Holdet 2024 sa/de - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Sønderborg Statsskole
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Anders Nissen
Hold 2024 sa/de (1de sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Identitetsdannelse og soc. i det senmoderne samf.
Titel 2 Har vi råd til velfærd?
Titel 3 Fællesfagligt projekt: Social ulighed

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Identitetsdannelse og soc. i det senmoderne samf.

I dette forløb undersøges nogle forskellige udfordringer, der kan være forbundet med identitetsdannelsen i det senmoderne samfund, hvor krav, forventninger og pres, hvad angår de unges livsførelse, har været i fokus. Netop udfordringen med at skabe sin egen identitet skaber tilsyneladende store udfordringer for flere og flere unge i en individualistisk og omskiftelig samfundsstruktur, hvor den unge skal navigere i en tid, hvor de sociale medier spiller en betydningsfuld rolle. Den teoretiske ramme udgøres bl.a. af  Giddens, Hartmut Rosa, Thomas Ziehe og Erving Goffman, der kendertegner senmoderniteten og dens konsekvenser for individet. Endvidere er der i forløbet blevet fokuseret på forskelle i livsmuligheder - her har omdrejningspunktet været den sociale arv, hvor Bourdieu og Bernstein er inddraget med henblik på at søge forklaringer på den sociale baggrunds betydning for livsforløb.

Kernestof:
Brøndum Peter m.fl.: Luk samfundet op!, 4. udg. Columbus, 2021: s. 29-43, s. 52-58, s. 61-73 og s. 86-99

Supplerende materiale:
Information, 05.09.2022: Debat: Vi er alle underlagt social kontrol. Det er ikke et fænomen forbeholdt etniske minoriteter

Politiken, 31.10.2022: Verdensberømt sociolog: Unge mistrives, fordi de har ret. Noget er helt galt


BUPL, 22.08.2022: Professor om unges mistrivsel: Det er alvorligt nu
https://bupl.dk/politik-og-presse/maerkesager/professor-om-unges-mistrivsel-det-er-alvorligt-nu


Kristeligt Dagblad, 01.02.2019: Sociolog: De sociale medier styrer vores liv – vi må genvinde kontrollen
https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/sociolog-de-sociale-medier-styrer-vores-liv-vi-maa-genvinde-kontrollen

Kristeligt Dagblad, 28.03.2017: Gymnasieelev: Vi lader os styre af overfladiske likes
Gymnasieelev: Vi lader os styre af overfladiske ”likes”

Zetland.dk, 14.04.2023: Er det skærmenes skyld, at børn og unge mistrives?
https://www.zetland.dk/historie/sem4XwPL-ae6Ewl5D-19d24

DR.dk, 11.09.2024: Hvor meget betyder skærme for en hel generations trivsel? Brinkmann går kritisk til bestseller, som gør ham 'virkelig bange'
https://www.dr.dk/nyheder/viden/hvis-man-kun-laeser-denne-bog-bliver-man-virkelig-bange-bestsellerforfatter-tegner-et

Altinget.dk, 16.05.2024: Tænketanken DEA: SU’en løser ikke alle ulighedsproblemerne i uddannelsessystemet
https://www.altinget.dk/forskning/artikel/taenketanken-dea-suen-loeser-ikke-alle-ulighedsproblemerne-i-uddannelsessystemet

Altinget.dk, 12.03.2021: Studerende: Social arv i uddannelsessystemet efterlader børn på perronen
https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/studerende-folkeskolen-skal-loeftes-saa-vi-igen-kan-bryde-den-sociale-arv

Kristeligt Dagblad, 03.03.2021: Danmark har fået sværere ved at bryde den sociale arv. Er det et problem?
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/problemet-er-restgruppen

AE.dk, 28.11.2024: Flere børn vokser op i fattigdom
https://www.ae.dk/analyse/2024-11-flere-boern-vokser-op-i-fattigdom

https://klassesamfund.dk/dataunivers/social-arv-og-skole-karakterer-ved-afgangsproeve

BUPL.dk, 25.03.2021: Derfor kan pædagoger ikke bryde børnenes sociale arv: Ny rapport understreger forældrenes betydning
https://bupl.dk/boern-unge/nyheder/derfor-kan-paedagoger-ikke-bryde-boernenes-sociale-arv-ny-rapport-understreger



Udsendelser:
DR: Signe Molde på udebane: "Brøndby-luder!"
DR: Presset ungdom, del 1
DR: FOMO
DR2, Deadline, 20.03.2021: Om social arv, uddannelse og social mobilitet (uddrag, 2.03:18.10)
DR2: Blok på bistand (2), uddrag.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Har vi råd til velfærd?

I dette forløb har vi diskuteret, hvad velfærd er, hvorfor det er godt at bo i en velfærdsstat, og hvad ulemperne kan være ved at bo i en velfærdsstat som den danske.

Vi har arbejdet med forskellige velfærdsmodeller og deres ideologiske fundament - den korporative, den residuale og den universelle model. Vi har set på forholdet mellem stat, marked og civilsamfund i hver model.
Vi har arbejdet med den universelle velfærdsstats udfordringer i form af de forskellige pres modellen er under: Omkostningspresset, det stigende forventningsniveau, demografiske ændringer og globalisering.

Vi har i forløbet også arbejdet med økonomi. Vi har set på det typiske konjunkturforløb, og hvad der kendetegner henholdsvis højkonjunktur og lavkonjunktur. Vi har i den forbindelse snakket om, at dansk økonomi er en lille og åben, hvorfor den er under påvirkning fra udlandet, samt hvordan finanspolitikken kan være med til at sikre et mere jævnt konjunkturforløb.  
Vi har især anvendt det økonomiske kredsløb som model. Vi har set på, hvordan forskellige beslutninger i husholdninger, virksomheder, den finansielle sektor samt politiske beslutninger kan påvirke den samlede økonomi - fx en skattelettelse eller en offentlig investering - men også hvordan politiske beslutninger eller hændelser i udlandet kan have stor indflydelse på den danske økonomi.
Vi har arbejdet med økonomiske mål i form af højt BNP-niveau og høj BNP-vækst, høj beskæftigelse, lige fordeling af velstand, miljømæssig bæredygtighed, stabil og lav inflation, balance på betalingsbalancen, lav udlandsgæld, balance på de offentlige finanser og lav statsgæld. Vi har i forlængelse af dette diskuteret, hvordan disse mål kan være i konflikt med hinanden.
Vi har også arbejdet med strukturpolitik med fokus på arbejdsmarkedspolitik. Vi har diskuteret forskellige former for arbejdsløshed og deres betydning for økonomien og den enkelte samt forskellen på opkvalificerings- og stramningsstrategier.

Der er i forløbet lagt vægt på sammenhængen mellem vores velfærdsmodel og vores økonomi. Den store rolle staten spiller - både som velfærdsyder men også som økonomisk faktor - kan påvirke økonomien gennem både velfærdspolitik og mere snæver økonomisk politik.

Kernestof:
Brøndum, Peter m.fl. : "Luk samfundet op!", Forlaget Columbus, 4. udg. 2021: s. 167 - 220

Supplerende materiale:

DR.dk, 04.06.2024: Markant ændring på vej i danskernes sammensætning: Eksperter kalder det deprimerende og alvorligt | Indland
https://www.dr.dk/nyheder/indland/markant-aendring-paa-vej-i-danskernes-sammensaetning-eksperter-kalder-det

Børsen, 23.02.2024: Stort fald i tilstrømningen af arbejdskraft fra EU-lande

DR.dk, 05.01.2024: Slut med at betale for arbejde som pensionist - nu kommer pengene med tilbagevirkende kraft
https://www.dr.dk/nyheder/indland/slut-med-betale-arbejde-som-pensionist-nu-kommer-pengene-med-tilbagevirkende-kraft

Jyllands-Posten, 26.01.2024: De pårørende slides ned af flere opgaver hos de ældre. Det går udover helbredet og arbejdslivet
https://jyllands-posten.dk/indland/ECE16789148/de-paaroerende-slides-ned-af-flere-opgaver-hos-de-aeldre-det-gaar-ud-over-helbredet-og-arbejdslivet/

TV2.dk, 18.02.2024: Væsentlig del af beskæftigelsesboom skyldes én gruppe
https://nyheder.tv2.dk/business/2024-02-18-vaesentlig-del-af-beskaeftigelsesboom-skyldes-en-gruppe

Det Nationale Integrationsbarometer: https://integrationsbarometer.dk/barometer/sammenlign/?v=784475d443f8&include_country%3Aboolean=on&indicators%3Alist=1N1&indicators%3Alist=1S2

Det Nationale Integrationsbarometer
https://integrationsbarometer.dk/tal-og-analyser/beskaeftigelse

Berlingske, 31.01.2023: ANALYSE: Professor kommer Mette Frederiksen til undsætning med en dyster melding

Danmarks Statistik: De økonomiske nøgletal
https://www.dst.dk/da/

Børsen, 01.04.2025: Væksten i dansk økonomi opjusteres - højeste siden 2006

TV2.dk, 03.04.2025: USA indfører nye toldsatser – sådan rammes mange lande
https://nyheder.tv2.dk/udland/2025-04-03-usa-indfoerer-nye-toldsatser-saadan-rammes-mange-lande

DR.dk, 29.01.2023: Nyuddannede kan se frem til 'markant forringede' dagpenge fra 1. maj
https://www.dr.dk/nyheder/indland/nyuddannede-kan-se-frem-til-markant-forringede-dagpenge-fra-1-maj

Børsen, 07.02.2025: Vismænd: Dansk økonomi er bomstærk - men Trump lurer

Udsendelser:
The Secret of The Scandinavian Economic Miracle
https://www.dr.dk/drtv/episode/21-soendag_-katastrofekurs-drone_safari-kaempefest-for-tv_2_515049

DR: Økonomi for dummies: Forbrug og vækst

DR: 21 Søndag, 06.04.2025: Katastrofekurs?
https://www.dr.dk/drtv/episode/21-soendag_-katastrofekurs-drone_safari-kaempefest-for-tv_2_515049
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Fællesfagligt projekt: Social ulighed

Dette fællesfaglige projekt er første skridt på vejen mod DHO, SRO og SRP – de større fællesfaglige projekter i gymnasiet.

I dette projekt introduceres I til:
- De to fags områder, teori og basale metoder
- Fagenes samspil: Hvordan?
- At arbejde på de tre taksonomiske niveauer
- Problemformulering med problemstillinger (underspørgsmål)
- Mundtlig fremlæggelse med brug af et visuelt produkt og talepapir.

Det overordnede emne for det fællesfaglige projekt er social ulighed og social mobilitet i Storbritannien, som I oparbejder materiale, viden og teori om i undervisningen i de to fag op til projektets begyndelse.

Projektet består af gruppearbejde, hvor I sammen skal indkredse, hvad I gerne vil undersøge i form af en problemformulering. Denne skal I så besvare, hvor I kommer til at arbejde på tre forskellige taksonomiske niveauer: redegørelse, undersøgelse/analyse og diskussion/vurdering.

I præsenterer til sidst jeres arbejde i en mundtlig præsentation med brug af en visuel PowerPoint-præsentation, der skal understøtte og formidle jeres pointer, og med brug af et talepapir, så I kan tale så frit som muligt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer