Grundbog til religion C. Systime i-bog.

Filmuddrag:
Bernardo Bertolucci: ”Little Buddha” – Enlightenmant:
https://www.youtube.com/watch?v=oUoeelRd01o
  
• LEKTION 5:

Grundbog s. 67-73:  
Buddhas lære -  og de 4 ædle sandheder om lidelsen

Tekst:
Benarestalen

Video med himmelbegravelse: Tibet Funeral celeste:
https://www.youtube.com/watch?v=bbCtfHQYwuY
  
• LEKTION 6:

Grundbog s. 73-75: En rejse rundt i sindet

Tekst:
Livshjulet, illustration fra Bhutan-hæfte s. 23-27 (Adope's sidetal),  UNESCO Samlingen om Bhutan, Moesgård Museum, Aarhus.
En rejse rundt i livshjulet/genfødselsverdenerne, der også kan opfattes psykologisk som et billede på sindet

Meditationsøvelse.
  
• LEKTION 7:

Grundbog s. 75-76: Klostervæsenet

Dokumentar:
I zen's verden - en novices første år

• LEKTION 8:

Grundbog s. 76-81: Google-buddhisme/Buddhisme i Vesten

Video:
De omvendte: Buddhist og veninde. DR2, 2010

Video om Dalai lama og danske kendisser. Dalai Lama besøger DK og taler bla. om mindfulness. TV2, Go’ aften Danmark 2011:
https://www.youtube.com/watch?v=DKx46OEonfY  

• LEKTION 9:

Opsamling m. Ninian Smarts skema/ de 7 religionsdimensioner
Opsamlende kahoot

• LEKTION 10-12:

Fælles Synopsisøvelse Historie – samfundsfag – religion


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 11 Kristendom og etik - enkeltfagligt forløb (re)

Religion enkeltfagligt forløb:  DET ETISK GODE SAMFUND - KRISTENDOM

Grundbog:

KS-bogen (2018) s. 148-151 (fællesfaglig intro), 217-231 (religions-afsnittet undtagen s. 222-225, Kirkelige organisationer og velgørenhed, Er velfærdsstaten en kristen opfindelse?)

Omfang incl. tekster: ca. 60 sider.

Temaer:

Den kristne grundmyte: oprindelses-, problem- og løsningsmyten.

Religiøs etik:
Det gamle Testamente: Skabelsesmyten, syndefaldet og begrebet synd.
Det nye Testamente: Det dobbelte kærlighedsbud og næstekærlighedsbudet, Den Barmhjertige Samaritaner og Bjergprædikenen

Sekulær etik:
Lykke- og pligtetik. Etik og velfærdssamfundet med fokus på ældrepleje.
Hvorledes hænger religion og Det gode Samfund sammen i nutidens Danmark?
To bud/’svar’: Marx' religionskritik. Quasi-messianisme ifølge Phil Zucherman.

Forløbsoversigt:

• LEKTION 1:

Grundbog s. 148-151: Introduktion

• LEKTION 2-3

Grundbog s. 217-219: Hvad er etik? Det gamle Testamente
Mytedefinitioner. In: Andreas Davidsen: Kontrast og parallel. Gyldendal 1982 (kopi)
Tekstanalysemodel til religionstekster. In: Grundbogen til religion C. Systime i-bog.

Tekster:
Skabelses- og syndefaldsmyten (oprindelses- og problemmyten)
1.Mosebog kapitel 1-3 (kopi)
- er samtidig aflyttet i lydbibel: https://www.lydbibel.dk/det-gamle-testamente/1mos/
De ti bud. 2. Mosebog kapitel 20, vers 1-17 (kopi)
GT-oversigt. In: Andreas Davidsen: Kontrast og parallel, 1982.
NT-oversigt. Sammesteds.

• LEKTION 4-5:

Grundbog s. 219-222: Det nye Testamente
Religionsnørden: video om den kristne grundmyte:
https://www.youtube.com/watch?v=Ii_tst8FglE
PP/læreroplæg om kristendommen: Fra nyreligiøs bevægelse til  verdensreligion

Tekster:
Uddrag af Bjergprædikenen, Matthæus-evangeliet kap. 5, 17-48 (kopi)
Sammenligning med De ti bud – se lektion 2-3.
Lignelsen om den barmhjertige samaritaner, Lukas-evangeliet kap. 10, 25-37 (kopi)

• LEKTION 6

Grundbog s. 225-227: Lykkeetik
Analysemodel til etiktekster (dokument lavet af Janne, religionslærer)
Etiske dilemmaer på det offentlige velfærdsområde (AI-genereret)

Tekster:
Dyr medicin tvinger sygehuse til at prioritere hårdt (uddrag). Af Johanne Haagerup, Berlingske d. 8. maj 2015. KS-bogen s. 226.

Dokumentar: Plejehjemmene bag facaden. TV2 2020.
Minuttal 00:00-08:35.

• LEKTION 7

Grundbog s. 227-228: Pligtetik
Video om travlhed på hospitaler:
https://www.facebook.com/watch/?v=2200563700272807  

• LEKTION 8

Grundbog s. 229-230: Karl Marx’ religionskritik
Grundbog s. 230-231: Et samfund uden Gud? Etik i det senmoderne (Phil Zucherman om danskerne som ’etisk kristne’)
Karl Marx basis og overbygning illustration.pdf

• LEKTION 9

Eksamenstræning med to prøveeksamensspørgsmål.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 13 Økonomi og Velfærd - sa

ENKELTFAGLIGT FORLØB i Samfundsfag

Et forløb med fokus på at forstå overordnede sammenhænge mellem økonomi og velfærd i Danmark.
Vi har arbejdet med forskellige velfærdsmodeller - herunder den residuale, den korporative og særligt den universelle velfærdsmodel.
Vi har arbejdet med hvordan velfærdsstaten omfordeler via et progressivt skattesystem og vi har set på de udfordringer den universelle velfærdsmodel står overfor: demografiske udfordringer/ældrebyrden, outsourcing og forventningspres/krævementalitet.
Vi har arbejdet med det økonomiske kredsløb og hvordan forskellige hændelser eller politiske beslutninger kan påvirke økonomien.
Vi har arbejdet med konjunkturer: højkonjunktur og lavkonjunktur samt de politiske værktøjer man kan anvende for at påvirke økonomien: ekspansiv finanspolitik, kontraktiv finanspolitik samt strukturpolitik.

Kernestof:
Luk samfundet op (Columbus - 4. udgave) side 167-170 og 172-192
KS bogen (Columbus - 2. udgave) side 168-175
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 USA - KS sa

I dette forløb har vi arbejdet sammen med religion og historie om USA. I samfundsfag har vi fokuseret på USA siden valget i 2016 hvor Donald Trump blev præsident første gang.
Vi har undersøgt valgsystemet og hvordan Trump kunne vinde i 2016 uden at få et flertal af stemmerne.
Vi har undersøgt de to partier og deres vælgere (især MAGA-bevægelsen) og nogle af de politiske emner der deler amerikanerne, fx føderal magt, abort, våbenlovgivning, velfærd.
Vi har arbejdet med magtens tredeling og diskuteret om Trump udfordrer magtens tredeling og dermed demokratiet.
Vi har arbejdet med den amerikanske velfærd – den residuale velfærdsmodel - og undersøgt uligheden i det amerikanske samfund.

USA – Historie, samfund, religion, side 93-99
Fokus: intro til landet og befolkningen (etniske grupper) samt forløbet.
- Føderalt og statsligt niveau
- Den Amerikanske Drøm
- Patriotisme

Politisk Vold i USA (virtuelt modul om mordet på Charlie Kirk)
- 2 film – to forskellige reaktioner på mordet
- Artikel – Derfor er likvideringen af Trumps unge superstjerne så alarmerende (uddrag)

USA – Historie, samfund, religion, side 125-130
Fokus: de to partier og deres placering politisk i forhold til udvalgte emner. Den politiske skala i USA sammenlignet med den danske.
- Det republikanske parti
- Det demokratiske parti
- Konservatisme
- Liberalisme

USA – Historie, samfund, religion, side 123-124 + 126-129
Fokus: Valgsystemet og det præsidentielle system.
- Præsidentielt system (>< parlamentarisme)
- ”Winner-take-all”
- Valgmandsstemmer
- Svingstater


USA – Historie, samfund, religion, side 130-135 + side140-142
fokus: Magtens tredeling i USA og en undersøgelse af om Trumps brug af præsidentielle dekreter (executive orders) er udemokratisk.
- Den lovgivende magt - kongressen
- Den udøvende magt - præsidenten
- Den dømmende magt – domstolene
- ”Checks and balances”
- Præsidentielt dekret /”executive order”

Trump og demokratiet
- MAGA bevægelsen
- Stormen på kongressen og Trumps benådning af de dømte
- # No Kings

USA – Historie, samfund, religion, side 147-154
Fokus: Den amerikanske Velfærdsmodel. En undersøgelse af social mobilitet og ulighed i USA sammenlignet med Danmark
- Den residuale velfærdsmodel
- Den universelle velfærdsmodel
- Omfordeling
- Forsikringsprincip
- Gini
- Human development index
- Bruttonationalprodukt (BNP)
- Bruttonationalindkomst (BNI)
- Social mobilitet
- Den Amerikanske drøm


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 USA KS fællesfaglig

I historiefaget er fokus på den tidlige skabelse af nationalidentitet i USA.

Eleverne har lært om "City upon a Hill", Frontiertesen og skiftende syn på de indfødte i amerikansk kultur.

Eleverne kan reflektere over, hvordan USAs skabelse påvirker hverdagen den dag i dag.

I religion har vi arbejdet ud fra begrebet civilreligion. Vi har afprøvet hhv. Rousseaus og Bellahs teorier om civilreligion i USA. Der er også set på det brogede religiøse landskab i USA for at belyse partikulær religion - samt forklare hvordan det stærkt religiøse USA kan eksistere med sekularisering som grundlag.

Vi har inddraget Ninian Smart's 7 religionsdimensioner for at undersøge, hvorvidt civilreligion overhovedet ER en religion. Her er religiøse fænomener som myte og overgangsritual m.fl. blevet afprøvet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 USA - Civilreligion (re)

CIVILRELIGION I USA
Indgår i  fællesfagligt forløb i KS: USA
Omfang: 6-8 moduler, ca. 50 sider

Grundbog: Hansen og Sindberg: USA – Historie, Samfund, Religion, 2. udgave. Systime 2015-17, suppleret medi-bogen  https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=417

Indhold:

Vi har arbejdet med følgende:

Definition af civilreligion som religion – herunder den 'ubestemte' Gud. Inddragelse af Ninian Smarts syv religionsdimensioner

Civilreligiøse myter incl. kildekritik: de engelske puritaneres udvandring til Amerika, John Winthrop og ‘City upon a Hill’. Den amerikanske nations ‘founding fathers’.  Amerikanerne som Guds ‘udvalgte folk’.  Den amerikanske forfatning, uafhængighedserklæringen og ‘Bill of Rights’ m.fl.

Amerikansk mytologis ‘lån’ af bibelske myter – i forlængelse heraf diskussion af Bibelens anerkendelse af slaveri

Civilreligiøse ritualer: Thanksgiving, superbowl, præsidentindsættelse.

Civilreligionen vs. partikulær religion. Sekularisme/religionsfrihed vs. stærk religiøsitet.

Diskussion af sammenhængskraften i den amerikanske civilreligion før og nu. Fx århundreders modsætning mellem slaveri og frihedsidealer, drab på sorte (George Floyd), Black Lives Matter, sorte atleters protester til kampe, stormen på kongressen m.v.

Forløbsoversigt:

• LEKTION 1: Civilreligion i Guds eget land (s. 201-203)

Rousseau’s definition af civilreligion (politisk redskab ’oppefra’ til at skabe sammenhæng)
Ninian Smarts 7 religionsdimensioner: Hvor mange kan vi udfylde i dag?

Ritualanalyse v.hj.a. van Gennep’s teori:
Video-  Superbowl - med Lady Gaga der synger USA’s nationalhymne https://www.youtube.com/watch?v=UjbolhVVCYU

Eleverne skal finde billeder af andre civilreligiøse symboler, Det hvide hus, Mount Rushmore, Plymouth Rock/Mayflower, Washington- og Lincoln-monumenterne, Freedom Tower/One World Trade Center m. Memorial, Frihedsgudinden m.fl., som vi laver en planche af.

Problemorienteret fokus:
Hvilke amerikanske værdier ses i symbolerne? Hvorfor gøres de religiøse?

• LEKTION 2: Sekulariseringstesen – og den amerikanske undtagelse? (s. 197-199)

Civilreligion vs partikulær religion – hovedsageligt statistikker s. 168-174.

PP/læreroplæg om religiøse strømninger i USA.

Problemorienteret fokus:
Hvorfor så meget (partikulær) religion i USA? Hvordan hænger det sammen med sekularisme? Hvorfor har civilreligiøse elementer sneget sig ind på sekulære og politiske områder?

• LEKTION 3: Puritanismen (s. 161-162)

Max Weber: Protestantisk etik og kapitalismens ånd, faktaboks s. 162),
Guds eget land – arven fra puritanerne (s. 209-210)

Video: Who Sailed on the Mayflower?- Behind Thanksgiving.
https://www.youtube.com/watch?v=5OMTbfyU1XM

Sammenligning af de engelske puritanere (bl.a. John Winthrop), der sejlede til Nordøst-Amerika, og myter / skikkelser fra Det gamle Testamente

Video: National: Defining the American Dream | The New York Times (OBS: 2009)
https://www.youtube.com/watch?v=C48aGtPIuZo

Problemorienteret fokus:
Puritanernes grundlæggelse af koloni i Amerika: Hvilken slags myte er der tale om? Hvordan/hvorfor bygger amerikansk civilreligion på bibelsk mytologi? Hvordan er ‘den amerikanske drøm’ blevet et civilreligiøst ideal?

• LEKTION 4: Robert Bellah og Civilreligion I USA, s. 106

(Bellah’s definition af civilreligion (kulturelt fænomen der kommer ’nedefra’ på tværs af den heterogene befolkningssammensætning mhp at skabe sammenhæng)

Afmytologisering af myten om Thanksgiving

PP/læreroplæg: De røde vs de hvide - indianerne i USA.

Tekst:
Thanksgiving - familiefest til minde om pilgrimsfædrene. Af Christian Brixtofte Petersen, religion.dk22. november 2012, kl. 0:00
https://www.religion.dk/viden/thanksgiving-familiefest-til-minde-om-pilgrimsf%C3%A6drene

Video: The importance of understanding the true history of Thanksgiving
https://www.youtube.com/watch?v=yk6dk1mKU4M

Billede: Westward the Course of Empire Takes Its Way (1861) by Emanuel Leutze (Frontier-tesen)
https://en.wikipedia.org/wiki/Westward_the_Course_of_Empire_Takes_Its_Way#/media/File:Emanuel_Leutze_-_Westward_the_Course_of_Empire_Takes_Its_Way_-_Capitol.jpg

Problemorienteret fokus:
Hvad kendetegner fx Thanksgivig som en myte? Hvordan væves historie og mytologi sammen – og hvorfor (legitimation af de hvides overherredømme osv.)? Hvad viser en kildekritik/afmytologisering?

• LEKTION 5: Sammenligning af amerikansk civilreligion og GT-myter

Amerikanske myter - lån fra Bibelen.docx

Ninian Smarts 7 religionsdimensioner - skema:
https://o365itcfyn-my.sharepoint.com/:w:/g/personal/fj_statsskolen_dk1/EfLVId5goCxHg5t-tabAMNABlm09fGg3iofmTxiqT1BPEA?email=sost_alle__2r-elever%40edu.statsskolen.dk&e=PoxtGP

Hvilke bibelske myter bygger civilreligionen videre på? Hvilke amerikanske værdier dannes heraf, og hvorfor?

• LEKTION 6: Præsidentens rolle - indsættelse som ritual

Barack Obama. Yes we can grundbog s. 89.
Lotte Møller Bøtcher: Præsidentens rolle i civilreligionen (kopi fra ’Når Gud bliver nationalist). In: Civilreligion i USA og Danmark’. Forlaget Columbus 2011 (kopi)
Arnold Van Gennep’s teori om overgangsritualer + Dorte Thelander Motzfeldts analysemodel, Grundbogen til Religion C, Systime i-bog.

Tekst:
Obamas indsættelsestale 2009. Prøveeksamensspørgsmål.

Video af præsidentindsættelsen: https://www.youtube.com/watch?v=S4VoolvEsyQ&t=5s  Minuttal 00:31:00-ca 00:35:00.

Problemorienteret fokus:
Hvordan kan indsættelsesceremonien ses som et overgangsritual? Hvilke civilreligiøse elementer ses i Obamas tale? Og i hvor høj grad er Obamas forventninger til fremtiden blevet indfriet?

• LEKTION 7: Donald Trump’s partikulære religion

Tekst:
Sidsel Nyholm, Kristeligt Dagblad d. 04.11.16: Trumps tro er befriet for skyld og skam

Video:
Trump’s indsættelsesceremoni januar 2017: https://www.youtube.com/watch?v=prd2Rfh. Fra 2:18:40 og 3-4 minutter frem.

Problemorienteret fokus:
Giver begrebet civilreligionen mening mht. Trump? (stormen på kongressen, konspirationsteorier, overgreb på sorte, hispanics m.fl.) Er civilreligion kun for hvide?

• LEKTION 8: Den sorte befolkning og kristendommen og opsamling

PP/læreroplæg om afro-amerikanerne i USA

Opsamling på civilreligion i USA v.hj.a. Ninian Smart-skema

Problemorienteret vinkel:
Hvorfor har de hvide udvist meget racistiske opfattelser over for afro-amerikanerne, samtidig med at religiøsiteten er så stærk i USA? Og samtidig med at den civilreligiøse 'trosbekendelse' fremhæver frihed, lighed og retfærdighed?

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 18 Forløb#4

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Forløb#9

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 Forløb#14

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer