Holdet 2024 ol/b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Sønderborg Statsskole
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Kennet Larsen
Hold 2024 ol/b (3b ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Arkitektur
Titel 2 Gudernes rolle og en helts mærke
Titel 3 Kvindens plads
Titel 4 Demokrati og andre styreformer
Titel 5 Filosofi: Stoicismen og Logos

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Arkitektur

I forløbet har der været fokus på det antikke arkitektoniske formsprog i Antikkens Grækenland og Rom, samt fokus på hvordan dette har påvirket arkitekturen frem til i dag.
Hvorfor benytter arkitekterne sig af antikkens arkitektoniske formsprog?
Hvorfor kan vi - selv i Sønderborg - finde spor af antikkens arkitektoniske formsprog?
i forløbet er eleverne blevet trænet i analyse og fortolkning af monumenter.

Monumenter:
Det yngre tempel for Hera i Poseidonia (Pæstum) i Syditalien, ca. 450 f. Kr; Parthenon-templet, Akropolis i Athen, påbegyndt 446 f. Kr.; Athene Nike-templet, Akropolis i Athen,
427-424 f. Kr.; Tempel til Fortuna Virilis i Rom, ca. 100 f. Kr.; Det flaviske amfiteater i Rom (Colosseum), ca. 70 e. Kr.; Konstantins triumfbue, 312-315 e. Kr.; Pantheon i Rom, påbegyndt i 121 e. Kr.; Katedralen i Pisa, ca. 1063-92; Notre-Dame-Katedralen i Reims, indre påbegyndt 1211, facaden efter 1254; S. Andrea kirken i Mantova, Italien, bygget omkring 1472; Palazzo Rucellai, Firenze, midten af 15. århundrede; St. Gervais, Paris, 1616-21; Bramentes empietto
i S. Pietro klosteret i Montorio, 1502; Vesta-templet i Rom, fra slutningen af det 2. århundre-de; St. Pauls Cathedral i London, 1696-1708; Peterspladsen i Rom, 1656-57; S. Maria dell’ Assunta, Arriccia, 1662-64; Santa Susanna i Rom, Facade, 1597-1603; Råd- og Domhuset,
København 1803-15; Vor Frue Kirke, København 1817-1829; Politigården i København,
1918-24; Århus hovedbanegård, 1927; Blangstedgård, Odense,1988.

Faglige mål og kernestof:
- beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- arkitektur eller kunst fra den græsk-romerske oldtid

DER EKSAMINERES I UKENDT ARKITEKTUR
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Gudernes rolle og en helts mærke

I forløbet fokuserer vi dels på gudernes fødsel, og på hvordan guder og mennesker er tæt forbundet: Vi ofrer og beder om tjenester, men for at opnå gudernes gunst, skal der ofte mere til! Noget af det bedste de græske guder ved, er den græske helt. Men hvad kendetegner en rigtig græsk helt? Og hvordan opnår vi gudernes gunst?
Dette er vort fokus i gennemgangen af Homers Iliade i uddrag.

Basistekster:
Hesiod: Theogonien vers 104-210 og 453-506

Homers Iliade (Otto Steen Due)
1. sang vers 1-492
6. sang vers 405-493
22. sang vers 1-185

Perspektiverende:
Film: Troy (Wolfgang Petersen, 2004)

Sekundær litteratur:
Andreasen, Brian m.fl: PAIDEIA, Systime: side 11-19

Faglige mål og kernestof:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid (herunder Homér)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kvindens plads

Ud fra vores egen opfattelser af kønsroller i nutiden, undersøger vi, om synet på kvinden (og indirekte manden) har ændret sig i den vestlige verden over tid. Fra antikkens Grækenland over Romerriget og tiden frem til i dag. Har forholdet mellem mand og kvinde i det hele taget ændret sig, eller kører vi stadig rundt i de samme stereotype opfattelser?

Basistekster:
Tekst af Semonides fra Amorgos (midten af 7. århundrede f.v.t.)
Hesiod: "Værker og dage" 42-105 og 695-723.
Aristoteles: "Zoologien" 608a11-608b18
Aristoteles, Om dyrenes forplantning, 729a22-729b19
Pseudo-Hippokrates, Om kvindesygdomme C 24
Xenofon: Lakedaimoniernes statsforfatning i uddrag (om børneavl og ægteskab)
Xenofon: "Oikonomikos" VII 13-43
Plinius den yngre: Brev VI,7 + VII, 5 + IV,19
Cato: "De agri cultura" 142-143 (Regler for en forvalterske)
Euripedes' Medea (Marcel L. Lech, 2016)

Perspektiverende
Kalkmaleri
Første Mosebog, kapitel 6, Vers 16
Reklamer fra 1930erne (1), 1960erne (2) og fra 2010erne (1)

Sekundær litteratur
Andreasen, Brian m.fl: PAIDEIA, Systime: side 101-108, 110-111 og 115-116.

Faglige mål og kernestof:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
- nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid
- væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund
- antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Demokrati og andre styreformer

Ud af de mange måder hvorpå antikkens Grækenland og antikkens Rom har påvirket vores vestlige verden, er en af de nok væsentligste påvirkninger Demokratiet.

I jeres historieundervisning har I arbejdet med styreformer med særligt fokus på Romerriget, men også på styreformer og magtlegitimering gennem historien.

I oldtidskundskab har vi specielt fokuseret på hvorledes demokratiet i Athen fungerede og ikke mindst athenæernes egen opfattelse af  denne styreform. Både de positive og de negative aspekter. Er demokratiet den bedste styreform? Dengang og nu?

Basistekst:
Thukydid: ”Perikles’ mindetale over de faldne athenæere”, 2. Bog, kapitel 34-46 i A. Kragelund ”Græske Historikere”. København 1961, s. 67-78
Xenofon: Lakedaimoniernes samfundsindretning (i uddrag) i Lars Hastrup: Sparta. Viborg 1991, s. 107-118
Platon: Staten. 8. Bog 556e-62a. Fra ”Kilder til demokratiet i Athen”, s. 108-116.
Aristoteles: Statslæren. 6. Bog 1316b30-20b18. Fra ”Kilder til demokratiet i Athen”, s. 117-121.
Pseudo-Xenofon: Athenaion Politeia. I 1-10 og II 17-20. Fra ”Kilder til demokratiet i Athen”, s. 59-61 og 68-69

Perpektiverende:
Film: 300 (Zach Snyder 2007)

Supplerende:
Demokratiet i Athen. Politikens bog om de gamle grækere (2005). s. 131-135

Faglige mål og kernestof:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

- oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid
- væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund
- antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Filosofi: Stoicismen og Logos

I Historie lærer I, at tankerne om at alle mennesker er lige kom med oplysningsfilosofferne, men allerede i antikkens Grækenland og Romerriget ser vi disse idéer, om end de langt fra var udbredt til alle.
Den filosofiske retning, som nåede frem til en erkendelse om menneskeret og naturret (universelle rettigheder) kaldes stoicisme, og vi kommer blandt andet til at undersøge, hvilken betydning denne filosofiske retning har haft for den vestlige verden efter antikken.

Vi undersøger gennem filosofiske tekster af Platon, Aristoteles, udvalgte stoikere og epikuræere, hvordan synet på mennesket ændrede sig i antikken, og overvejer om der kan trækkes tråde til eftertiden.

Basistekster:
- Aristoteles’ Statslære i dansk oversættelse ved William Norvin og Peter Fuglsang. København 1999, s. 80-84 (i uddrag)
- Mejer og Tortzen: Kend dig selv. Gyldendal 2000. s. 163-170 (Platons Hulebillede)
- Seneca: Breve om etik (Brev 47) i dansk oversættelse ved Bent Christensen.
I Romersk antologi Gylling 2006. s. 189-194

Fra Filosofiske retninger efter Sokrates (udgivet af DR 1985):
- Epikurs brev til Menoikeus (s. 12-14)

Markus Aurelius Antoninus’ betragtninger. På dansk ved L. C. Hansen (1897):
1. bog, 14 (s. 11-12)
2. bog, 1 (s. 19-20)
4. bog, 4 (s. 44)
7. bog, 22 (s. 107)
8. bog, 26 (s. 131)
9. bog, 1 (s. 146-148)

Perspektiverende
König, Ralph: Prototype. s. 67-72
Film: Gladiator (Ridley Scott 2000)

Sekundær litteratur
Andreasen og Refslund Poulsen: Paideia. Systime. s. 137-139 og 142-154

Faglige mål og kernestof:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
- nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid
- væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund
- antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer