Holdet 2024 ng/c - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Sønderborg Statsskole
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Michael T. Nielsen
Hold 2024 ng/c (2c ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvordan sikrer vi rigeligt og rent drikkevand?
Titel 2 Sådan overlever du et jordskælv
Titel 3 Sådan redder du klimaet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvordan sikrer vi rigeligt og rent drikkevand?

Vi tager et naturgeografisk kig på at tidens store temaer og bekymringer, vand. Vandets kredsløb og vandbalanceligningen bruges til at analysere og beskrive aktuelle temaer som oversvømmelser, drikkevandsforurening, og monsterregn, men også til at beskrive den noget langsommere Isdannelse og afsmeltning i istider og mellemistider, som i dag kan aflæses i landskabsformerne på Als og det øvrige Danmark.

Fokus på vandets kredsløb og på menneskelige belastninger af dette. Herunder arbejder vi med: Vandbalanceligningen, Forurening af grundvandet og overfladevandet, vandkvalitet (herunder kvalitativ måling af saltindholdet), ferskvand som en ressource under pres, særlige ferskvands interesser på Als, osv.
Her under tager vi fat i de overordnede Syddanske istidsskabte landskabsformer, for at se på hvad landskabet fortæller os om den mulige sammensætning af jordvunden (sand eller ler), og hvordan den beskytter eller truer drikkevandskvaliteten ved at være mere eller mindre rensende.
Vi fokuserer desuden på sammenhængen mellem landbrugsudviklingen , befolkningsudvikling og den øgede belastning af vandressourcen gennem gødskning og brug af pesticider. Udvikling i befolkning lokalt og globalt inddrages perspektiverende i en diskussion om bæredygtighed, for at forstå behovet for rent drikkevand også i fremtiden. Dette behandles delvist i det følgende delvist selvstændige tema om bæredygtighed.


Læste sider udover grundbogen:
Geoviden n. 3 2020 (om istidslandskab), s. 10-17 + 19
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Sådan overlever du et jordskælv

I forbindelse med temaet ”Skal vi sikre os mod jordskælvskatastrofer i Danmark?” arbejder vi med de storgeologiske miljøer (pladegrænserne) og de katastrofer vi ofte ser ramme befolkningen i de områder, hvor den geologiske aktivitet er størst: Jordskælv og tsunamier.
Vi indleder arbejdet med analyse af dagsaktuelle jordskælv i verden. Det giver os et overblik over de regioner i verden, der tilsyneladende ofte rammes af større jordskælv, og vi får derigennem det første indblik i den regionale fordeling og opstiller vores første hypoteser. I forlængelse heraf arbejder vi med teorien om pladetektonik der giver os mulighed for at sætte forklaringer på  jordskælv ved forskellige typer pladegrænser. Vi arbejder med jordens opbygning i sfære og særligt bevægelserne i lithosfæren. Drivkræfterne bag pladebevægelserne behandles. Der arbejdes desuden ganske kort med bjergarternes kredsløb. Oceanbundens alder behandles og sættes ind i teorien om pladetektonik.
Jordskælvskatastrofernes sociale skævhed behandles med belysning af levevilkårsindikatorer for forskellige jordskælvsudsatte regioner. De ramte landes udviklingsniveau bliver således en del af svaret på temaets overordnede problemstilling. Der arbejdes med mere indgående analyser af to historiske jordskælvs- og tsunamikatastrofer: Sumatra (Indonesien) og Japan.
Seismiske bølger og den meget begrænsede muligheden for at varsle jordskælv behandles, og i den forbindelse arbejder vi også med muligheden for at stedbestemme jordskælv gennem triangulering. I et begrænset omfang arbejder vi med muligheden for at måle jordskælvsstyrke ud fra seismogrammer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Sådan redder du klimaet

I temaet ”Sådan redder du klimaet” arbejder vi med udgangspunkt i vores forbrug af fossile brændsler og dette forbrugs betydning for både vestens store velstand, men også dets betydning for den menneskeskabte forøgelse af drivhusgasser i atmosfæren og den dermed øgede drivhuseffekt, hvilket gør det til en væsentlig del af årsagen bag de igangværende klimaforandringer. Konsekvenser af den globale opvarmning belyses og vi arbejder med lokale og globale klimaudfordringer (nedbør, havniveau stigning, grundvandsstigning, tørkerisiko).  Vi belyser oliens dannelsesproces, udvinding og anvendelse (forbrænding). Energiproduktions og energiforbrugs regionalefordeling globalt behandles. Forbrændingens indvirkning på klimaet vil stå centralt. Herunder beskæftiger vi os desuden med klima fra et traditionelt naturgeografisk perspektiv med analyse af hydroterm-figurer og anvendelse af Vahls klimainddeling. Grønlandspumpens betydning for klimaet i Norden behandles gennem en øvelse. Klimaets betydning for livsbetingelserne forskellige steder på jorden belyses. De stor klimaudsving i istider og mellemistider blev allerede behandlet i første tema om istidslandskabet og genbesøges kort i form af Milankovitz teori om jordbanens betydning for klimaet på jorden.
Alternativer til brugen af fossilebrændsler som energikilde behandles kort. Behovet for klimatilpasning (med særlig fokus på tiltag i Sønderborg) inddrages ligeledes i arbejdet. Bæredygtighed og klimaaftryk, der behandles allerede i første tema, er igen relevant her.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Grønlandspumpen øvelse 06-02-2025
Øvelse: Oliens migration 12-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer