Holdet 2024 ol/k - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Sønderborg Statsskole
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Charlotte Louise Alnor Behrens
Hold 2024 ol/k (3k ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Skæbne og determinisme
Titel 2 Arkitektur - græsk og romersk
Titel 3 Helte og epos
Titel 4 Platon
Titel 5 Det antikke menneske

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Skæbne og determinisme

Primær Litteratur:
Sofokles: "Ødipus", ved Alex Garff og Leo Hjortsø, 4. reviderede udgave, 11. oplag (85 sider)

Sekundær litteratur:
"Psyke og Skæbne" af Sigmund Freuds "Drømmetydning"
"Skæbnetro og Determinisme"
"Ødipus paa Højen" af Sophus Michaëlis

Supplerende litt:
Coldplay: "Viva La Vida"
https://www.bt.dk/krimi/mor-giftede-sig-med-sin-soen-nu-er-hun-gift-med-datteren-og-risikerer-faengsel

Fokus i tragedien:
Tragediens oprindelse, genre og stil præsenteres, samt kompositionen i en græsk tragedie.
Der fokuseres på analyse og fortolkning af dramaet, tematisk og stilistisk.
Herunder fokuseres der på værkets tematik:
Hovedtema: Skæbne og tragisk kærlighed. Skæbnen er forudbestemt, guderne styrer alt, man kan ikke flygte fra skæbnen/guderne/profetier.
Andre temaer: Ate-hybris-nemesis. Det apollinske livsyn, herunder sofrosyne, og det dionyssiske livssyn. Areté. Blindhed. Tragisk ironi. Det Apollinske livssyn. Ære og skam, herunder skamkultur og skyldkultur. Symbolik. Den tragiske helt.

Under forløbet perspektiveres der til den historiske samtids kultur, samt eftertiden, herunder bl. a. Ødipuskomplekset (Freud).

Herfter læser vi Ovid med fokus på skæbne og tragisk kærlighed. Mange af de ovenstående begreber bruges også her.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Arkitektur - græsk og romersk

Forløb om græsk og romersk arkitektur
"Antikkens vidundere" - dokumentar BBC 3:3

Græsk arkitektur:
Mykensk:
Model af Herahelligdommen i Argos (ca. 700 f.Kr.)

Arkaisk:
Apollontemplet i Konrinth (ca. 650 f.Kr.)
Basilikaen” i Pæstum, tempel til Hera (ca. 540 f.Kr.)
Sifniernes Skatkammer Delfi (525 f.Kr.)
Athenetemplet i Paestum. (Ca. 500 f.Kr.)

Klassisk:
Hefaisteion i Athen (ca.. 449 f. Kr.)
Concordiatemplet i Agrigent. (ca.. 440 f.Kr.)
Det ufuldendte tempel i Segesta (ca.. 430 f. Kr.)
Parthenon (447-438 f.Kr.)
Propylæerne (437-432 f.Kr.)
Niketempel på Athens Akropolis (ca.. 421-409 f. Kr.)
Erechteion (421-407 f.Kr.)

Hellenistisk:
Tempel til Olympiade Zeus i Athen

Romersk:
Pantheon i Rom (ca. 120 e.Kr.)
Tempel for kejser Antoninus Pius og Faustina – påbegyndt 141 e. Kr.
Maison Carrée, Nimes (Frankrig) 1. århundrede f. Kr.
Vestatemplet på Forum Romanum (Tholos i Delfi til sammenligning)
Portunustemplet på Forum Boarium
(Ca. 1. årh. f.Kr )
Maxentius Basilika (313 e. Kr.)
Konstantinbuen (315 e. Kr.)

Perspektivmonumenter:

Det græske efterliv:
Renæssancen: Palazzo Farnese
Barok: San Carlo alle Quattro Fontane, Københavns Domkirke, Altret i Københavns Domkirke
Klassicisme: Byretten i København
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Helte og epos

Primær litteratur:

Homers Iliade, oversat af Otto Steen Due:
1. sang
22. sang

Odysseen, 9. sang


Sekundært:
Troy (2004), instrueret af Wolfgang Petersen
Fætter Vims: "Stridens æble"

Faglige mål og indhold:
Eleverne får kendskab til genren epos, herunder Homers Iliade som oral epos og dennes stillistiske og sproglige virkemidler og tematik (ære, skam og guder).

Græsk epos:
Der tages udgangspunkt i en moderne problemstilling: hollywood-isering af Iliaden
Fokus på begreber, tematikken, sprog og stil i filmen som sammenholdes med Iliaden.
Der fokuseres analyse og fortolkning af de udvalgte sange, hvor der lægges vægt på genren, tematikken og de homeriske begreber i Iliaden, samt heltebilleder/en homeriske helt.
Derudover lægges der vægt på stillistiske virkemidler (formelvers, epiter ornans, homeriske lignelser og andet billedsprog, det homeriske spørgsmål, patronymikon).
Tematik:
Oralpoesi, Ate-hybris-nemesis, sofrosyne, det appolinske livssyn, oikos og polis, Bia og Metis (den homeriske helt og heltestatus), skamkultur, skyldkultur, ære- og skambegrebet, hierarki, traditioner, magtforhold, antropomorfisme, do ut des.

Derudover perspektiveres der historisk til samtiden (mykensk kultur) samt eftertiden. Forløbet indledes med perspektiveringen (filmen), der fokuseres her på "Hollywoodiseringen" af Iliaden. Begreberne ære, skam og heltestatus samt skamkultur og skyldkultur perspektiveres til deres betydning i litteraturhistorien og i dag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Platon

Primær litteratur:
Uddrag af Platons ”Symposion” (1. udgave, 20 oplag (1999) Gyldendal Uddannelse): Pausanias tale, Aristofanes tale og Sokrates tale
Platons hulelignelse fra "Staten"

Perspektivlitteratur:
"Barbie" (2023)
Supplerende Litteratur: Hedwig And The Angry Inch: "The Origein Of Love"


Der sættes fokus på analyse og fortolkning af udvalgte taler: Pausanias tale, Aristofanes tale og Sokrates tale (inklusiv Diotimas udredning).

Analyse og fortolkning:
Kompositionen: rammefortællingen, sproglige og stilistiske virkemidler (sokratisk dialog, sokratisk ironi), fiktionsbegrebet, begrebet filosofi. Der lægges især vægt på, at talerne er bygget op over modsætningsforhold - elskeren vs. den elskede, god vs. forkastelig handling/kærlighed, mand/kvinde vs. mand/mand, det himmelske vs. det jordiske, idéernes verden vs. fænomenernes verden
Genren filosofi og eros kommer i fokus, samt begreber/temaer, bl.a. Platons dualistiske ideologi/ de to verdner, at elske/være forelsket, forholdet imellem elskeren og den elskede, forholdet imellem mand/mand og mand/kvinde.
Stræben og søgen efter udødelighed, det skønne og gode, og den gode og forkastelige handling.


I perspektiveringen bliver begrebernes/tematikkens eftervirke og relevans i samtiden og i eftertiden behandlet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Det antikke menneske

Primær litteratur:
Seneca 47 (Om slaven)
Aristoteles: "Statslære" (Om slaven)
"Kroisos og Solon" af Herodot
uddrag af "Meditationer" af Marcus Aurelius
"Brev til Menoikeus" af Epikur
"Perikles Gravtale" af Thukydid  fra "Kilder til demokratiets Athen"
Lysias 1. tale: "Drabet på Eratosthenes" (uddrag: afsnit 1-26)

Perspektivering:
"Perikles Gravtale":
https://www.stm.dk/statsministeren/taler/statsminister-lars-loekke-rasmussens-tale-ved-mindegudstjeneste-for-danmarks-faldne-i-holmens-kirke-5-september-2011/

Andre:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/brinkmann-genopliver-den-romerske-stoicisme
Vi arbejder med styreformer, fra mythos til logos, ære og skam, stoicismen, oikos, polis, skyldkultur og skamkultur, menneskesynet i antikken, lykken og det lykkelige menneske.

Vi arbejder med styreformer, fra mythos til logos, ære og skam, stoicismen, oikos, polis, skyldkultur og skamkultur, menneskesynet i antikken, lykken og det lykkelige menneske.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer